08 09 KoncerthusetKlassisk Sæson

Händel & BachTorsdagskoncert12. februar 2009 kl. 20

Lørdagskoncert14. februar 2009 kl. 16

Koncerthuset 2008/09 2

TORSDAGSKONCERTLØRDAGSKONCERTTorsdag 12. februar 2009 kl. 20Lørdag 14. februar2009 kl. 16Koncerthuset, Koncertsalen (Studie 1)

• DR SymfoniOrkestret

Dirigent: Ton Koopman

Solister:Ton Koopman, orgelAndreas Scholl, kontratenor

Koncertmester:Jan Bjøranger

Torsdagkoncerten sendes direkte i P2 og genudsen-des:

13. feb. kl. 21 (DR Klassisk)15. feb. kl. 9.30 (DR Klassisk)15. feb. kl. 13 (P2)

Torsdagskoncerten optages og sendes i Island, Finland, Sverige, Estland, Polen, Tyskland, Portugal, Spanien, Slovenien, Rumænien, Ser-bien og Australien

Johann Sebastian Bach (1685-1750)3 stykker for orgel:Fantasia, G-dur, BWV 572Nun komm, der Heiden Heiland, BWV 659Fuga, g-mol, BWV 578Varighed: ca. 18’

Georg Friedrich Händel (1685-1759)‘Dove sei’ og ‘Vivi, tiranno’ fra Rodelinda (1725)Varighed: ca. 11’

Concerto grosso, G-dur, op. 6 nr. 1 (1739)1 A tempo giusto 2 Allegro 3 Adagio 4 Allegro 5 Allegro Varighed: ca. 12’

Pause ca. 20.45 (lørdag ca. 16.45)

‘Ombra mai fù’ fra Xerxes (1738)Varighed: ca. 4’

‘Aure, deh, per pietá’ fra Julius Cæsar (1724)Varighed: ca. 6’

Music for the Royal Fireworks (Fyrværkeri-musik), HWV 351 (1749)1 Ouverture (adagio-allegro-lentement-allegro) 2 Bourrée 3 La paix4 La rejouissance5 Menuet I6 Menuet IIVarighed: ca. 20’

Torsdags- og LørdagskoncertProgram

Koncerthuset 2008/09 2

Redaktion: Line BreuningKorrektur og sangtekster: Magna Blanke

Design: E-Types A/SForsidefoto: Bjarne B. HermansenProducent: Curt Kollavik-Jensen

Producer: Morten MogensenTeknik: Jan OldrupRegissører: Benedicte Balslev

Koncerthuset 2008/09 3Torsdags- og LørdagskoncertDirigent og solist

Den hollandske multimusiker Ton Koopman har i snart 40 år været et af de centrale navne inden for barokmusikken. Han er organist, cembalist, dirigent og musikforsker. I 1979 grund-lagde han Amsterdam Barokorkester, der er et af verdens bedste af slagsen. Sammen med det har han især opført musik af Bach. Generelt beskæftiger Ton Koopman sig ikke med nyere musik end Mozart!

Ikke mange musikere i verden spiller barokmusik mere livligt, end Koopman. Som solist er han genkendelig på sin overdå-dige og improviserende brug af forsiringer og på de hurtige tempi, han foretrækker. Samme iver og tempo er karakteri-stisk for manden på de fleste andre arbejdsområder. Ved siden af sin karriere som dirigent er Ton Koopman professor ved konservatoriet i Haag og universitetet i Leyden. Han redigerer nye nodeudgivelser, holder gæsteforelæsninger, giver solokon-certer og leder den franske barokfestival Itinéraire Baroque.

Efter hundredvis af indspilninger for pladeselskaberne Erato og Teldec udgiver Koopman i dag sine indspilninger på sit eget plademærke, der hedder Antoine Marchand (fransk for Ton Koopman, dvs. Anton Købmand).

Efter at have indspillet alle Bachs kantater i rekordfart er han nu ved at indspille alle Buxtehudes værker – i alle genrer, både orkestermusik, vokalmusik, kammermusik, orgel- og cemba-loværker. Serien afsluttes til næste år og bliver på ca. 30 cd’er i alt.

Dirigent og solist Ton Koopman

Født i Holland

Af Jens Cornelius Journalist

Foto: Jaap van de Klomp

Ton Koopman har været • chefdirigent for Den hollandske Radios Kammerorkester, men ellers er han en rastløs gæste-dirigent, der har optrådt med bl.a. Concertgebouw Orkestret, Bayerns Radiosymfoniorkester, De franske Radiofilharmonikere, Boston Symfonikerne, Chicago Symfonikerne og New York Filharmonikerne. I 2011 begyn-der Ton Koopman en tre-årig kontrakt som Artist-in-Residence (huskunstner) hos Cleveland Orkestret.

6.2. / 19.30 VIOLIN OG KLAVERElisabeth Zeuthen Schnieider og Ulrich Stærch spiller sonater af Schuman og Brahms samt E Rigidis af Niels Rosing-Schouw. (Musiksalen i Viborg 29. januar).

7.2. / 20.05 MENDELSSOHN 200 ÅRMendelssohns opera “Soldaterkærlighed”, som han skrev som bare 11 årig, med bl.a. Joan Ribalta, Gerlinde Illich, Linlin Fan, Bernardo Kim og Serge Novique. Altenburg-Geras Filharmoniske Orkester. Thüringens Teaters Operakor. Dirigent: Eric Solén.

8.2. / 19.30 MUSIK ANNO 1909Ålborg Symfoniorkester fejrer 2009 med musik skrevet for 100 år siden. Vaughan Williams: The Wasps. Rakhmaninov: Klaverkoncert nr. 3. Olga Kern, klaver. Randi Østergård, klarinet. Dirigent: Ste-fan Solyom. (Koncert 29. januar).

9.2. / 20.05 HAYDNS ÅRSTIDERNESilke Schwarz, sopran. Markus Schäftner, tenor. Klaus Mertens, baryton. Arys Bourgogne Koret. Luxembourgs Filharmoniske Orkester. Dirigent: Pierre Cao. (Luxemborg Filharmonien 29.1.)

10.2. / 19.30 KONCERT MED TROMPET FRA HANNOVER.Wolfgang Rihm: Rapsodi fra trompet, slagtøj og orkester. Sjostakovitj: Koncert for klaver, trompet og strygere. Rimskij-Korsakov: Scheherazade. Reinhold Friedrich, trompet. Wolfgang Schneider, slagtøj. Denys Proshayev, klaver. NDR’s Filharmoniske Orkester. Dirigent: Elvind Gullberg Jensen. (Koncert 29. 1.).

11.2. / 20.00 TRIO CON BRIO I KONCERTHUSET - DIREKTE FRA DR BYEN Haydn: Klavertrio, G-dur, Alle Zingarese. Mendelssohn: Klavertrio nr. 2, c-mol. Smetana: Klavertrio, g-mol.

12.2. / 20.00 TORSDAGSKONCERT MED ANDREAS SCHOLL - direkte fra Koncerthuset i DR Byen. Händel: Arier fra operaerne Rodelinda, Serse og Julius Cæsar. Concerto grosso, opus 6 nr. 1, Fyrværkerimusik. Orgelsolo. Andreas Scholl, kontratenor. DR Symfo-niOrkestret. Dirigent og orgel: Ton Koopman.

6.2. - 12.2. 2009

Torsdags- og LørdagskoncertSolist

Andreas Scholl er tysker og kommer fra en musikalsk familie med mange sangere. Som barn sang han i drengekor og var al-lerede dengang talentfuld. Han optrådte i en af drengerollerne i Mozarts opera Tryllefløjten og sang solo i Vatikanet for Pave Johannes Paul II. Han havde endda en statistrolle i munke-gyseren Rosens navn!

Som voksen havnede hans stemme i barytonlejet, men han fandt det mere naturligt at synge i falset. Det fungerede så bemærkelsesværdigt godt, at han blev optaget som kontrate-nor på det fornemme konservatorium for tidlig musik Schola Cantorum i Basel. I dag underviser Andreas Scholl selv på Schola Cantorum. Som det gælder for de fleste kontrateno-rer, er Andreas Scholls talestemme en baryton, men han har perfektioneret beherskelsen af det høje falsetregister. Det er særdeles velegnet til barokmusik, og Andreas Scholl har haft særlig succes med det repertoire, der i barokken tilhørte kastratsangerne – mandlige sangere, der for musikkens skyld på grusom vis blev kastreret, inden kønsmodningen satte ind. En moderne kontratenor lyder ikke som en kastratsanger, men Andreas Scholls stemmepragt og stærke fysik gør, at han nok bedre end nogen anden kontratenor kan yde det virtuose barokrepertoire retfærdighed.

Andras Scholls gennembrud kom i begyndelsen af 1990’erne, hvor han optrådte som solist hos store barokdirigenter som René Jacobs og William Christie. Med få undtagelser har Scholl siden da holdt fast i barokmusikken som sit repertoire, og han har brilleret i operaer og oratorier af især Händel og Bach, men også af bl.a. Vivaldi, Pergolesi og Monteverdi.

Solist Andreas Shcoll

Født i Tyskland

Af Jens Cornelius Journalist

Foto: Agnete Schlichtkrull

Koncerthuset 2008/09 5

Andreas Scholl har æren • for, at det danske operapubli-kum endelig fik ørerne op for barokmusik – det skete ved hans højt roste optræden i Händels Julius Cæsar på Det Kgl. Teater i 2002 og i efteråret 2008 i en ny opsætning af Händels opera Partenope.

Torsdags- og LørdagskoncertVærker

Koncerthuset 2008/09 6

Det er Händel-år i år! Hvad end man synes om det, så marke-rer man verden rundt, at det i år er 250 år siden, Händel døde.Ikke så festlig en anledning, som hvis det havde været hans runde fødselsdag, men dog en god grund til at stoppe op og betragte en af historiens største komponister.

Georg Friedrich Händel levede fra 1685 til 1759. Han var ufat-telig produktiv, en sand musik-vulkan, der sendte sin brillante musik ud over hele Europa. Han var født i Halle og voksede op i Nordtyskland. Som ung mand boede han i Italien og slog sig senere ned i England. Musikalsk kunne han skrive i alle stilar-ter, og det udnyttede han som en dreven forretningsmand.

Händel havde både sans for drama, farver og pragt og besad den ypperligste teoretiske ekspertise. Hans enorme produk-tion og fabelagtige træfsikkerhed gør ham til en af barokkens allerstørste: Mere udadvendt end Bach, mere skelsættende end Telemann – og ophavsmand til nogle af de mest berømte klassiske værker. Tænk bare på Messias, Water Music, Music for the Royal Fireworks og melodier som ’Händels largo’.

Händels operaerHändel skrev over 40 operaer, alle på italiensk. Hans første fire operaer blev skrevet til italienske operahuse. Händel var da en ung mand i begyndelsen af 20’rne – og et geni så stort, at han slog de italienske komponister på egen banehalvdel.Sin succes som ’italiensk’ operakomponist tog Händel med sig til London. I 1711 skabte han sensation med sin opera Rinaldo. Det blev begyndelsen på en sand storhedstid. Publikum kunne ikke få nok af Händels forestillinger, og slet ikke af de superstjerner, han engagerede. Datidens svar på ’de tre tenorer’ var italienske kastratsangere, som for skyhøje honorarer rejste til London for at medvirke i Händels forestil-

Händel-årAf Jens Cornelius Journalist

Koncerthuset 2008/09 7Torsdags- og LørdagskoncertVærker

linger. Händel kreerede ofte arierne specielt til de enkelte sangere, så de kunne fremtræde så flatterende som muligt.

Efter godt 20 år blev italiensk opera umoderne i England. Händel skiftede spor og begyndte sin snart lige så fantastiske produktion af oratorier, bl.a. Messias. Efter hans død blev oratorierne ved med at være populære, men Händels operaer sov tornerosesøvn indtil det 20. århundrede.

I 1920’rne dukkede de første spredte opførelser af Händel-operaer op, men det var i beskårede og ominstrumenterede udgaver, der havde meget lidt til fælles med originalerne. Händels egentlige genkomst som operakomponist har fundet sted de sidste 20-30 år, i takt med at sangere og orkestre igen har lært at forløse musikken på dens egne stilistiske præ-misser. I dag spilles Händels operaer på operascener i hele verden. I denne sæson går fx den sjældent hørte Partenope på Det Kgl. Teater, efter at Julius Cæsar har haft stor succes i de foregående sæsoner.

Julius Cæsar (Giulio Cesare) var et stort hit ved premieren i 1724. Händel lavede repremierer tre gange; og den blev også opført på kontinentet.

Arien ’Aure, deh, per pietá’ synges af Cæsar, som er på drama-tisk flugt fra sin fjende Ptolomeo. Hans fjender tror, at han er druknet, og de ved ikke, at han i skjul samler kræfter for at vende tilbage og vinde både krigen og Cleopatra. I denne ensomme stund føler han sig dog aldeles modløs.

Rodelinda fulgte året efter Julius Cæsar. Det er historien om dronning Rodelinda og kong Bertarido af Lombardiet og kongens rival, hertug Grimoaldo.

To af de arier, kastrat-stjernen Senesino væltede salen med, når han optrådte som kong Bertarido, er perleeksempler på Händels brillante operastil. Den følsomme ’Dove sei, amato bene?’ stammer fra et tidspunkt i handlingen, hvor kongen tror, han har mistet sin elskede dronning. Den virtuose og triumferende ’Vivi, tiranno’ er derimod en rigtig showstop-per. Det er kongens hånlige kommentar, da han efter en duel vælger at skåne rivalen Grimoaldo.

Torsdags- og LørdagskoncertVærker

Koncerthuset 2008/09 8

Xerxes (den italienske originaltitel er Serse) er en af Händels mest berømte operaer. Også dengang man slet ikke opførte ba-rokoperaer, var Xerxes kendt på grund af arien ’Ombra mai fu’. Arien fik et selvstændigt liv og var allerede i 1800-tallet elsket som en af de smukkeste melodier, der nogensinde er skrevet. Under titlen ’Händels largo’ blev den spillet i alle mulige og umulige arrangementer.

’Ombra mai fù’ er en lyrisk stemningsmelodi, hvor kong Xerxes mediterer under et skyggende platantræ. I dag kan den smukke arie takket være baroksangere som Andreas Scholl nydes på den måde, Händel oprindelig havde tænkt sig.

Georg Friedrich Händel (1685-1759)Concerto grosso, G-dur, opus 6 nr. 1 (1739)

Händel skrev bogstaveligt talt i enhver musikalsk genre. Alt fra opera til kirkemusik og lige fra soloinstrument til det størst mulige orkester.

Først i moden alder begyndte han at komponere i den popu-lære genre concerto grosso. Inspirationen kom fra hans rival, italieneren Geminiani, der ligesom Händel havde valgt at slå sig ned i London, hvor der var mange penge i omløb. I London fik Geminiani succes med at skrive concerti grossi, og det kunne Händel af konkurrenceårsager ikke sidde overhørig.Händels første svar på tiltale kom med hans seks Concerti grossi, opus 3. Fem år senere fulgte det mere vægtige sæt på hele 12 Concerti grossi, op. 6 (bemærk de smukke proportio-ner mellem opustallene og antallet af værker: 6 i 3, 12 i 6).

En concerto grosso er et orkesterværk, hvor soloinstrumenter af og til træder frem af orkestret for at skabe en musikalsk dia-log. I den første concerto grosso fra Händels op. 6 er musikken fordelt mellem en lille solistgruppe med to violiner i front, der er sat over for en større gruppe strygere.

Der er fem satser, som hver er på et par minutter. I deres musikalske karakter afspejler satserne forskellige stilarter fra tidens musik. Händel skifter frejdigt mellem den ’strenge stil’ kendt fra kirkemusikken, og livlige, dansende satser, som man brugte i koncertsale og teatre.

Torsdags- og LørdagskoncertVærker

Koncerthuset 2008/09 9

1. sats begynder med en pompøs march, men ender ufuldbyr-det i mol. Derefter går musikken brat videre til 2. sats, som er let og iørefaldende i et hurtigt tempo.

I 3. sats, som er en langsom adagio, hører man tydeligt grup-pen af solister, der træder frem af orkestret. 4. sats er en hurtig fuga, hvor Händel for sjov vender temaet på hovedet, da han når til midten af satsen. I 5. sats afrunder han helheden med en kvik og dansende finale i 12/8-takt.

Georg Friedrich Händel (1685-1759)Music for the Royal Fireworks (Fyrværkerimusik), HWV 351 (1749)

Händels berømte Fyrværkerimusik – Music for the Royal Fireworks – er et af hans sidste store værker. Det blev skrevet i 1749 til London-fejringen af fredstraktaten i Aachen, som året før havde afsluttet den østrigske arvefølgekrig.

Fyrværkerimusikken skulle opføres ved et kongeligt arrange-ment, men generalprøven placerede man i forlystelseshaven Vauxhall, så folket kunne få del i festen. Det var et enormt tilløbsstykke. Der blev solgt 12.000 billetter, og folkemasserne var skyld i en trafikprop, der blokerede London Bridge i tre timer.

Den formelle fest blev holdt næste aften, 27. april, i den kongelige Green Park. Orkestret var så stort som overhovedet muligt og inkluderede ikke færre end 24 oboer og 12 fagotter. Fyrværkeriet skød løs imens, og bagefter var der salutter fra 101 kanoner.

Händels heftige temperament blev prøvet hårdt i dagene op til koncerten. Han blev mødt med forskellige håbløse krav, bl.a. at kong George II faktisk ikke brød sig om strygere og egentlig helst ville være helt fri for musik. Kongen blev i bedre humør, da han fik at vide, at Händels musik var i ’militærstil’. Til gen-gæld måtte Händel acceptere, at violinerne ikke spillede med. De kom først på, da han opførte musikken ved en offentlig koncert en måned senere. Ved den lejlighed var orkestret på 100 mand.

Fyrværkerimusik er en orkestersuite, der består af forskellige karaktersatser efter tidens franske mode. Den indledes af en stor og pompøs ouverture. 2. sats er en bourrée, en hurtig dan-serytme, hvor strygere og blæsere skiftes til at føre an. 3. sats er en siciliano, en langsom dans i 12/8-takt, som Händel gav titlen La paix’ – Freden. Man går ud fra, at en form for ballet eller optrin har været vist på scenen til den sats.

4. sats er suitens mest berømte. Den hedder ’La rejouissance’, Glæden, og var i mange år brugt som kendingsmelodi for tv’s musikquiz Kontrapunkt. Til slut kommer en høvisk menuet.

Torsdags- og LørdagskoncertVærker

Koncerthuset 2008/09 10

Koncerthuset 2008/09 11Beethovens 9.Værker

DR MusikDR ByenEmil Holms Kanal 200999 København CT. 35 20 30 40

dr.dk/koncerthuset

Live Deluxe

Katarina Dalayman, sopranDirigent: Marek Janowski

Køb billet på Billetnet.dkdr.dk/koncerthuset

Torsdag 19. feb. kl. 20Koncerthuset,Koncertsalen (Studie 1)

Wagner

Lørdag 21. feb. kl. 20Koncerthuset,Koncertsalen (Studie 1)

Køb billet på Billetnet.dkdr.dk/koncerthuset

Vild med VivaldiSolist: Ditte H. Andersen, sopran

• DR UnderholdningOrkestret

• DR SymfoniOrkestret

Bl.a. Siegfried-idyl, Liebestod fra Tristan og Isolde og slutscene fra Ragnarok

Fredag 20. feb. kl. 20Trinitatis Kirke

Køb billet på Billetnet.dkdr.dk/koncerthuset

• DR VokalEnsemblet

Mendelssohn 200 årDirigent: Fredrik Malmberg

Koncerthuset 2008/09 12Torsdags- og LørdagskoncertSangtekster

G.F. Händel: To arier fra Rodelinda Tekst: Nicola Francesco Haym

1. Vivi, tiranno, io t’ho scampato; svenami, ingrato, sfoga il furor.

Volli salvarti sol per mostrarti ch’ho di mia sorte più grande il cor.

Vivi, tiranno ...

2. Recitativ: Pompe vane di morte, menzogne di dolor che riserbate il mio volto, e’l mio nome, ed adulate del vincitor superbo il genio altiero, voi dite ch’io son morto, ma risponde il mio duol che non è vero. ”Bertarido fu re; da Grimoaldo vinto fuggì; presso degli Unnigiace. Abbia l’alma riposo, e’l cener pace.” Pace al cener mio? Astri tiranni! Dunque fin ch’avrò vita guerra avrò con gli stenti, e con gli affanni?

Arie: Dove sei, amato bene? Vieni l’alma a consolar.

Son oppresso da’ tormenti, ed i crudi miei lamenti, sol con te posso bear.

1. Lev, du tyran, jeg har reddet dig; dræb mig, du utaknemmelige, vær du blot en slave af dit raseri.

Jeg reddede dig blot for at vise dig, at jeg kan sejre over min skæbne.

Lev, du tyran ...

2. Recitativ: Et falsk mindesmærke over døden, et opdigtet billede af sorgen, at mit navn og min ære her foreviges for at smigre ham, som fejt besejrede mig og nu er stolt af det. Det siges, at jeg er død, men imod det taler min smerte: Det er ikke sandt. ”Bertarido var konge; flygtede, besejret af Grimoaldo, døde siden i Hunnernes land. Fred være med hans sjæl, og hans aske hvile i fred.” Min aske hvile i fred? Grusomme stjerner! Skal jeg hele min levetid stride mod min møje og mine smerter?

Arie: Hvor dvæler du, min elskede? Kom dog at trøste min sjæl.

Jeg er tynget af sorger, og mine svære klager er forgæves, kun du kan lindre min smerte.

Koncerthuset 2008/09 13Torsdags- og LørdagskoncertSangtekster

Dove sei, amato bene? Vieni l’alma a consolar.

G.F. Händel: Arie fra Xerxes Tekst: S. Stampiglia (bearb.)

Ombra mai fù di vegetabile, cara ed amabile soave più.

G.F. Händel: Arie fra Julius CæsarTekst: Nicola Francesco Haym

Recitativ: Dall’ondoso periglio salvo mi porta al lido il mio propizio fato. Qui la celeste Parca non tronca ancor lo stame alla mia vita! Ma dove andrò? e chi mi porge aita? Ove son le mie schiere? Ove son le legioni, che a tante mie vittorie il varco apriro? Solo in queste erme arene al monarca del mondo errar conviene?

Arie: Aure, deh, per pietà spirate al petto mio, per dar conforto, oh Dio! al mio dolor.

Dite, dov’è, l’idolo del mio sen, l’amato e dolce ben di questo cor?

Hvor dvæler du, min elskede? Kom dog at trøste min sjæl.

Aldrig var et træs skygge mere forfriskende, venlig og sød.

Recitativ: Fra farerne på havet bar min gunstige skæbne mig ind til kysten. Nu spinder skæbnegudinderne igen på min livstråd, den er ikke afbrudt. Men hvor skal jeg drage hen? Og hvem yder mig hjælp? Hvor er mine mænd? Hvor er legionerne, som altid banede vejen for min sejre? Skal denne verdens konge vandre om alene på forladte slagmarker?

Arie: I vinde, ak, forbarm jer, ånd mildt på mit bryst, giv mig trøst, o Gud, for min sorg!

Sig mig, hvor er hun, min sjæls udvalgte, mit hjertes søde elskede?

Koncerthuset 2008/09 14

Recitativ: Ma d’ogni intorno i’ veggio sparse d’arme e d’estinti l’infortunate arene, segno d’infausto annunzio al fin sarà.

Arie: Aure, deh, per ...

Recitativ: Men hvor jeg vender blikket, ser jeg våben og døde mænd fra ulykkelige kampe, et tegn på at ulykkelige tider er forestående.

Arie: I vinde, ak ...

Torsdags- og LørdagskoncertSangtekster

Vores rejser er som skabt til samvær og glæde!

OperarejserKoncertrejserBalletrejser

Katalogrejser med bus, fl y og skib.

Ring efter katalogeller fi nd din rejse på

www.riisrejser

Specialrejser for foreninger og fi rmaer. Vi er

6 specialrejsekonsulenter, der glæder os tiljeres henvenselse

www.riisrejser.dkLemvig: Vestergade 18,1 · 7620 Lemvig · Tlf. 96 64 00 46Lyngby: Lyngby Hovedgade 47,1 · 2800 Kgs. Lyngby · Tlf. 45 28 02 80

148 5x210 sort-hvid annonce indd 1 02/10/08 8:14:10

DR Musik

DR ByenEmil Holms Kanal 200999 København CTlf.: 35 20 30 40e-mail: rso-rk@dr.dk

MusikchefLeif Lønsmann

Orkesterchef Ole Bækhøj

ChefdirigentThomas Dausgaard

ÆresdirigentHerbert Blomstedt

DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre:

Augustinus Fonden Beckett-Fonden BikubenfondenCarl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens LegatFrederiksbergFondenGangstedfondenKnud og Dagny Gad Andresens FondNordea Danmark

www.dr.dk/koncerthuset