Selvevaluering og dokumentation til institutions …...koordination og kvalitet på tværs af...

Selvevaluering og dokumentation til institutions-akkreditering

1. maj 2014

IndholdsfortegnelseForside ............................................................ 1Selvevalueringsrapport ................................................ 4

Selvevaluering til institutionsakkreditering.pdf ................................... 4Bilag S1 Kvalitetspolitik og strategi.pdf ...................................... 17Bilag S2 Udviklingen af UCSJs organisation fra 2011 til 2014.pdf ...................... 40Bilag S3 Frafaldstal.pdf ................................................ 41Bilag S4 Progression.pdf ............................................... 46Bilag S5 Beskæftigelse for dimittender.pdf .................................... 51Bilag S6 Aktuel ledighed.pdf ............................................ 61Bilag S7 Netop modtagne beskæftigelsestal.pdf ................................. 69Bilag S8 Oversigt over fællesfunktioners resultater.pdf ............................. 77Bilag S9 Oversigt over diplomuddannelsernes resultater.pdf .......................... 80Bilag S10 Oversigt over grunduddannelsernes resultater.pdf .......................... 83Bilag S11 Møder. Konsolidering af UCSJs kvalitetssystem.pdf ........................ 94Bilag S12 Nye krav indarbejdet i kvalitetsarbejdet.pdf ............................. 96Bilag S13 Oversigt over links.pdf .......................................... 97

Bilag -- Kriterium 1 ................................................. 100Redegørelse for kriterium 1 - Kvalitetspolitik og -strategi.pdf ........................ 100Bilag K1-1 Standardvedtægt pr. 1. maj 2014.pdf ................................ 102Bilag K1-2 Udviklingskontrakt 2013-14.pdf .................................. 111Bilag K1-3 Koncernstrategi.pdf .......................................... 135Bilag K1-4 Handleplan 2014, UCSJ Læreruddannelsen.pdf ......................... 143Bilag K1-5 Handleplan 2014, UCSJ Pædagoguddannelsen.pdf ....................... 152

Bilag -- Kriterium 2 ................................................. 157Redegørelse for kriterium 2 - Kvalitetsledelse og organisering.pdf ..................... 157Bilag K2-1 Evaluering af UCSJs kvalitetsdag 2014.pdf ............................ 160Bilag K2-2 Studenterinvolvering på lokationer og uddannelser.pdf ..................... 165Bilag K2-3 Politik for studenterinddragelse - et engageret studieliv.pdf .................. 187Bilag K2-4 Notat om kvalitetskultur.pdf ..................................... 191

Bilag -- Kriterium 3 ................................................. 196Redegørelse for kriterium 3 - Uddannelsernes videngrundlag.pdf ...................... 196Bilag K3-1 Vejledning SUP Videngrundlag.pdf ................................ 201Bilag K3-2 Forskningsarbejdet på UCSJ.pdf .................................. 207Bilag K3-3 Ph d -strategi.pdf ............................................ 216Bilag K3-4 Koncept for udviklingsdage.pdf ................................... 226

Bilag -- Kriterium 4 ................................................. 230Redegørelse for kriterium 4 - Uddannelsernes niveau og indhold.pdf .................... 230Bilag K4-1 Vejledning til SUP for grunduddannelsernes TogG.pdf ..................... 236Bilag K4-2 Vejledning til SUP for diplomuddannelsernes TogG.pdf .................... 251Bilag K4-3 Vejledning til SUP mv. for fællesfunktioner.pdf ......................... 257Bilag K4-4 Rammemodel for evaluering af fællesdelene i prof.bach.udds studieordninger.pdf .... 259Bilag K4-5 Kvalitetssikring af nye uddannelser og udbud.pdf ........................ 263Bilag K4-6 Kvalitetspolitik for biblioteket.pdf ................................. 279

Samlet ansøgning, side 2 af 342

Bilag K4-7 Kvalitetspolitik for Facility Service.pdf .............................. 287Bilag K4-8 Kvalitetspolitik for Internationalt Sekretariat.pdf ........................ 295Bilag K4-9 Kvalitetspolitik for Teknologi og Medier.pdf ........................... 303Bilag K4-10 Kvalitetspolitik for Studieservice.pdf ............................... 311

Bilag -- Kriterium 5 ................................................. 319Redegørelse for kriterium 5 - Uddannelsernes relevans.pdf ......................... 319Bilag K5-1 Vejledning SUP Relevans.pdf .................................... 323Bilag K5-2 Koncept for uddannelsesudvalg.pdf ................................ 329Bilag K5-3 Koncept for aftagerdag.pdf ...................................... 336Bilag K5-4 Pilotprojekt med digitalt aftagerpanel på læreruddannelsen.pdf ................ 338Bilag K5-5 Koncept for dimittendundersøglelser.pdf ............................. 340


Selvevaluering til institutionsakkreditering

30. april 2014


Indhold

FORORD .............................................................................................................................. 2

1. INTRODUKTION TIL UCSJ OG UDDANNELSERNE................................................................. 3 A. Dækningsområde og uddannelser....................................................................................... 3 B. Organisation......................................................................................................................... 4 C. Uddannelsernes opbygning ................................................................................................. 5

2. KVALITETSARBEJDETS GRUNDELEMENTER ........................................................................ 5 A. Udviklingskontrakt, koncernstrategi og handleplaner ......................................................... 5 B. Nøgletal ................................................................................................................................ 6 C. Uddannelsernes videngrundlag ........................................................................................... 6 D. Uddannelsernes tilrettelæggelse og gennemførelse ........................................................... 6 E. Uddannelsernes relevans ..................................................................................................... 7

3. KVALITETSPOLITIK FRA MEDIO 2013 ................................................................................. 7 A. Behovet for udvikling ........................................................................................................... 7 B. Kvalitetspolitikkens tilføjelser .............................................................................................. 7 C. Udvikling og velfungerende praksis ..................................................................................... 8

4. STRATEGISKE OVERVEJELSER ............................................................................................ 9 A. Udviklingen i UCSJs strategiske portefølje af uddannelser .................................................. 9 B. Udvikling af de faglige miljøer på tværs af udbudssteder ................................................. 10 C. Kvalitetsudfordringer 2013 og indsatser for 2014 ............................................................. 10

1 Samlet ansøgning, side 5 af 342

FORORD

Der stilles kontinuerligt nye krav til vores uddannelser og nye læringsformer, herunder de digitale, som er under stadig udvikling. Samtidig har samfundet og de studerende fokus på, at vi løbende får udviklet og dokumenteret kvaliteten af vores uddannelser.

Derfor skal alle medarbejdere og studerende løbende omstille sig, og være parate til at imø-dekomme forventninger til uddannelser af høj kvalitet i en periode, hvor der samtidig er stærkt fokus på, at der skal leveres så meget uddannelse som muligt for pengene.

I den sammenhæng er det helt afgørende for UCSJ, at kvalitetsarbejdet er velfungerende i alle led af organisationen, og at alle i organisationen er gode til at implementere inkluderende forandringsprocesser på tværs af organisationen.

Indtil juni 2013 var UCSJs kvalitetsarbejde fokuseret på uddannelsesakkrediteringerne, og vi har også lært og fulgt op på de vurderinger og anbefalinger, som de eksterne ekspertpaneler er kommet med. Men forberedelsen op til institutionsakkrediteringen har også været og er stadig en anledning til yderligere at få sat fokus på evalueringspraksis, organisatoriske pro-cesser og kvalitetskultur.

I den sammenhæng vil jeg gerne takke alle medarbejdere for deres indsats. Særligt undervi-serne, som planlægger og understøtter de studerendes læringsprocesser, leverer god under-visning og evaluerer og forbedrer undervisningen i tæt dialog med de studerende.

Vi er ikke færdige med at udvikle os. Der vil hele tiden være nye udviklingsmuligheder og fortsat behov for et velfungerende kvalitetsarbejde og udvikling af sammenhængskraften i organisationen.

Vi ser frem til ekspertpanelets besøg og anbefalinger.

Ulla Koch

Rektor


1. INTRODUKTION TIL UCSJ OG UDDANNELSERNE

A. Dækningsområde og uddannelser

University College Sjælland (UCSJ) er en professionshøjskole med 600 medarbejdere, som ifølge sin vedtægt (jf. bilag K1-1) har en regional forsyningsforpligtelse til at udbyde videre-gående uddannelser i Region Sjælland, dvs. Sjælland uden for hovedstadsområdet og Nord-sjælland, samt Lolland og Falster. Organisationen har uddannelsessteder i Nykøbing F, Vor-dingborg, Næstved, Sorø, Slagelse, Holbæk og Roskilde. Uddannelsesstedet i Holbæk lukkes pr. 1. juli 2014.

I 2007 blev lov om professionshøjskoler vedtaget. I henhold til loven er det professionshøj-skolernes formål at udvikle og udbyde videregående uddannelser og efter- og videreuddan-nelse, der på et internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejds-kraft i såvel den private som offentlige sektor. Organisationen blev oprettet den 10. august 2007, hvor uddannelsernes udbudsret blev overtaget fra CVU Syd, CVU Sjælland og amtslige institutioner i Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands amter.

I dag udbyder UCSJ i alt ti professionsbacheloruddannelser med i alt henved 8.000 fuldtids-studerende. Dertil kommer en omfattende aktivitet inden for efter- og videreuddannelse, kur-ser m.v. med omkring 3.000 studerende om året.

Figur 1: Kort over Sjælland med udbudssteder


B. Organisation

Flertallet af professionsbacheloruddannelserne udbydes på flere udbudssteder. For at sikre koordination og kvalitet på tværs af udbudssteder har hver uddannelse en uddannelseschef. Dertil kommer uddannelseslederne, som er knyttet til de enkelte udbudssteder. Alle diplom-uddannelserne planlægges af Center for Videreuddannelse (CFV), hvis fællesadministrationen har hjemme i Sorø.

For at sikre koordinering og etablering af et samlet studiemiljø på de enkelte udbudssteder har UCSJ også udnævnt en uddannelseschef pr. lokation til lokationsansvarlig. De lokations-ansvarlige chefer understøtter det lokale studiemiljø og har jævnlige møder med personale og studerende på de enkelte udbudssteder.

UCSJ koordinerer og udvikler sin forsknings-, udviklings- og innovationsindsats i enheden Forskning og Innovation (FI), som gennemfører en række tværgående forsknings- og udvik-lingsaktiviteter i samarbejde med uddannelserne.

Endelig har UCSJ jf. figur 2 en række fælles administrative supportenheder, som omfatter Facility Service, HR, Teknologi og Medier (inklusiv bibliotek), Ledelsessekretariatet, Studie-service (inklusiv studievejledning), Økonomi samt Kvalitetsenheden. Kvalitetsenheden består af kvalitetschefen, en administrativ medarbejder og fem medarbejdere, som arbejder deltids i enheden og er undervisere på uddannelserne.

Direktionen består udover rektor af prorektor, uddannelsesdirektør, og ressourcedirektør. Uddannelsesdirektøren har ansvaret for alle professionsbacheloruddannelserne undtagen di-plomuddannelser, som indgår under prorektors område sammen med bl.a. FI og Kvalitetsen-heden. UCSJ har været igennem en omfattende reorganisering i 2012, som grundlæggende har ændret ansvarsområder, procedurer og processer i organisationen (jf. bilag S2).

Figur 2: UCSJs organisationsdiagram


C. Uddannelsernes opbygning

Alle professionsbacheloruddannelserne er beskrevet i studieordningerne hvad angår de nær-mere regler for uddannelserne, og de udbydes med få undtagelser af flere institutioner i fæl-lesskab. Studieordningerne består af en fællesdel og en institutionsspecifik del. Fællesdelen udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Stu-dieordningens institutionsdel udarbejdes af den enkelte institution, der er godkendt til at ud-byde uddannelsen. Hvad angår diplomuddannelserne udarbejder udbyderne af uddannelsen i fællesskab en studieordning for uddannelsen.

Rammerne for uddannelserne er beskrevet i bekendtgørelser og lever op til den danske kvali-fikationsramme for videregående uddannelser. Dertil kommer, at Danmark har et system med nationale censorkorps.

Professionsbacheloruddannelserne er fuldtidsuddannelser. Uddannelserne i UCSJ udbydes og-så som e-læring. E-læringsuddannelserne finder sted som blended learning, hvor de stude-rende mødes fysisk på uddannelsesstederne i koncentrerede forløb.

Diplomuddannelserne udbydes i selvstændigt afsluttede moduler, som typisk tages som ef-ter- og videreuddannelse for voksne, som allerede er i beskæftigelse. Der er mulighed for at de studerende tager og afslutter enkelte moduler efterhånden, som de har behov for speci-fikke kompetencer. Uddannelserne betales ofte af offentlige arbejdsgivere, som UCSJ har et tæt samarbejde med. Diplomuddannelserne udbydes inden for områderne: Merkantil og Le-delse, Pædagogik og Læring, Social, Samfund og Vejledning, samt Sundhed og Ernæring.

2. KVALITETSARBEJDETS GRUNDELEMENTER

A. Udviklingskontrakt, koncernstrategi og handleplaner

UCSJs kvalitetssystem tager udgangspunkt i UCSJs udviklingskontrakt og koncernstrategi, som årligt udmøntes via handleplaner, hvor alle chefer for hver deres ansvarsområde fast-sætter mål og indsatser for det kommende år. Der sker herefter en årlig vurdering af, om målene er nået. Daglig opfølgning sker via direktionsmedlemmernes chefteams, Kvalitetsen-heden og ledelsesstrukturen på uddannelserne. Udviklingskontrakten, koncernstrategien og eksempler på handleplaner fremgår som bilag til kriterium 1. Som følge af de nye instituti-onsakkrediteringskriterier tilføjer UCJSs kvalitetspolitik og strategi (KPS) årlige status og ud-viklingsplaner (SUPer) jf. figur 3.

Figur 3: Kvalitetsarbejdet udmøntes i retningslinjer, indsatser og opfølgning

Målinger & opfølgning

Retningslinjer & indsatser

Akkrediterings-kriterier

Årlige SUPer

Udviklingskontrakt

Koncernstrategi

Handleplaner

Konkrete kvalitetsudfordringer

Øvrige dagsordner


B. Nøgletal

UCSJ anvender følgende fælles nøgletal til at overvåge uddannelsernes kvalitet:

• Studentertilfredshedsundersøgelse gennemført af Ennova. Undersøgelsen omfatter en lang række forhold, og der benchmarkes med øvrige professionshøjskoler, som anvender samme undersøgelse. Der udarbejdes både en rapport dækkende hele UCSJ og en rapport for hver uddannelse. Undersøgelsesfrekvensen er koordineret med de øvrige professions-højskoler, og undersøgelser er gennemført i 2009, 2010, 2011, 2013. Næste undersøgelse finder sted i efteråret 2014. Af nedenstående link kan 2013-undersøgelsen for UCSJ som helhed downloades:

http://ucsj.dk/fileadmin/user_upload/Om_UCSJ/Tilfredshedsundersoegelser/Studentertilfredshed-2013.pdf

• Frafald, progression og beskæftigelse. Disse tal genereres løbende i UCSJ, og som eksem-pler er de mest aktuelle tal vedlagt i bilag S2, S3 og S4.

• Karakterer. Tallene anvendes til at vurdere de studerendes opnåelse af de beskrevne læ-ringsmål. Der kan ofte benchmarkes med resultater fra tilsvarende uddannelser udbudt af andre professionshøjskoler. Akkrediteringsinstitutionen stiller ikke krav om fremsendelse af disse nøgletal, og de er derfor ikke vedlagt. Dog fremgår enkelte karakternøgletal af oversigterne over de enkelte uddannelsers resultater, som fremgår af bilag S5.

Diplomuddannelser anvender ikke Ennova-undersøgelsen men har i stedet sine egne stan-dardiserede studentertilfredshedsmålinger. Tal for frafald, progression og beskæftigelse ud-arbejdes ikke for diplomuddannelserne.

Nøgletal tilgår både uddannelserne og direktionen, som iværksætter opfølgning efter behov.

C. Uddannelsernes videngrundlag

Uddannelserne skal være understøttet af et videngrundlag, som er erhvervs- og professions-baseret samt udviklingsbaseret, herunder sikre inddragelse af ny viden fra relevant forskning.

Dette krav opfylder UCSJ via Forskning og Innovation (FI), der iværksætter en række tvær-gående forskningsprojekter, som suppleres med decentrale forsknings- og udviklingsaktivite-ter på uddannelserne. Resultaterne af indsatsen er dokumenteret via portalen UC Viden hvor man kan se de forsknings- og udviklingsaktiviteter, som uddannelserne og de enkelte medar-bejdere har deltaget og deltager i. Se mere på dette link:

https://www.ucviden.dk/portal-ucsj/

Fra 2013 er der indført en status og udviklingsplan (SUP) for videngrundlag. Mere information herom følger under gennemgangen af kriterium 3.

D. Uddannelsernes tilrettelæggelse og gennemførelse

For at sikre uddannelsernes niveau og indhold anvendes for det første de nøgletal, som netop er gennemgået under afsnit B. Nøgletallene suppleres af evalueringer af de enkelte moduler og fag, som gennemføres og tilpasses decentralt på uddannelserne, så der er mulighed for tilpasning til den lokale kontekst og prioriteringer.

Uddannelserne arbejder endvidere med studieaktivitetsmodellen, der som forventningsaf-stemningsmodel i relation til de studerende også er et kvalitetssikringsredskab. Det har des-uden i mange år været forventet, at underviserne løbende evaluerer og tilpasser deres un-dervisning.


Fra 2013 er der indført en SUP for uddannelsernes tilrettelæggelse og gennemførelse. Derud-over er forventningerne til undervisernes kvalitetssikring af moduler/fag kommunikeret ud i organisationen, ligesom en national rammemodel for kvalitetssikring af nationale studieord-ninger er implementeret. Mere information herom følger under gennemgangen af kriterium 4.

E. Uddannelsernes relevans

For at leve op til kravene om, at uddannelserne skal være relevante i forhold til aftagernes behov, gør UCSJ brug af uddannelsesudvalg, aftagerdag, udviklingsdage, dimittendundersø-gelser, nøgletal for beskæftigelse m.v.

Majoriteten af disse initiativer har været gennemført i flere år, mens andre er lidt nyere. Samlet set er der tale om udadvendte aktiviteter som sikrer, at uddannelserne holder sig ajour med og i tæt kontakt til aftagerne og deres repræsentanter.

Fra 2013 er der indført SUP for uddannelsernes relevans. For en mere uddybende beskrivelse henvises til gennemgangen af kriterium 5.

3. KVALITETSPOLITIK FRA MEDIO 2013

A. Behovet for udvikling

UCSJs kvalitetssystem var indtil sommeren 2013 tilpasset til, at der systematisk fandt ud-dannelsesakkreditering sted. Det betød, at uddannelserne altid skulle være beredte på, at de skulle kunne bestå en uddannelsesakkreditering, og at resultaterne heraf altid blev læst med stor bevågenhed af direktion og bestyrelse, som sikrede sig, at der blev iværksat opfølgende aktiviteter efter behov.

Med overgangen til institutionsakkrediteringssystemet er der behov for nye mekanismer til at sikre systematisk og dybdegående evaluering og opfølgning af de enkelte uddannelser. Dvs. at der skal opbygges mekanismer til at sikre, at UCSJ har et system til at ”selvakkreditere” sine uddannelser.

Dertil kommer, at der i de nye institutionsakkrediteringskriterier bl.a. stilles krav om en egentlig fælles officiel kvalitetspolitik, og om at kvalitetsarbejdet skal fremme ”udvikling og vedligeholdelse af en inkluderende kvalitetskultur”. Endelig bemærker vi også, at der er klare intentioner om, at akkrediteringssystemet skal understøtte udvikling, hvilket man fx ser af indledningen i bemærkningerne til akkrediteringsloven, hvoraf det fremgår, at ”…. det er cen-tralt, at den eksterne kvalitetssikring har fokus på udvikling og forbedring af kvaliteten gen-nem det daglige kvalitetsarbejde på uddannelsesinstitutionerne til gavn for studerende og samfundet.”

Med udgangspunkt i ovenstående og med afsæt i eksisterende erfaringer har UCSJ fra som-meren 2013 implementeret en ny kvalitetspolitik og -strategi, som aktuelt er gennemført og gennemprøvet inden institutionsakkrediteringen. En række evalueringer mv. af aktiviteten er derfor gennemført ultimo 2013 og primo 2014, som gør status over resultater for hele 2013 og sætter mål for 2014.

B. Kvalitetspolitikkens tilføjelser

Kvalitetspolitikken fra medio 2013 indeholder en række elementer, som understøtter en in-kluderende og lærerende kvalitetskultur. Det drejer sig for det første om, at der er formuleret 10 bud for kvalitetsarbejdet, som bl.a. tydeliggør læringsaspektet i kvalitetsarbejdet og be-skriver, hvordan kvalitetsarbejdet skal være enkelt og anvendelsesorienteret. Der er også


lagt stor vægt på at engagere underviserne, ved at forventningerne til deres kvalitetssikring af de enkelte moduler og fag er meget tydeligt beskrevet.

Et andet væsentligt element er introduktionen af årlige SUPer, som omfatter uddannelser, fællesenheder og direktion. SUPerne sikrer løbende kvalitetssikring og udvikling af uddannel-serne, når ekstern uddannelsesakkreditering falder væk ved opnåelse af institutionsakkredi-tering. Systemet sikrer endvidere, at information flyder fra underviserne til ledere, chefer, direktion og bestyrelse.

Endelig tilfører kvalitetspolitikken og strategien specifikke elementer forbundet med overgan-gen til det nye akkrediteringssystem. Et element handler om udvikling af en ny rammemodel for kvalitetssikring af nationale fællesdele i landsdækkende studieordninger (jf. bilag K4-4). Dette initiativ har at gøre med, at det af den nye akkrediteringsbekendtgørelse fremgår, at eksterne eksperter skal inddrages systematisk til at vurdere uddannelserne. Derudover havde UCSJ også brug for et nyt system til kvalitetssikring af nye uddannelser og udbud, når disse ikke længere skal gennem en ekstern uddannelsesakkreditering. UCSJ har derfor også udvik-let en ny procedure på dette område, som fremgår af bilag K4-5.

Endelig er kvalitetsarbejdet gennemgået på alle niveauer i organisationen fra A-Z for at ud-nytte momentum i processen til generelt at optimere kvalitetsarbejdet.

C. Udvikling og velfungerende praksis

UCSJ har gennemført en række intensive udviklingsprocesser for at sikre udmøntning, gen-nemprøvning og konsolidering af kvalitetspolitikken i praksis:

• Kvalitetschefen har haft dialogmøder med alle underviserteams.

• Der er etableret lokale arbejdsgrupper på hver enkelt uddannelse, som i dialog med Kva-litetsenheden har evalueret og gennemgået alle uddannelsers styringsdokumenter. Her-under er der afholdt lokale udviklingsdage på uddannelserne med deltagelse af undervi-serne. Deltagere i grupperne fremgår af SUP skemaerne.

• Kvalitetsdag er afholdt i januar 2014. Formålet var at gøre status på kvalitetsarbejdet. Der var 80 deltagere.

• Kvalitetsreferencegruppe er etableret med deltagelse af prorektor, uddannelsesdirektør og udvalgte chefer. Syv møder afholdt fra medio 2013 til 1. maj 2014.

• Direktionen har holdt fire kvalitetsdage.

• Der er etableret tværgående arbejdsgrupper om praktik og bachelorprojekter.

• Kvalitetsarbejdet er drøftet på chefteammøder og lederforum for alle ledere i organisatio-nen.

• Bestyrelsen har fået præsenteret kvalitetspolitikken og har godkendt den.

• Uddannelsesudvalgene har fået præsenteret kvalitetspolitikken og haft mulighed for at stille spørgsmål til kvalitetssystemet.

• Det er afholdt kvalitetsopfølgningsmøder mellem Kvalitetsenheden og alle uddannelser.

• Der har været dialog med studenter-repræsentanter.

Omfanget af ovennævnte processer er dokumentet i bilag S8. Uddannelserne har evalueret grundigt og har fået gennemgået alle deres styringsdokumenter herunder spørgeskemaer, procedurer m.v. med henblik på at sikre, at der er orden i hele UCSJs organisation, og at


kvalitetsarbejdet er velfungerende på alle niveauer. Alt materiale er tilgængeligt på UCSJs intranet.

Samtidig har processen været gennemført med stor tilpasning til den enkelte uddannelses behov og kontekst med henblik på at sikre anvendelsesorienterede processer, som giver me-ning på alle uddannelser.

I januar 2014, da rammerne for kvalitetsarbejdet var lagt, udsendte Danmarks Akkredite-ringsinstitution et brev om deres tolkning af ”velfungerende praksis”. Vi skal hertil bemærke, at de justeringer, vi har foretaget, alle er ambitiøse tilføjelser til kvalitetsarbejdet, som er bygget oven på eksisterende praksis. Dertil kommer, at forandringerne er i overensstemmel-se med, at den eksterne kvalitetssikring skal fremme udvikling og forbedring af kvaliteten. Pr. 1. maj 2014 er alle processer fuldt gennemprøvede i alle led af organisationen med delta-gelse af alle uddannelser og relevante supportenheder og dækker evaluering af alle aktivite-ter i 2013.

4. STRATEGISKE OVERVEJELSER

A. Udviklingen i UCSJs strategiske portefølje af uddannelser

Der er en række uddannelsespolitiske hensyn, der skal tages og afbalanceres med behovet for at etablere stærke faglige miljøer, når UCSJ fastlægger og udvikler sin portefølje af ud-dannelser.

Set fra det uddannelsespolitiske perspektiv har UCSJ en forpligtelse til at sikre uddannelse i hele region Sjælland, som dækker Sjælland, Lolland og Falster udenfor Region Hovedstaden. I denne sammenhæng har placeringen af UCSJs uddannelser stor betydning for de byer, hvor uddannelserne er placeret, og for de studerende, som skal have mulighed for at tage en vide-regående uddannelse hos UCSJ uden alt for lange rejsetider.

UCSJs overvejer løbende sin portefølje af uddannelser herunder behovet for at udvikle nye uddannelser og udbud. Dette sker bl.a. med afsæt i lokale behov i regionen, behovet for tværfagligt sigte i uddannelser og ønske om fortsat konsolidering og udvikling af stærke fag-lige miljøer. Der henvises til notatet om udvikling og kvalitetssikring af nye uddannelser og nye udbud, som fremgår af bilag K4-5.

Det er værd at bemærke, at dimensioneringen af syv af de ti udbudte professionsbachelorud-dannelser er fastlagt af Uddannelses- og Forskningsministeriet. I den sammenhæng er for-ventningerne til fremtidige beskæftigelsesmuligheder, arbejdsmarkedets kompetencebehov samt mulighederne for at skaffe de fornødne praktikpladser ofte blandt de afgørende para-metre for at fastlægge optaget. Hvad angår dimensioneringen af diplomuddannelserne, så er aktiviteten bestemt alene ud fra aftagernes efterspørgsel af uddannelserne. På diplomuddan-nelserne er der grundlæggende – på nær få forløb for ledige – tale om at det er medarbejde-re, som allerede er i beskæftigelse, som tager en diplomuddannelse som efter- og videreud-dannelse, og der er derfor ikke risiko for overforsyning af dimittender.

I UCSJs portefølje af uddannelser indgår også muligheder for at tage professionsbachelorud-dannelserne som blended learning, kaldet e-læringsforløb. Den virtuelle tilrettelæggelse giver de studerende mulighed for at følge store dele af undervisningen uden fysisk fremmøde, hvilke giver nye muligheder for at tilbyde uddannelser til uddannelsessøgende, som ikke bor i nærheden af det sted, hvor vores uddannelser udbydes, ligesom en del af studiet kan plan-lægges udenfor dagtimerne. E-læringsudbuddene understøtter dermed UCSJs forpligtigelse til at sikre regional uddannelsesdækning, ligesom det understøtter de studerendes mobilitet, idet de kan følge de teoretiske studier virtuelt – fx ved udlandsophold.

UCSJ har i april 2014 fået prækvalificeret tre akademiuddannelser (2 årige videregående vok-senuddannelser på niveauet under diplomuddannelserne) til udbud. Det drejer sig om aka-


demiuddannelserne i Beskæftigelse, Socialt arbejde samt Offentlig forvaltning og administra-tion, som alle er tilknyttet til eksisterende faglige miljøer på UCSJ. Formålet er at øge UCSJs muligheder for at tilbyde efter- og videreuddannelse til nye grupper, som ikke har et til-strækkeligt uddannelsesniveau til at blive optaget på en diplomuddannelse. Da uddannelses-niveauet generelt er lavt i Region Sjælland, er der behov for disse nye uddannelsesmulighe-der, og planen er at knytte de nye udbud til eksisterende faglige miljøer. De tre nævnte uddannelser vil blive udbudt, når UCSJ er positivt institutionsakkrediteret.

B. Udvikling af de faglige miljøer på tværs af udbudssteder

For to år siden omlagde UCSJ sin organisation fra en campusstruktur med campusdirektører, som havde ansvar for alle uddannelser på den enkelte lokation, til den nuværende struktur, hvor de enkelte uddannelser ledes af uddannelseschefer på tværs af udbudsstederne. Formå-let med omlægningen er at sikre stærke sammenhængende uddannelsesudbud og faglige miljøer på tværs af de geografiske områder. Det har været en omstilling for uddannelsesche-ferne, uddannelseslederne og underviserne på de forskellige udbudssteder, som skal samar-bejde for at sikre ensartede udbud af høj kvalitet, men det har betydet, at der nu arbejdes med fælles kvalitetssikringssystemer, undervisningsplaner, koordinering af valgfag m.v., som tager udgangspunkt i de studerendes behov for uddannelse. Ændringerne fremgår af bilag S2.

UCSJs bestyrelse har i april 2014 besluttet lukning af sit udbudssted i Holbæk, hvor alene læ-reruddannelsen blev udbudt. Dette sker efter en periode med faldende ansøgning til uddan-nelsen i Holbæk og i en situation, hvor den nye læreruddannelse stiller stadig højere grad til specialiserede faglige miljøer og et attraktiv og fastholdende udbud af specialiserede under-visningsfag. Kvalitetsovervejelser var derfor afgørende for, at denne beslutning er blevet truf-fet. UCSJ har tidligere lukket udbudsstedet i Haslev (2010) for at sikre tilstrækkeligt stærke faglige miljøer.

C. Kvalitetsudfordringer 2013 og indsatser for 2014

Som led i det årlige kvalitetsarbejde udarbejder direktionen jf. UCSJs kvalitetspolitik og stra-tegi (KPS) en SUP, som gør status på styrker og svagheder, hvad angår uddannelseskvalite-ten og organisationens kvalitetsarbejde. SUPen indeholder også en plan for det kommende år. Mål bliver ligeledes indarbejdet i handleplaner for alle chefer og direktionsmedlemmer. Den følgende tekst udgør direktionens SUP.

Direktionens SUP fandt sted i marts/april 2014 og blev baseret på, at alle grunduddannelser og supportfunktioner forudgående havde udarbejdet deres egne SUPer, hvis resultater blev opsummeret i en række resultatark, som fremgår af bilag S8, S9 og S10. Derefter drøftede direktionen materialet, gav de enkelte uddannelser og fællesfunktioner feedback og udarbej-dede vedlagte oversigter på figur 4 og 5, som omfatter styrker og svagheder ved uddannel-seskvaliteten og kvalitetssystemet i UCSJ. Denne opdeling mellem uddannelseskvaliteten og kvalitetssystemet går igen i kvalitetsarbejdet på alle niveauer i organisationen.

Ser man jf. figur 4 først på uddannelseskvaliteten, er det værd at bemærke karaktererne og ”karakterløftet” (dvs. ændringen i karaktergennemsnit fra optag til karakter for bachelorpro-jektet ved afslutning af uddannelsen) viser, at de studerende når læringsmålene. Det skal også jf. figuren fremhæves, at UCSJs undervisere generelt er meget engagerede i deres un-dervisning og gør et stort arbejde for de studerende. Denne del er svær at måle kvantitativt, og der er derfor tale om en kvalitativ vurdering. Det er også værd at bemærke, at UCSJ har en velfungerende afdeling for teknologi og medier, hvilket bl.a. ses af at UCSJ får en god sco-re på dette område i Ennova-undersøgelsen sammenlignet med andre professionshøjskoler. Dertil kommer velfungerende fysiske rammer og kantiner.

Ser man på udfordringer for uddannelseskvaliteten, er der dele i de elektroniske læringslæ-ringsplatforme, som de studerende ønsker forbedret. Det hører med til dette billede, at de


studerende også selv ofte har brug for hjælp/overblik til at orientere sig i de elektroniske platforme. Forventningsafstemning med de studerende omkring studieaktivitet er en løbende udfordring, som er national, selvom UCSJ har implementeret studieaktivitetsmodellen på alle moduler/fag på alle uddannelser. Endelig vurderer vi, at logistik og procedurer for studieop-hold i udlandet ikke fungerer optimalt, hvilket bl.a. er forbundet med nyt software, som an-vendes til at styre studieophold i udlandet i Internationalt Sekretariat.

Figur 4: Styrker og svagheder ved uddannelseskvaliteten

Styrker Svagheder

• De studerende når de opsatte læringsmål.Fint karakterløft på uddannelserne.

• Medarbejdere og ledere, som er engagere-de i de studerendes læringsprocesser og ikvalitetsarbejdet.

• Inddragelse af IT og digitale læringsmidler.

• Generelt velfungerende rammer for under-visningen samt nye faciliteter i Roskilde.

• Studieaktivitetsmodellen er implementeretpå alle uddannelser.

• Særdeles velfungerende kantiner medøkologisk sund mad til de studerende.

• UCSJs elektroniske platforme kan udnyttes mere optimalt og entydigt. De studerendehar nogle gange svært ved at få overblik ibrugen af elektroniske læringsplatforme,e-mails m.v.

• Skemaplanlægning, logistik, studieser-vice og vejledning. Der er behov for bedrestyring og koordinering på tværs af ud-budssteder.

• Forventningsafstemning med de studeren-de om studieaktivitet er en løbende udfor-dring (national problemstilling).

• Internationalt Sekretariat. Styring af sags-gange m.v. fungerer ikke optimalt bl.a.pga. problemer med IT-software.

Figur 5: Styrker og svagheder ved UCSJs kvalitetssystem

Styrker Svagheder

• Kvalitetsarbejdet er højt prioriteret og un-derstøttet af inkluderende udviklingspro-cesser.

• Kvalitetsarbejdet er tilpasset til de enkelteuddannelsers behov og er derved ”fit forpurpose” samt lokalt forankret.

• Opmærksomhed på undervisernes kvali-tetssikring og evaluering (KPS, niveau 1).

• Kvalitetsarbejdet understøtter samarbejdeog en udviklingsorienteret evalueringskul-tur.

• Transparens og videndeling af alle sty-ringsdokumenter, SUP’er m.v. på UCSJsintranet.

• Kvalitetsarbejdet er gennemført og gen-nemprøvet på alle uddannelser og i alleenheder.

• Kvalitetsarbejdet er velfungerende og sy-stematisk – fanger hvis der opstår kvali-tetsproblemer.

• Der er et kontinuerligt behov for at under-støtte evalueringskultur og opfølgningblandt underviserne i dagligdagen (KPS,niveau 1).

• Det kan være en fordel med flere fælleskvalitetsmål fx for praktik, bachelorprojek-ter og blended learning.

• Stadigt behov for dialog med de studeren-de om deres behov og udfordringer påUCSJ.

• Der er kritik af validitet af den landsdæk-kende Ennova-undersøgelse på nationaltplan.

• Samarbejdskultur, kommunikation og dia-log er områder der er behov for at styrke iUCSJ, bl.a. som opfølgning på OK 13.

• De tidligere dimittend-undersøgelser hav-de for lav svarprocent.


Ser man på styrker ved selve kvalitetssystemet er det jf. figur 5 ambitiøst og kendetegnet ved, at det er forankret direkte til undervisningen og studieaktivitet tæt på den studerende. Det er også en styrke, at kvalitetsarbejdet gennemføres efter samme principper på alle ud-dannelser, og at der er lagt meget stor energi og engagement i kvalitetsarbejdet. Det er også en styrke, at kvalitetsarbejdet er transparent. Alle ansatte har adgang til alle kvalitetsdoku-menter på alle uddannelser og kan se resultater, vurderinger, nøgletal m.v. Endelig er kvali-tetsarbejdet blevet et lysende eksempel på de gode resultater, vi kan opnå i organisationen, når vi samarbejder på tværs af organisationen i inkluderende og engagerende processer.

Der er også udfordringer ved kvalitetssystemet. Et væsentligt element er at sikre, at kvali-tetsarbejdet hele tiden holdes vedlige og finder sted i undervisningen og på de øvrige niveau-er, hvilket kræver at underviserne og øvrige niveauer er engageret heri. Det er ikke en pro-ces, vi er færdige med, og UCSJ har brug for løbende fokus herpå. Et andet udviklingsområde er løbende at synliggøre kvalitetsarbejdet for de studerende og engagere dem aktivt i kvali-tetsarbejdet, da deres aktive deltagelse og forståelse herfor er afgørende for et godt resultat. Dertil kommer, at UCSJ stadig er præget af OK 13 (overenskomstforhandlingerne i 2013 med ny arbejdstidsaftale) og andre problemstillinger knyttet til opbygning af tillidsfuldt samarbej-de mellem ledere og medarbejdere på alle niveauer i organisationen. Endelig er det spørgs-målet, om det fremadrettet er hensigtsmæssigt at anvende Ennova som leverandør til de lø-bende fælles kvalitetsmålinger. Der er kommet andre evalueringsredskaber på markedet, som UCSJ har behov for at undersøge, om det vil være bedre at anvende.

På basis af ovenstående redegørelse har direktionen derefter – efter en høringsproces i kvali-tetsreferencegruppen og blandt cheferne – besluttet følgende indsatsområder for 2014, som kan rekvireres:

• Excellente læringsplatforme på Fronter. Denne indsats sigter mod fortsat udvikling af dendigitale læringsplatform Fronter, dialog med de studerende, brug af den nyeste viden ogerfaringsudveksling på området m.v. En nedsat intern arbejdsgruppe opsamler best prac-tices og giver sparring til de enkelt uddannelsers fortsatte udvikling af digitale platforme.

• Videreudvikling af blended learning. Blended learning omfatter alle e-uddannelser menogså den øgede brug af digitale tilgange på de øvrige uddannelser. Indsatsen sigter modat styrke alle aspekter af de studerendes læring forbundet med og støttet af digitale un-dervisningsformer. Indsatsen omfatter genetablering og videreførelse af e-koordinator-netværket, kvalitetspolitik for blended learning, etablering af fælles ressourcerum om e-læring, m.v.

• Styrkelse af det internationale område bl.a. via implementering af nyt software. Der ernedsat en arbejdsgruppe, som vil stå for implementering af løsninger. Indsatsen omfatterogså en afdækning af eksisterende arbejdsgange og optimering af driften.

• Kvalitetskultur, forankring og udvikling af kvalitetsarbejdet. Indsatsen sigter mod fortsatat konsolidere UCSJs kvalitetsarbejde. Kvalitetspolitikker for praktik og bachelorprojekterfærdiggøres, og der følges løbende op på udmøntningen af niveau 1 (undervisernes op-gaver) i UCSJs kvalitetssystem bl.a. via udarbejdelse af intern folder og løbende opfølg-ning blandt chefer og ledere.

• Optimeret skemaplanlægning, studieservice m.v. Indsatsen sigter mod at sikre optimalskemaplanlægning, lokaleadministration og servicering af studerende. Der er nedsat enarbejdsgruppe, som vil fremlægge og implementere løsninger.

• Evt. skift til stud-PULS. Indsatsen sigter mod at afklare, om det er hensigtsmæssigt atskifte koncept for de årlige fælles studentertilfredshedsundersøgelser, som pt. gennemfø-res af Ennova.


Kvalitetspolitik og -strategi

Bilag S1

28.2.2014


Indhold

1. INTRODUKTION ............................................................................................................... 2

2. KVALITETSARBEJDETS OMFANG OG MÅL .......................................................................... 2

2.1. Omfang ................................................................................................................................ 2

2.2. Udmøntning af akkrediteringskriterier m.m. ...................................................................... 2

2.3. Principper for kvalitetsarbejdet: De 10 bud ........................................................................ 3

3. KVALITETSARBEJDETS FIRE NIVEAUER .............................................................................. 4

4. NIVEAU 1: KVALITETSSIKRING OG –UDVIKLING AF UNDERVISNING OG STUDIEAKTIVITET .. 5

5. NIVEAU 2: KVALITETSSIKRING OG –UDVIKLING AF UDDANNELSESUDBUD ........................ 6

5.1. Videngrundlag ..................................................................................................................... 7

5.2. Tilrettelæggelse og gennemførelse (T&G)........................................................................... 9

5.3. Relevans............................................................................................................................. 10

6. NIVEAU 3: KVALITETSSIKRING OG –UDVIKLING AF UDDANNELSER .................................. 11

7. NIVEAU 4: DET FÆLLES KVALITETSARBEJDE .................................................................... 12

7.1 Involvering af de studerende .............................................................................................. 12

7.2 Kvalitetssikring og –udvikling af fællesfunktioner .............................................................. 12

7.3 Tværgående kvalitetstemaer .............................................................................................. 12

7.4 Direktionens opfølgning ..................................................................................................... 12

7.5 Det årlige kvalitetshjul i UCSJ ............................................................................................. 13

7.6 Kvalitetsenhedens organisering.......................................................................................... 13

7.7 Intern og ekstern kommunikation ...................................................................................... 13

7.8 Revision og evaluering af kvalitetsarbejdet og KPS ............................................................ 14

BILAG A: ÅRSHJUL FOR DET FÆLLES KVALITETSARBEJDE I UCSJ ............................................ 15

BILAG B: KRITERIER FOR INSTITUTIONSAKKREDITERING ..................................................... 18

BILAG C: ORDFORKLARINGER OG ANVENDTE FORKORTELSER ............................................. 21


1. INTRODUKTION

Kvalitetspolitikken og -strategien (KPS) sætter rammerne for kvalitetsarbejdet i UCSJ, som består af sikring, dokumentation og udvikling af uddannelsernes videngrundlag, tilrettelæg-gelse og gennemførelse samt relevans.

UCSJs KPS er integreret med organisationens strategier, udviklingskontrakten og andet re-gelgrundlag, så den skaber en samlet ramme for realisering af målene for uddannelserne. Derved understøttes UCSJs mission og vision: UCSJ uddanner, skaber viden, værdi og vækst med udgangspunkt i Region Sjælland. UCSJ vil gennem høj faglighed, innovation og gennem-slagskraft udfordre vanetænkning og aktivt møde samfundets og borgernes foranderlige be-hov for uddannelser og faglige løsninger.

Dokumentet er udformet efter tæt dialog med alle involverede ledere og nøglepersoner i UCSJ. Herunder har en nedsat referencegruppe og en række arbejdsgrupper givet input til kvalitetsarbejdet.

Dokumentet er udarbejdet medio 2013 og justeret i februar 2014. Det udmøntes i en række vejledninger.

2. KVALITETSARBEJDETS OMFANG OG MÅL

2.1. Omfang

UCSJs KPS omfatter de dele af uddannelserne og deres kvalitet, som er beskrevet i instituti-onsakkrediteringskriterierne (IA-kriterierne, jf. bilag B). Med udgangspunkt heri omfatter kvalitetsarbejdet:

• Alle de professionsbachelor- og diplomuddannelser, som UCSJ har udbudsret til.• Hvert enkelt uddannelsesudbud, som UCSJ har udbudsret til at udbyde.• Alle tilrettelæggelsesformer, dvs. også e-læring.• UCSJs løbende tilpasning af lokale studieordninger.• UCSJs udviklingsarbejde ved planlægning af nye udbud.• UCSJs deltagelse i udvikling og revision af nye og eksisterende uddannelser, herunder

udvikling og revision af landsdækkende studieordninger.• Fællesfunktioner og supportfunktioner af betydning for om de studerende kan nå uddan-

nelsernes læringsmål.

Kvalitetssikring af prøver og eksaminer er ikke direkte nævnt i kriterierne og er derfor på nu-værende tidspunkt ikke direkte inkluderet i UCSJs kvalitetssystem. Hvad angår ekstern cen-sur, så finder der allerede kvalitetssikring sted via censorordningen. Dog er censorerne eks-terne interessenter, og disse forventes inddraget i kvalitetsarbejdet (IA-kriterium V).

2.2. Udmøntning af akkrediteringskriterier m.m.

Dette dokument indeholder en række retningslinjer og henviser til dokumenter, som udmøn-ter retningslinjer i overensstemmelse med akkrediteringskriterierne. Udover akkrediterings-kriterierne skal UCSJs udviklingskontrakt, koncernstrategi og handleplaner, konkrete kvali-tetsudfordringer og øvrige aktuelle kvalitetsdagsordner også udmøntes i kvalitetsarbejdet. Dette sker i forbindelse med, at der årligt udarbejdes status og udviklingsplaner (SUPer), hvor uddannelserne, fællesfunktioner og direktionen gør status over deres resultater og sæt-ter mål for det kommende år.


Figur 1: Kvalitetsarbejdet udmøntes i retningslinjer, indsatser og opfølgning

2.3. Principper for kvalitetsarbejdet: De 10 bud

Nedenstående principper sætter rammerne for, hvordan kvalitetsarbejdet gennemføres på alle niveauer i UCSJs organisation:

1. Kvalitetsarbejdet understøtter primært, at de studerende når de relevante læringsmål,men omfatter også, at de får gode læringsoplevelser.

2. Kvalitetsarbejdet anvendes til sikring, udvikling og dokumentation af UCSJs kvalitetspro-cesser og mål. Det er særligt fokus på, at kvalitetsarbejdet leder til udvikling. Udviklingomfatter, at kvalitetsarbejdet skal være anvendelsesorienteret og meningsfuldt for destuderende, undervisere, aftagere og UCSJs fællesfunktioner.

3. Kvalitetsarbejdet følger kvalitetscirklen (Plan, Do, Check, Act, se figur 2). Det underbyg-ger opnåelsen af konkrete mål for UCSJ, og der sker løbende dokumentation af om måle-ne nås, og der er konstant fokus på realiseringen af dem.

4. Kvalitetsarbejdet er kendetegnet ved en inkluderende og lærende kvalitetskultur baseretpå intern åbenhed og videndeling om alle evaluerings- og opfølgningsaktiviteter, som un-derstøtter realisering af uddannelsernes kvalitet og relevans i praksis.

5. Kvalitetsarbejdet er baseret på klar kommunikeret ansvarsfordeling, koordinering og ser-vicering mellem undervisere, ledere og stabsfunktioner på UCSJ med tydelig beskrivelseaf ansvaret for systematisk planlægning, aktiviteter, evaluering og opfølgning.

6. Organiseringen af kvalitetsarbejdet sker under hensyn til, at det primære kvalitetsarbejdefinder sted på uddannelserne og tilpasses under hensyn til faglige værdier og prioriterin-ger.

7. UCSJs evalueringer er troværdige og har en høj kvalitet. Undersøgelser engagerer re-spondenterne, og data har relevans, objektivitet, pålidelighed og gyldighed. Derfor harUCSJ fælles systemer til kvalitetssikring af evalueringerne.

8. Kvalitetsarbejdet fremmer transparens og videndeling- og udveksling med det omgiven-de samfund. Derfor offentliggøres centrale dokumenter og resultater.

9. UCSJ har en række fælles support- og opfølgningsfunktioner, fælles vejledninger, redska-ber og procedurer. Formålet hermed er at sikre og understøtte, at kvalitetsarbejdet erkendetegnet ved ovenstående punkter.

10. UCSJ evaluerer løbende om kvalitetsarbejdet er kendetegnet ved ovenstående principperog foretager på den baggrund løbende forbedringer af kvalitetsarbejdet.

Mindst hvert 2. år skal de ti bud evalueres og evt. revideres, dog første gang i 2014.


Figur 2: Demings cirkel (Plan, Do, Check, Act)

3. KVALITETSARBEJDETS FIRE NIVEAUER

UCSJs kvalitetsarbejde er planlagt og organiseret ud fra nedenstående fire niveauer. Hvert niveau afspejler et selvstændigt organisatorisk niveau, som kvalitetsarbejdet er knyttet til.

Første niveau omfatter kvalitetssikring og –udvikling af undervisningen og studieaktiviteter i enkelte moduler eller fag, herunder at alle moduler/fag evalueres af underviserne som en integreret del af undervisningen.

Figur 3: Oversigt over de fire niveauer i kvalitetsarbejdet


Andet niveau omfatter den mere overordnede kvalitetssikring – og udvikling af det enkelte udbud i forhold til tre kvalitetssøjler, som er i overensstemmelse med de danske institutions-akkrediteringskriterier: Videngrundlag, tilrettelæggelse og gennemførelse samt relevans. Heri indgår i tilrettelæggelse og gennemførelse en kvalitetssikring af aktiviteten beskrevet i niveau 1. Revision af de institutionsspecifikke dele af studieordningerne indgår også på dette niveau. Opgaverne på denne niveau organiseres af uddannelsescheferne og lederne.

Tredje niveau omfatter udvikling af helt nye uddannelser og revision af de landsdækkende studieordninger. Da der typisk er flere institutioner, som udbyder samme uddannelser, er dette et arbejde, som finder sted i samarbejde med andre institutioner.

Fjerde niveau omfatter, at Kvalitetsenheden og øvrige fælles enheder i UCSJ giver support til og udvikler fælles processer, der understøtter og kvalitetssikrer uddannelsernes kvalitetsar-bejde.

Kvalitetsarbejdet er beskrevet i de følgende afsnit på hver af de fire niveauer.

4. NIVEAU 1: KVALITETSSIKRING OG --UDVIKLING AF UNDERVISNING OGSTUDIEAKTIVITETER

Undervisningen og de tilknyttede studieaktiviteter er UCSJs kerneydelse. På den baggrund skal underviserne arbejde systematisk med kvalitetssikring og udvikling af undervisningen og de tilknyttede studieaktiviteten. Dette sker i følgende faser jf. figur 4.

Figur 4: Undervisernes kvalitetssikring og -udvikling af undervisning og studieaktiviteter


1. Undervisningsplan på Fronter. Underviseren sikrer sig, at forventninger til de studerendebeskrevet via semesterplaner, studieaktivitetsmodel, undervisningsplaner og/eller alt andet relevant materiale ligger klar på læringsplatformen Fronter ved undervisningens start. Forbe-redelsen vil ofte ske i undervisningsteams og fx være styret af en fag-/ eller modul-ansvarlig i samarbejde med lederen og/eller af den enkelte underviser.

2. Læringsmål og forventninger. Ved undervisningens start forklarer underviseren modu-lets/fagets læringsmål for vores studerende, så det bliver tydeligt for dem, hvad de forventes at lære, og hvilke forventninger der er til deres indsats. Der tages udgangspunkt i studieakti-vitetsmodellen til forventningsafstemning.

3. Gennemførelse. Underviseren er løbende opmærksom på de studerendes læring, aktivite-ter og feedback, og guider undervejs de studerende. Underviseren bestemmer selv hvilke midtvejs-evalueringer, som anvendes under undervisningsforløbet, og der er ingen formelle krav til disse evalueringer. Underviseren sørger for jævnligt at få dialog og feedback fra de studerende under undervisningsforløbet.

4. Evaluering i forhold til læringsmål. Underviseren tager initiativ til og gennemfører en slut-evaluering af om fagets/modulets læringsmål er opnået ved undervisningens afslutning. Un-derviseren anvender de evalueringsredskaber, som er besluttet på uddannelsen. Undervise-ren forklarer de studerende formålet med evalueringen og sikrer sig, at den bliver gennem-ført. I et undervisningsforløb der er gennemført af flere undervisere i fællesskab, anvendes normalt en fælles evaluering, der f.eks. er gennemført af teamkoordinatoren og aftalt med ledelsen.

5. Synlig opfølgning. Efter evalueringen analyserer underviseren resultaterne og gennemgårdem med de studerende efter behov. Her får både underviseren og de studerende mulighed for at uddybe og kommentere evalueringen og drøfte behovet for forbedringer. Herefter læg-ger underviseren en konklusion med de væsentligste lærings- og udviklingspunkter op på Fronter. Dette sker sammen med evalueringsresultaterne med mindre andet er aftalt på ud-dannelsen. Resultatet af evalueringen og konklusionen sendes til underviserens nærmeste uddannelsesleder.

6. Videndeling. Når evalueringerne er foretaget drøftes resultaterne i de respektive undervis-ningsteams og på øvrige relevante møder. Den enkelte uddannelse beslutter selv hvordan dette foregår. Videndelingen kan også varetages af modul/fag-ansvarlige, som sørger for evaluering og opfølgning eller på opfølgningsmøder med deltagelse af fx ledere, undervisere og studerende. Evalueringsresultaterne danner baggrund for planlægning af næste undervis-ningsforløb, således at evalueringsresultater anvendes til løbende forbedringer.

Hver enkelt uddannelseschef sørger for, at ovenstående er udmøntet på egen uddannelse. Det understreges, at der er tale om minimumskrav, som altid skal opfyldes, og som ofte vil blive suppleret af øvrige kvalitetsinitiativer fx løbende formative evalueringer tilrettelagt af den enkelte underviser.

5. NIVEAU 2: KVALITETSSIKRING OG --UDVIKLING AF UDDANNELSESUDBUD

UCSJs kvalitetsarbejde tager udgangspunkt i, at vi skal sikre og udvikle kvaliteten af det en-kelte uddannelsesudbud. Dette giver mening for de studerende, som skal opleve, at vi har fokus på den kvalitet de møder i den by, hvor de læser. Dertil kommer, at akkrediteringssy-stemet også stiller krav om, at kvalitetssikringen omfatter de enkelte udbud af uddannelser-ne. På den baggrund omhandler dette afsnit og de tilknyttede underafsnit, hvordan UCSJ


kvalitetssikrer de enkelte udbud af uddannelserne. Kvalitetsarbejdet på dette niveau omfatter de tre kvalitetssøjler, som er vist i figur 5.

Figur 5: De tre søjler i kvalitetsarbejdet

Ansvaret for kvalitetsarbejdet på dette niveau ligger hos uddannelsescheferne og deres lede-re, og nedenstående beskrivelse af kvalitetsarbejdet på dette niveau skal derfor koordineres af dem. Men det er en fælles opgave for underviserne og lederne at løfte opgaven.

Det gøres ved, at der for hver kvalitetssøjle finder en række aktiviteter sted hen over året. Derudover udarbejdes en status- og udviklingsplan (SUP) en gang om året for hvert område.

Nedenfor følger en beskrivelse af de overordnede elementer for hver af de tre kvalitetssøjler. Den mest omfattende søjle omfatter tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. Denne søjle kræver bred medarbejderinddragelse i SUPen. De to øvrige søjler kan gennemfø-res af lederne evt. med deltagelse af nogle få medarbejdere. Af hensyn til fælles koordinati-on gennemføres evalueringerne inden for hver søjle så vidt muligt på samme tidspunkt af året for alle UCSJs uddannelser.

5.1. Videngrundlag

Videngrundlag omfatter UCSJs strategiske og praktiske arbejde med at sikre, at relevant og opdateret viden lægges til grund for udbuddene og inddrages aktivt i undervisningen.

Kravene til UCSJs videngrundlag tager udgangspunkt i IA-kriterium II og uddannelsesakkre-diteringskriterium (UA-kriterium) II samt de bekendtgørelsesfastsatte krav til de erhvervsret-tede videregående uddannelsers videngrundlag. De indeholder, at UCSJ skal sikre, at udbud og undervisning til stadighed baserer sig på et videngrundlag, som giver et solidt grundlag for opnåelse af uddannelsernes læringsmål. Samlet set skal UCSJ sikre at:

• Udbuddene er tilknyttet relevante faglige miljøer og løbende baserer sig på ny viden, somer relevant for professionsbachelor- og diplomuddannelser, og som er tilvejebragt i hen-hold til lovgivningens bestemmelser om uddannelsernes videngrundlag.

• Undervisernes faglige kvalifikationer er opdaterede og løbende udvikles, og lever op til dekrav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelserne.

• Underviserne deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forskningsmiljøer, udvik-lingsmiljøer eller beskæftigelsesområder, jf. uddannelsernes lovbestemte videngrundlag,og løbende inddrager viden og erfaringer herfra i undervisningen.

• De studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i akti-viteter relateret hertil.


Videngrundlaget handler bredt om forsknings- og udviklingsaktiviteter (F&U), som både sik-rer adgang til den nyeste viden og forankring i erhverv- og professionen.

Figur 6 viser, hvordan UCSJ løbende sikrer sig, at relevante aktiviteter bliver registreret i UC Viden. En gang årligt iværksætter cheferne i samarbejde med FI, at der gennemføres en SUP Videngrundlag, som omfatter alle udbud af samme uddannelse.

Kvalitetsarbejdet understøttes af vejledninger, der beskriver ovenstående processer.

Figur 6: Elementerne i kvalitetssikringen og -udviklingen af udbuddets videngrundlag

Figur 7: Retningslinjer for registrering af udbuddets videngrundlag

• Alle undervisere opdaterer deres profiler i UC Viden, så disse oplysninger kan brugestil at dokumentere, at underviserne har de fornødne kvalifikationer.

• FI sørger for løbende beskrivelse og dokumentation af de af FIs forsknings- og udvik-lingsprojekter.

• Den enkelte medarbejder skal selv registrere de projekter i UC Viden, som FI ikke erdirekte involveret i.

• Uddannelsescheferne sørger selv for at UC Viden opdateres med de projekter, somiværksættes på de enkelte uddannelser.

• Uddannelsescheferne og lederne følger årligt op på om oplysningerne om de enkelteundervisere er opdaterede i UC Viden. Dette sker senest i forbindelse med MUS.


5.2. Tilrettelæggelse og gennemførelse (T&G)

Med udgangspunkt i IA-kriterium III og UA-kriterium IV skal UCSJ for hvert enkelt udbud sik-re, at:

• Undervisningens T&G og pædagogiske kvalitet understøtter de studerendes læring og op-nåelse af læringsmålene.

• Der gennemføres løbende og regelmæssige studenterevalueringer af udbud og undervis-ning, og resultaterne herfra finder systematisk anvendelse.

• Dele af uddannelserne, der gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniskeforløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, omfattes af systematisk kvali-tetssikringsarbejde, herunder at praktikpladser bliver tilvejebragt.

• Faciliteter og ressourcer på udbudsstederne understøtter undervisningen og de studeren-des gennemførelse af uddannelserne.

• Studieaktiviteten registreres og viser en hensigtsmæssig arbejdsbelastning i forhold tiluddannelsens ECTS.

• Studieordningerne og derved uddannelsernes læringsmål og indhold har det rette fagligeniveau og indhold.

I forhold til studieordningerne bemærkes det, at UCSJ kun har direkte indflydelse på de insti-tutionsspecifikke dele af studieordningerne, og det derfor er denne del der er fokus på her. Evaluering og revision af landsdækkende studieordninger behandles i afsnit 6. For at leve op til ovenstående krav skal UCSJ kunne kvalitetssikre alle de forskellige elementer, som indgår i uddannelsens T&G, hvilket er illustreret på figur 8 i cirkel nr. 1-4 og 6.

Figur 8: Elementerne i kvalitetssikringen – og udviklingen af udbuddets T&G


Der udarbejdes en årligt en SUP for T&G, hvor der gøres status på aktiviteterne, som finder sted i løbet af året.


5.3. Relevans

Med udgangspunkt i IA-kriterium V og UA-kriterium I skal UCSJ kunne vise, at udbuddene og uddannelserne afspejler arbejdsmarkedets behov, og at de studerende opnår relevante kom-petencer. Dette inkluderer, at:

• Dimittenderne finder relevant beskæftigelse eller videre uddannelse.• Relevante eksterne interessenter, herunder aftagersiden og dimittender fra uddannelser-

ne, løbende og systematisk inddrages i dialog om uddannelserne, herunder disses mål,indhold og resultater, og at resultaterne herfra anvendes ved tilpasning af udbuddene oguddannelserne.

• Dimittendernes beskæftigelsessituation og udviklingen på det danske arbejdsmarked lø-bende monitoreres, og at resultaterne herfra systematisk vurderes med henblik på nær-mere fastlæggelse af, hvornår beskæftigelsessituationen giver anledning til særskilte ini-tiativer.

• Studieordningerne og derved uddannelsernes læringsmål og indhold afspejler aftagernesbehov.

Det er for de erhvervsrettede videregående uddannelser en særlig udfordring, at vi opererer med landsdækkende studieordninger. UCSJ kan derfor ikke på egen hånd frit tilpasse de en-kelte uddannnelsesudbud i forhold til arbejdsmarkedets behov. Vi kan dog bruge viden om aftagernes behov til at:

• Tilpasse tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen.• Tilpasse de institutionsspecifikke dele af studieordningerne.• Opsamle viden, som formidles videre til de landsdækkende netværk, som står for revisio-

nen af de landsdækkende studieordninger.

Relevansarbejdet på UCSJ omfatter derfor, at vi dels gennemfører en række aktiviteter, som giver viden om aftagernes behov, og at vi bruger denne viden til tilpasning af undervisningen og studieordningerne. Dette er illustreret i figur 9. Uddannelserne afholder møder med afta-gerne (cirkel nr. 1 og 2), bruger evt. digitale aftagerpaneler (cirkel 3), udarbejder dimittend-undersøgelser (cirkel nr. 4), får input fra censorerne (cirkel 5) og inddrager beskæftigelses-statistikker (cirkel 6).

Bemærkninger:

• Ovenstående er en brutto-liste over aktiviteter. Ikke alle er nødvendigvis nødvendige, sålænge akkrediteringskravene er opfyldt.

• Der er krav om, at eksterne eksperter enten i form af censorer, uddannelsesekspertereller aftagere løbende inddrages i kvalitetsarbejdet (IA kriterium IV).

• Jf. afsnit 6 vil tilpasning af de landsdækkende studieordninger ske i samarbejde med deøvrige professionshøjskoler.

Der udarbejdes en årligt en SUP Relevans, hvor der gøres status på aktiviteterne, som finder sted i løbet af året.



Figur 9: Elementer i kvalitetssikringen og –udviklingen af udbuddets relevans

6. NIVEAU 3: KVALITETSSIKRING OG --UDVIKLING AF UDDANNELSER

Dette område drejer sig om revision af studieordningerne samt kvalitetssikring og -udvikling af helt nye uddannelser.

Ifølge IA-kriterium IV og V skal UCSJs nye og eksisterende uddannelser og derved deres stu-dieordninger leve op til at:

• Uddannelserne til stadighed har et niveau, der svarer til de relevante typebeskrivelser iden danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser.

• Uddannelserne er relevante og afspejler arbejdsmarkedets behov.• Der gennemføres regelmæssige evalueringer af uddannelserne med inddragelse af eks-

terne eksperter, og at resultaterne herfra inddrages i den videre udvikling af uddannel-sernes mål, indhold og tilrettelæggelse.

• Centrale eksterne interessenter, herunder aftagersiden og eventuelle autorisationsgiven-de myndigheder m.v., inddrages i udvikling og vurdering af nye uddannelsesforslag.

For at leve op til disse forventninger har UCSJ for det første retningslinjer for evaluering og revision af de landsdækkende studieordninger med inddragelse af eksterne eksperter i sam-arbejde med de øvrige udbydere. For det andet har UCSJ et koncept til kvalitetssikring af nye uddannelser.

Kvalitetsarbejdet er udmøntet i beskrevne vejledninger/koncepter.


7. NIVEAU 4: DET FÆLLES KVALITETSARBEJDE

Dette afsnit handler om planlægningen, organisering og opfølgning af det fælles kvalitetsar-bejde.

7.1 Involvering af de studerende

For løbende at vedligeholde og styrke kontakten til de studerende involveres UCSJ de stude-rende på de enkelte udbudssteder via de lokationsansvarlige chefer. Derudover samarbejder UCSJ med de studerende i udvalgte organer.

Derudover lægges vægt på at inddrage de studerende i de evalueringer, på alle niveauer i kvalitetssystemet.

7.2 Kvalitetssikring og --udvikling af fællesfunktioner

UCSJ har en række fællesfunktioner, som har betydning for, om de studerende når de fast-satte læringsmål for deres uddannelse og får en god læringsoplevelse. Det drejer sig i denne sammenhæng særligt om følgende fællesfunktioner, som derfor er underlagt UCSJs kvalitets-system:

• Facility Service

• Internationalt Sekretariat

• Studieservice (inkl. studievejledning)

• Teknologi og Medier (inkl. bibliotek)

Ovenstående funktioner udarbejder årligt en SUP, som dels baserer sig på Ennova-undersøgelsen og evt. på egne målinger foretaget af den pågældende enhed.

7.3 Tværgående kvalitetstemaer

Som led i det løbende arbejde for at styrke kvaliteten og kvalitetsarbejdet på uddannelserne iværksætter UCSJ løbende fælles kvalitetsinitiativer. Direktionen beslutter disse i forbindelse med direktionens årlige opfølgning jf. næste afsnit.

7.4 Direktionens opfølgning

Kvalitetsarbejdet organiseres, så UCSJs kvalitetsenhed og direktion løbende følger med i, gi-ver support til de enkelte uddannelser og fællesenheder kan gribe ind, når der er behov her-for.

Dette sker for det første ved, at kvalitetsarbejdet er transparent. Som det fremgår af afsnit 7.7 har alle uddannelser og fællesenheder et fælles og åbent kvalitetsrum på Fronter, hvor alle dokumenter og resultaterne af de gennemførte SUPer ligger. Dertil kommer, at nøgletal også publiceres på UCSJs hjemmeside.

Derudover gør Kvalitetsenheden og direktionen en gang årligt status på kvalitetsarbejdet for hver enkelt uddannelse og fællesfunktioner og lægger herefter en plan for prioritering af kva-litetsarbejdet i det kommende år. Denne proces kaldes ”direktionens SUP.” Formålet er dels at give feedback til hver enkelt uddannelse og fællesfunktion og sikre, at kvalitetsarbejdet bliver fokuseret på nogle enkle velprioriterede indsatsområder.


Direktionen sikrer sig, at bestyrelsen bliver involveret og kender til UCSJs overordnede resul-tater og kvalitetsarbejde. Dette sker bl.a. ved at direktionen involverer bestyrelsen i forbin-delse med den løbende udvikling af UCSJs portefølje af uddannelser og i forbindelse med, at direktionen har udarbejdet sin årlige SUP. Rektor tager minimum en gang årligt i december kvalitetsarbejdet og UCSJs uddannelsesportefølje op med bestyrelsen.

Figur 10: Direktionens årlige SUP

7.5 Det årlige kvalitetshjul i UCSJ

UCSJs kvalitetsindsatser følger et årshjul. Årshjul for 2013, 2014 og 2015 fremgår af bilag.

7.6 Kvalitetsenhedens organisering

Kvalitetsenheden i UCSJ er organiseret med Kvalitetschef, og en række medarbejdere, som er ansat på uddannelserne. Endelig har enheden også tilknyttet fælles supportfunktioner fra fællesadministrationen i Sorø.

De tilknyttede medarbejdere og deres funktioner og projekter fremgår af kvalitetsenhedens Fronter-rum.

7.7 Intern og ekstern kommunikation

Følgende kommunikationsplatforme understøtter kvalitetsarbejdet:

1) Opdatering af kvalitetsarbejdet på UCSJs hjemmeside. Følgende informationer (jf. bl.a.lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.) er offentligt tilgængelige:

• KPS


• Fælles nøgletal ud for hver enkelt uddannelse og fællesfunktioner. Det drejer sig bl.a.om tal fra fælles årlige studenter-undersøgelser, frafaldsopgørelser, karaktergennem-snit og beskæftigelse.

• Ennova-resultater for de enkelte uddannelser.

2) Kvalitetsenhedens Fronter-rum, hvor alle medarbejdere i UCSJ kan få en række oplysnin-ger, vejledninger, evalueringsredskaber m.m. stillet til rådighed.

3) Fronterrum for hver enkelt uddannelse mv., hvor følgende oplysninger fremgår:

• SUPer

• Al anden relevant dokumentation herunder evalueringsresultater, opsamling fra møderm.m.

Ovnnævnte Fronter-rum er tilgængelige for alle medarbejdere i UCSJ. Resultatet af enkel-te evalueringer af moduler/fag vil normalt alene fremgå af uddannelsernes allerede eksi-sterende Fronter-rum til brug for undervisningen.

7.8 Revision og evaluering af kvalitetsarbejdet og KPS

Dette dokument tages første gang op til revision ultimo 2014, som resultat af de anbefalinger som foreligger fra de eksterne eksperter, som led i institutionsakkrediteringsprocessen.


BILAG A: ÅRSHJUL FOR DET FÆLLES KVALITETSARBEJDE I UCSJ

Figur 13: Årshjul for 2013

Bemærkninger:

1. kvartal: Gennemførelse af Ennova 2013 for alle professionsbacheloruddannelser.

2. kvartal: Opstart af revision af UCSJs kvalitetspolitik og strategi for at sikre overensstem-melse med de nye akkrediteringskrav fastlagt ved lov i juni 2013.

3. kvartal: Opfølgningsplan vedr. pædagoguddannelsen i Slagelse og Nykøbing iværksættes.Nedsat kvalitetsreferencegruppe til forberedelse af institutionsakkrediteringen. Arbejdsversion af KPS foreligger.

4. kvartal: Nøgletal forberedes til SUPer. SUPer for T&G iværksættes. Afholdelse af direktio-nens kvalitetsdag. Afholdelse af dialogmøder mellem Kvalitetsenheden og alle underviserne på uddannelserne.

•Tilfredshedsundersøgelse (Ennova)

•Start revision KPS•Akkrediteringsrapport

pædagog-udd.

•KPS revision •Forberedelse IA starter •Opfølgning fra akkreditering

af pædagog-udd.

•Dimittend-undersøgelser •Nøgletal til uddannelser •Uddannelser: SUP T&G

igangsættes •Direktionens 1. kvalitetsdag•Dialogmøder: Undervisere og

Kvalitetsenheden

4. kvartal 1. kvartal

2. kvartal3. kvartal



Bemærkninger:

1. kvartal: Fokus på at få alle uddannelser og fællesfunktioner klar til institutionsakkredite-ring (IA) og give mulighed for at følge op på resultaterne heraf. Årshjulet er derfor tilpasset herefter. Færdiggørelse af SUPer for uddannelsernes tilrettelæggelse og gennemførelse (T&G), videngrundlag og relevans.

2. kvartal: Aflevering af selvevaluering. Besøg af eksperterne til IA akkreditering i juni. For-beredelse af supplerende akkreditering af pædagoguddannelsens udbud i Slagelse og Nykø-bing.

3. kvartal: Gennemførelse af Ennova-undersøgelsen, som leverer nøgletal om studentertil-fredshed m.m. for alle UCSJs uddannelser og fællesfunktioner. Besøg af ekspertpaneler til IA (2. besøg) og til pædagoguddannelsen i Slagelse og Nykøbing. Nøgletal tilvejebringes til ef-terfølgende SUPer.

4. kvartal: IA-rapport i høring. SUP T&G for uddannelser og fællesfunktioner udformet i enlight version, da der er kort tid siden sidste SUP i første kvartal. Herunder opfølgning på de nyeste Ennova-resultater samt nøgletal. Alt input fra 4. kvartal danner herefter baggrund for direktionen SUP i 1. kvartal 2015.

•Indlevering af selvevalueringIA

•Ekspertbesøg IA•Supplerende dok.•Sup. akkreditering

pædagogudd.

•Tilfredshedsundersøgelse (Ennova)

•Supplerende dok.•Ekspertbesøg•Karakterer •Progression og

gennemførelse

•Færdiggørelse af uddannelsernes SUP T&G, Videngrundlag & Relevans

•Fællesfunktioner SUP•Direktionens SUP

•Bestyrelsen drøfter kvalitetsarbejdet

•IA anbefalinger •Uddannelsernes SUP T&G

light •Fællesfunktioner SUP light •Bestyrelsen drøfter

kvalitetsarbejdet og UCSJs uddannelsesportefølje


2.kvartal 3. kvartal



Bemærkninger:

I 2015 har UCSJs årshjul efter tilpasning til akkrediteringsprocessen en form, som det også vil følge i de efterfølgende år.

1. kvartal: Direktionens SUP. I denne vil også indgå opfølgning i forhold til ekspertpaneletsanbefalinger som fremgår af IA-rapporten ultimo 2014.

2. kvartal: SUP for uddannelsernes videngrundlag.

3. kvartal: SUP for uddannelsernes relevans.

4. kvartal: SUP for T&G.

•Uddannelsernes SUPVidengrundlag

•Uddannelsernes SUP Relevans •Tilfredshedsundersøgelse

(Ennova) • Karakterer •Progression og

gennemførelse

•Direktionens SUP•Dimittendunder-

søgelser

•Uddannelsernes SUP T&G • Fællesfunktioners SUP•Bestyrelsen drøfter

kvalitetsarbejdet og UCSJs uddannelsesportefølje


2. kvartal3. kvartal


BILAG B: KRITERIER FOR INSTITUTIONSAKKREDITERING

Nedenstående kriterier er fastlagt i bekendtgørelse nr. 745 af 24/06/2013, gældende fra 1. juli 2013. Det er disse kriterier, UCSJ skal leve op til for at opnå og senere bibeholde status som positivt institutionsakkrediteret institution.

I. Kvalitetssikringspolitik og -strategi

Institutionen har en formelt vedtaget kvalitetssikringspolitik og -strategi for løbende sikring og udvikling af uddannelsernes og de enkelte udbuds kvalitet og relevans.

Uddybning:

Institutionens kvalitetssikringspolitik og -strategi skal være offentligt tilgængelig og skal

• fastsætte konkrete og ambitiøse mål for institutionens samlede kvalitetssikring og -udvikling,

• beskrive de processer og procedurer, der skal understøtte, at de fastsatte mål opnås, ogsikre, at relevante problemstillinger og udfordringer løbende indfanges og håndteres,

• omfatte alle institutionens udbud af videregående uddannelser, uanset placering og tilret-telæggelsesform, og dække alle områder, der er relevante for sikring og udvikling af ud-dannelsernes og udbuddenes kvalitet og relevans, jf. kriterierne III-V. For de maritimeuddannelsesinstitutioner skal den vedtagne kvalitetssikringspolitik og -strategi dog om-fatte alle institutionens uddannelsesudbud.

II. Kvalitetsledelse og organisering

Kvalitetssikringsarbejdet er forankret på ledelsesniveau og organiseres og gennemføres såle-des, at det fremmer udvikling og vedligeholdelse af en inkluderende kvalitetskultur, der un-derstøtter og fremmer uddannelsernes kvalitet og relevans.

Uddybning:

Kvalitetssikringsarbejdet skal gennemføres i overensstemmelse med institutionens kvalitets-sikringspolitik og -strategi og skal

• omfatte alle ledelsesniveauer og relevante institutionelle niveauer og basere sig på enklar ansvars- og arbejdsfordeling,

• løbende involvere undervisere og studerende samt inddrage øvrige relevante interne ogeksterne aktører og interessenter,

• gennemføres løbende, systematisk og målrettet,• omfatte og basere sig på løbende indsamling, analyse og anvendelse af relevante infor-

mationer om uddannelser og udbud, fx informationer om undervisningsaktivitet, frafald,beskæftigelse, gennemførelsestid og internationalisering,

• basere sig på klare standarder for, hvornår der foreligger utilfredsstillende forhold, derkræver handling, samt procedurer for opfølgning herpå,

• omfatte systematiske vurderinger af udviklingsbehov og -muligheder.


III. Uddannelsernes videngrundlag

Institutionen har en praksis, som sikrer, at uddannelser og undervisning til stadighed baserer sig på et videngrundlag, som svarer til uddannelser af den givne type på det givne niveau og giver et solidt grundlag for opnåelse af uddannelsernes mål.

Uddybning:

Videngrundlag omfatter institutionens strategiske og praktiske arbejde med at sikre, at rele-vant og opdateret viden lægges til grund for uddannelserne og inddrages aktivt i den løbende undervisning. Institutionen skal sikre

• at uddannelserne er tilknyttet relevante faglige miljøer og løbende baserer sig på ny vi-den, som er relevant for uddannelser af den givne type på det givne niveau, og som ertilvejebragt i henhold til lovgivningens bestemmelser om uddannelsernes videngrundlag,

• at undervisernes faglige kvalifikationer er opdaterede og løbende udvikles,• at underviserne deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forskningsmiljøer, udvik-

lingsmiljøer eller beskæftigelsesområder, jf. uddannelsernes lovbestemte videngrundlag,og løbende inddrager viden og erfaringer herfra i undervisningen,

• at de studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse iaktiviteter relateret hertil.

IV. Uddannelsernes niveau og indhold

Institutionen har en praksis, som sikrer, at uddannelserne har det rette niveau samt et fagligt indhold og en pædagogisk kvalitet, som understøtter de studerendes læring og opnåelse af uddannelsens mål.

Uddybning:

Institutionen skal sikre

• at uddannelserne til stadighed har et niveau, der svarer til de relevante typebeskrivelser iden danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser,

• at uddannelserne til stadighed har et niveau, der svarer til de relevante typebeskrivelser iden danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser,

• at uddannelsernes indhold afspejler uddannelsernes mål, samt at undervisningens tilret-telæggelse og pædagogiske kvalitet understøtter de studerendes læring og opnåelse afmålene,

• at der gennemføres løbende og regelmæssige studenterevalueringer af uddannelser ogundervisning, og at resultaterne herfra finder systematisk anvendelse,

• at dele af uddannelserne, der gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, klini-ske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, omfattes af systematisk kva-litetssikringsarbejde,

• at faciliteter og ressourcer på udbudsstederne understøtter undervisningen og de stude-rendes gennemførelse af uddannelserne,

• at der gennemføres regelmæssige evalueringer af uddannelserne med inddragelse af eks-terne eksperter, og at resultaterne herfra inddrages i den videre udvikling af uddannel-sernes mål, indhold og tilrettelæggelse.


V. Uddannelsernes relevans

Institutionen har en praksis, som sikrer, at såvel nye som eksisterende uddannelser afspejler samfundets behov og løbende tilpasses den samfundsmæssige udvikling og ændrede behov på det danske arbejdsmarked.

Uddybning:


• at uddannelserne afspejler arbejdsmarkedets behov, og de studerende opnår relevantekompetencer,

• at relevante eksterne interessenter, herunder aftagersiden og dimittender fra uddannel-serne, løbende og systematisk inddrages i dialog om uddannelserne, herunder dissesmål, indhold og resultater, og at resultaterne herfra anvendes ved tilpasning af uddannel-serne,

• at centrale eksterne interessenter, herunder aftagersiden og eventuelle autorisationsgi-vende myndigheder mv., inddrages i udvikling og vurdering af nye uddannelsesforslag,

• at dimittendernes beskæftigelsessituation og udviklingen på det danske arbejdsmarkedløbende monitoreres, og at resultaterne herfra systematisk vurderes med henblik pånærmere fastlæggelse af, hvornår beskæftigelsessituationen giver anledning til særskilteinitiativer.


BILAG C: ORDFORKLARINGER OG ANVENDTE FORKORTELSER

I dette dokument anvendes en række termer og forkortelser, som kan kræve en ekstra for-klaring. Nedenfor er en liste over disse i alfabetisk rækkefølge:

Akkreditering: En systematisk ekstern evaluering ofte baseret på faste kriterier, som leder til en myndighedsafgørelse. Denne afgørelse vil resultere i tab eller opnåelse af rettigheder for den institution eller uddannelse, som er under akkreditering.

CFV: UCSJs Center for Videreuddannelse.

Chefforum: Ledelsesorgan, som består af direktionen og cheferne for de forskellige enhe-der/uddannelser/afdelinger på UCSJ. Mødes ca. 1 gang om måneden.

Chefteams: Der er tre chefteams, som hver består af et direktionsmedlem og de til dette medlem knyttede chefer. Således har prorektor, uddannelsesdirektør og ressourcedirektør hvert sit chefteam. Mødes ca. 2 gange om måneden.

Direktion: Øverste interne ledelsesorgan på UCSJ. Består af rektor, prorektor, uddannelses-direktør og ressourcedirektør. Mødes 2-4 gange om måneden.

Evaluering: Systematisk retrospektiv vurdering af processer, præstationer og resultater, som tiltænkes at spille en rolle i praktiske handlingssituationer.

FI: UCSJs enhed for Forskning og Innovation.

Fit for purpose: ’Brugbar til formålet’ – i denne sammenhæng betyder det, at kvalitetsar-bejdet skal være tilpasset til konteksten fx på de specifikke uddannelser og lokationer.

Fronter: Den digitale platform for uddannelserne på UCSJ, hvor undervisningsmateriale m.m. ligger. Studerende, undervisere og ledere har adgang til alle relevante dokumenter m.m. for de respektive uddannelser.

HSU: Hovedsamarbejdsudvalg.

IA: Institutionsakkreditering.

KPI: Key Performance Indicator (nøgleindikatorer). På UCSJ er det f.eks. indikatorer som be-skæftigelse, fastholdelse & frafald, karakterniveau og –løft.

KPS: UCSJ’s kvalitetspolitik og –strategi.

Lederforum: Ledelsesorgan, som består af direktionen og cheferne for de forskellige enhe-der/uddannelser/afdelinger på UCSJ, samt de til cheferne knyttede ledere. Mødes 6-8 gange om året.

LSU: Lokale samarbejdsudvalg.

Niveau og indhold: Anvendes som begreb i IA kriterium 4. Omfatter kvalitetssikring og ud-vikling af både T&G (se forklaring) samt uddannelsernes læringsmål og indhold, som er be-skrevet i studieordninger for nye og eksisterende uddannelser.

SUP: Status- og udviklingsplan. Anvendes i UCSJ til at beskrive en årlig proces, hvor der gø-res status på årets resultater og sættes mål for det kommende år. Uddannelserne udarbejder SUPer inden for områderne Videngrundlag, Tilrettelæggelse og Gennemførelse (T&G), samt Relevans. Alle supportfunktioner (undtagen FI, HR og Økonomi) udarbejder også deres egen SUP. Der laves en overordnet SUP på direktionsniveau, der samler op på alle SUPer.


T&G: Området Tilrettelæggelse & gennemførelse. Omfatter kvalitetssikringen af undervisnin-gens tilrettelæggelse og gennemførelse i daglig drift. Se i øvrigt: Niveau og indhold.

UA: Uddannelsesakkreditering.

UCSJ: University College Sjælland.

Uddannelseschef: Chef for en grunduddannelse. Har typisk 1-4 uddannelsesledere under sig.

Uddannelsesleder: Lokal leder af en uddannelse, som refererer til uddannelseschefen.

Kvalitetsarbejde: Et overbegreb, som rummer både kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.

Kvalitetssikring: Det arbejde der handler om, at minimumskrav for uddannelsernes kvalitet er opnået. Bruges nogle gange i en bredere forstand, som også omfatter kvalitetsudvikling.

Kvalitetsudvikling: Det systematiske arbejde med at udvikle kvalitet. Er oftest koblet til kvalitetssikring.


Bilag S2: Udviklingen af UCSJs organisation fra 2011 til 2014

April 2014

For at forstå UCSJs organisation, som er rammen for uddannelserne og kvalitetssystemet i dag, er det vigtigt at gå tilbage til organisationsændringen, som bestyrelsen besluttede i marts 2012. Ændringerne betyder, at alle væsentlige enheder, beslutningstagere, beslut-ningsveje, procedurer og processer er radikalt forandrede fra 2012.

I 2011 bestod direktionen af 8 personer, heraf 4 uddannelsesdirektører, som hver havde et primært geografisk ansvar. Der var uddannelsesledere på hver uddannelse på hvert udbuds-sted, og disse refererede primært til den lokale uddannelsesdirektør, men også til den ud-dannelsesdirektør, som havde et overordnet fagligt ansvar for den pågældende uddannelse.

Studieservice eksisterede ikke som samlet enhed, men var organiseret på hvert campus eller udbudssted. Facility Service var ikke formelt samlet, og i det hele taget bar organisationen præg af den geografiske spredning, som var et levn fra tidligere seminarier, sygeplejeskoler osv.

Det stod i 2011-2012 klart, at denne organisering kunne styrkes med henblik på at sikre øget transparens i ledelses- og referenceforhold. Konkret var der behov for at sikre fire overord-nede mål:

• En handlekraftig organisation

• En gennemskuelig organisation

• Fokus på grunduddannelserne og øvrige kerneydelser

• Organisatorisk sammenhængskraft

Med organisationsændringen i marts 2012 blev direktionen skåret ned fra 8 til 4 medlemmer. Én uddannelsesdirektør fik ansvar for samtlige grunduddannelser (diplomuddannelser ligger under prorektor), og der blev sat en uddannelseschef i spidsen for hver enkelt grunduddan-nelse på tværs af geografien. Under uddannelsescheferne indførtes lokale uddannelsesledere for de enkelte udbud. Blandt de øvrige vigtige ændringer var, at et fælles Studieservice blev oprettet med en studiechef med direkte reference til uddannelsesdirektøren. Samtidig blev Facility Service samlet under en chef med direkte reference til ressourcedirektøren. Som en udløber af organisationsændringen indførtes et fælles koncept for uddannelsesudvalgene, så der blev fælles møder for alle uddannelsesudvalg forud for de separate uddannelsesudvalgs-møder. Endvidere blev UCSJs Campus Roskilde åbnet i august 2012. Her samledes 6 uddan-nelser, der hidtil havde været spredt på næsten samme antal lokationer i Roskilde.

I 2012 vedtog bestyrelsen også en ny koncernstrategi. I det følgende år – 2013 – samledes uddannelserne i Slagelse (der ligesom i Roskilde havde været geografisk spredt) og Leisure Management-uddannelsen blev hjemtaget fra Erhvervsakademi Sjælland.

Ser man således samlet på forandringen af UCSJ mellem 2011 og 2014 kan man sige, at der – med organisationsændringen i marts 2012 som det store knudepunkt – er sket en harmoni-sering og konsolidering, der i høj grad lever op til de fire overordnede mål om en handlekraf-tig organisation, en gennemskuelig organisation, fokus på grunduddannelserne og øvrige kerneydelser, samt organisatorisk sammenhængskraft.


Opgørelse over gennemførsel og frafald på UCSJs ordinære uddannelser pr. 1. oktober 2013

Opgørelsen indeholder:

Metode (side 2).

Nøgletal for frafald på alle ordinære uddannelser (side 3).

Der er udvalgt to nøgletal. Det ene er procent frafald på 1. studieår. Det andet er procent gennemførelse. Begge nøgletal er beregnet for uddannelserne sam-let og separat for hvert udbudssted.

Procent frafald på 1. studieår er beregnet for studerende som påbegyndte stu-diet i 2012. Overflytning til andet UC regnes ikke med.

Gennemførelsesprocenten er beregnet for studerende som påbegyndte studiet i 2008 (for læreruddannelsen dog 2007).

Samlet oversigt over gennemførelse og frafald på alle uddannelser (side 4-5).

Opgørelsen indeholder oversigter over gennemførsel og frafald på UCSJs 9 grunduddannelser. Gennemførslen og frafaldet er i procent af den oprindelige startpopulation, og størrelsen af denne er angivet i højre kolonne. De stude-rende er opdelt efter uddannelse og studiestartstidspunkt.

Status for de studerende er opdelt på om de stadig er indskrevet (”I gang”), har færdiggjort uddannelsen (”Gennemført”) eller har afbrudt. Afbrudte forløb er igen opdelt efter om de studerende fortsætter på et andet UC (”overflytning til andet UC”) eller blot afbryder (”Afbrud”). Yderligere er afbrud opdelt efter hvor lang tid de studerende har været indskrevet før de afbryder studiet (”1. studieår”, ”2. studieår” eller ”3. studieår eller senere”).

De grå markeringer i tabellerne er de områder hvor procenttallene ikke er ret-visende idet de studerende er i gang med perioden og derfor stadig kan nå at falde fra.

Bilag S-3: Frafaldstal

Bilag S-3 Side 1 af 5 Samlet ansøgning, side 41 af 342

Metode:

Data er udtrukket fra SIS den 4. oktober 2013 ved hjælp af SIS-portalens udtræk stud020.

De studerende er opdelt efter det oprindelige studiestartstidspunkt hvor de påbegyndte studiet. Studerende som er indskrevet på et senere tidspunkt end den oprindelige studie-start er ikke med i opgørelsen (f.eks. overflyttere).

De studerendes aktuelle lokation på udtrækstidspunktet benyttes til at opdele dem på lokation.

Studiestarterne fra oktober 2007 er medtaget. For ernæring og sundhed er datakvalite-ten usikker frem til oktober 2009. Her starter opgørelsen først med oktober 2009.

Haslev er ikke med i nøgletalsberegningerne.

Afgangsåret er beregnet ved at trække den oprindelige studiestartsdato fra afgangsdato-en. Det betyder f.eks. at hvis en studerende starter f.eks. 3. september 2011 går 1. stu-dieår frem til 3. september 2012.

Studerende der stopper inden deres optagstælledato (enten 1. oktober eller 1. marts) er fjernet fra opgørelsen. Dette betyder at 1. studieår er en smule kortere end et fuldt ka-lenderår (lige omkring 11 måneder).

Studerende med særlige typer af afbrud (”teknisk studieskift” og ”ikke mødt”) er helt fjernet fra opgørelsen.

Nøgletallet frafald på 1. studieår indeholder kun frafald hvor der ikke er angivet at det er en overflytning til anden UC.

Datakvalitet: Oplysninger om starttidspunkt og afgangstidspunkt er generelt af god kvalitet. Der er lidt større usikkerhed på brugen af de forskellige afgangsårsager både mellem lokationerne og gennem tiden. Det er heller ikke altid muligt at vide om en stu-derende blot afbryder eller om vedkommende fortsætter på andet UC. Intern overflytning mellem lokationer har i visse tilfælde betydet at ”studiestartsdato på institutionen” er ændret. Derved bliver de betragtet som overflyttere og udgår af opgørelsen. Generelt er datakvaliteten fra 2007 og frem forbedret løbende.


Nøgletal

Uddannelse og lokation

Bioanalytiker 12% 79%

UCSJ, Campus Næstved 12% 79%

Ergoterapeut 19% 74%


Ernæring og sundhed 15%

UCSJ, Sorø 15%

Fysioterapeut 15% 59%


UCSJ, Campus Roskilde 24%

Lærer 30% 51%


UCSJ, Holbæk 29% 43%

UCSJ, Vordingborg 25% 60%

Leisure Management 15% 48%


UCSJ, Nykøbing F. 15% 48%

Socialrådgiver 17% 70%



Pædagog 17% 71%

UCSJ, Campus Roskilde 22% 69%


UCSJ, Slagelse 13% 72%

UCSJ, Vordingborg 10%

Sygeplejerske 18% 63%


UCSJ, Campus Roskilde 20% 64%


UCSJ, Slagelse 17% 57%

(**) Gennemførelse er målt på studerende som påbegyndte studiet i 2008. For læreruddannelsen dog 2007

Procent frafald

på 1. studieår (*)

Procent

gennemførelse (**)

(*) Frafald på 1. studieår er målt på studerende som påbegyndte studiet i 2012. Frafaldet er eksl. overflytninger til andet UC.


Gennemførsel og frafald for studerende i procent af startpopulationen

Gennemført I gang I alt

Uddannelse og

studiestarttidspunkt 1. studieår 2. studieår

3. studieår

eller senere 1. studieår 2. studieår

3. studieår

eller senere

Antal

studerende i

alt

Bioanalytiker

01‐10‐2007 20% 7% 7% 7% 0% 0% 60% 0% 100% 15

01‐03‐200801‐10‐2008 16% 0% 0% 0% 0% 5% 79% 0% 100% 19

01‐03‐200901‐10‐2009 9% 2% 0% 7% 0% 0% 74% 9% 100% 46

01‐03‐201001‐10‐2010 22% 2% 2% 7% 2% 2% 0% 63% 100% 46

01‐03‐201101‐10‐2011 8% 4% 0% 4% 2% 0% 0% 82% 100% 51

01‐03‐201201‐10‐2012 12% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 88% 100% 51

01‐03‐2013Ergoterapeut

01‐10‐2007 26% 14% 0% 0% 0% 0% 60% 0% 100% 50

01‐03‐200801‐10‐2008 19% 4% 4% 0% 0% 0% 74% 0% 100% 27

01‐03‐200901‐10‐2009 21% 5% 3% 3% 0% 0% 63% 5% 100% 38

01‐03‐201001‐10‐2010 15% 2% 5% 9% 0% 3% 2% 65% 100% 65

01‐03‐201101‐10‐2011 22% 9% 0% 1% 0% 0% 0% 68% 100% 69

01‐03‐201201‐10‐2012 19% 0% 0% 1% 0% 0% 0% 80% 100% 70

01‐03‐2013Ernæring og sundhed

01‐10‐2009 19% 3% 8% 17% 11% 2% 38% 3% 100% 133

01‐03‐2010 6% 10% 9% 15% 7% 4% 36% 13% 100% 100

01‐10‐2010 15% 9% 3% 13% 10% 3% 0% 47% 100% 156

01‐03‐2011 11% 6% 1% 8% 15% 3% 0% 56% 100% 79

01‐10‐2011 8% 6% 0% 18% 12% 0% 0% 56% 100% 188

01‐03‐2012 17% 10% 0% 1% 7% 0% 0% 64% 100% 69

01‐10‐2012 14% 1% 0% 10% 1% 0% 0% 74% 100% 195

01‐03‐2013 7% 0% 0% 2% 0% 0% 0% 92% 100% 59

Fysioterapeut

01‐10‐2007 26% 12% 0% 0% 7% 7% 49% 0% 100% 43

01‐03‐2008 13% 8% 3% 0% 25% 0% 50% 3% 100% 40

01‐10‐2008 12% 4% 2% 0% 14% 2% 66% 0% 100% 50

01‐03‐2009 17% 2% 2% 6% 4% 4% 65% 2% 100% 54

01‐10‐2009 12% 6% 2% 4% 2% 1% 62% 11% 100% 95

01‐03‐2010 8% 3% 0% 15% 0% 0% 68% 8% 100% 40

01‐10‐2010 12% 1% 1% 4% 1% 1% 0% 79% 100% 90

01‐03‐2011 10% 5% 0% 0% 0% 3% 0% 83% 100% 40

01‐10‐2011 12% 5% 0% 3% 0% 0% 0% 79% 100% 91

01‐03‐2012 2% 2% 0% 7% 17% 0% 0% 71% 100% 41

01‐10‐2012 20% 0% 0% 4% 0% 0% 0% 76% 100% 90

01‐03‐2013 2% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 98% 100% 41

Lærer

01‐10‐2007 28% 8% 6% 2% 4% 3% 46% 3% 100% 306

01‐03‐200801‐10‐2008 22% 12% 8% 2% 4% 3% 43% 6% 100% 212

01‐03‐200901‐10‐2009 21% 9% 7% 2% 0% 1% 42% 19% 100% 310

01‐03‐201001‐10‐2010 22% 7% 4% 4% 3% 1% 0% 60% 100% 358

01‐03‐201101‐10‐2011 28% 7% 0% 1% 2% 0% 0% 61% 100% 346

01‐03‐2012 23% 11% 0% 1% 0% 0% 0% 65% 100% 94

01‐10‐2012 32% 1% 0% 2% 0% 0% 0% 65% 100% 404

01‐03‐2013 16% 0% 0% 2% 0% 0% 0% 82% 100% 150

Afbrud Overflytning til andet UC


Gennemførsel og frafald for studerende i procent af startpopulationen

Gennemført I gang I alt

Uddannelse og

studiestarttidspunkt 1. studieår 2. studieår

3. studieår

eller senere 1. studieår 2. studieår

3. studieår

eller senere

Antal

studerende i

alt

Leisure Management

01‐10‐200701‐03‐200801‐10‐2008 36% 3% 5% 0% 2% 0% 48% 5% 100% 58

01‐03‐200901‐10‐2009 31% 2% 1% 1% 0% 0% 60% 4% 100% 81

01‐03‐201001‐10‐2010 26% 4% 3% 2% 0% 0% 2% 63% 100% 98

01‐03‐201101‐10‐2011 14% 5% 0% 2% 1% 0% 2% 77% 100% 132

01‐03‐201201‐10‐2012 15% 0% 0% 1% 0% 0% 0% 83% 100% 136

01‐03‐2013Socialrådgiver

01‐10‐2007 14% 0% 0% 3% 14% 0% 69% 0% 100% 29

01‐03‐2008 8% 4% 8% 0% 4% 0% 77% 0% 100% 26

01‐10‐2008 13% 0% 25% 0% 0% 0% 63% 0% 100% 24

01‐03‐2009 8% 17% 17% 0% 4% 4% 50% 0% 100% 24

01‐10‐2009 10% 6% 8% 4% 3% 4% 55% 10% 100% 118

01‐03‐2010 16% 4% 4% 7% 5% 1% 51% 12% 100% 118

01‐10‐2010 13% 6% 6% 0% 3% 0% 0% 72% 100% 126

01‐03‐2011 12% 5% 2% 2% 4% 1% 0% 73% 100% 123

01‐10‐2011 11% 2% 0% 12% 2% 0% 0% 73% 100% 128

01‐03‐2012 15% 3% 0% 7% 0% 0% 0% 76% 100% 135

01‐10‐2012 20% 1% 0% 10% 0% 0% 0% 70% 100% 125

01‐03‐2013 8% 0% 0% 1% 0% 0% 0% 91% 100% 136

Pædagog

01‐10‐2007 13% 5% 3% 1% 2% 0% 74% 1% 100% 327

01‐03‐2008 18% 8% 7% 2% 3% 1% 62% 1% 100% 226

01‐10‐2008 11% 3% 2% 1% 2% 1% 77% 3% 100% 325

01‐03‐2009 17% 8% 3% 0% 2% 0% 63% 6% 100% 203

01‐10‐2009 11% 4% 3% 1% 3% 2% 69% 8% 100% 392

01‐03‐2010 13% 7% 4% 3% 2% 1% 55% 14% 100% 284

01‐10‐2010 11% 5% 2% 3% 3% 1% 0% 75% 100% 415

01‐03‐2011 23% 7% 1% 4% 4% 0% 0% 60% 100% 282

01‐10‐2011 14% 5% 1% 5% 2% 0% 0% 73% 100% 587

01‐03‐2012 17% 4% 0% 6% 1% 0% 0% 71% 100% 192

01‐10‐2012 17% 0% 0% 6% 0% 0% 0% 76% 100% 613

01‐03‐2013 9% 0% 0% 1% 0% 0% 0% 90% 100% 150

Sygeplejerske

01‐10‐2007 21% 4% 6% 1% 1% 1% 65% 0% 100% 219

01‐03‐2008 30% 2% 2% 5% 6% 0% 53% 3% 100% 124

01‐10‐2008 16% 4% 6% 1% 2% 0% 69% 2% 100% 204

01‐03‐2009 10% 4% 5% 0% 3% 1% 69% 8% 100% 117

01‐10‐2009 17% 7% 6% 4% 6% 1% 48% 11% 100% 259

01‐03‐2010 17% 5% 6% 5% 3% 1% 41% 22% 100% 149

01‐10‐2010 22% 6% 2% 3% 2% 1% 5% 60% 100% 308

01‐03‐2011 22% 4% 2% 3% 4% 0% 0% 65% 100% 117

01‐10‐2011 13% 5% 0% 4% 2% 0% 0% 75% 100% 258

01‐03‐2012 18% 6% 0% 7% 8% 0% 0% 61% 100% 161

01‐10‐2012 18% 1% 0% 3% 2% 0% 0% 77% 100% 260

01‐03‐2013 16% 0% 0% 1% 0% 0% 0% 83% 100% 171

Afbrud Overflytning til andet UC


Oversigt over studieprogression


Metode (side 2).

Andel af UCSJs dimittender som har gennemført på normeret tid på or-dinære uddannelser (side 3).

Gennemsnitlig studietid for dimittender på ordinære uddannelser i UCSJ (side 4).

Dimittenderne er opdelt på uddannelse, lokation og dimittendår, og oversigten viser antallet af fuldførte studerende samt den gennemsnitlige studietid i måneder de har brugt.

Gennemsnitlig studietid for dimittender på ordinære uddannelser på landsplan (side 5).

Dimittenderne er opdelt på uddannelse, professionshøjskole og dimittendår, og oversigten viser antallet af fuldførte studerende samt den gennemsnitlige studie-tid i måneder de har brugt.

side 1 af 5

Bilag S-4


Metode:

Gennemførelse på normeret tid:

Data er trukket fra SIS med SIS-portalens udtræk stud020. den 19. marts 2014. Alle fuldførte studerende som er afgangsmeldt i skoleårene 2007/2008 – 2012/2013 er medtaget. Et skoleår er her defineret fra 1/8 til 31/7. Normeret studietid er sat til 43 måneder for en 3½-årig uddannelse og 49 måneder for en 4-årig uddannelse. Oversigten indeholder den procentvise andel af dimittenderne som har gennemført på normeret tid. Til højre for procentangivelsen er antallet af dimittender, som andelen er beregnet på baggrund af.

Gennemsnitlig studietid:

Data er trukket fra UVM´s databank i UNI-C i tabellen: Bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte samt fuldførelsesprocenter (EAK).

Antallet af fuldførte på uddannelse lokation/professionshøjskole er angivet sam-men med den gennemsnitlige studietid i måneder. Årstallene angiver det statisti-ske tællingsår, så 2012 betyder eksempelvis dimittender fra 1/10-2011 til 30/9-2012.

Datakvalitet: Oplysninger om studiestart og afgangsmeldinger af dimittender er generelt af god kvalitet. Der kan dog være usikkerhed på studiestartstidspunktet på overflyttere, som kan påvirke især den gennemsnitlige studietid. Da e-læring først systematisk blev mulig at adskille i SIS fra optagelsen i 2010, er der ikke opgørelser der viser opdeling på undervisningsform.

Ledelsessekretariatet 20.marts 2014

side 2 af 5 Samlet ansøgning, side 47 af 342

UCSJs dimittender

Skoleår

Uddannelse og lokation

Bioanalytiker 100% 15 94% 32 83% 18 85% 13 94% 16 97% 35

Næstved 100% 15 94% 32 83% 18 85% 13 94% 16 97% 35

Ergoterapeut 98% 40 95% 56 90% 39 92% 37 92% 37 82% 22 96% 26

Næstved 98% 40 95% 56 90% 39 92% 37 92% 37 82% 22 96% 26

Ernæring og sundhed 100% 50 100% 143 87% 189 76% 135 74% 125 59% 125 76% 113

Sorø 100% 50 100% 143 87% 189 76% 135 74% 125 59% 125 76% 113

Folkeskolelærer 68% 303 62% 279 68% 257 65% 220 66% 170 60% 149 77% 173

Roskilde 100% 1 100% 4 92% 38

Holbæk 66% 109 63% 112 78% 103 68% 81 71% 56 68% 63 62% 55

Vordingborg 73% 98 56% 80 60% 73 59% 71 71% 86 53% 78 81% 80

Haslev 66% 96 67% 87 62% 81 66% 68 37% 27 25% 4

Fysioterapeut 94% 52 100% 26 85% 87 92% 66 85% 48 97% 63 92% 104

Næstved 94% 52 100% 26 85% 87 92% 66 85% 48 97% 63 91% 64

Roskilde 95% 40

Leisure management 100% 22 73% 63

Roskilde 76% 29

Nykøbing 100% 22 71% 34

Pædagog 86% 573 88% 496 87% 519 86% 460 91% 404 89% 410 89% 515

Roskilde 93% 169 89% 161 88% 176 89% 147 90% 144 89% 152 90% 197

Slagelse 76% 173 82% 148 79% 128 81% 139 92% 134 87% 126 86% 122

Nykøbing 86% 107 88% 93 86% 103 81% 91 83% 72 85% 73 90% 96

Vordingborg 100% 33 93% 59 89% 100

Haslev 92% 124 94% 94 94% 112 96% 83 95% 21

Socialrådgiver 100% 19 90% 30 94% 50 92% 24 92% 37 75% 32 90% 83

Roskilde 97% 37

Nykøbing 100% 19 90% 30 94% 50 92% 24 92% 37 75% 32 85% 46

Sygeplejerske 75% 221 80% 240 82% 265 80% 275 83% 217 86% 248 84% 231

Næstved 75% 44 77% 43 77% 64 74% 43 88% 34 80% 56 84% 55

Roskilde 64% 45 67% 55 81% 53 83% 70 93% 55 96% 74 91% 68

Slagelse 81% 98 85% 112 83% 112 82% 134 79% 99 81% 97 78% 81

Nykøbing 74% 34 87% 30 86% 36 68% 28 76% 29 90% 21 89% 27

Hovedtotal 81% 1.258 83% 1.285 83% 1.438 80% 1.235 83% 1.051 81% 1.087 85% 1.343

2011/2012 2012/2013

Procent som har gennemført på nomeret studietid ekskl. orlov

2006/2007 2007/2008 2008/2009 2009/2010 2010/2011


UCSJs dimittender Antal fuldførte Fuldførte, gns. Studietid (mdr) Uddannelse og lokation 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Bioanalytiker 16 31 18 13 16 41 41 41 40 42

Næstved 16 31 18 13 16 41 41 41 40 42

Ergoterapeut 59 38 37 37 22 41 42 41 43 39

Næstved 59 38 37 37 22 41 42 41 43 39

Ernæring og sundhed 88 26 165 134 125 124 41 45 47 41 43 42

Sorø 88 26 165 134 125 124 41 45 47 41 43 42

Folkeskolelærer 294 270 261 221 163 130 53 55 52 56 54 54

Haslev 91 85 81 68 15 52 55 55 53 55

Holbæk 109 100 107 79 59 61 54 55 50 59 55 54

Roskilde 5 49

Vordingborg 94 85 73 74 89 64 53 55 51 57 53 58

Fysioterapeut 59 54 65 49 62 41 42 42 43 41

Næstved 59 54 65 49 62 41 42 42 43 41

Leisure management 27 40

Nykøbing 27 40

Pædagog 566 498 573 455 403 410 42 43 41 43 42 43

Haslev 124 94 133 83 21 39 44 41 43 42

Nykøbing 105 93 110 89 72 73 43 42 40 43 44 44

Roskilde 164 163 202 144 143 152 42 43 42 43 41 43

Slagelse 173 148 128 139 134 126 43 43 43 42 43 42

Vordingborg 33 59 42 41

Socialrådgiver 29 50 24 40 30 41 41 41 42 42

Nykøbing 29 50 24 40 30 41 41 41 42 42

Sygeplejerske 200 235 262 278 215 245 45 43 43 43 42 42

Nykøbing 34 30 36 28 29 21 42 42 44 45 43 40

Næstved 47 39 63 43 34 56 44 42 41 42 41 43

Roskilde 15 55 53 70 57 72 47 44 43 43 43 41

Slagelse 104 111 110 137 95 96 46 43 45 44 43 42

Hovedtotal 1.148 1.192 1.434 1.232 1.045 1.066 45 45 44 45 44 44


Dimittender

Uddannelse og UC 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Bioanalytiker

Total 184 186 219 227 201 181 41 41 41 41 43 41

UCSJ 16 31 18 13 16 41 41 41 40 42

UC Syddanmark

UC Lillebælt

Metropol 102 86 102 111 94 77 42 41 41 41 44 41

VIA 82 84 86 98 94 88 40 41 42 40 42 41

Ergoterapeut

Total 358 412 387 407 385 358 42 42 42 42 43 42

UCSJ 59 38 37 37 22 41 42 41 43 39

UC Syddanmark 29 31 30 37 32 35 42 43 44 42 44 43

UC Lillebælt 53 54 56 55 54 68 44 41 43 44 42 41

Metropol 95 112 87 104 103 78 43 43 42 43 43 44

UC Nordjylland 63 51 62 50 61 53 42 41 43 40 42 41

VIA 117 105 114 124 98 102 41 43 41 43 44 42

Ernæring og sundhed

Total 266 272 442 418 410 341 40 45 44 42 42 42

UCSJ 88 26 165 134 125 124 41 45 47 41 43 42

UC Syddanmark 25 34 27 32 39 40 42 41

Metropol 118 192 190 199 189 110 39 45 42 42 40 42

VIA 60 54 62 51 69 75 42 43 43 43 44 42

Folkeskolelærer

Total 2.741 2.523 2.368 2.416 1.952 1.940 52 51 52 52 52 53

UCSJ 294 270 261 221 164 130 53 55 52 56 54 56

UC Syddanmark 240 215 208 194 175 145 53 52 51 52 53 53

UC Lillebælt 411 320 323 358 260 259 50 48 50 46 53 55

Metropol 159 181 175 181 174 201 55 50 53 55 51 52

UCC 645 671 564 594 463 507 53 52 54 54 55 56

UC Nordjylland 314 269 272 282 180 181 50 51 52 50 50 52

VIA 678 597 565 586 536 517 52 50 50 50 50 50

Fysioterapeut

Total 450 558 522 559 578 615 42 43 42 42 42 41

UCSJ 59 55 65 49 62 41 42 42 43 41

UC Syddanmark 55 63 60 63 79 84 41 42 41 42 41 41

UC Lillebælt 74 78 73 82 73 96 43 41 41 41 41 42

Metropol 124 141 115 120 134 135 43 44 42 42 42 42

UCC 25 28 25 29 32 23 42 45 45 40 43 41

UC Nordjylland 53 57 60 61 73 60 41 41 41 40 41 42

VIA 119 132 134 139 138 155 42 43 42 43 42 42

Leisure management

Total 27 40

UCSJ 27 40

Offentlig administration

Total 39 32

UC Syddanmark 5 11

UC Lillebælt

Metropol 22 36

UC NordjyllandVIA 8 31

Pædagog

Total 4.369 3.995 4.317 3.945 3.287 3.039 42 42 41 42 42 43

UCSJ 566 498 573 455 403 410 42 43 41 43 42 43

UC Syddanmark 443 407 454 387 341 326 41 43 41 42 41 42

UC Lillebælt 487 400 449 389 346 381 41 42 41 38 41 43

UCC 1.417 1.362 1.443 1.405 1.035 815 42 42 41 45 42 43

UC Nordjylland 366 323 348 326 325 319 43 43 41 42 42 43

VIA 1.090 1.005 1.050 983 837 788 43 43 41 41 42 42

Socialrådgiver

Total 547 712 703 740 760 810 42 42 42 43 42 42

UCSJ 29 50 24 40 30 41 41 41 42 42

UC Syddanmark 87 114 77 80 86 104 43 42 41 42 44 41

UC Lillebælt 88 144 145 158 160 167 41 42 42 43 42 44

Metropol 216 239 222 257 257 263 42 42 42 43 42 42

VIA 156 186 209 221 217 246 43 43 42 43 42 42

Sygeplejerske

Total 1.714 2.030 2.222 2.185 2.187 2.013 44 44 43 43 42 42

UCSJ 200 235 262 278 215 245 45 43 44 43 42 42

UC Syddanmark 145 154 150 153 102 131 46 45 45 44 42 44

UC Lillebælt 180 322 317 292 298 317 43 42 42 42 42 42

Metropol 526 608 680 666 720 605 43 44 44 42 42 42

UCC 84 73 116 83 121 79 48 47 44 45 41 40

UC Nordjylland 162 198 227 213 197 167 42 43 43 42 43 43

VIA 417 440 470 500 534 469 45 44 44 42 42 43

Antal fuldførte Fuldførte, gns. Studietid (mdr)


Opgørelse over beskæftigelse for dimittender for UCSJs uddannelser


Metode (side 1).

Oversigt over beskæftigelsen for UCSJs dimittender på ordinære ud-dannelse (side 2).

Oversigt over beskæftigelsen for dimittender på uddannelsen hvor alle landets UC-ere er medtaget (fra side 3).

Metode:

Data er trukket fra UNI-Cs databank den 29. januar 2014 fra akkrediteringstabellen AKK, Demo C1 ”Overgang til arbejdsmarked og højere uddannelse for dimittender fra uddannelsen”.

Dimittenderne er opdelt efter dimittendårgang. En årgang er dimittender fra den 1/6 til den 31/5. Eksempelvis er årgangen 2010/2011 dimittender med afgangsdato fra 1/6-2010 – 31/5-2011.

Dimittenderne opdeles ud fra en række registre i Danmarks Statistik i 6 grupper (Be-skæftiget, I gang højere uddannelse, Ikke bosat i Danmark, Ledig, Udenfor arbejdsstyr-ken samt Uoplyst).

Dimittendernes arbejdsmarkedsstatus måles i november 5-17 mdr. efter dimissionen. Uddannelsesstatus måles pr. 1. oktober dvs. 4-16 mdr. efter dimissionen og bopæl opgø-res 7-19 mdr. efter dimissionen.

Eksempelvis måles årgangen med 2010/2011-dimittender på følgende tidspunkter: Uddannelsesstatus pr. 1. oktober 2012 Arbejdsmarkedsstatus i november 2012 Bopælsstatus pr. 1. januar 2013

Disse målinger bruges til at opdele dimittenderne i de 6 kategorier. Først undersøges om dimittenden er udvandret, dernæst om dimittenden er i uddannelse (fuldtidsuddannelse har forrang for beskæftigelse). Og dernæst beskæftigelsesstatus.

For den seneste dimittendårgang (Årgang 2010/2011) er der udelukkende oplysninger om antallet af dimittender. De vil alle være placeret under uoplyst, da de efterfølgende målinger ikke var tilgængelige på statistikkens opgørelsestidspunkt.

Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. De indgår dog i totaler. Derfor vil der ofte være en difference mellem summen af 6 grupperinger og totalkolon-nen.

Ud over antallene af dimittender i de 6 kategorier er der udregnet procentandel af hver af kategorierne hvor der er opgivet et antal i tabellen.

UNI-Cs databank, tabel AKK Demo C1. Overgang til arbejdsmarked og højere uddannel-se for dimittender fra uddannelsen.

1

Bilag S-5


Beskæftigelse for

nyuddannede

Uddannelse og dimittendårgang

Igan

g Højere udd.

Ikke

bosat i D

k.

Ledig

Udenfor arbejdsstyrken

Uoplyst

Beskæftiget

Total

Igan

g Højere udd.

Ikke

bosat i D

k.

Ledig

Udenfor arbejdsstyrken

Uoplyst

Beskæftiget

UCSJ

Bioanalytiker, prof. bach.

2007/2008 15 15 100

2008/2009 29 31 94

2009/2010 17 19 89

2010/2011 10 13 77

Ergoterapeut, prof. bach

2007/2008 18 26 69

2008/2009 10 55 71 14 77

2009/2010 30 37 81

2010/2011 11 27 38 29 71

Ernæring‐sundhed, prof. bach.

2007/2008 18 27 67

2008/2009 12 20 81 125 10 16 65

2009/2010 20 98 136 15 72

2010/2011 13 27 100 140 9 19 71

Fysioterapeut, prof. bach.

2007/2008 23 26 88

2008/2009 50 55 91

2009/2010 57 69 83

2010/2011 13 38 52 25 73

Lærer, prof. bach.

2007/2008 15 353 383 4 92

2008/2009 18 357 387 5 92

2009/2010 10 17 342 376 3 5 91

2010/2011 29 293 330 9 89

Pædagog, prof. bach.

2007/2008 11 44 472 532 2 8 89

2008/2009 10 11 32 497 555 2 2 6 90

2009/2010 19 41 437 504 4 8 87

2010/2011 19 60 398 477 4 13 83

Socialrådgiver, prof. bach.

2007/2008 28 29 97

2008/2009 25 25 100

2009/2010 32 36 89

2010/2011 26 30 87

Sygeplejerske, prof. bach.

2007/2008 10 206 221 5 93

2008/2009 222 237 94

2009/2010 15 246 278 5 88

2010/2011 44 181 226 19 80

UNI‐C´s databank, tabel AKK Demo C1Overgang til arbejdsmarked og højere uddannelse for dimittender fra uddannelsen

Antal dimittender Procent dimittender


Beskæftigelse for

nyuddannede

Uddannelse og

dimittendårgang

Igang Højere udd.

Ikke bosat i D

k.

Ledig

Uden

for arbejdsstyrken

Uoplyst

Beskæ

ftiget

Total

Igang Højere udd.

Ikke bosat i D

k.

Ledig

Uden

for arbejdsstyrken

Uoplyst

Beskæ

ftiget

Bioanalytiker, prof. bach.

UCSJ

2007/2008 15 15 100

2008/2009 29 31 94

2009/2010 17 19 89

2010/2011 10 13 77

Metropol

2007/2008 79 90 88

2008/2009 87 97 90

2009/2010 10 81 109 9 74

2010/2011 20 75 96 21 78

VIA

2007/2008 74 83 89

2008/2009 75 82 91

2009/2010 87 98 89

2010/2011 26 59 88 30 67


Procent dimittenderAntal dimittender


Beskæftigelse for

nyuddannede

Uddannelse og

dimittendårgang

Igang Højere udd.

Ikke bosat i D

k.

Ledig

Uden

for arbejdsstyrken

Uoplyst

Beskæ

ftiget

Total

Igang Højere udd.

Ikke bosat i D

k.

Ledig

Uden

for arbejdsstyrken

Uoplyst

Beskæ

ftiget

Ergoterapeut, prof. bach

UCSJ

2007/2008 18 26 69

2008/2009 10 55 71 14 77

2009/2010 30 37 81

2010/2011 11 27 38 29 71

UC Lillebælt

2007/2008 74 86 86

2008/2009 38 48 79

2009/2010 11 39 54 20 72

2010/2011 43 46 93

Metropol

2007/2008 86 102 84

2008/2009 79 95 83

2009/2010 14 71 97 14 73

2010/2011 22 84 106 21 79

UC Syd

2007/2008 24 31 77

2008/2009 27 30 90

2009/2010 31 37 84

2010/2011 22 29 76

UC Nordjylland

2007/2008 51 56 91

2008/2009 51 56 91

2009/2010 39 60 65

2010/2011 43 54 80

VIA

2007/2008 13 94 109 12 86

2008/2009 93 104 89

2009/2010 17 87 116 15 75

2010/2011 22 105 130 17 81




Beskæftigelse for

nyuddannede

Uddannelse og

dimittendårgang

Igang Højere udd.

Ikke bosat i D

k.

Ledig

Uden

for arbejdsstyrken

Uoplyst

Beskæ

ftiget

Total

Igang Højere udd.

Ikke bosat i D

k.

Ledig

Uden

for arbejdsstyrken

Uoplyst

Beskæ

ftiget

Ernæring‐sundhed, prof. bach.

UCSJ

2007/2008 18 27 67

2008/2009 12 20 81 125 10 16 65

2009/2010 20 98 136 15 72

2010/2011 13 27 100 140 9 19 71

Metropol

2007/2008 15 71 99 15 72

2008/2009 23 17 14 135 194 12 9 7 70

2009/2010 27 11 10 19 141 208 13 5 5 9 68

2010/2011 43 29 115 187 23 16 61

UC Syd

2008/2009 14 25 56

2009/2010 20 33 61

2010/2011 15 26 58

VIA

2007/2008 11 41 58 19 71

2008/2009 45 59 76

2009/2010 34 51 67

2010/2011 11 41 59 19 69




Beskæftigelse for

nyuddannede

Uddannelse og

dimittendårgang

Igang Højere udd.

Ikke bosat i D

k.

Ledig

Uden

for arbejdsstyrken

Uoplyst

Beskæ

ftiget

Total

Igang Højere udd.

Ikke bosat i D

k.

Ledig

Uden

for arbejdsstyrken

Uoplyst

Beskæ

ftiget

Fysioterapeut, prof. bach.

UCSJ

2007/2008 23 26 88

2008/2009 50 55 91

2009/2010 57 69 83

2010/2011 13 38 52 25 73

UC Lillebælt

2007/2008 12 98 118 10 83

2008/2009 56 65 86

2009/2010 64 82 78

2010/2011 19 55 78 24 71

Metropol

2007/2008 124 134 93

2008/2009 113 126 90

2009/2010 14 106 132 11 80

2010/2011 24 92 118 20 78

UC Syd

2007/2008 10 49 62 16 79

2008/2009 12 42 56 21 75

2009/2010 17 40 60 28 67

2010/2011 22 39 63 35 62

UCC

2007/2008 19 25 76

2008/2009 27 28 96

2009/2010 24 29 83

2010/2011 27 32 84

UC Nordjylland

2007/2008 48 54 89

2008/2009 52 59 88

2009/2010 46 56 82

2010/2011 19 45 64 30 70

VIA

2007/2008 105 121 87

2008/2009 11 123 140 8 88

2009/2010 111 128 87

2010/2011 27 116 148 18 78




Beskæftigelse for

nyuddannede

Uddannelse og

dimittendårgang

Igang Højere udd.

Ikke bosat i D

k.

Ledig

Uden

for arbejdsstyrken

Uoplyst

Beskæ

ftiget

Total

Igang Højere udd.

Ikke bosat i D

k.

Ledig

Uden

for arbejdsstyrken

Uoplyst

Beskæ

ftiget

Lærer, prof. bach.

UCSJ

2007/2008 15 353 383 4 92

2008/2009 18 357 387 5 92

2009/2010 10 17 342 376 3 5 91

2010/2011 29 293 330 9 89

UC Lillebælt

2007/2008 21 20 396 445 5 4 89

2008/2009 10 16 302 339 3 5 89

2009/2010 22 24 375 434 5 6 86

2010/2011 11 71 364 446 2 16 82

Metropol

2007/2008 195 215 91

2008/2009 13 17 195 229 6 7 85

2009/2010 203 224 91

2010/2011 19 26 159 204 9 13 78

UC Syd

2007/2008 15 12 278 310 5 4 90

2008/2009 19 13 244 282 7 5 87

2009/2010 25 228 270 9 84

2010/2011 36 200 243 15 82

UCC

2007/2008 38 34 39 767 883 4 4 4 87

2008/2009 47 24 26 682 787 6 3 3 87

2009/2010 38 20 14 44 589 705 5 3 2 6 84

2010/2011 52 74 631 757 7 10 83

UC Nordjylland

2007/2008 19 307 340 6 90

2008/2009 14 244 273 5 89

2009/2010 17 243 274 6 89

2010/2011 28 241 278 10 87

VIA

2007/2008 31 10 37 742 828 4 1 4 90

2008/2009 17 33 634 699 2 5 91

2009/2010 15 14 10 40 582 661 2 2 2 6 88

2010/2011 26 60 608 694 4 9 88

UNI‐Cs databank, tabel AKK Demo C1Overgang til arbejdsmarked og højere uddannelse for dimittender fra uddannelsen



Beskæftigelse for

nyuddannede

Uddannelse og

dimittendårgang

Igang Højere udd.

Ikke bosat i D

k.

Ledig

Uden

for arbejdsstyrken

Uoplyst

Beskæ

ftiget

Total

Igang Højere udd.

Ikke bosat i D

k.

Ledig

Uden

for arbejdsstyrken

Uoplyst

Beskæ

ftiget

Pædagog, prof. bach.

UCSJ

2007/2008 11 44 472 532 2 8 89

2008/2009 10 11 32 497 555 2 2 6 90

2009/2010 19 41 437 504 4 8 87

2010/2011 19 60 398 477 4 13 83

UC Lillebælt

2007/2008 15 54 411 493 3 11 83

2008/2009 11 31 357 411 3 8 87

2009/2010 27 42 395 472 6 9 84

2010/2011 15 38 361 414 4 9 87

UC Syd

2007/2008 34 48 363 458 7 10 79

2008/2009 28 10 38 324 407 7 2 9 80

2009/2010 10 25 10 48 367 460 2 5 2 10 80

2010/2011 12 68 322 402 3 17 80

UCC

2007/2008 69 45 107 1.340 1.569 4 3 7 85

2008/2009 60 34 33 82 1.116 1.325 5 3 2 6 84

2009/2010 90 42 40 101 1.235 1.508 6 3 3 7 82

2010/2011 122 177 1.060 1.359 9 13 78

UC Nordjylland

2007/2008 42 291 352 12 83

2008/2009 11 30 263 315 3 10 83

2009/2010 13 26 35 274 350 4 7 10 78

2010/2011 17 35 299 351 5 10 85

VIA

2007/2008 27 27 97 1.006 1.162 2 2 8 87

2008/2009 34 11 18 84 885 1.032 3 1 2 8 86

2009/2010 38 12 29 104 830 1.013 4 1 3 10 82

2010/2011 61 102 862 1.025 6 10 84




Beskæftigelse for

nyuddannede

Uddannelse og

dimittendårgang

Igang Højere udd.

Ikke bosat i D

k.

Ledig

Uden

for arbejdsstyrken

Uoplyst

Beskæ

ftiget

Total

Igang Højere udd.

Ikke bosat i D

k.

Ledig

Uden

for arbejdsstyrken

Uoplyst

Beskæ

ftiget

Socialrådgiver, prof. bach.

UCSJ

2007/2008 28 29 97

2008/2009 25 25 100

2009/2010 32 36 89

2010/2011 26 30 87

UC Lillebælt

2007/2008 122 137 89

2008/2009 126 139 91

2009/2010 135 151 89

2010/2011 14 147 169 8 87

Metropol

2007/2008 10 212 238 4 89

2008/2009 15 13 184 217 7 6 85

2009/2010 12 17 215 255 5 7 84

2010/2011 12 35 181 228 5 15 79

UC Syd

2007/2008 105 112 94

2008/2009 84 89 94

2009/2010 10 60 71 14 85

2010/2011 73 85 86

VIA

2007/2008 137 159 86

2008/2009 196 212 92

2009/2010 19 192 229 8 84

2010/2011 21 41 157 219 10 19 72




Beskæftigelse for

nyuddannede

Uddannelse og

dimittendårgang

Igang Højere udd.

Ikke bosat i D

k.

Ledig

Uden

for arbejdsstyrken

Uoplyst

Beskæ

ftiget

Total

Igang Højere udd.

Ikke bosat i D

k.

Ledig

Uden

for arbejdsstyrken

Uoplyst

Beskæ

ftiget

Sygeplejerske, prof. bach.

UCSJ

2007/2008 10 206 221 5 93

2008/2009 222 237 94

2009/2010 15 246 278 5 88

2010/2011 44 181 226 19 80

UC Lillebælt

2007/2008 14 229 251 6 91

2008/2009 308 323 95

2009/2010 13 267 285 5 94

2010/2011 38 237 284 13 83

Metropol

2007/2008 22 24 534 585 4 4 91

2008/2009 10 20 43 602 681 1 3 6 88

2009/2010 20 13 46 522 605 3 2 8 86

2010/2011 19 126 547 692 3 18 79

UC Syd

2007/2008 130 142 92

2008/2009 14 130 152 9 86

2009/2010 10 131 149 7 88

2010/2011 14 98 114 12 86

UCC

2007/2008 75 83 90

2008/2009 88 92 96

2009/2010 93 106 88

2010/2011 18 59 80 23 74

UC Nordjylland

2007/2008 10 186 200 5 93

2008/2009 202 214 94

2009/2010 17 196 221 8 89

2010/2011 32 172 212 15 81

VIA

2007/2008 24 415 451 5 92

2008/2009 25 429 461 5 93

2009/2010 24 410 451 5 91

2010/2011 15 82 430 527 3 16 82




Opgørelse over aktuel ledighed (bruttoledighed) for dimittender for UCSJs uddannelser


Figurer med bruttoledigheden i procent for UCSJs ordinære uddannel-se (side 2-3).

Oversigt over bruttoledigheden i procent og antallet af dimittender der indgår i populationerne for UCSJs ordinære uddannelse (side 4).

Bruttoledigheden både på figurerne og i tabellen er vist for alle udbydende in-stitutioner, der har dimittender fra de pågældende år. I tabellen er også med-taget de samlede landstal. Bruttoledigheden er kvartalsledigheden målt et halvt år efter dimittenddatoen.

Metode (Bilag med metodebeskrivelse, UFM, 2014) (side 5-8).

Side 1 af 8

Bilag S-6 Aktuel ledighed


0%

10%

20%

30%

40%

50%

2007 2008 2009 2010 2011 2012

Brut

tole

digh

ed i

%

Dimittendårgang

Ergoterapeut

0%

10%

20%

30%

40%

50%

2007 2008 2009 2010 2011 2012

Brut

tole

digh

ed i

%

Dimittendårgang

Bioanalytiker

0%

10%

20%

30%

40%

50%

2007 2008 2009 2010 2011 2012

Brut

tole

digh

ed i

%

Dimittendårgang

Fysioterapeut

0%

10%

20%

30%

40%

50%

2007 2008 2009 2010 2011 2012

Brut

tole

digh

ed i

%

Dimittendårgang

Sygeplejerske

0%

10%

20%

30%

40%

50%

2007 2008 2009 2010 2011 2012

Brut

tole

digh

ed i

%

Dimittendårgang

Ernæring og Sundhed

Professionshøjskolen Sjælland University College

Professionshøjskolen Metropol / Metropolitan UC

Professionshøjskolen UCC (University College)

Professionshøjskolen Lillebælt University College

Professionshøjskolen UC Syddanmark

Professionshøjskolen VIA University College

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Syddansk Universitet

Aalborg Universitet

Side 2 af 8 Samlet ansøgning, side 62 af 342

0%

10%

20%

30%

40%

50%

2007 2008 2009 2010 2011 2012

Brut

tole

digh

ed i

%

Dimittendårgang

Pædagog

0%

10%

20%

30%

40%

50%

2007 2008 2009 2010 2011 2012

Brut

tole

digh

ed i

%

Dimittendårgang

Lærer

0%

10%

20%

30%

40%

50%

2007 2008 2009 2010 2011 2012

Brut

tole

digh

ed i

%

Dimittendårgang

Socialrådgiver

0%

10%

20%

30%

40%

50%

2007 2008 2009 2010 2011 2012

Brut

tole

digh

ed i

%

Dimittendårgang


0%

10%

20%

30%

40%

50%

2007 2008 2009 2010 2011 2012

Brut

tole

digh

ed i

%

Dimittendårgang

Leisure Management

Professionshøjskolen Sjælland University College

Professionshøjskolen Metropol / Metropolitan UC

Professionshøjskolen UCC (University College)

Professionshøjskolen Lillebælt University College

Professionshøjskolen UC Syddanmark

Professionshøjskolen VIA University College

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Syddansk Universitet

Aalborg Universitet


Uddannelse og institution

Dimittendårgang 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Bioanalytiker

Alle institutioner 184 186 219 227 201 181 2% 2% 2% 9% 12% 6%

Professionshøjskolen Sjælland University College 16 31 18 13 16 0% 1% 3% 4% 1%

Professionshøjskolen Metropol / Metropolitan UC 102 86 102 111 94 77 2% 1% 1% 12% 14% 6%

Professionshøjskolen VIA University College 82 84 86 98 94 88 1% 3% 2% 5% 10% 6%

Ergoterapeut


Professionshøjskolen Sjælland University College 0 59 38 37 37 22 0% 3% 9% 20% 35% 26%

Professionshøjskolen Lillebælt University College 53 54 56 55 54 68 7% 8% 14% 43% 41% 33%


Professionshøjskolen UC Syddanmark 29 31 30 37 32 35 9% 1% 11% 27% 42% 38%

Professionshøjskolen University College Nordjylland 63 51 62 50 61 53 9% 5% 16% 34% 50% 41%


Ernæring og Sundhed




Professionshøjskolen UC Syddanmark 25 34 27 32 18% 24% 30% 40%


Lærer

Alle institutioner 2.741 2.523 2.368 2.416 1.952 1.940 4% 2% 6% 11% 23% 20%





Professionshøjskolen UCC (University College) 645 671 564 594 463 507 2% 3% 6% 11% 19% 18%



Fysioterapeut









Leisure management

Alle institutioner 22 34 27 0% 8% 13%

Professionshøjskolen Sjælland University College 27 13%

Syddansk Universitet 22 34 0% 8%


Alle institutioner 0 39 0% 12%

Professionshøjskolen Lillebælt University College 0 0%

Professionshøjskolen Metropol / Metropolitan UC 0 22 0% 19%

Professionshøjskolen UC Syddanmark 0 0%

Professionshøjskolen VIA University College 0 0%

Pædagog





Professionshøjskolen UCC (University College) 1.417 1.362 1.443 1.405 1.035 815 4% 2% 5% 10% 14% 14%


Professionshøjskolen VIA University College 1.090 1.005 1.050 983 837 788 6% 3% 6% 12% 20% 21%

Socialrådgiver







Aalborg Universitet 58 81 72 80 86 70 2% 1% 2% 2% 15% 27%

Sygeplejerske









Antal dimittender Procent bruttoledige


Notat

Side 1/4

25. marts 2014

Styrelsen for Videregående Uddannelser Center for Uddannelsespolitik

Bredgade 43 1260 København K

Tel. 7231 7800 Fax 7231 7801 Mail [email protected]

Web www.fivu.dk

CVR-nr. 3404 2012

Ref.-nr. 14/003323-01

Modtager(e):

Kopi:

Aktuelle ledighedstal – Metode, begreber og datagrundlag Uddannelses- og Forskningsministeriet har i en årrække opdateret status for nyud-

dannede i relation til overgang til beskæftigelse eller videre uddannelse på et højere

niveau. Disse opgørelser omfatter yderligere hvor stor andel af de nyuddannede,

som bliver ledige eller står uden for arbejdsmarkedet samt andel, der påbegynder

uddannelse på et højgere niveau eller udvandrer fra Danmark.

Opgørelser, der er såvel uddannelses- som institutionsopdelte, findes på hjemmesi-

den:

http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/statistik-og-

analyser/faerdiguddannede/nyuddannedes-beskaeftigelse

Det har længe været et ønske, at kunne supplere disse opgørelser med mere aktuel-

le opgørelser for de nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet. I første omgang

kan dette lade sig gøre med udgangspunkt i individbaserede registertal for bruttole-

dighed. Disse registertal, der føres af Danmarks Statistik, giver mulighed for at

udarbejde opgørelser over de nyuddannedes ledighedsgrad opgjort på et bestemt

tidspunkt efter uddannelsens fuldførelse.

Hvor de hidtidige opgørelser har været baseret på arbejdsmarkedsstatus opgjort i

uge 48 (og her kun frem til og med år 2011), giver disse nye tal oplysninger om

kvartalsledighedsgrad og med så aktuelle opgørelser (pt.) som frem til og med mid-

ten af 2013.

Formålet med nærværende notat er at lave en beskrivelse af metode, begreber samt

datagrundlaget bag de nye opgørelser over aktuel ledighed for dimittender.

Metode

Udgangspunktet for opgørelser af aktuelle ledighedstal har været de videregående

uddannelser, og medtaget er: erhvervsakademiuddannelserne, professionsbachelor-

uddannelserne og kandidatuddannelserne samt ph.d.-uddannelserne på institutio-

ner, der ressortmæssigt hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

De akademiske bacheloruddannelser er ikke medtaget, da disse i meget høj grad

retter sig mod overgang til uddannelse på højere niveau.

De nyuddannede er grupperet efter:

- uddannelse

- fuldførelsesinstitution (hovedinstitution)


Side 2/4

Styrelsen for Videregående Uddannelser

- fuldførelsesår (opgjort som studieår gående fra 1/10 året før til 30/9 det

pgl. år)

For så vidt angår uddannelsesdimensionen, så har denne en del undergrupper. Først

og fremmest er der inddelt ud fra niveau (erhvervsakademi, professionsbachelor,

kandidat og phd), og herunder mellemgrupper og endelig enkeltuddannelse.

For enkeltuddannelser, der kan fuldføres både som delt og et udelt forløb, er disse

summeret og optræder som en og samme uddannelse. Uanset hvilken uddannelses-

inddeling, der vises, er der mulig for at se tallene både som landstotaler og som

underopdelt på institution (underforstået fuldførelsesinstitution).

Skulle en tabel komme til at indeholde celler, hvor der optræder færre fuldførte end

10, vises tallene ikke af hensyn til anonymisering samt det faglige hensyn, at en-

keltindividadfærd ellers i for høj grad kan påvirke resultatet.

De viste ledighedsgrader udgøres af kvartalsopgjorte bruttoledighedsgrader.

Ledighedsgraden vises alene i det kvartal, der indeholder den måned, der ligger et

halvt år efter fuldførelsesdatoen. For fuldførte i månederne januar, februar og marts

vises ledighedsgraderne for juli kvartal. For fuldførte i april, maj og juni vises le-

dighedsgrad for oktober kvartal. For fuldførte i juli, august og september vises

ledighedsgraderne for januar kvartal det efterfølgende år. Og for de fuldførte i årets

tre sidste måneder: oktober, november og december vises ledighedsgraden for april

kvartal det følgende år.

Datagrundlag

Oplysningerne om fuldførte uddannelser stammer fra Danmarks Statistiks Integre-

rede Elevregister (Inte). Dette datagrundlag er datagrundlag er identisk med det

grundlag, der anvendes til omtalte opgørelser over ”Nyuddannedes beskæftigelse”.

Registerets oplysninger baserer sig på årlige indberetninger om studieaktivet fra

uddannelsesinstitutionerne. For yderligere oplysninger om dette register:

http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/elevregistret.a

spx

Oplysninger om fuldførte på ph.d.-uddannelsen stammer fra Danmarks Statistiks

ph.d.-register. Disse oplysninger er kalenderårsbaserede.

Oplysningerne om bruttoledighed (mere om dette begreb senere) opgjort kvartals-

vist stammer fra Danmarks Statistiks registre vedrørende registerbaseret ledighed. I

dette register opgøres ledigheden i a-kasserne og de offentlige jobcentre.

For yderligere oplysninger om data vedrørende registerbaseret ledighed:

http://dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/registerbaseret-

ledighed--bruttoledighedstal-og-nettoledighedstal-.aspx

Begrebet: bruttoledighed

Ledighedsbegrebet tager udgangspunkt i den enkelte persons opfyldelsen af 3 be-

tingelser. Den enkelte dimittend skal nemlig for at være ledig opfylde:

a) være uden arbejde,

b) stå til rådighed for arbejdsmarkedet og

c) være aktivt arbejdssøgende.

Opfyldelsen heraf er dog nødvendige men ikke tilstrækkelige betingelser for, at den

enkelte også statistisk falder indenfor den ledighed, som der er data for. Yderligere


Side 3/4


skal der nemlig være tale om jobsøgende tilmeldt a-kasserne og de offentlige job-

centre samt være tale om, at den enkelte ledige modtager dagpenge eller kontant-

eller starthjælp.

Der skelnes mellem netto- og bruttoledighed. Bruttoledighedsbegrebet er det mest

omfattende, idet det ud over de netto-ledige også omfatter personer i aktivering

som modtager dagpenge, kontakthjælp/starthjælp eller løntilskud.

En ledig, som opfylder betingelserne for at indgå statistisk som bruttoledig, - men

som ikke står tilmeldt som søgende et fuldtidsjob – men i stedet et halvtidsjob vil

indgå med 50%’s ledighedsgrad, hvis personen er ledig i hele opgørelsesperioden.

Hvis en gruppe på 100 nyuddannede – alle med ønske om halvtidsjob og alle op-

fylder betingelserne for at indgå i statistikken som bruttoledige, kan underopdeles i

50 nyuddannede, der har opnået den ønskede halvtidsbeskæftigelse, medens de

øvrige 50 nyuddannede alle er uden beskæftigelse – og at dette er gældende gen-

nem hele opgørelsesperioden, vil denne gruppe på 100 nyuddannede i vore tabeller

optræde med en ledighedsgrad på 25 procent. Denne grad fremkommer ved, at de

50 i beskæftigelse alle vil have en ledighedsgrad på 0 procent – medens resten vil

have en ledighedsgrad (omregnet til fuldtidsledighed) på 50 procent og samlet vil

dette som gennemsnit give en ledighedsgrad på 25 procent.

I de viste tabeller er bruttoledigheden således omregnes til andel fuldtidsledighed

ud af den samlede gruppe.

Opgørelsernes præsentation og navigation i regnearket

De mange tal er præsenteret samlet i en Excel-regnearksfil, som er hierakisk op-

bygget, og hvor hovedsiden viser opgørelserne fordelt efter uddannelsesniveau (og

altså på det mest aggregerede niveau).

Fra hovedsiden kan vælges mere detaljerede uddannelsesfordelte oplysninger på

mellemgruppe-niveau, og videre herfra kan man vælge det mest detaljerede uddan-

nelsesfordelte niveau (og som vi i denne sammenhæng kan kalde uddannelsesni-

veauet).

Uanset niveau og visning af uddannelsesgruppe er der mulighed for yderligere

underopdelinger i form af tal på institutionsniveau. Navigation i regnearket sker

ved klik på det ønskede som er angivet med blå skrifttype.

Forskelle mellem ”Nyuddannedes beskæftigelse” og ”Aktuel ledighed”

På mange måder kan de to opgørelser (”Nyuddannedes beskæftigelse” og ”Aktuel

ledighed”) og præsentationer af registerbaseret viden om de nyuddannedes videre

færden set i relation til overgang til arbejdsmarked, uddannelse eller udvandring fra

Danmark betragtes som supplerede. Men de to opgørelser har bestemt begge deres

styrkesider og svagheder.

”Aktuel ledighed” giver et mere aktuelt billede af ledigheden. Samt et mere solidt

billede af ledigheden ved at basere sig på kvartalsvis opgørelse frem for måling i en

enkelt uge (som tilfældet er med uge 48-målingen i ”Nyuddannedes beskæftigel-

se”). Yderligere viser ”Aktuel ledighed” bruttoledighedsgrader, og giver dermed


Side 4/4


det mere nuancerede billede, der også tager hensyn til, at ikke alle ledige (eller

beskæftigede for den sags skyld) har ønsket om fuldtidsbeskæftigelse.

”Nyuddannedes beskæftigelse” udmærker sig ved at beskrive en bredere og mere

helhedsorienteret virkelighed for de nyuddannede end den, der kan læses af antal

ledige eller ledighedsgrader. Her beskrives også hvor stor andel af de nyuddanne-

de, der er i beskæftigelse. Samt giver et solidt billede af den for nogen uddannel-

sesgrupper nok så store del – som trods netop fuldført uddannelse vælger at videre-

uddanne sig på et højere niveau. Samt den del af de nyuddannede, som udvandrer.

Svagheden ved ”Nyuddannedes beskæftigelse” er klart, at data mangler den ønske-

de aktualitet, som netop findes i eks. oplysningerne om bruttoledighed gengivet i

”Aktuel ledighed”. Det er i høj grad i denne forstand, at de to opgørelser kan sup-

plere hinanden.


Opgørelse over nyuddannedes beskæftigelse for di-mittender for UCSJ´s uddannelser


Figurer med beskæftigede mv. i procent af dimittenderne for UCSJ´s ordinære uddannelse (side 2-3).

Beskæftigede mv. indeholder dimittender i beskæftigelse, i fortsat uddannelse og udvandrede. Se nærmere definitioner i metodeafsnittet.

Oversigt over status for dimittenderne i procent af dimittenderne der indgår i populationerne for UCSJ´s ordinære uddannelse (side 4).

Dimittenderne er opdelt i 5 grupper: I uddannelse på højere niveau, i beskæf-tigelse, udvandrede, ledige, uden for arbejdsmarkedet.

Metode (Bilag med metodebeskrivelse for nyuddannedes beskæftigel-se, UFM, 2014).

For socialrådgiver-, fysioterapeut-, ergoterapeut- og bioanalytikeruddannelsen mangler data fra 2008 og 2009. Der foreligger ingen forklaring på denne man-gel endnu.

Ledelsessekretariatet 29. april 2014

Side 1 af 8

Bilag S-7 Nyuddannedes beskæftigelse


50556065707580859095

100

2008 2009 2010 2011

Bioanalytiker

Besk

æft

iged

e m

v. i

proc

ent

Dimittendårgang

50556065707580859095

100

2008 2009 2010 2011

Ergoterapeut

Besk

æft

iged

e m

v. i

proc

ent

Dimittendårgang

50556065707580859095

100

2008 2009 2010 2011

Fysioterapi

Besk

æft

iged

e m

v. i

proc

ent

Dimittendårgang

50556065707580859095

100

2008 2009 2010 2011

sygeplejerske

Besk

æft

iged

e m

v. i

proc

ent

Dimittendårgang

50556065707580859095

100

2008 2009 2010 2011

Ernæring-sundhed

Besk

æft

iged

e m

v. i

proc

ent

Dimittendårgang

50556065707580859095

100

2008 2009 2010 2011

Socialrådgiver

Besk

æft

iged

e m

v. i

proc

ent

Dimittendårgang

UCSJ

Metropol

UCC

UCL

UC Syd

VIA

UCN

Syddansk U

Aalborg UNI


50556065707580859095

100

2008 2009 2010 2011

Pædagog

Besk

æft

iged

e m

v. i

proc

ent

Dimittendårgang

50556065707580859095

100

2008 2009 2010 2011

Folkeskolelærer

Besk

æft

iged

e m

v. i

proc

ent

Dimittendårgang

50556065707580859095

100

2008 2009 2010 2011

Socialrådgiver

Besk

æft

iged

e m

v. i

proc

ent

Dimittendårgang

50556065707580859095

100

2009

Leisure Management

Besk

æft

iged

e m

v. i

proc

ent

Dimittendårgang

50556065707580859095

100

2008 2009 2010 2011

Socialrådgiver

Besk

æft

iged

e m

v. i

proc

ent

Dimittendårgang

UCSJ

Metropol

UCC

UCL

UC Syd

VIA

UCN

Syddansk U

Aalborg UNI


Dimittendår

Enhed Antal Antal Antal Antal

Uddannelse og institution m.m. U

denfor a

rbejdsstyrken

Ledighed

Udlandet

I uddannelse

Beskæftigelse

Antal nyuddannede

Udenfor a

rbejdsstyrken

Ledighed

Udlandet

I uddannelse

Beskæftigelse

Antal nyuddannede

Udenfor a

rbejdsstyrken

Ledighed

Udlandet

I uddannelse

Beskæftigelse

Antal nyuddannede

Udenfor a

rbejdsstyrken

Ledighed

Udlandet

I uddannelse

Beskæftigelse

Antal nyuddannede

Bioanalytiker

Hele Landet 3 3 3 2 89 173 3 1 3 5 89 179 4 5 4 5 81 227 5 4 3 4 83 206

UCSJ 6 0 6 0 89 18 8 0 0 0 92 13

Metropol 4 1 6 3 86 90 3 0 5 5 87 97 5 10 5 6 74 110 6 5 4 6 79 102

VIA 1 5 0 1 93 83 2 1 0 5 91 82 3 1 2 5 89 99 3 3 3 3 87 91

Ergoterapeut

Hele Landet 5 1 3 2 89 387 5 5 1 2 88 333 9 9 3 3 75 406 11 9 3 2 74 422

UCSJ 11 3 3 0 83 36 5 16 3 0 76 38

Metropol 2 2 2 4 90 102 4 7 1 2 85 95 10 7 6 1 75 97 12 8 7 0 74 106

UC Syd 10 0 13 0 77 31 3 3 3 0 90 30 5 8 3 0 84 37 13 16 0 3 68 31

UCL 8 2 2 1 86 86 6 8 0 4 81 48 9 16 2 0 74 57 13 9 0 4 74 54

UCN 5 2 0 2 91 56 5 2 0 2 91 56 10 10 0 15 66 61 7 7 5 4 77 57

VIA 5 0 2 0 94 109 4 2 2 0 92 104 8 10 3 2 76 118 13 8 2 3 74 136

Ernæring‐sundhed

Hele Landet 13 4 5 5 72 187 7 10 2 12 69 403 9 7 4 10 69 432 9 12 3 20 56 404

UCSJ 7 11 11 4 67 27 13 11 2 8 66 125 11 8 1 6 74 136 9 17 3 10 60 143

Metropol 12 3 6 5 74 99 6 10 3 14 68 194 8 6 5 14 67 209 5 9 4 25 57 171

UC Syd 4 8 0 28 60 25 12 12 3 9 64 33 19 12 0 31 38 26

VIA 16 3 2 7 72 58 3 7 0 7 83 59 9 9 7 6 69 54 13 11 2 22 53 64

Folkeskolelærer

Hele Landet 3 1 2 4 90 2552 3 1 2 4 90 2295 3 2 3 4 88 2357 6 4 3 6 81 2406

UCSJ 1 0 1 5 93 291 3 1 0 2 94 279 2 2 0 4 91 244 4 3 2 4 88 219

Metropol 1 2 2 2 94 157 4 1 2 8 86 183 2 2 2 5 89 177 2 2 2 12 81 172

UC Syd 2 0 5 2 90 242 1 1 7 2 88 216 2 0 9 1 87 201 6 4 9 3 77 203

UCC 3 0 2 7 87 460 3 1 4 8 84 439 3 3 3 7 84 563 6 2 2 10 80 598

UCL 2 1 5 2 90 406 2 2 3 2 91 313 4 1 7 1 86 334 7 5 8 3 76 346

UCN 3 2 1 3 92 319 2 3 1 4 91 273 4 3 0 3 90 272 6 4 1 5 83 277

VIA 3 1 1 5 90 677 3 1 1 4 92 592 3 2 2 3 90 566 6 5 2 5 82 591

Fysioterapeut

Hele Landet 4 0 8 1 87 514 1 1 8 2 88 474 4 2 12 2 81 529 6 2 9 3 80 565

UCSJ 8 0 5 0 86 37 4 2 6 4 85 52

Metropol 4 0 4 0 93 134 2 1 4 2 90 126 4 2 11 2 83 132 5 2 9 3 81 120

UC Syd 3 0 16 0 81 62 0 0 21 2 77 56 5 0 31 0 65 62 8 3 20 3 66 65

UCC 12 0 12 0 76 25 0 0 4 0 96 28 10 3 7 3 76 29 13 0 6 0 81 32

UCL 3 1 10 2 84 118 5 0 9 0 86 65 5 4 10 4 78 82 1 1 8 6 84 79

UCN 0 0 11 0 89 54 0 0 3 3 93 59 2 0 12 5 81 57 7 1 10 0 81 67

VIA 3 1 6 2 88 121 0 1 8 2 89 140 2 2 8 1 88 130 6 3 7 3 81 150

Leisure Management

Hele Landet 9 8 53 0 30 53

Syddansk U 9 8 53 0 30 53

Pædagog

Hele Landet 6 1 2 3 87 3415 5 3 2 3 87 3762 6 4 2 4 83 4216 9 5 3 7 77 3636

UCSJ 5 1 0 2 92 532 5 3 1 2 90 555 6 4 0 1 88 504 10 6 2 4 77 440

UC Syd 7 2 8 2 82 386 7 3 7 2 82 407 7 4 6 2 81 453 7 6 9 3 75 360

UCC 6 1 2 6 86 799 4 3 3 5 85 1107 6 3 3 6 82 1508 7 4 3 10 76 1198

UCL 7 1 1 4 87 352 4 3 1 2 89 411 6 8 1 1 85 449 8 8 1 4 78 365

UCN 8 2 1 2 87 333 6 2 2 3 86 315 7 9 1 4 80 350 11 4 1 6 79 335

VIA 5 1 3 3 89 1013 5 2 1 4 88 967 7 4 1 4 84 952 11 4 2 6 77 938

Socialrådgiver

Hele Landet 4 2 2 2 90 565 4 1 1 3 91 733 5 2 1 4 87 794 6 5 2 6 81 813

UCSJ 18 0 0 0 82 11 7 3 0 0 90 30

Metropol 3 4 1 2 90 139 4 2 0 7 87 217 5 2 3 6 84 255 7 3 4 5 81 228

UC Syd 3 1 1 0 96 112 2 1 0 1 96 89 9 0 1 0 90 69 2 6 5 5 82 85

UCL 5 1 0 1 92 76 4 1 0 3 92 139 3 3 0 2 91 151 4 6 2 5 83 169

VIA 4 1 3 4 87 159 3 1 1 1 93 212 7 4 1 3 85 229 8 5 2 10 75 219

Aalborg UNI 6 1 3 3 87 79 7 0 0 3 91 76 0 0 0 6 94 79 4 6 0 4 87 82

sygeplejerske

Hele Landet 3 0 2 1 94 1636 3 0 2 1 93 1830 4 2 2 1 90 1908 8 3 4 3 83 2128

UCSJ 5 0 1 1 93 144 2 0 2 1 95 157 4 5 3 0 88 245 6 4 4 0 85 251

Metropol 3 0 3 3 91 363 6 1 3 2 88 431 6 3 4 3 85 399 8 4 5 3 79 590

UC Syd 3 1 3 1 93 142 5 2 3 0 89 152 5 0 5 1 90 154 3 2 2 2 89 121

UCC 1 0 5 1 93 83 1 0 0 1 98 92 6 1 3 1 89 111 13 4 7 4 71 90

UCL 2 0 2 1 94 253 1 0 2 2 96 323 1 1 1 0 96 297 5 2 2 4 87 310

UCN 3 1 2 1 95 200 3 0 1 0 95 214 3 1 3 0 93 229 7 3 4 4 82 216

VIA 2 0 2 1 95 451 3 0 1 1 95 461 4 2 1 2 91 473 9 3 3 3 83 550

Procent Procent Procent Procent

Nyuddannedes beskæftigelse

2008 2009 2010 2011


Notat

Side 1/4

24. marts 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Tel. 7231 7800 Fax 7231 7801 Mail [email protected] Web www.fivu.dk CVR-nr. 3404 2012 Sagsbehandler Torben Houmark Jensen Telefon 7231 7989 E-post [email protected] Ref.-nr. Dokument nr.

Definitioner og data anvendt i målingen af nyuddannedes aktivitet 4-19 måneder efter fuldførelse

Beregningerne er gennemført for nyuddannede kvu’er, mvu’er, bachelorer, kan-didater og ph.d.er. Der er kun medtaget nyuddannede på uddannelsesministeriets institutioner. Med udgangspunkt i oplysninger fra Danmarks Statistik er de nyuddannede op-delt i fem grupper:

• Nyuddannede, der er i uddannelse på højere niveau i Danmark • Nyuddannede, der er beskæftigede i Danmark • Nyuddannede, der er udvandret • Nyuddannede, der er ledige i Danmark • Nyuddannede, der er uden for arbejdsmarkedet i Danmark.

Den nyuddannende er kun registreret i en af disse grupper. Først undersøges for bachelorer, om de nyuddannede er i gang med en kandidatuddannelse, og for kandidaterne undersøges, om de nyuddannede er i gang med en ph.d. Da der ikke eksisterer uddannelse på højere niveau end ph.d., kan ph.d.erne pr. definition ikke være under uddannelse. Hvis den nyuddannede ikke er i uddannelse, undersøges om vedkommende er udvandret. Hvis den nyuddannende hverken er i uddannelse eller udvandret placeres vedkommende ind efter den registrerede arbejdsmar-kedsstatus (beskæftiget, ledig eller uden for arbejdsmarkedet).


Side 2/4


Måleperiode: For at tage højde for søgeledigheden måles de nyuddannedes aktivitet ikke lige efter fuldførelse, men først efter en periode. Konkret måles de nyuddannede 4-19 måneder efter fuldførelse, afhængigt af fuldførelsestidspunkt. Figuren nedenfor illustrerer princippet for de, der regnes som nyuddannede i 2011.

1/6 2010 - 31/5 2011 1/10 2011 Uge 48 2011 1/1 2012

Fuldførelsesinterval Opgørelse af overgang til kandidat- eller ph.d.-uddannelse

Opgørelse af arbejds-markedsstatus

Opgørelse af hvorvidt den nyuddannende er i Dan-

mark)

4 til 16 måneder 6 til 18 måneder

7 til 19 måneder

Måling af overgangen til uddannelse: Denne indikator er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks integrerede elev-register (INTE). Se eventuelt varedeklarationen for INTE på Danmarks Statistiks hjemmeside: http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/uddannelsesdata/elevregistret.aspx Danmarks Statistiks integrerede elevregister:

• Er en løbende registrering af befolkningens ordinære uddannelsesaktivi-tet.

• Opdateres én gang årligt, normalt i januar. Det anvendte register er IN-TE2010, der dækker uddannelsesaktivitet frem til 1/10 2010.

Beregningerne opdateres årligt i forbindelse med opdateringen af INTE. En nyuddannet person er overgået til uddannelse på højere niveau, hvis:

• Den nyuddannede 1/10 i ”måleåret” er i gang med uddannelse på højere niveau.

• Den nyuddannede før 1/10 i ”måleåret”, men efter fuldførelsestidspunk-tet, har fuldført en uddannelse på højere niveau.

Med denne definition får de nyuddannede mellem 4 og 16 måneder til at fortsætte i uddannelse. Måling af udvandring og arbejdsmarkedsstatus i Danmark: Disse indikatorer er beregnet på baggrund af oplysningerne i Danmarks Statistiks register over befolkningens uddannelse og erhverv (BUE). Se evt. varedeklarati-onen for Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) på Danmarks Statistiks hjemmeside: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejdsstyrke/registerbaseret-arbejdsstyrke.aspx?tab=dok


Side 3/4


Befolkningens uddannelse og erhverv: • Giver mulighed for en samlet statistisk opgørelse af befolkningens ud-

dannelsesniveau, demografi, beskæftigelsessituation, erhvervsaktivitet og indkomstforhold. BUE er en årlig statusopgørelse, primært baseret på si-tuationen ultimo november (uge 48).

• Opdateres én gang årligt, normalt i maj. Nyeste register er BUE2011, der giver status ultimo november 2010.

Beregningerne opdateres årligt i forbindelse med opdateringen af befolkningens uddannelse og erhverv. En nyuddannet regnes som udvandret, hvis vedkommende ikke findes i det rele-vante BUE-register. Således regnes en nyuddannet fra 2011 som udvandret, hvis vedkommende ikke findes i den danske befolkning 1/1 2012, der danner popula-tionen for BUE2012. Populationen for BUE2012 er, som det fremgår af figuren ovenfor, alle de perso-ner, der er i den danske befolkning 1/1 2012. Hvis en person ikke er i befolknin-gen pr. 1/1 2012 er der naturligvis også den logiske mulighed, at vedkommende er død mellem det tidspunkt, hvor vedkommende fuldførte uddannelsen og 1/1 2012. Der er imidlertid så få, der dør på de alderstrin, hvor det er normalt at fuld-føre universitetsuddannelser, at gruppen alene beskrives som værende udvandret. Med denne definition måles, om de nyuddannede er udvandret 7-19 måneder efter fuldførelse. Hvis personen ikke er udvandret, beskrives vedkommende ud fra den arbejds-markedstilknytning, som vedkommende har i BUE-registret. Der er overordnet set tre muligheder:

• Den nyuddannede er i beskæftigelse • Den nyuddannede er ledig • Den nyuddannede er uden for arbejdsstyrken

Placeringen i de tre grupper følger de regler, Danmarks Statistik anvender i BUE-registreret. Disse regler gennemgås nærmere på Danmark Statistisk hjemmeside: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejdsstyrke/registerbaseret-arbejdsstyrke.aspx?tab=dok I korthed er princippet, at befolkningen deles ind i en række bestande. Hvis en person er i flere bestande, prioriteres placeringen, så en person kun optræder i én bestand. Disse bestande kan så grupperes entydigt i de tre ovenstående mulighe-der (beskæftigede, ledige og uden for arbejdsstyrken). Højeste prioritet har det hvis vedkommende er ledig, næsthøjest hvis vedkommende er i beskæftigelse, og lavest prioritet har gruppen ”uden for arbejdsstyrken”. Nedenfor anføres, hvordan BUE klassificerer forskellige arbejdsmarkedstilknyt-ninger:

• Selvstændige: Regnes som beskæftigede • Deltidsbeskæftigede: Regnes som beskæftigede. • Værnepligtige: Regnes som beskæftigede. • Personer på barselsorlov: Her er arbejdsmarkedsstatus defineret ud fra

den arbejdsmarkedsstatus personen havde, før vedkommende gik på bar-


Side 4/4


sel. Således regnes personer, der går på barsel fra et job som beskæftige-de.

• Som beskæftigede regnes også personer på arbejdsmarkedspolitiske for-anstaltninger med løn, der samtidigt er beskæftigede. Det kan være per-soner på jobtræning eller revalidender.

• De ledige er de personer, der ikke er i arbejde, er til rådighed for ar-bejdsmarkedet og søger arbejde.

• Uden for arbejdsstyrken er bl.a. ”skjulte ledige”, det vil sige personer, der opfylder kriterierne for ledighed, men som ikke er registreret som ledige, eksempelvis efter endt uddannelse. Gruppen inkluderer også personer, der modtager forskellige former for pension, samt personer, der deltager i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger uden løn (f.eks. virksomheds-praktik). Medregnet til gruppen af nyuddannede uden for arbejdsstyrken er også de personer, der deltager i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltnin-ger med løn, men hvor der ikke er fundet et samtidigt job. Endelig inklu-derer gruppen også de personer, der er gået fra uddannelse til barsel uden at have haft et job i mellemtiden og som derfor modtager barsels-dagpenge.

Via denne definition har de nyuddannede haft mellem 6 og 18 måneder til at fin-de beskæftigelse. Det kan bemærkes, at den andel ledige, der er rapporteret i disse opgørelser er lavere end "normalt" definerede ledighedsprocenter på baggrund af registerkørs-ler. Årsagen er, at disse kørsler fordeler alle nyuddannede, og således er andel ledige udregnet som ledige delt med summen af ph.d.-studerende i Danmark, beskæftigede i Danmark, udvandrede, ledige i Danmark og personer udenfor arbejdsstyrken i Danmark, mens en "normalt" defineret ledighedsprocent er defi-neret som antal ledige delt med summen af antal beskæftigede og antal ledige. Dimittendledigheden fra eksempelvis Akademikernes Centralorganisation (AC) ligger flere steder over Universitets- og Bygningsstyrelsens beregnede andele i ledighed. Dette skyldes dels at AC måler andel ledige ud af antal forsikrede per-soner med en kandidatalder under et år, samt at AC naturligvis kun kan medtage de personer, der er medlem af en A-kasse. Således vil den anvendte nævner i vore beregninger (ph.d.-studerende i Danmark + beskæftigede i Danmark + udvandre-de + ledige i Danmark + personer udenfor arbejdsstyrken i Danmark) være større end antallet af AC-forsikrede. Kommentarer fra Universiteterne vedr. tallene fra Danmarks Statistik: De uddannede bachelorer fra Roskilde Universitet er i Danmarks Statistik regi-streret på hovedområde på baggrund af det gennemførte basisstudium. Dette gi-ver fejlagtigt indtryk af, at en bacheloruddannelse på Roskilde Universitet alene består af et basisstudium. Det er ikke tilfældet. De studerende gennemfører mere end et års studier på et eller to fag inden for universitetets fagrække, før de bliver bachelorer. Roskilde Universitet er i dialog med Danmarks Statistik med henblik på at tilvejebringe en mere retvisende og præcis registrering af universitetets bachelorer.


Bilag S8: Oversigt over fællesfunktioners resultater

Marts 2014

Dette dokument er en del af direktionens årlige SUP udarbejdet i marts 2014. Det er baseret på selvevalueringer (SUPer) udarbejdet af de enkelte afdelinger.

BIBLIOTEK

Status: Ennova-undersøgelsen viser en markant fremgang i de studerendes oplevelse af bib-lioteket, og biblioteksstatistikken viser en øget fremgang i download af elektroniske artikler. Dette er tilfredsstillende resultater. Biblioteket benytter løbende resultater fra Ennova-undersøgesen, evalueringer gennemført på uddannelsen og gennemførte i 2013 en mini-evaluering af brugernes oplevelse af biblioteket. Der arbejdes med en fælles handleplan for alle biblioteker i UCSJ, som suppleres med lokal opfølgning. I 2014 evalueres udviklingspla-nen for 2011-13, og der udarbejdes nye indsatsområder for biblioteket, som endnu ikke er fastlagt. Men der skal bl.a. arbejdes med udvikling af podcast til undervisning og etableres chatfunktion.

Opmærksomhedspunkter: Ingen bemærkninger.

Direktionens bemærkninger: Ingen bemærkninger.

FACILITY SERVICE

Status: Facility Service har i 2013 løbende fulgt op på de gennemførte Ennova-målinger, som har omfattet spørgsmål om de studerendes oplevelse af kantinerne, fællesarealer, inde-klima, fysiske rammer og it af relevans for Facility Service’ lokale opgaver på lokationerne. Derudover er der fulgt op på evalueringer og feedback opnået via uddannelsernes egne eva-lueringssystemer. Kvaliteten af udbuddet i kantinerne er generelt høj. Der er stadig udfor-dringer i forhold til lokalebooking på lokationerne. I 2013 har der været fokus på kvalitetssik-ring, evaluering og opfølgning med involvering af medarbejderne, og der har været fokus på at styrke de lokale teams og deres serviceydelser. I 2014 er der fortsat fokus på lokale-booking, velfungerende lokationsmøder og velfungerende serviceteams på lokationerne.

Opmærksomhedspunkter: De lokale teams på lokationerne og lokalebooking skal fortsat understøttes.

Direktionens bemærkninger: Det bemærkes, at forhold omkring lokalebooking har høj pri-oritet af hensyn til de studerende. Direktionen bemærker, at vi er ved at etablere en central planlægningsfunktion til at sikre, at skemalægningen fungerer optimalt.

1


INTERNATIONALT SEKRETARIAT

Status: Internationalt Sekretariat og de tilknyttede internationale vejledere (IPV’ere) på ud-dannelserne, nåede i 2013 målene for øget mobilitet af studerende, som bl.a. fremgår af handleplanen. Endvidere gennemføres nu for 2. år i træk systematisk internationale hand-lingsplaner for alle uddannelser. I 2013 er ansøgt og opnået Erasmus Charter der sikrer at UCSJ fortsat lever op til de europæiske krav for ind- og udgående medarbejder og studen-termobilitet. I 2013 er bolighåndtering overdraget til Facility-Service, informationer til stude-rende på hjemmesiden er forbedret, og alle kvalitetssikringsdokumenter er blevet gjort til-gængelige på afdelingens Fronter-rum. Derudover er der udviklet et nyt system til håndtering af alle digitale arbejdsgange. Udfordringer omfatter, at arbejdsgange herunder særligt de di-gitale endnu ikke fungerer optimalt, bl.a. pga. problemer med det anvendte software. For 2014 er det iværksat, at Studieservice har overtaget de administrative funktioner vedrørende registrering af mobilitet fra Internationalt Sekretariat.

Bemærkning: De it-baserede systemer og tilknyttede arbejdsgange skal fungere bedre.

Direktionens bemærkninger: Direktionen nedsætter en arbejdsgruppe til at hjælpe Inter-nationalt Sekretariat med at få løst de opståede softwareproblemer m.v. Indsatsen omfatter også en afdækning af eksisterende arbejdsgange og optimering af driften.

TEKNOLOGI OG MEDIER

Status: Enheden gennemfører løbende en række målinger af sine ydelser. Som kilder hertil anvendes Ennova-undersøgelsen, statistik i helpdesk-system med svartider m.v. samt stati-stik på websites. Der holdes også møder med Facility Service om behov for opfølgning m.v. på de enkelte lokationer. Ennova-undersøgelsen viser, at der fra 2012 til 2013 har været en stigning i de studerendes oplevelse af IT i UCSJ, og at det er positivt, at UCSJ ligger bedre end UC’erne samlet set. Websites med It-vejledninger er generelt populære blandt studeren-de. UCSJ kan dog stadig blive bedre til at servicere de studerende, når de har brug for hjælp i forhold til IT og til at inddrage de studerende i løbende udvikling af UCSJs digitale løsninger. Samarbejdet med Facility Service om den løbende kvalitetssikring af IT-services på lokatio-nerne fungerer godt. Fra 2014 vil der årligt blive gennemført en selvstændig undersøgelse af de studerendes brug af IT og oplevelser i forhold til UCSJs digitale platforme, services m.v. Det er også planen at involvere de studerende i konkrete strategi-udviklingsprojekter m.v.

Opmærksomhedspunkter: Ingen bemærkninger.

Direktionens bemærkninger: Ingen bemærkninger.

STUDIESERVICE OG STUDIEVEJLEDNING

Status: De administrative studieservicefunktioner er under stadig professionalisering og ud-vikling. Der er en række udviklingsprocesser i gang, som understøtter mere professionalise-rede og strømlinede processer. Der er bl.a. stadig behov for forbedringer i forhold til skema-planlægningsprocesser og implementering af et dynamisk skemaplanlægningssystem, mere effektiv meritbehandling og bedre intern kommunikation til uddannelserne. Studieservice har overtaget administrative funktioner fra Internationalt Sekretariat, og disse nye funktioner er under implementering. Studievejledning er et nyt område for enheden, og der er p.t. fokus på at få en god og stabil drift af de fælles vejledningsindsatser i samarbejde med uddannel-serne. Der er i forbindelse med de iværksatte udviklingsprocesser behov for mere systema-tisk evaluering, opfølgning og kommunikation omkring enhedens resultater, hvilket er et ind-

2


satsområde for 2014. Derudover arbejdes der i 2014 på fortsat optimering af enhedens pro-cesser og resultater.

Opmærksomhedspunkter: Mere systematisk evaluering og opfølgning på opnåede resulta-ter udover de grunddata, der på nuværende tidspunkt leveres fra Ennova-undersøgelsen.

Direktionens bemærkninger: Som led i udviklingen af afdelingen finder direktionen, det er vigtigt at medtænke behovet for kompetenceudvikling af det administrative team i Studieser-vice samt at have ledelsesmæssigt fokus på opbygningen af den nye studievejledningsenhed.

3


Bilag S9: Oversigt over diplomuddannelsernes resultater

Marts 2014

Dette dokument er en del af direktionens årlige SUP udarbejdet i marts 2014. Det er baseret på selvevalueringer (SUPer) udarbejdet af CFV.

Nøgletal for diplom i ledelse

Fagligt område Diplomuddannelse Karakterer. Gen-nemsnit

Tilfredshedsscore. Gennemsnit

Fagområde for ledelse

Diplom i ledelse

Diplom i ledelse på Scenekunstens Udvik-lingscenter

9,5

9,5

85 % på Læringsmål

80 % på Undervisning og vejledning

90 % på Indhold i forhold til kompe-tenceudvikling

50 % på Ydre rammer



92 % på Indhold ift. kompetenceud-vikling


Nøgletal for diplomuddannelserne på det pædagogiske fagområde

Fagligt område Diplomuddannelse Karakterer. Gen-nemsnit

Tilfredshedsscore. Gennemsnit

Pædagogisk fagområde

Pædagogisk diplomud-dannelse

Diplom-uddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og un-ge

8,6

9,5



93 % på Indhold i forhold til kompe-tenceudvikling




72 % på Indhold ift. kompetenceud-vikling


1


Nøgletal for diplomuddannelser på det samfundsfaglige, økonomiske og merkantile fagområ-de

Fagligt område Diplom-uddannelse

Karakterer. Gennemsnit

Tilfredshedsscore. Samlet gennemsnit

Samfundsfaglige, mer-kantile og sociale fagom-råde

Diplom-uddannelse i ud-dannelses-erhvervs- og kar-riere-vejledning

Merkantil diplom-uddannelse

8,5

10,3


65 % på Undervisning og vejled-ning

77 % på Indhold ift. kompeten-ceudvikling


For få studerende til udarbejdelse af gennemsnit!

Nøgletal for diplomuddannelser på det sundhedsfaglige fagområde

Fagligt område Diplom-uddannelse

Karakterer

Gennemsnit

Tilfredshedsscore Samlet gennemsnit for alle tre ud-dannelser under ét

Sundhedsfagligt fagområ-de

Diplomuddannelse i sundhed

Diplomuddannelse i psykiatri

Ernæringsfaglig diplomuddannelse

8,4

7,0

6,1


77 % på Undervisning og vejled-ning

85 % på Indhold ift. kompeten-ceudvikling


Bemærkning: Det er ikke aktuelt med nøgletal for beskæftigelse, karakterløft, gennemførelse og frafald, da de studerende er i beskæftigelse. De studerende tager enkelte moduler og ovenstående tal er gennemsnit for tilfredshed og karakterer pr. modul. Tilfredshedsscore stammer fra et spørgeskema der udleveres til de studerende ved afslutningen af hvert modul.

Videngrundlag: CVFs videngrundlag er primært baseret på et vidensflow i en åben cirkulær proces, hvor viden trækkes ind fra CFVS egne undervisere, grunduddannelserne og eksterne undervisere, som er ansat i praksis eller på andre vidensinstitutioner, hvor de har opnået højt specialiseret viden. Processerne er understøttet af en fast mødestruktur og videndelingskul-tur. For alle undervisere, der arbejder i enheden er der CV’er, som er tilgængelige i Fronter-rummet for kvalitetsarbejdet og ikke i UC Viden, hvilket skyldes en større andel eksterne un-dervisere. CV’erne anvendes til at gøre systematisk status over undervisernes kompetencer set i forhold til de udbudte uddannelser. Derudover har CFV viden fra deltagelse i udviklings-projekter, som fx omfatter samarbejde med kommuner om lederuddannelse og organisati-onsudvikling, kompetenceudvikling af matematikvejledere, kvantitative data i kvalitetsudvik-lingsarbejde (SPC) inden for sundhedsområdet, intravenøs pleje og behandling, motiverende

2


samtaler i sundhedsfremmende behandlinger m.v. CVF har i 2014 planlagt en udviklingsdag for alle undervisere (kaldt Videnstræf), som understøtter et fælles fagligt miljø på uddannel-serne, hvilket er et særligt fokusområde, da mange undervisere kommer ude fra enheden.

Tilrettelæggelse og gennemførelse: De systematiske evalueringer af hvert enkelt modul viser tilfredsstillende resultater, ligesom karakterer viser tilfredsstillende opnåelse af læ-ringsmålene på de enkelte moduler. Opfølgende møder med arbejdsgiverne, som betaler for uddannelserne, viser tilfredsstillende resultater, men der er behov for mere systematisk vi-densopsamling fra disse møder. De studerende har i mange år evalueret de enkelte moduler systematisk via et spørgeskema. Skemaet er revideret i 2013, ligesom det er indført, at hver underviser nu skriver resumé af sin oplevelse af undervisningen, som sammenholdes med elektroniske evalueringsresultater og anvendes til opfølgning. I 2013 er der yderligere opret-tet en Fronter-struktur, hvor alle eksisterende dokumenter vedrørende organisering og kvali-tetssikring i CFV er tilgængelige for alle ansatte i UCSJ. Strukturen med ledelse og kvalitets-sikring inden for alle fire fagområder fungerer tilfredsstillende: Ledelse, pædagogik, samfund (inklusiv økonomi og det merkantile område) og sundhed.

Relevans: Inddragelsen af aftagerne i uddannelserne er CFVs store styrke, idet vi har et særdeles stærkt samarbejde med bl.a. kommunerne om deres kompetencebehov. CFV er desuden repræsenteret i alle uddannelsesudvalg og er meget orienteret om aftagernes behov og udviklingen heri. Viden fra CFV omkring nyere udviklingstendenser overføres til grundud-dannelser via de undervisere, som trækkes ind fra grunduddannelserne. UCSJ har ansøgt om udbud af tre nye akademiuddannelser, der vil kunne styrke udbuddet af relevante uddannel-ser i regionen.

Uddannelsens planer for 2014: Fokus ligger på styrkelse af CFVs videnskredsløb og de-ling. Der er specielt opmærksomhed på den tværfaglige og didaktiske dimension. Der afhol-des i 2014 Videnstræf, hvor alle undervisere uanset faglighed inviteres til at deltage i interak-tive workshops med UCSJ’s egne forskere og eksterne ressourcepersoner.

Opmærksomhedspunkter: Der er behov for stadigt fokus på at skabe et samlet fagligt mil-jø for uddannelsen, hvilket er en udfordring, der ikke kan undgås, når mange undervisere er eksterne. Til gengæld er de eksterne undervisere en stor styrke pga. deres specialiserede vi-den.

Direktionens bemærkninger: Direktionen anbefaler, at uddannelsen har fortsat fokus på ovenstående opmærksomhedspunkter og mere systematisk indsamling af evalueringsdata fra de opfølgende samtaler i kommunerne. Direktionen bemærker, at hvis UCSJ skal tilbyde tre nye akademiuddannelser, skal planlægningen ske i samarbejde med kvalitetsenheden for at leve op til UCSJs standarder for kvalitetssikring af nye udbud.

3


Bilag S10: Oversigt over grunduddannelsernes resultater

Marts 2014

Dette dokument er en del af direktionens årlige SUP udarbejdet i marts 2014. Det er baseret på selvevalueringer (SUP) udarbejdet af grunduddannelserne.

ANVENDTE FARVEKODER UNDER RESULTATER:

Område Grøn Gul Rød

Beskæftigelse 82 % og derover 77-81 % 76 og derunder

Karaktersnit bachelorprojekter Over 7 4-7 Under 4

Frafald 1. studieår 17 % og derunder 18-25 % 26 % og derover

Gennemførelse 75 % og derover 68-74 % 67 % og derun-der

Karakterløft Over 1 0-1 Negativ værdi

Tilfredshedsscore 70 og derover 60-69 59 og derunder

Beskæftigelse: Trukket fra UNI-C´s databank den 29. januar 2014 (Uddannelsesstatus pr. 1. oktober 2012, Arbejdsmarkedsstatus i november 2012, Bopælsstatus pr. 1. januar 2013)

Karaktersnit bachelorprojekter: Data er udtrukket fra SIS den 25. oktober 2013 ved hjælp af SIS-portalens udtræk kara201. Alle karakterer med bedømmelsesdato fra 1. oktober 2011 til 30. september 2013 er medtaget.

Frafald 1. studieår: Opgjort pr. 1. oktober 2013

Gennemførelse: Opgjort pr. 1. oktober 2013 med udgangspunkt i 2008-årgangen.

Karakterløft: Data er udtrukket fra SIS den 25. oktober 2013 ved hjælp af SIS-portalens ud-træk kara201. Alle karakterer med bedømmelsesdato fra 1. oktober 2011 til 30. september 2013 er medtaget.

Tilfredshedsscore: Gennemsnit af punkterne Studieglæde, Udbytte og Loyalitet i studentertil-fredshedsundersøgelsen, april 2013.

1


ADMINISTRATIONSBACHELOR

Beskæftigelse: Oplysninger foreligger endnu ikke. Karaktersnit bachelorprojekter: Oplysninger foreligger endnu ikke. Frafald 1. studieår: Oplysninger foreligger endnu ikke. Gennemførelse: Oplysninger foreligger endnu ikke. Karakterløft: Oplysninger foreligger endnu ikke. Tilfredshedsscore: Oplysninger foreligger endnu ikke. Videngrundlag: Ny uddannelse – fundament under opbygning med undervisere med ph.d. og praksiserfaring. Samarbejde med socialrådgiveruddannelsen medvirker til at styrke ud-dannelsens videngrundlag. Øvrige indsatser omfatter deltagelse i e-læringsnetværk, undervi-ser- og ledernetværk og censorkorps. Alle undervisere er tilknyttet forsknings- og innovati-onsprojekter med bl.a. fokus på e-læring og praktik. Der er brug for flere projekter i UC Viden. Der er behov for at styrke undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer.

Tilrettelæggelse og gennemførelse: Endnu ikke fuldt gennemløb. Der er lagt en ambitiøs plan for udvikling af procedurer og guidelines med vægt på digitaliserede værktøjer. Grund-læggende har det fungeret optimalt at kontinuerlig samtænke udvikling og kvalitetssikring. Der er udviklet gode evalueringskoncepter med modulevalueringer, punktevalueringer og fo-kusgruppeinterview. I takt med at uddannelsen udbygges er der behov for mere specialisere-de ansvars- og arbejdsdelinger. Herunder konkretisering af modulkoordinatorrollen både i relation til tilrettelæggelse og planlægning af undervisningen og ift. forankringen af kvalitets-arbejdet.

Relevans: Uddannelsen inddrager allerede praksisfeltet både i undervisnings- og udviklings-arbejdet. Størstedelen af underviserne er rekrutteret fra relevant praksis og bringer viden herom ind i uddannelsen. Generelt stor interesse for uddannelsen fra de kommende aftagere svarende til den som blev tilkendegivet, da UCSJ ansøgte om at udbyde samme. Velfunge-rende uddannelsesudvalg, der involverer sig direkte i undervisningsopgaver og i rollen som ambassadører. Kendskabet til uddannelsen i praksisfeltet er endnu ikke så stort, og viden om beskæftigelsestal etc. er begrænset. Udarbejdelse af dimittendprofil, digitalt aftagerpanel og konsekvent anvendelse af praksisuger på hvert modul er eksempler på, at uddannelsen er i gang med at skabe en solid forankring blandt de kommende aftagere.

Uddannelsens planer for 2014: Etablering af et systematisk samarbejde med FI fx via sta-tusmøder og kobling til uddannelsernes udviklingsdage. Etablering af digitalt aftagerpanel. Udarbejdelse af årshjul for systematisk inddragelse af uddannelsesudvalget i kvalitetsarbej-det. Synliggørelse af mulighederne for studieophold og praktik i udlandet for de studerende.

Opmærksomhedspunkter: Ressourcer til e-læringskompetencer og udvikling af e-læringsmoduler skal prioriteres med henblik på udrulning af e-læringshold fra sommer 2014. Ledelse af et stærkt underviserhold med stærke underviser- og udviklingskompetencer un-derstøttes i takt med, at underviserholdet vokser hurtigt. En sidste udfordring på den nye uddannelse er, at der er opmærksomhed på balancen mellem udvikling og drift.

Direktionens bemærkninger: Direktionen er opmærksom på, at det er en ny uddannelse med studiestart fra sommeren 2013 med behov for fokus på udvikling af uddannelsens kvali-tetsprocesser og procedurer. Uddannelsen er kommet godt fra start, men direktionen anbefa-ler, at der sættes fokus på e-læring, som starter op fra sommeren 2014, og at uddannelsen inddrager erfaringer fra resten af organisationen mht. e-læring og den øvrige udvikling af ud-dannelsen. Uddannelsen kan overveje at sætte fokus på de studerendes studieforudsætnin-ger og evt. tilbyde supplerende studieforberedende kurser, da mange studerende har relativt svage studieforudsætninger. Dette kan fx ske i samarbejde med det nærliggende VUC. Ud-dannelsen opfordres til dialog med FI mht. fortsat styrkelse af dens videngrundlag.

2


BIOANALYTIKER

Beskæftigelse: 89 % Karaktersnit bachelorprojekter: 8,8 Frafald 1. studieår: 12 % Gennemførelse: 79 % Karakterløft: 3,1 Tilfredshedsscore: 78 Videngrundlag: Uddannelsen har et tæt samarbejde med det kliniske område, hvilket med-virker til at sikre uddannelsens professions- og udviklingsgrundlag. Underviserne er velkvalifi-cerede og engagerede i forsknings- og udviklingsaktiviteter både i FI og udenfor organisatio-nen – aktiviteter, som er med til at videreudvikle undervisernes faglige og metodiske kompetencer. For få af uddannelsens undervisere er tilknyttet til FI-projekter i større omfang eller som projektledere. National studieordning fra 2008 er ikke helt opdateret i fht. praksis-udvikling – bl.a. i fht. velfærdsteknologi og innovation. Behov for mere udbredelse af pæda-gogisk viden om e-didaktik, blended learning og gennemførelse af innovative læringsforløb.

Tilrettelæggelse og gennemførelse: Hvad angår den samlede gennemførelsesprocent og frafaldsprocenter på 1. studieår ligger uddannelsen i spidsen på UCSJ. Generelt placerer de studerendes vurderinger af uddannelsen sig over landsgennemsnittet i Ennova-undersøgel-sen. Uddannelsen har gennem en længere periode eksperimenteret med læringsplatformen Fronter og har nu fundet en form, der både giver overblik for de studerende og er til at ar-bejde med for underviserne. Der arbejdes med at implementere en velfungerende evalue-ringssløjfe mellem studerendes evalueringer og underviserteamet.

Relevans: Bioanalytikeruddannelsen har kontakt til og dialog med relevante fora, f.eks. gen-nem alumnearrangement, praktikkens udviklingsdag, uddannelsesudvalg, VUF-dag, under-visning med deltagelse af kliniske undervisere og kvalitative fokusgruppeinterviews med di-mittender. Uddannelsen har blandt aftagerne høj tilfredshed med uddannede bioanalytikere fra UCSJ. Et indsatsområde er dog dimittendundersøgelser. Et usikkerhedsmoment er, at det pt. er uklart, hvilken betydning den kommende etablering af supersygehuse og derunder sammenlægning af laboratorier til større enheder får for det arbejdsmarked, som uddannel-sen uddanner til.

Uddannelsens planer for 2014: De studerende skal have større ejerskab ift. læringsudbyt-te og studieaktivitetsmodel, målt som en øgning i de studerendes brug af tid på studiet. Der udvikles forskellige metoder/værktøjer hertil bl.a. ved at studieaktivitetsmodellen implemen-teres i den kliniske undervisning. Der skal ske løbende tilpasning af formel evaluering. Der skal udvikles processer for, hvordan den fælles studievejleder og underviserne samarbejder om de emner, der ellers har været den lokale studievejleders opgave. Møde skal afholdes med FI, hvor undervisergruppens kompetencer gennemgås mhp. at allokere undervisere til fremtidige kurser og faglige temadage mhp. nyeste viden om e-didaktik og innovative læ-ringsforløb.

Opmærksomhedspunkter: Indikatorerne viser gode resultater. Har særligt Fronter-rum for uddannelsen udarbejdet som hjemmeside. Det skaber sårbarhed, at kun en underviser ken-der systemet indgående, men dette er under udbedring.

Direktionens bemærkninger: Direktionen anerkender uddannelsens gode resultater. Direk-tionen anbefaler, at uddannelsen arbejder videre med kvalitetsarbejdet og dets forankring blandt medarbejderne og herunder sikrer, at alle kvalitetsdokumenter m.m. er tilvejebragt.

3


ERGOTERAPEUT

Beskæftigelse: 81 % Karaktersnit bachelorprojekter: 7,9 Frafald 1. studieår: 19 % Gennemførelse: 74 % Karakterløft: 2,2 Tilfredshedsscore: 77 Videngrundlag: Underviserne er velkvalificerede og meget engagerede i forsknings- og ud-viklingsaktiviteter både i FI og udenfor organisationen – aktiviteter, som er med til at videre-udvikle undervisernes faglige og metodiske kompetencer – herunder VIOL, IMODUS, LUG, Ældreliv m.fl. Anvendelse af gæsteundervisere fra praksis med specialistviden – der er opar-bejdet et ’korps’ af meget kompetente gæsteundervisere. Stærkt internationalt samarbejde. Der er for lidt synergi imellem grunduddannelsen og international masteruddannelse. Natio-nal studieordning fra 2008 er ikke helt opdateret i fht. praksisudvikling – bl.a. i fht. velfærds-teknologi og innovation. Behov for mere pædagogisk viden om e-didaktik, blended learning og gennemførelse af innovative læringsforløb.

Tilrettelæggelse og gennemførelse: På alle moduler lægges en samlet undervisningsplan ud på Fronter for hvert modul. Planen indeholder således alle fag, og der er angivet ”før-under-efter” Der er opgivet litteratur, henvist til e-læringsobjekter m.m. og angivet studieak-tivet og studyload. En god information til de studerende, men et omfattende dokument at udarbejde, som lægger pres på underviserne, og hvor det har vist sig vanskeligt at få de eks-terne undervisere inddraget i opgaven. Uddannelsen peger på, at de studerendes tidsforbrug på e-læringsuddannelsen er noget lavere end andre steder i landet. Karaktergennemsnittet ligger en god del højere end i 2012.

Relevans: Uddannelsen har etableret et godt samarbejde med og inddrager praksisfeltet bå-de i relation til klinik, undervisnings- og udviklingsarbejde. Underviserne har typisk erfaring fra praksis og bringer således relevans med sig ind i uddannelsen. I Ennova-undersøgelsen vurderer hele 89 % af de studerende, at uddannelsen giver mulighed for at få et job, som den studerende ønsker.

Uddannelsens planer for 2014: Der skal arbejdes på, at de eksterne undervisere udfylder undervisningsplanen indenfor fristen. Undervisningsplanen udgives ikke nødvendigvis som et samlet dokument fra start, men antallet af ændringer skal være meget begrænset. Uddan-nelsens og praktikkens udviklingsdag skal gennemføres. Fortsat inddragelse af praksisfeltet både i relation til klinik, undervisnings- og udviklingsarbejde. Synliggørelse af viden fra FI-aktiviteter for studerende til styrkelse af undervisning via fx VIOL, IMODUS, LUG m.fl. Evalu-ering af nationale fællesdele i studieordningen ved eksternt ekspertpanel maj 2014. Kurser og faglige temadage og innovative læringsforløb m.h.p. at uddannelsen opnår den nyeste vi-den om e-didaktik.

Opmærksomhedspunkter: Generelt velfungerende uddannelse, som selv er opmærksom på at arbejde med de udfordringer, der er.

Direktionens bemærkninger: Direktionen anerkender uddannelsens gode resultater. Direk-tionen anbefaler, at uddannelsen arbejder videre med kvalitetsarbejdet og dets forankring blandt medarbejderne og herunder sikrer, at alle kvalitetsdokumenter m.m. er tilvejebragt. Endelig opfordres uddannelsen til at få sat særligt fokus på frafaldsproblematikken. Beskæf-tigelsessituationen vurderes at være en problemstilling, som er landsdækkende og derfor skal hånderes i landsdækkende regi.

4


ERNÆRING OG SUNDHED

Beskæftigelse: 72 % Karaktersnit bachelorprojekter: 9,0 Frafald 1. studieår: 15 % Gennemførelse: Statistikmateriale foreligger ikke * Karakterløft: 3,3 Tilfredshedsscore: 72 * Pga. fejl i de statistiske indberetninger for flere år siden.

Videngrundlag: Der er på uddannelsen en lang tradition for deltagelse i projekter både på UC-niveau og i forhold til samarbejde med universiteter. Mange undervisere har således lang erfaring med at skabe viden og publicere denne viden samt inddrage den i undervisningen. Der er i dag kun et meget begrænset samarbejde med CFV. Publicering fra projekter kan styrkes. Der foreligger i dag ikke publiceringsstrategier for alle projekter, ligesom undervisere i dag kun i mindre omfang bidrager med præsentationer ved videnskabelige møder og konfe-rencer.

Tilrettelæggelse og gennemførelse: Højt karakterniveau og relativ høj grad af studieakti-vitet. Elektronisk modulevaluering evaluerer systematisk og dokumenterer de studerendes læring, undervisningen, samt rammerne for læring og undervisning. Meget høj deltagelse af studerende i evalueringer og god opfølgning. 1. års-frafaldet er reduceret, men der er fortsat problem med mange overflyttere til Metropol efter 1. og 2. studieår. Behov for fokus på ud-vikling af de studerendes sociale miljø.

Relevans: Uddannelsen er tværfaglig og understøtter innovationskraft og entreprenørskab, samt at de studerende toner deres uddannelse i praktikforløb og ved studieretningsvalg m.v. Uddannelsen bidrager til at løse sundheds- og velfærdsproblemstillinger på tværs af professi-oner, fag og sektorer. Uddannelsens professionsfelt er bredt og ikke klart defineret, hvilket betyder, at dimittenderne i høj grad konkurrerer med andre faggrupper på arbejdsmarkedet.

Uddannelsens planer for 2014: Samarbejdet med FI fortsætter og her identificeres mulige samarbejdsmuligheder, og der udarbejdes en publikationsstrategi. Styrkelse af samarbejdet med aftagere/professionsfelter om praktik og samarbejde. Behov for en mere klar og tilgæn-gelig kommunikation til undervisere og for bedre skriftlig tilbagemelding til de studerende vedr. modulevalueringer.

Opmærksomhedspunkter: Mange gode resultater men fortsat udfordring i forhold til be-skæftigelsessituationen.

Note: Den konstituerede uddannelseschef vil sætte fokus på: a) at styrke samarbejdet med FI og CFV, b) at styrke samarbejdet med de andre grunduddannelser, bl.a. om fælles bache-lorprojekter og c) at gennemføre en praktikanalyse. Disse elementer indgår ikke i SUP-materialet, som er lavet før den konstituerede uddannelseschefs tiltræden.

Direktionens bemærkninger: Direktionen anerkender, at der er tale om en velfungerende uddannelse, som dog på landsplan har udfordringer i forhold til beskæftigelsen. Der kan være behov for at skærpe uddannelsens profil overfor aftagerne, men uddannelsen opfordres til at sætte fokus herpå i samarbejde med øvrige udbydere på nationalt niveau. Det har altid været et grundvilkår for uddannelsen, at mange studerende vælger at studere videre i København (på Metropols udbud) efter første år.

5


FYSIOTERAPEUT

Beskæftigelse: 83 % Karaktersnit bachelorprojekter: 8,5 Frafald 1. studieår: 15 % Gennemførelse: 59 % * Karakterløft: 2,3 Tilfredshedsscore: 79 * Det skal bemærkes, at tallet (estimat) for gennemførelse er steget til 70 % for 2009-årgangen, der var den første, hvor uddannelsen blev udbudt i både Næstved og Roskilde.

Videngrundlag: Uddannelsen har et tæt samarbejde med kliniske områder, hvilket medvir-ker til at sikre uddannelsens professions- og udviklingsgrundlag. Undervisere deltager i kon-ferencer, netværk osv. både nationalt og internationalt. For få undervisere deltager i FIs pro-jekter.

Tilrettelæggelse og gennemførelse: Godt resultat i Ennova-undersøgelsen. God sammen-hæng (constructive alignment) mellem læringsmål, undervisnings- og læringsaktiviteter og prøveformer indenfor det enkelte modul. Stabilt og tilfredsstillende karaktergennemsnit. God løftehøjde på campus Roskilde trods ansøgernes relativt høje indgangsniveau. Stort frafald på e-læringsuddannelsen, som primært skyldes overflytninger til ordinære udbudsformer på eget og andre UC’er samt efter 1. studieår generelt. Meget velfungerende dokumentation via SUP og styringsdokumenter på Fronter.

Relevans: Der er meget gode evalueringer fra aftagere, dimittender samt studerende. Be-skæftigelsessituationen er fortsat tilfredsstillende (og der er lav dimittendledighed), selvom der er kommet langt flere fysioterapeuter på arbejdsmarkedet. Det fysioterapeutiske aftager-felt vokser indenfor det private område og udgør nu ca. 40 % af alle ansatte.

Uddannelsens planer for 2014: Strategi for anvendelse af undervisere med ph.d., dimit-tendundersøgelse, aftagerundersøgelse, afholdelse af praktikkens dag og uddannelsens ud-viklingsdag, evaluering af nationale fællesdele i studieordningen, styrket fastholdelse og fremmøde samt bedre introduktion til Fronter.

Opmærksomhedspunkter: Velfungerende uddannelse, der har udfordringer mht. kombina-tionen af e-læringsformen og professionens kundskabsområder og kliniske færdigheder.

Direktionens bemærkninger: Direktionen anerkender uddannelsens resultater og kvali-tetsarbejde. Direktionen foreslår, at der bliver sat fokus på rammerne i studieordningen sær-ligt i forhold til de studerendes arbejdsbelastning og balancen mellem teori og praksis i ud-dannelsen. Dette vil fx kunne være et af fokusområderne, når de nationale fællesdele af uddannelsens studieordning bliver evaluereret. Direktionen bekymrer sig for, om de stude-rendes arbejdsbelastning ligger i den høje ende, og foreslår dette evalueres yderligere og føl-ges tæt. Direktionen anbefaler, at uddannelsen overvejer konceptet for uddannelsens e-læringskoncept, da direktionen ikke er sikker på, at konceptet endnu fungerer optimalt.

6


LEISURE MANAGEMENT

Beskæftigelse: Tal foreligger ikke Karaktersnit bachelorprojekter: 6,6 * Frafald 1. studieår: 15 % Gennemførelse: 48 % Karakterløft: Kan ikke udregnes, studerende optages

på andre vilkår Tilfredshedsscore: 66 * Foreløbig opgørelse for bachelorprojekter afleveret i efteråret 2013 viser, at karaktergen-nemsnittet er steget fra 6,6 til 7,8.

Videngrundlag: Der har på uddannelsen været arbejdet med en række aktiviteter, der un-derstøtter videngrundlaget. I SUPen er der fastlagt en række målsætninger for 2014, hvor der bl.a. sættes særligt fokus på kompetenceudvikling hos underviserne samt deltagelse i relevante forsknings og udviklingsprojekter i samarbejde med FI-afdelingen. Der er behov for en bedre systematik i forhold til, hvordan ny viden integreres i grunduddannelsen og bache-lorprojekter.

Tilrettelæggelse og gennemførelse: SUP er udarbejdet og en række af aktiviteterne for 2014 er allerede iværksat. Der er udarbejdet en studieaktivitetsmodel for alle fag og udarbej-det et nyt evalueringskoncept for evaluering af fag samt et koncept for e-læring, som rulles ud i foråret 2014. Der er fortaget en evaluering af efterårets fag, bachelorprojekter og praktik i DK og udlandet samt afholdt dialogmøde med de studerende på begge lokationer. Nye ret-ningslinjer for praktik i DK og udlandet er klar i løbet af foråret 2014. Der sættes særligt fo-kus i 2014 på at øge gennemførelsesgraden. En foreløbig opgørelse for bachelorprojekter af-leveret i efteråret 2013 viser, at karaktergennemsnittet er steget fra 6,6 til 7,8, hvilket er tilfredsstillende.

Relevans: Uddannelsen har i det daglige arbejde en stor berøringsflade med aftagerfeltet, hvor input til undervisningsplaner og uddannelsen medtages via dialog mellem afta-ger/praktisksted og undervisere/ledelse. Der er i SUPen fastlagt en række målsætninger og indsatser for 2014, der har til hensigt at forøge dialogen og koblingerne til aftagerfeltet og dimittender bl.a. via bred aftagerundersøgelse og beskæftigelses- og dimittendundersøgelse samt etablering af digitalt aftagerpanel. Endvidere sættes særligt fokus på at sikre uddannel-sesudvalgets bidrag til udviklingen af grunduddannelsen.

Uddannelsens planer for 2014: Der er udarbejdet en handlingsplan for uddannelsens overordnede aktiviteter i 2014, hvor omdrejningspunkterne er kvalitetsarbejdet, øget viden-deling og revision af studieordningen.

Opmærksomhedspunkter: Arbejdet med at kvalitetssikre og udvikle uddannelsen efter virksomhedsover-dragelsen i 2013 er endnu ikke overstået. Ennova-undersøgelsen blev gen-nemført i 2013 på det tidspunkt uddannelsen var under overflytning til UCSJ. Der foreligger ikke anvendelige resultater herfra. Der bør være et særligt opmærksomhedspunkt i forhold til e-læring, som er nyt for uddannelsen.

Direktionens bemærkninger: Direktionen anerkender det store arbejde, der gøres for at ajourføre uddannelsen, efter den blev overtaget af UCSJ i sommeren 2013, så den er på ni-veau med UCSJs standarder. Der er allerede iværksat en række initiativer for at få alle kvali-tetsstyrings–dokumenter mv. på plads og sikre forankring af procedurer og processer blandt underviserne. Endelig er der sat fokus på at få etableret et godt arbejds- og studiemiljø for de studerende på uddannelsens to lokationer. Direktionen anbefaler, at uddannelsen fortsat har stærkt fokus på tæt dialog og opfølgning med de studerende og bakker op omkring de opfølgende aktiviteter i form af løbende møder med de studerende, selvstændig evaluering i foråret m.m. i samarbejde med Kvalitetsenheden. Direktionen vil medvirke til at understøtte uddannelsens relevans og videngrundlag ved at bidrage med nye medlemmer til uddannel-sesudvalget og ved at skabe kontakter til Vækstforum og Østdansk Turisme.

7


LÆRER

Beskæftigelse: 91 % Karaktersnit bachelorprojekter: 7,0 Frafald 1. studieår: 30 % Gennemførelse: 51 % Karakterløft: 1,3 Tilfredshedsscore: 66 Videngrundlag: Mange faggrupper og undervisere er involveret i store internationale forsk-ningsprojekter. Systematisk videndeling mellem underviserne i faggrupper på UCSJ-niveau og i nationale faggrupper. Uddannelsen deltager i innovationslaboratorier herunder systema-tisk samarbejde med skoler i regionen. Behov for bedre organisering af det systematiske samarbejde mellem uddannelsen og FI.

Tilrettelæggelse og gennemførelse: Der er fokus på udvikling af moduler og fag i den nye læreruddannelse. Der er udarbejdet en samlet udbudsplan for alle fag og moduler. I planen indgår alle tre udbudssteder samt e-læring. De studerende oplever et højt fagligt niveau jf. Ennova. Der er udfordringer ift. at koble teori og praksis, og derfor er der indført innovations-laboratorier. Behov for mere forberedelse og efterbehandling af praktik i fagene. Uddannelsen indfører derfor som noget nyt praktikundervisning. Behov for klar information til de studeren-de om hvad der fagligt forventes af dem. Uddannelsen har udviklet og beskrevet over 100 studieaktivitetsmodeller til basis- og specialiseringsmoduler, disse er under implementering og bruges fra 2014 til at forventningsafstemme med studerende.

Relevans: De studerende vurderer, at de får stort udbytte af praktikken, at praktikopholdene giver øget faglighed, og at praktikken sætter de øvrige fag på uddannelsen i perspektiv. Di-mittenderne får i meget stort omfang job efter endt uddannelse. God og systematisk kontakt til aftagere i hele regionen på mange niveauer. Samtlige 17 kommuner er repræsenteret i det digitale aftagerpanel. Nogle fag har været gode til at forberede praktik, andre fag har ifølge de studerendes evaluering dog ikke arbejdet tilstrækkeligt med det. Derfor er praktik et sær-ligt indsatsområde i alle fag i det kommende år.

Uddannelsens planer for 2014: Samlet koordineret fastholdelsesstrategi, særligt for Ros-kilde som har det største frafald, men der arbejdes med fastholdelse generelt på hele uddan-nelsen. Ny revideret forskningsstrategi med tættere kobling til FI. Udvikling af den digitale professions-port-folio som læringsredskab for de studerende. En række indsatser vedr. prak-tik. Styrkelse af teori-praksis-sammenhæng bl.a. gennem innovationslaboratorier. Som et nyt initiativ indføres for alle UCSJs lærerstuderende den såkaldte ”professionsvejledning” til styr-kelse af fastholdelsen.

Opmærksomhedspunkter: Læreruddannelsen har en række udfordringer (traditionelt højt frafald, implementering af en ny uddannelse osv.), men der arbejdes med at løse disse. Stort behov for ny Fronter-struktur og behov for rettidig planlægning i samarbejde mellem uddan-nelsen og de supporterende afdelinger (optagelse, studieservice m.v.) bl.a. i forhold til stu-diestart. Behov for at styrke brug af Fronter og kommunikation med de studerende i forhold til e-læring. Beskæftigelsesgraden er høj.

Direktionens bemærkninger: Direktionen anerkender, at der er tale om en stor uddannel-se med grundfæstede faglige kulturer på uddannelserne. Det anbefales, at uddannelsen har fokus på evalueringskultur, brug af modulansvarlige, organisering og træning af undervisere, studievejledning og e-læring. Frafald og gennemførelse er et landsproblem, som den ny landsdækkende studieordning for læreruddannelsen skal rette op på.

8


PÆDAGOG

Beskæftigelse: 87 % Karaktersnit bachelorprojekter: 8,5 Frafald 1. studieår: 17 % Gennemførelse: 71 % Karakterløft: 4,1 Tilfredshedsscore: 65 Videngrundlag: Underviserne deltager i omfattende grad i projekter og relevante netværk i forhold til centrale problemstillinger i uddannelse og praksisfelt. Naturfag og matematik skal styrkes forskningsmæssigt. Innovationsdidaktisk står man godt. Til gengæld er BA-projekter for svagt forankrede ift. både forskning og praksis, og der er behov for videreudvikling af e-læring-udbuddet.

Tilrettelæggelse og gennemførelse: Siden januar 2013 har der været udarbejdet en fæl-les studieplan for alle udbudssteder. Karaktergennemsnittet både i forhold til BA- og alle an-dre prøver ligger højt. I 2013 er det gennemsnitlige karakterløft på 4,1 baseret på 300 stude-rendes BA-projekter. Klart flertal af studerende giver udtryk for, at bedømmelseskriterier ved prøver er klart kommunikerede. Udbudsstederne i Slagelse og Nykøbing har af eksterne ek-spertpaneler i 2013 fået kritik for bl.a. fagligt niveau og opfølgning på evalueringer.

Relevans: Tæt samarbejde mellem uddannelsesledelsen og underviserne på tværs af uddan-nelsessteder. Uddannelseslederne deltager i jævnlige møder med de lokale praktikfora sam-men med praktikkoordinator. På disse møder udveksles behov og erfaringer med uddannel-sen og aktuelle udfordringer vendes. Årlig udviklingsdag for praktikken, hvor alle 17 kommuner er repræsenteret.

Uddannelsens planer for 2014: Der gennemføres en række praktikudviklingsdage i for-året. Etablering af nye former for videnformidling i forbindelse med BA-projekterne. Ny net-pædagoguddannelse udvikles og testes. Tydeliggørelse af pædagoguddannelsens tværprofes-sionelle potentiale – med henblik på at øge beskæftigelsesgraden uden for eget fagprofessio-nelle område. Der planlægges samarbejder, der knytter an til folkeskolereformen. Øget ansættelse af medarbejdere med professionsuddannelse og professionskendskab. Forbedring af aftagerkontakt i undervisningen og viden om professionsspecifikke forhold i undervisnin-gen.

Opmærksomhedspunkter: Pædagoguddannelsen i Nykøbing og Slagelse skal genakkredite-res. Redegørelse og dokumentation skal fremsendes til AI senest 26. juni. Der følges op på udfordringer i forhold til at sikre og udvikle en inkluderende og lærerende evaluerings- og opfølgningskultur på uddannelserne m.v.

Direktionens bemærkninger: Direktionen bemærker, at nøgletallene er gode, men opfor-drer til fortsat opfølgning på kritikken fra akkrediteringerne. Fagligt niveau, studentertilfreds-hed, evaluering og opfølgning har høj prioritet. Direktionen opfordrer til etablering af opfølg-ningsgrupper med deltagelse af studerende, undervisere og lokal leder i Nykøbing og Slagelse.

9


SOCIALRÅDGIVER

Beskæftigelse: 89 % Karaktersnit bachelorprojekter: 8,2 Frafald 1. studieår: 17 % Gennemførelse: 70 % Karakterløft: 3,0 Tilfredshedsscore: 64 Videngrundlag: Bredspektret indsats for at underviserne kan holde sig ajour i forhold til ny-este forsknings- og praksisviden. Ligeledes stor indsats for at fagmiljøet kan videndele på tværs af uddannelsessteder. Uddannelsen iværksætter i 2014 et kompetenceudviklingsforløb om nye roller i undervisningsrummet og facilitering af læring sammen med administrations-bacheloruddannelsen. Behov for styrkelse af pædagogisk-didaktiske kompetencer især i for-hold til e-læring. For at understøtte e-læringsuddannelsen og sikre kvaliteten af læringen i fjernundervisningsugerne er der iværksat et arbejde med at udarbejde nye modulplaner med en tydeligere konkretisering af undervisning, der skal leveres som e-læring. Alle vidensområ-der arbejder fra anden halvdel af 1. semester 2014 med digitale læringsforløb, der skal do-kumentere uddannelsesaktiviteten i e-læringsperioderne.

Tilrettelæggelse og gennemførelse: Karaktergennemsnittet er hævet og løftehøjden er god. Nogle studerende har meget lav studieaktivitet. Stort frafald på e-læringsuddannelsen. Der er gjort meget for at ”få en bedre styring af maskinrummet” bagved uddannelsen. I det seneste år er fokus på organisering af, hvem der har ansvar for hvad (ledelse, koordinatorer og facilitatorer) blevet fastholdt og understøttet med mere systematiske arbejdsgange. Fra-faldet på e-læringsuddannelsen er mindsket siden det første hold startede, især fordi der er sat fokus på løsning af de udfordringer, der har været i forbindelse med praktikperioden. Fremadrettet arbejdes der endvidere på en bedre forventningsafstemning både i forhold til ordinær uddannelse og i forhold til e-læringsuddannelsen.

Relevans: Meget højt beskæftigelsesniveau. Tæt kontakt til aftagere, bl.a. gennem det vel-fungerende uddannelsesudvalg og partnerskab med praktikvejlederne. Uddannelsens ud-viklingsdag afvikles i foråret 2014, her vil der blive sat fokus på praktikken. Uddannelsen har lokalt en god kontakt med aftagerfeltet og der arbejdes fremadrettet på at udbygge dette samarbejde både ved brug af gæste- og timelærere fra praksis, men også ved feed-back fra tidligere studerende.

Uddannelsens planer for 2014: Fokus på udvikling af pædagogiske og IT-faglige kompe-tencer. Og fokus på god og klar information til studerende. Systematisering af arbejdet med holdambassadører og dialogmøder og procedurer for tilbagemeldinger til de studerende ved evalueringer.

Opmærksomhedspunkter: Mange af de udfordringer, uddannelsen tidligere har haft er ble-vet løst eller ved at blive løst. På baggrund heraf må det forventes, at studentertilfredsheden i næste Ennova-undersøgelsen vil ligge en hel del højere end i 2013. Uddannelsen har bl.a. fokus på e-læring og Fronter-rum – to områder der er behov for at arbejde på. Uddannelsen har endvidere fokus på udvikling og konsolidering af fora til en konstruktiv dialog med både praksisfelt og de studerende.

Direktionens bemærkninger: Direktionen anerkender indsatsen for at styrke uddannelsen i det sidste år. Det anbefales, at der fortsat udover at sikre et solidt fagligt niveau også er fo-kus på studentertilfredshed, hvilket bl.a. kan understøttes ved at have fokus på en imple-mentering af en velfungerende evalueringskultur. Endelig anbefales det særligt at have fokus på e-læring.

10


SYGEPLEJERSKE

Beskæftigelse: 88 % Karaktersnit bachelorprojekter: 8,8 Frafald 1. studieår: 18 % Gennemførelse: 63 % Karakterløft: 4,2 Tilfredshedsscore: 76 Videngrundlag: Uddannelsen står særligt stærk i forhold til viden fra praksisfeltet. Uddan-nelsen har et tæt samarbejde med kliniske områder, hvilket medvirker til at sikre uddannel-ses professions- og udviklingsgrundlag. Sygeplejerskeuddannelsen deltager i tæt samarbejde med FI i forhold til projekter, forskningsværksteder og øvrige FI aktiviteter, således at grunduddannelsen løbende udvikles. En svaghed er, at der ikke er udarbejdet en strategi for, hvordan undervisere med en ph.d. anvendes i fremtiden.

Tilrettelæggelse og gennemførelse: En række aktiviteter er igangsat for at sikre fælles indsatser på tværs af uddannelsesstederne, herunder at sikre god kommunikation til de stu-derende. Der arbejdes på at sikre systematik og kvalitet i evalueringer med samme metodik på tværs af udbudsstederne. Der er etableret en task force bestående af undervisere fra alle udbudssteder, som skal fokusere på kvalitetssikring af moduler og fag på tværs af udbuds-steder. Uddannelsen har lang og god erfaring med det anvendte e-læringskoncept.

Relevans: Ennova-undersøgelsen fra 2013 viser, at størstedelen af svar fra sygeplejerske-uddannelsen i UCSJ ligger med en score i den øverste tredjedel af vurderingsskalaen. Dog opnår sygeplejerskeuddannelsen i UCSJ en score på 68, som er lidt lavere end landsgennem-snittet for sygeplejerskeuddannelsen (score på 70), i forhold til kontakt med erhvervsli-vet/professions- eller aftagerfeltet. Dette til trods for at uddannelsesansvarlige fra klinikken fx medvirker i den klinisk forberedende undervisning til modul 4, 8, 11 og 12 samt at klinisk undervisning vægter 90 ECTS-point i uddannelsen. Alle udbudssteder gennemfører dimit-tendundersøgelser, og dimittender inviteres til møde ca. 3-5 måneder efter afsluttet uddan-nelse, men kontakten med uddannelsens dimittender efter 3-5 måneder er meget svingende p.g.a. svingende fremmøde.

Uddannelsens planer for 2014: Underviserne vil blive kompetenceudviklet i forhold til at udvikle en ’ny’ underviserrolle, hvor de i fremtiden også skal fungere som facilitatorer og pro-cesledere. Der er udarbejdet en strategi for, hvordan undervisere med en ph.d. anvendes i fremtiden. Mål om en score på minimum 70 i Ennova-undersøgelsen hvad angår de stude-rendes oplevelse af: tilfredshed med valgte undervisningsformer, sammenhænge mellem for-skellige fag, kobling mellem teori og praksis, der lyttes til de studerendes evaluering af un-dervisningen samt tilstrækkelig tilbagemelding på resultater. Ligeledes vil der blive arbejdet med udvikling af undervisergrupperne via medstyrende underviserteam samt udvikling af ud-dannelsesledernes kompetencer til at understøtte disse teams og den selvledende videns-medarbejder.

Opmærksomhedspunkter: For yderligere at styrke kvaliteten i sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i flere fælles processer og procedurer, vil der i 2014 blive nedsat en række task forces på tværs af de 4 udbudssteder. Behovene herfor er udkrystalliseret af UCSJs koncern-strategi, udviklingskontrakt, handleplan 2014, samt opmærksomhedspunkter som uddannel-sens arbejde med kvalitetssikring har afdækket.

Direktionens bemærkninger: Direktionen anerkender indsatsen for at styrke fælles pro-cesser og fælles uddannelsesudbud på tværs af udbudssteder. Dette er stadig et område, der er behov for at sætte fokus på. Endelig er der behov for fokus på frafald og gennemførelse i forhold til de specifikke udfordringer på de enkelte lokationer. Direktionen ser gerne der ud-arbejdes handlingsplaner på ovennævnte to områder.

11


Bilag S11: Møder. Konsolidering af UCSJs kvalitetssystem April 2014 Forum / aktivitet / begivenhed

Formål Deltagere Mødeaktivitet/-datoer

Kvalitetsreferencegruppe Tværgående gruppe med fokus på koordinering af kvalitetsindsatser og forberedelser til IA

2 direktionsmedlem-mer, 7 chefer og 1 leder

4. september 2013 9. oktober 2013 19. november 2013 8. januar 2014 18. februar 2014 4. april 2014

Kvalitetsdag Oplæg og drøftelse af forskellige kvalitets-aspekter.

Ca. 80 repræsentanter for chefer, ledere og undervisere fra alle uddannelser + støttefunktioner

17. januar 2014

Chefforum

Drøftelser af kvalitetstemaer

Chefer + direktion 28. oktober 2014

Lederforum Forskellige kvalitetstemaer taget op på hvert møde

Alle ledere + chefer + direktion

23. august 2013 17. september 2013 20. november 2013 20. februar 2014

Opfølgningsmøder mellem de enkelte uddannelser og kvalitetsenheden

Ad hoc dialogmøder Kvalitetschefen, uddannelseschefer og ledere + flere efter behov.

Adskillige datoer i 2013-14

Direktionens kvalitetsdage Hel- eller halvdags-drøftelser om kvalitetsrelaterede emner i direkte forbindelse med udarbejdelsen af direktionens SUP

Direktion + kvalitetschef

4. marts 2014 18. marts 2014 26. marts 2014 3. april 2014

Tværgående arbejdsgrupper vedr. kvalitetssikring af a) praktik, b) bachelorprojekter og c) e-læring

Drøftelser af behovet for fælles standarder. Endnu ikke afsluttet.

Forskellige arbejdsgrupper.

20. januar 2014 5. februar 2014 12. marts 2014 13. marts 2014

Møder mellem kvalitetschef og undervisere på alle

Åben dialog om kvalitetsarbejdet, KPS,

Alle undervisere Adskillige datoer i 2013-14


uddannelser

evalueringsværdier og forventninger m.v.

Møde afholdt for underviserne for de enkelte uddannelser pr lokation

De Studerendes Råd

Årsmøde. Oplæg v/ kvalitetschefen

Studenterrepræsen-tanter fra de enkelte uddannelser + rektor og kvalitetschef

2. marts 2014

Chefteammøder

Kvalitetschefen er selv medlem af prorektors chefteam og har i 2014 desuden deltaget i de fleste møder i uddannelses-direktørens chefteam

Adskillige datoer i 2013-14

Statusmøde med hver uddannelse af 3-4 timers varighed

Status på uddannelsens kvalitetsarbejde fra A-Z.

Medarbejdere fra kvalitetsenheden + udd.chef + alle ledere af uddannelsen

Marts 2014

Uddannelsesudvalgsmøder, hvor kvalitet har været hovedelement på fælles møde.

Bekendtgørelsesfast-lagte uddannelses-udvalg med eksternt flertal for hver uddannelse

Repræsentanter for aftagere, faglige organisationer, univer-siteter, medarbejdere og studerende

31. oktober 2013 28. januar 2014

Møder med formænd for uddannelsesudvalg

Årligt møde. Uddannelsesudvalgs-formænd, direktion + kvalitetschef

25. november 2013

Præsentation af kvalitetsarbejdet for bestyrelsen

Drøfte UCSJs KPS

Bestyrelsen

28. marts 2014

NB: Til ovenstående kommer de møder uddannelserne har haft med deres medarbejdere. Som eksempel henvises til fysioterapeut-uddannelsen beskrevet i eksempel 2 i selvevalueringsrapporten. Sidstnævnte møder vil kunne dokumenteres.


Bilag S12: Nye krav indarbejdet i kvalitetsarbejdet

April 2014 Denne figur viser, hvordan UCSJ fra medio 2013 har tilpasset sit kvalitetsarbejde til de nye krav, der følger med overgangen til institutionsakkreditering.

NYE KRAV LØSNINGER

Formelt vedtaget kvalitetspolitik og strategi på institutionsniveau, som skal leve op til gamle og nye krav til kvalitetsarbejdet. Implementering af en inkluderende kvalitets-kultur, som understøtter uddannelsernes kva-litet og relevans. Et større ansvar lægges over til institutionens eget kvalitetsarbejde, når den eksterne ud-dannelsesakkreditering ved opnåelse af insti-tutionsakkreditering falder væk.

Fælles nøgletal og opfølgningssystemer på in-stitutionsniveau. I det gamle system kunne indsatsen i princippet ligge decentralt på ud-dannelserne, så længe de levede op til ud-dannelsesakkrediteringskravene.

Der lægges mere vægt på institutionelle pro-cesser. Nationale fællesdele bekrevet i studieordnin-gerne skal kvalitetssikres. Kvalitetssikring af nye uddannelser og nye udbud lægger et større ansvar over på insti-tutionen, når uddannelsesakkreditering falder væk.

Ny kvalitetspolitik og strategi Gennemførelse af en række udviklingsoriente-rede processer på institutionsniveau (jf. bilag S11), som sikrer tværgående ejerskab til kva-litetsarbejdet i hele organisationen. Indførelse af årlig SUP for videngrundlag, til-rettelæggelse og gennemførelse samt rele-vans for alle uddannelser. Dette er en tilfø-jelse til kvalitetsarbejdets løbende drift. Indførelse af direktionens årlige SUP, som monitorerer og samler op på de enkelte ud-dannelsers indsatser og resultater. Opfølgning fandt også sted tidligere på institutionsniveau, men en mere klar systematik er indført for at understøtte kvalitetsarbejdet på institutions-niveau.

Indførelse af SUPer en gang årligt for fælles-funktioner. Indførelse af hver enkelte uddannelses kvali-tetsrum på platformen Fronter, som alle har adgang til. Dette med henblik på, dokumenta-tion, erfaringsudveksling og læring. Implementering af flere fælles standarder og processer. UCSJ har taget initiativ til, at professionshøj-skolerne har udviklet en rammemodel til kva-litetssikring af nationale fællesdele i professi-onsbachelor-uddannelsernes studieordninger. Ny politik for kvalitetssikring af nye uddannel-ser og nye udbud opdateret med de nyeste krav.


Bilag S13: Oversigt over links

Klik på nedenstående links for at gå til de relevante hjemmesider. Linkene er nogle steder skrevet med småt for at de ikke fylder mere end en linje. Dette er forudsætningen for, at de virker. Hvis der er problemer med linkene så kopier og indsæt dem direkte i browseren.

SELVEVALUERING

Link til UCSJ’s studentertilfredshedsundersøgelser i Ennova:


Link til oplysninger om UCSJ-forsknings- og udviklingsaktiviteter i portalen UC Viden:


KRITERIUM 1

Redegørelse

Link til UCSJ’s udviklingskontrakt m.m.:

http://ucsj.dk/om-ucsj/organisation/udviklingskontrakt/

Link til resultatlønkontrakter m.m.:

http://ucsj.dk/om-ucsj/organisation/resultatloenskontrakter/

Link til bl.a. Kvalitetspolitik og Strategi: http://www.ucsj.dk/kvalitet

KRITERIUM 2

Redegørelse

Link til seneste studentertilfredshedsundersøgelse i Ennova:


Link med adgang til oplysninger om Fysioterapeutuddannelsen i Fronter:

http://fronter.ucsj.dk

Bruger: ekspertpanel

Password: akkreditering

Bilag

(Bilag K2-3) Link til oplysninger om De Studerendes Råd (DSR):

http://ucsj.dk/om-ucsj/de-studerendes-raad-dsr/

(Bilag K2-3) Link til oplysninger om UCSJ’s uddannelsesudvalg:

http://ucsj.dk/om-ucsj/uddannelsesudvalg/

1


KRITERIUM 3

Redegørelse

Link til oplysninger om UCSJ-forsknings- og udviklingsaktiviteter i portalen UC Viden:


Link til statusrapport om UCSJ Læring:

http://www.scribd.com/fullscreen/130315494?access_key=key-qhg1yh16yyzru96x5hy

Link til UC Viden vedr. undervisernes kvalifikationsniveau på pædagoguddannelsen i UCSJ:

https://www.ucviden.dk/portal-ucsj/da/organisations/search.html?search=p%C3%A6dagoguddannelsen

Bilag

(Bilag K3-2) Link til fagudviklingsprojektet:

http://ucsj.dk/forskning/projekter/interne-projekter/fagudviklingsprojektet/

(Bilag K3-2) Link til publikationen Fag og Faglighed i bevægelse:

http://ucsj.dk/fileadmin/user_upload/FU/Publikationer/Fag_og_faglighed_i_bevaegelse.pdf

(Bilag K3-2) Link til ELYK (E-læring og Klyngedannelse i Yderområder):

http://ucsj.dk/forskning/projekter/afsluttede-projekter/elyk/

(Bilag K3-2) Link til projektet LUG (Læring Uden Grænser):

http://ucsj.dk/forskning/projekter/lug/

(Bilag K3-2) Link til projektet VIOL (Velfærdsteknologi, Innovation, Omsorg og Læring):

http://ucsj.dk/forskning/projekter/interne-projekter/viol/

(Bilag K3-2) Link til projekt vedr. Digital forandringsledelse:

http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/I-fokus/Oeget-anvendelse-af-it-i-folkeskolen/Skoleledernetvaerk-for-digital-forandringsledelse?smarturl404=true

(Bilag K3-2) Link til It i Folkeskolen – Udviklingsprojekter med Demonstrationsskoleforsøg:

http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/I-fokus/Oeget-anvendelse-af-it-i-folkeskolen/Udviklingsprojekter-med-demonstrationsskoleforsoeg

(Bilag K3-2) Link til projektet GNU (Grænseoverskridende Nordisk Undervisning):

http://ucsj.dk/forskning/projekter/eksterne-projekter/gnu/

(Bilag K3-2) Link til videncentret Læremiddel.dk:

http://laeremiddel.dk/

(Bilag K3-3) Link til uddrag fra Ph.d.-bekendtgørelsen:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114196

(Bilag K3-3) Link til Kvalifikationsrammen:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129034#B2

2


KRITERIUM 4

Redegørelse

Link vedr. generelle oplysninger om studieaktivitetsmodellen:

http://www.uc-dk.dk/da/presse-og-debat/pressemeddelser/88-nye-ukategoriseret/489-forventninger-til-studerende-g%C3%B8res-tydeligere.html

Link til beskrivelse af studieaktivitet på læreruddannelsen:

http://ucsj.dk/uddannelser/laerer/uddannelsen/studieaktivitet/

Link vedr. konkret modul på læreruddannelsen:

http://ucsj.dk/uddannelser/laerer/uddannelsen/uddannelsens-opbygning/laererens-grundfaglighed/almen-dannelse/

Link med adgang til oplysninger om Fysioterapeutuddannelsen i Fronter:

http://fronter.ucsj.dk

Bruger: ekspertpanel

Password: akkreditering

Bilag

(Bilag K4-1) Link til oplysninger om Deplhi-metoden:

http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/De-nationale-test-og-evaluering/Evaluering/Vaerktoejer/Delphi-metoden?smarturl404=true

KRITERIUM 5

Ingen links.

3


Redegørelse for kriterium 1: Kvalitetspolitik og -strategi

1. KRITERIET

”Institutionen har en formelt vedtaget kvalitetssikringspolitik og -strategi for løbende sikring og udvikling af uddannelsernes og de enkelte udbuds kvalitet og relevans.

Uddybning:

Institutionens kvalitetssikringspolitik og -strategi skal være offentligt tilgængelig og skal

• fastsætte konkrete og ambitiøse mål for institutionens samlede kvalitetssikring og -udvikling,• beskrive de processer og procedurer, der skal understøtte, at de fastsatte mål opnås, og sikre, at

relevante problemstillinger og udfordringer løbende indfanges og håndteres,• omfatte alle institutionens udbud af videregående uddannelser, uanset placering og

tilrettelæggelsesform, og dække alle områder, der er relevante for sikring og udvikling afuddannelsernes og udbuddenes kvalitet og relevans, jf. kriterierne III-V. For de maritimeuddannelsesinstitutioner skal den vedtagne kvalitetssikringspolitik og -strategi dog omfatte alleinstitutionens uddannelsesudbud. ”

2. HVORDAN UCSJ OPFYLDER KRITERIET

1. Bestyrelsen har godkendt KPS. Første version af KPS blev igangsat før sommerferien 2013 og varkonkretiseret i en arbejdsversion i september 2013. Bestyrelsen har godkendt UCSJs KPS den 28.marts 2014. Der henvises til bilag S1.

2. Udviklingskontrakt og koncernstrategi. Her sættes rammerne for de overordnede mål og indsatsersom UCSJ følger herunder også i sit kvalitetsarbejde. Der henvises til bilag K1-3 og K1-3. Derudoverhenvises til følgende link: http://ucsj.dk/om-ucsj/organisation/udviklingskontrakt/

3. Handleplaner kombineret med status og udviklingsplaner (SUPer). Alle direktionsmedlemmer ogchefer i UCSJ har handleplaner, som er knyttet sammen med resultatlønskontrakter. Handleplanernefastsætter mål og indsatser, hvor målopfyldelsen evalueres året efter. Der henvises til to eksemplerherpå i bilag K1-4 og K1-5. Flere oplysninger er også tilgængelige på UCSJs hjemmeside på følgendelink: http://ucsj.dk/om-ucsj/organisation/resultatloenskontrakter/

4. Derudover udarbejder alle uddannelser og relevante supportfunktioner årligt en SUP, som følges opaf direktionens SUP. Bemærk, at handleplanerne kun er fremadrettede samt mere overordnede endSUPerne. Direktionens SUP for 2013 og mål for 2014 fremgår af selvevaluerings-rapporten.

5. UCSJs KPS dækker alle UCSJs uddannelsesudbud. Dvs. alle de ti professionsbachelor-uddannelser ogalle UCSJs udbud af diplomuddannelser. UCSJs KPS understøtter specifikt, at kvalitetsarbejdet skalsikre og udvikle uddannelsernes og de enkelte udbuds kvalitet og relevans. Dette fremgår af de 10bud for kvalitetsarbejdet samt af retningslinjerne for de fire niveauer i kvalitetsarbejdet.

6. Specifikke vejledninger. UCSJs KPS fastlægger de overordnede retningslinjer for kvalitetsarbejdet oger understøttet af specifikke vejledninger, der sikrer uddannelsernes og udbuddenes kvalitet ogrelevans jf. kriterierne III-V. Se mere under de efterfølgende afsnit, som gennemgår de respektivekriterier.


7. Offentliggjort KPS. UCSJs KPS kan findes på UCSJs hjemmeside på følgende link:

www.ucsj.dk/kvalitet.

8. Seneste vedtægt for UCSJ. Vedtægten er godkendt på bestyrelsesmødet den 28. marts 2014 og har virkning fra 1. maj 2014. På bestyrelsesmødet den 30. april forventes en revideret vedtægt godkendt, som bl.a. medfører at bestyrelsen udvides med én person. Dernæst skal vedtægten godkendes af ministeriet, hvilket forventes at ske uden væsentlige ændringer. Denne nye vedtægt fremgår af bilag K1.


Bilag K1-1. Standardvedtægt pr. 1. maj 2014 Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål § 1. Professionshøjskolen Sjælland University College er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Sorø Kommune i Region Sjælland og omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Professionshøjskolens CVR-nummer er 30 87 43 23. § 2. Professionshøjskolen er oprettet den 10. august 2007. § 3. Professionshøjskolen har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelse og at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor. Stk. 2. Professionshøjskolen skal sikre, at uddannelserne bygger på forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fagområder og viden om praksis i de professioner og erhverv, som uddannelserne er rettet mod. Stk. 3. Professionshøjskolen skal dække behovet for udbud af videregående uddannelser i Region Sjælland. Stk.4. Professionshøjskolen skal dog efter uddannelses- og forskningsministerens bestemmelse sammen med en eller flere andre professionshøjskoler dække regionens eller et geografisk områdes behov for en eller flere uddannelser eller dække behovet i hele landet eller nærmere bestemte dele heraf. Stk. 5. Professionshøjskolen skal medvirke til at opfylde de studerendes behov for et varieret udbud af uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter og kulturer. Stk. 6. Professionshøjskolen skal med udgangspunkt i sit uddannelsesudbud varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund. Stk. 7. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne har til formål at tilvejebringe ny viden og konkrete løsninger på udfordringer inden for de erhverv og professioner, som professionshøjskolens uddannelser er rettet mod. Stk. 8. Professionshøjskolen skal have et system til behandling af sager om merit og realkompetencevurdering, som er gennemskueligt, sammenhængende og giver de studerende en ensartet og hurtig behandling af ansøgninger på området. Stk. 9. Professionshøjskolen skal have et system til kvalitetssikring og resultatvurdering af uddannelse og forsknings- og udviklingsaktiviteter og er forpligtet til at informere herom. Stk. 10. Professionshøjskolen kan endvidere udbyde almen ungdomsuddannelse, herunder studieforberedende undervisning, samt erhvervsrettet ungdomsuddannelse, hvis de

1


institutioner, der sammenlægges med professionshøjskolen pr. 1. januar 2008, var godkendt til at udbyde disse uddannelser pr. 31. december 2007 Stk. 11. Professionshøjskolens formål er endvidere at varetage opgaven som center for under-visningsmidler i.h.t. §§ 1 og 2 i lov om centre for undervisningsmidler. Stk. 12. Professionshøjskolens formål er endvidere efter uddannelses- og forskningsministerens godkendelse at drive kollegievirksomhed, jf. § 10 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Stk. 13. Professionshøjskolen har til opgave at udbyde erhvervsrettede videregående uddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil i udlandet som særskilt indtægtsdækket virksomhed, jf. § 10 a i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Kapitel 2: Bestyrelsens sammensætning § 4. Professionshøjskolen ledes af en bestyrelse på 13 stemmeberettigede medlemmer, jf. § 14 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes således: 1) 9 udefrakommende medlemmer, jf. § 14 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, fortrinsvis fra den region, hvor professionshøjskolen er hjemmehørende og efter drøftelser mellem professionshøjskolens bestyrelse og den udpegningsberettigede: - To medlemmer, der udpeges af regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen i forening. - Et medlem, der udpeges af FTF - Et medlem med viden om videregående uddannelser, der udpeges af Børne- og Kulturchefforeningen samt Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark i forening. - Et medlem, der udpeges af DI - Fire medlemmer, der udpeges af bestyrelsen ved selvsupplering. 2) To medlemmer vælges af og blandt de studerende ved professionshøjskolen. 3) To medlemmer vælges af og blandt medarbejderne ved professionshøjskolen. De medar-bejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanterne inden for vedkommende eller tilsvarende område. Stk. 3. Bestyrelsen bør have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd. Stk. 4. Medarbejdere og studerende ved professionshøjskolen kan ikke efter stk. 2, nr. 1, udpeges som udefrakommende medlemmer af bestyrelsen. Stk. 5. Professionshøjskolens rektor, der er bestyrelsens sekretær, deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret. § 5. Bestyrelsens medlemmer skal bidrage til at fremme professionshøjskolens strategiske vir-ke med deres erfaring med og faglige indsigt i videregående uddannelser rettet mod private og offentlige erhverv og professioner samt med deres indsigt i det private og det offentlige arbejdsmarkeds behov for erhvervsrettet videregående uddannelse.

2


Stk. 2. Blandt de udefrakommende medlemmer skal der endvidere være medlemmer med indgående erfaring fra såvel offentlig som privat virksomhed, med strategisk ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgettet og regnskaber. § 6. Bestyrelsens funktionsperiode er 4 år løbende fra førstkommende 1. maj efter, at valg til kommunalbestyrelser har været afholdt. Stk. 2. Genudpegning kan finde sted. For medlemmer, der er udpeget ved selvsupplering, kan genudpegning dog kun finde sted én gang. Den nytiltrådte bestyrelse skal have foretaget udpegning af medlemmer, der udpeges ved selvsupplering, senest en måned inde i sin funktionsperiode. Stk. 3. Hvis et medlem ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem, jf. § 14, stk. 6, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, skal medlemmet øjeblikkeligt udtræde af bestyrelsen. Den udpegningsberettigede skal hurtigst muligt udpege et nyt medlem for den resterende del af funktionsperioden. Stk. 4. Hvis en studerende eller medarbejder ved professionshøjskolen ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, ophører medlemskabet øjeblikkeligt, og et nyt medlem vælges hurtigst muligt for den resterende del af funktionsperioden. Kapitel 3: Bestyrelsens opgaver og ansvar § 7. Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af professionshøjskolen. Stk. 2. Bestyrelsen fastlægger professionshøjskolens målsætning og strategi for uddannelserne og tilknyttede aktiviteter på kort og på langt sigt samt godkender budget og regnskab. Stk. 3. Bestyrelsen indgår en udviklingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter professionshøjskolens vedtægt. Stk. 5. Bestyrelsen skal efter indstilling fra rektor fastlægge professionshøjskolens organisering i vedtægten. Professionshøjskolens organisation skal opbygges, så den kan sikre: 1) at de studerendes behov for et varieret og lokalt udbud af forskellige uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter og kulturer opfyldes, 2) at professionshøjskolen kan opfylde sine formål og varetage sine opgaver, og 3) at de studerende får mulighed for indflydelse på uddannelse og undervisning. Stk. 6. Bestyrelsen fastsætter retningslinjer for rektors og den øvrige øverste ledelses virksomhed. Stk.7. Bestyrelsen godkender studieordninger efter indstilling fra uddannelsesudvalgene. Be-styrelsen kan bemyndige rektor til at godkende studieordninger. § 8. Bestyrelsen er over for uddannelses- og forskningsministeren ansvarlig for professionshøjskolens drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud m.v.

3


Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmerne hæfter ikke personligt for professionshøjskolens økonomiske forpligtelser. For bestyrelsens medlemmer gælder dansk rets almindelige erstatningsregler. § 9. Bestyrelsen skal forvalte professionshøjskolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for professionshøjskolens formål. Inden for dette formål og under de vilkår, der er fastlagt i lovgivningen eller i medfør af denne, disponerer bestyrelsen frit ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under ét. Stk. 2. Professionshøjskolens midler anbringes med undtagelse af nødvendig kassebeholdning efter bestemmelserne i § 16, stk. 3 og 4, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Stk. 3. Alle værdipapirer tilhørende professionshøjskolen skal være noteret i professionshøj-skolens navn. § 10. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor. Bestyrelsen ansætter og afskediger efter indstilling fra rektor den øvrige øverste ledelse. Stk. 2. Bestyrelsen skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved professionshøjskolen. § 11. Bestyrelsen udpeger professionshøjskolens interne revisor og foretager revisorskift efter reglerne i § 36, stk. 2 og 3, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Stk. 2. Bestyrelsen underretter Uddannelses- og Forskningsministeriet og rigsrevisor om den udpegede interne revisor og om skift af intern revisor. Kapitel 4: Bestyrelsens arbejde § 12. Bestyrelsen vælger blandt de udefrakommende medlemmer, jf. § 4, stk. 2, nr. 1, sin formand og næstformand. Stk. 2. Formanden - og i dennes fravær næstformanden - indkalder til og leder bestyrelsens møder. Møde skal endvidere afholdes, når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer fremsætter krav herom. Stk. 3. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed, jf. dog stk. 4. I tilfælde af stemmelighed er formandens - og i dennes fravær næstformandens - stemme afgørende. Stk. 4. Til beslutning om ændring af vedtægten, om køb, salg eller pantsætning af fast ejen-dom og om sammenlægning eller spaltning kræves, at mindst 2/3 af samtlige stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer stemmer herfor. Stk. 5. Bestyrelsens beslutninger optages i et referat, der underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Et bestyrelsesmedlem, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening ført til referat.

4


Stk. 6. Bestyrelsens mødemateriale, herunder dagsordener og referater, skal gøres offentligt tilgængelige på professionshøjskolens hjemmeside. Sager, dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt, må dog ikke offentliggøres. § 13. Der kan ydes vederlag til bestyrelsens medlemmer efter reglerne i Finansministeriets cirkulære om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten. Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmernes rejseudgifter og øvrige udgifter i forbindelse med hvervet afholdes af professionshøjskolen efter reglerne om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i staten. § 14. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden og instrukser for sit virke. Forretningsorde-nen og instrukserne skal som minimum fastlægge: 1) Retningslinjer for arbejdsdelingen mellem på den ene side bestyrelsen og den anden side professionshøjskolens rektor og de øvrigt ansatte chefer, herunder med angivelse af muligheder for delegering. 2) Procedure for stillingtagen til professionshøjskolens tværgående administration, herunder regnskabsfunktionen, den interne kontrol, it, organisering og budgettering. 3) Procedure for fremskaffelse af oplysninger, der er nødvendige for opfyldelse af bestyrelsens opgaver. 4) Procedure for opfølgning på planer, budgetter, rapporter om professionshøjskolens likvidi-tet, aktivitetsudvikling, finansieringsforhold, pengestrømme m.v. 5) Procedure for og indhold af revisionsprotokol m.v. 6) Procedure for gennemgang af perioderegnskaber og lignende i løbet af regnskabsåret og herunder vurdering af budgettet og afvigelser herfra. 7) Procedure for fremskaffelse af det nødvendige grundlag for revision. Stk. 2. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til i et nærmere fastlagt omfang og under bestyrel-sens ansvar at udøve de beføjelser, der er tillagt bestyrelsen, medmindre der er tale om konkrete handlepligter m.v. for bestyrelsen.

Stk. 3. Bestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg. Rammer for nedsættelse, sammensætning og funktion fastlægges i forretningsordenen. Forretningsudvalget kan alene have til opgave at forberede bestyrelsens møder og kan ikke tillægges beslutningskompetence i spørgsmål, der henhører under bestyrelsens kompetence.

Kapitel 5: Rektor, uddannelsesudvalg, studerendes råd og andre rådgivende udvalg Rektor § 15. Professionshøjskolens øverste daglige ledelse varetages af rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. Rektor eller den, som rektor anmoder herom, kan endvidere efter behov deltage i møder i andre kollektivt sammensatte organer i professionshøjskolen, der er nedsat af bestyrelsen.

5


Stk. 2. Rektor indstiller til bestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af professionshøjskolens øverste ledelse. Stk. 3. Rektor eller den, som rektor bemyndiger hertil, ansætter og afskediger det øvrige per-sonale. Stk. 4. Rektor indstiller budget til bestyrelsen og underskriver regnskabet. Stk. 5. Rektor har over for bestyrelsen ansvar for, at 1) uddannelserne og andre opgaver gennemføres i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer uddannelserne eller opgaverne, og de givne bevillinger, 2) det af bestyrelsen godkendte budget overholdes og 3) professionshøjskolens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslut-ninger og retningslinjer. Stk. 6. Rektor fastsætter retningslinjer for de studerendes adfærd og for professionshøjskolens adgang til at gennemføre disciplinære foranstaltninger over for studerende, som ikke overholder de retningslinjer, som professionshøjskolen fastsætter. Stk. 7. Rektor tegner professionshøjskolen med undtagelse af dispositioner over fast ejendom, jf. § 19, stk. 1. Uddannelsesudvalg § 16. Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor mindst ét uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde. Alle grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelser, som professionshøjskolen er godkendt til at udbyde, skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg. Bestyrelsen fastsætter antallet af medlemmer af det enkelte uddannelsesudvalg. Stk. 2. Uddannelsesudvalgets medlemmer skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. Uddannelsesudvalget sammensættes således, at det afspejler det aftagende arbejdsmarked og regionale behov i forhold til uddannelsesområdet. Stk. 3. Opdaterede oplysninger om de nedsatte uddannelsesudvalg, jf. stk. 1, skal på en let tilgængelig måde fremgå af professionshøjskolens hjemmeside. Følgende skal som minimum være oplyst på professionshøjskolens hjemmeside:

• De nedsatte uddannelsesudvalg og antallet af medlemmer i hvert udvalg, • de udpegningsberettigede til de enkelte uddannelsesudvalg, • de udpegede medlemmer til de enkelte uddannelsesudvalg, herunder medlemmer valgt

af hhv. studerende og medarbejdere.

To medlemmer i hvert uddannelsesudvalg vælges af og blandt medarbejderne ved det pågældende uddannelsesudvalgs område. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanterne inden for vedkommende eller tilsvarende område.

6


To medlemmer i hvert uddannelsesudvalg vælges af og blandt de studerende ved det pågældende uddannelsesudvalgs område. Stk. 4 Uddannelsesudvalgene rådgiver bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om den regi-onale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan herudover af egen drift rådgive om andre spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Stk. 5. Uddannelsesudvalgene afgiver indstillinger til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. § 12 stk. 4, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, om de dele af studieordninger inden for udvalgets områder, der er institutionsspecifikke. Hvis uddannelsesudvalget rådgiver om fællesdelen i en studieordning inden for udvalgets område, som udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, skal institutionen videreformidle uddannelsesudvalgets rådgivning til de øvrige udbydere. Stk. 6. Uddannelsesudvalgene kan fungere i en periode på op til 3 måneder efter udløb af funktionsperioden, til de nye uddannelsesudvalg er nedsat, jf. stk.1. Studerendes råd § 17. De studerende har ret til på baggrund af valg at danne et råd. Stk. 2. De studerendes råd udpeger repræsentanter for de studerende til udvalg m.v., som professionshøjskolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for de studerende. Stk. 3. Professionshøjskolen stiller lokaler til rådighed for de studerendes råd og udleverer nødvendige materialer til brug for rådets arbejde. Andre rådgivende udvalg m.v. § 18. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor nedsætte andre rådgivende udvalg. Kapitel 6: Tegningsret § 19. Professionshøjskolen tegnes af bestyrelsens formand og professionshøjskolens rektor i forening eller af en af disse i forening med bestyrelsens næstformand ved dispositioner over fast ejendom. Kapitel 7: Regnskab og revision § 20. Professionshøjskolens regnskabsår er finansåret. Stk. 2. Professionshøjskolens regnskaber revideres af Rigsrevisionen i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Uddannelses- og forskningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at

7


revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem Rigsrevisionen og den i § 11 nævnte interne revisor. Stk. 3. Ved regnskabsårets afslutning udarbejder professionshøjskolen i overensstemmelse med regler fastsat af uddannelses- og forskningsministeren en årsrapport. Professionshøjskolens regnskabsføring skal følge de regler, der er fastsat af uddannelses- og forskningsministeren, og en regnskabsinstruks godkendt af bestyrelsen. Stk. 4. Årsrapporten underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer og af professionshøjsko-lens rektor. I forbindelse med indsendelse af årsrapporten skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. § 14, stk. 6, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Kapitel 8: Formue og nedlæggelse § 21. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne tillade sammenlægning eller spaltning efter §§ 38 og 39 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. § 22. Beslutning om nedlæggelse af professionshøjskolen træffes af uddannelses- og forskningsministeren, jf. § 40, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Stk. 2. Ved professionshøjskolens nedlæggelse forestås likvidationen af et likvidationsudvalg på 3 medlemmer, der udpeges af bestyrelsen. Professionshøjskolens bestyrelse fungerer, indtil likvidationsudvalget er nedsat. § 23. Formue hidrørende fra en professionshøjskole tilfalder statskassen ved ophør, jf. dog stk. 2. Gaver skænket til professionshøjskolen tilfalder statskassen, medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler. Stk. 2. For professionshøjskoler, hvori der indgår en nettoformue fra en godkendt uddannelsesinstitution, der den 31. december 1990 var en selvejende institution, anvendes den del af professionshøjskolens nettoformue, der svarer til professionshøjskolens nettoformue opgjort pr. 31. december 1990, til de formål, der var fastsat i vedtægten pr. 1. januar 1991. 1) For Ankerhus Seminarium: Nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 til 7.451.550,00 kr.: Til undervisnings- og uddannelsesformål eller beslægtede formål efter bestyrelsens indstilling og med Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers godkendelse. 2) For Haslev Seminarium: Nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 til 27.256.572,00 kr.: Til undervisnings- og uddannelsesformål eller beslægtede formål efter bestyrelsens indstilling og med Uddannelses- og Forskningsministeriets godkendelse. 3) For Hindholm Socialpædagogiske Seminarium: Nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 til 3.941.951,00 kr.: Til uddannelses- eller forskningsformål i overensstemmelse med formålet om at værne om og tilstræbe en udvikling, der ligger i forlængelse af Hindholm Socialpædagogiske Seminariums historiske tilknytning til omsorgen for børn, unge og voksne i social nød og fremme socialpædagogikken, som en pædagogisk og etisk indstilling, når mennesker i sociale vanskeligheder har brug for hjælp efter bestyrelsens indstilling og med Uddannelses- og Forskningsministeriets godkendelse.

8


4) For Holbæk Seminarium: Nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 til45.971.809,00 kr.: Til Holbæk kommune til anvendelse i undervisningsøjemed efter bestyrelsens og Uddannelses- og Forskningsministeriets nærmere bestemmelse. 5) For Roskilde Pædagogseminarium, Fröbel-Højskolen: Nettoformue opgjort pr. 31. december1990 til 3.670.410,00kr.: Til undervisnings- og uddannelsesformål eller beslægtede formål efter bestyrelsens indstilling og med Uddannelses- og Forskningsministeriets godkendelse. 6) For Slagelse Pædagogseminarium: Nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 til2.737.769,00 kr.: Til undervisnings- og uddannelsesformål eller beslægtede formål efter bestyrelsens indstilling og med Uddannelses- og Forskningsministeriets godkendelse.

Stk. 3. Gaver i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom, der er skænket til de i stk. 2 nævnte uddannelsesinstitutioner efter 1. januar 1991 og indtil sammenlægningen til en professionshøjskole, anvendes til de formål, der var fastsat i vedtægten for de pågældende institutioner pr. 1. januar 1991.

Kapitel 9: Ikrafttrædelse mv.

§ 24. Denne vedtægt træder i kraft ved uddannelses- og forskningsministerens godkendelse.

Stk. 2. Vedtægten kan ikke ændres uden uddannelses- og forskningsministerens godkendelse.

Således vedtaget på bestyrelsesmødet den 28. marts 2014 i overensstemmelse med hidtil gældende vedtægts regler om vedtægtsændringer. Vedtægten har virkning fra den 1. maj 2014.

9


Side 1 af 24

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

og

University College Sjælland


Bilag K1-2

Side 2 af 24

Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og University College Sjælland

Det er fastsat i § 12, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, at bestyrelsen for en professionshøjskole skal indgå en udvik-lingskontrakt med uddannelsesministeren. Formålet med udviklingskontrakten er at:

Styrke kvalitetsudviklingen i de videregående uddannelser. Skabe en klar sammenhæng mellem de uddannelsespolitiske målsæt-

ninger på området og kravene til den enkelte institution. Dokumentere og synliggøre institutionernes præstation og opnåede re-

sultater. Klargøre ledelsesmæssigt fokus og råderum for den enkelte instituti-

onsledelse og bestyrelse med ansvar for at arbejde målrettet på opfyl-delsen af de fastsatte målsætninger.

Styrke en åben dialog mellem ministeriet og den enkelte institution om

prioritering af målsætninger, institutionens strategi og opfølgning på fastsatte mål.

Udviklingskontraktens indhold

Udviklingskontrakten for 2013-14 omfatter fem pligtige mål i overensstem-melse med regeringens uddannelsespolitiske målsætninger for sektorområ-det:

1. Bedre kvalitet i uddannelserne 2. Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet 3. Tidligere færdig 4. Øget innovationskapacitet

5. Styrket forsknings- og udviklingsbasering Disse fem pligtige mål samt de af institutionen valgte supplerende mål om-sættes i udviklingskontrakten i en række målsatte indikatorer og milepæle: Udviklingskontrakten indeholder derudover under hvert af målene institutio-

nens kortfattede redegørelse for den strategiske forankring af de målsatte indikatorer og milepæle. UCSJ har desuden valgt at sætte to særlige mål ind: 6. Fleksible og effektive fysiske rammer 7. Øget internationalisering Udviklingskontraktens status og varighed Udviklingskontrakten indebærer ikke, at gældende lovgivning, budget- og bevillingsregler, overenskomster m.v. tilsidesættes. Udviklingskontraktens parter tager forbehold for, at opfyldelsen af udviklings-

kontraktens enkelte resultatkrav kan forudsætte forhold, hvis tilvejebringelse ikke er en del af udviklingskontrakten. Udviklingskontrakten gælder fra 1. januar 2013 til 31. december 2014. Udviklingskontrakten kan efter dialog mellem parterne ændres i kontraktperi-

oden, hvis ministeriet eller den enkelte institution finder anledning hertil.


Side 3 af 24

Opfølgning og afrapportering

Opfølgning på udviklingskontrakterne sker i form af en årlig afrapportering på de opstillede indikatorer og milepæle. Afrapportering koordineres med institu-tionernes årsrapporter. Afrapportering og øvrig opfølgning kan give anledning til at justere eller præcisere udviklingskontrakten i løbet af kontraktperioden på grundlag af dialog mellem ministeriet og den enkelte institution herom. Det forventes i øvrigt, at ledelsen og bestyrelsen ved institutionerne gennem kontraktperioden gør ministeriet opmærksom på forhold af væsentlig betyd-ning for opfyldelsen af udviklingskontraktens målsætninger. Dato: Dato:

__________________________ _________________________ Uddannelsesminister Bestyrelsesformand Morten Østergaard Hans Stige


Side 4 af 24

Udviklingskontrakten for 2013-14 omfatter fem pligtige mål i overensstemmelse med regeringens uddannelsespolitiske målsætninger for sektorområdet samt et

institutionsvalgt mål. UCSJ’s mission er at uddanne, skabe viden, værdi og vækst med udgangspunkt i region Sjælland. UCSJ vil gennem høj faglighed, innovation

og gennemslagskraft udfordre vanetænkning og aktivt møde samfundets og borgernes foranderlige behov for uddannelser og faglige løsninger. Hvordan dette sker

er beskrevet under de seks mål-overskrifter.

Mål 1: Bedre kvalitet i uddannelserne, herunder mål for lærer- og pædagoguddannelsen

UCSJ’s hovedopgave er at skabe en sådan tilvækst af viden i alle hjørner af organisationen, at samarbejdet med kommuner, region, stat, virksomheder og borgere

kan løfte hele region Sjælland med ind i det globaliserede verdenssamfund. Dette fordrer fokus på kvalitet, fleksibilitet, innovation og internationalisering. Den

krævede værditilvækst i videndeling og videnproduktion forudsætter transparens i værdikæden fra opstart til slutprodukt. Alle sider af f.eks. en uddannelses virk-

somhed må indarbejde dette vækstmål, fra optagelsen over undervisning, praktik og klinik til projekter og prøver med særlig opmærksomhed rettet mod den afslut-

tende professionsbacheloropgave. Alle sider af et eksternt eller internt forsknings- og innovationsprojekt må medtænke disse parametre.

Målet er klart, midlerne er mangeartede, og centralt i arbejdet står UCSJ’s kapacitet til at digitalisere sine videnprocesser, både de administrative og de pædagogi-

ske. Blandede læringsformer, der drager fordel af kombinationen af e-læring, netstudier, video og det personlige møde mellem undervisere og studerende, bliver

fremtidens løsninger på de udfordringer der kommer, både økonomisk, teknisk, demografisk og bygningsmæssigt.

Kvalitet ses bl.a. i graden af forudbeskrevet undervisningsformer, stofvalg, krav til de studerendes viden, færdigheder og kompetencer fag for fag, semester for

semester, uddannelse for uddannelse. En studieaktivitetsmodel giver undervisere og studerende overblik over f.eks. study load og progression i studiet. Innovativ

kvalitet ses i graden af forandring og udvikling af eksisterende standarder i såvel læring som i praktik og klinik. Studerende skal som UCSJ’s videnmedarbejdere

være med i udvikling af fremtidens velfærdssamfund fra studiets start. Ny viden med nye produkter, manualer og nye arbejdskoncepter skal afprøves og dokumen-

teres. Den eksperimentelle kompetence er central, når kvalificeret forandring er målet.

Fleksibilitet ses i graden af parathed til omstilling mellem teori og praktik/klinik, mellem undervisning i forskellige fag og med forskellige læringsformer, mellem

forskellige professioners fagligheder og i det hele taget i en livslang læring mellem uddannelse og arbejde. Fleksibilitet angår både bygninger, administrative syste-

mer og menneskers viden, kunnen og arbejdsindstilling. Fleksibilitet er også værdien i at holde fast i brugbare og virkningsfulde rutiner samtidig med, at de hele

tiden udfordres og udvikles.

Til at fastholde og innovere denne udvikling i de næste par år, iværksætter UCSJ en række evalueringer blandt studerende, aftagere, dimittender, medarbejdere og

andre interessenter. Evalueringer der både er kvantitative via f.eks. spørgeskemaer og kvalitative via f.eks. fokusgruppeinterviews. Det er afgørende at disse evalu-

eringer samles i et system for kvalitetssikring der kan understøtte og kvalificere videnstrømmen mellem ledelse, medarbejdere, studerende og UCSJ’s omverden.

Beslutninger skal kvalificeres og perspektiveres gennem kvalitetssikring og dermed udvikling af uddannelser, videndeling og videnproduktion. Vidensampling, viden-

vurdering og videnanvendelse er centrale momenter i institutionsakkrediteringen for UCSJ. Derfor er også den en indikator på øget kapacitet til kvalitet.

Endelig skal det nævnes, at UCSJ ønsker at være blandt de første UC’er, der bliver institutionsakkrediteret. I hele 2013 vil UCSJ opbygge et institutionsakkredite-ringssystem, samt igangsætte en række tiltag, med henblik på at der primo 2014 kan indsendes en ansøgning om institutionsakkreditering.


Side 5 af 24

Indikator

Milepæle Bemærkninger

1.1.

Implementering og synliggørelse af en fælles

studieaktivitetsmodel, for institutionens pro-

fessionsbacheloruddannelser.

Herunder vejledende normering af uddan-

nelsesaktiviteter inden for lærer- og pæda-

goguddannelsen ud fra studieaktivitetsmo-

dellen.

2013 2014

Den fælles studieaktivitetsmodel er

fastlagt af rektorkollegiet 2012

Professionshøjskolernes Rektorkollegi-

um har udviklet studieaktivitetsmodel-

len mhp. systematisk at beskrive den

række af studieaktiviteter, der møder

de studerende i løbet af deres uddan-

nelse. Kvaliteten i uddannelserne defi-

neres bredere end blot ved antallet af

traditionelle undervisningstimer. Kvali-

tet handler om et kvalificeret samspil

mellem de forskellige studieaktiviteter,

herunder fx forelæsninger, holdunder-

visning, øvelser/træning, og den stude-

rendes egen forberedelse. Modellen skal

være med til at skabe øget transparens

om den enkelte uddannelses tilrette-

læggelse.

UCSJ har fokus på studenter/under-

viserrelationer, og derfor er der fokus

på de studieaktiviteter, der medfører

undervisernes medvirken. I den sam-

menhæng synliggøres overfor de stude-

rende de studieaktiviteter, som UCSJ

forventer at de studerende aktivt delta-

ger i før, under og efter et planlagt

undervisningsforløb (lektion).

Med implementering menes, at de en-kelte uddannelser kan redegøre for og har synliggjort undervisningens tilrette-læggelse på de fire grupperinger af aktivitetsform og type i studieaktivi-tetsmodellen.

Studieaktivitetsmodellen er im-plementeret på alle institutionens uddannelser. Vejledende normering af uddan-nelsesaktiviteter: Læreruddannelsen: Kategori 1: 37 % Kategori 2: 37 % Kategori 3: 20 % Kategori 4: 6 % Pædagoguddannelsen: Kategori 1: 32 % Kategori 2: 25 % Kategori 3: 35 % Kategori 4: 8 % På pædagoguddannelsen vil kate-gori 1+2 udgøre 65 % på første studieår.

Studieaktivitetsmodellen er imple-menteret på alle institutionens ud-dannelser samt kvalificeret, evalue-ret og kvalitetssikret bl.a. gennem inddragelse af de studerende. Vejledende normering af uddannel-sesaktiviteter: Læreruddannelsen: Kategori 1: 40 % Kategori 2: 40 % Kategori 3: 15 % Kategori 4: 5 % Pædagoguddannelsen: Kategori 1: 35 % Kategori 2: 30 % Kategori 3: 25 % Kategori 4: 10 % På pædagoguddannelsen vil kategori 1+2 udgøre 70 % på første studieår.


Side 6 af 24

Studieaktivitetsmodellen deler de stu-derendes aktiviteter i et studie op i 4 hovedkategorier:

1

Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af undervi-ser (eks. forelæsninger)

2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser (eks. studiebesøg)

3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende (eks. eksamensforberedelse)

4

Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af studerende (eks. temadage)

De studerendes studietid inden for stu-dieaktivitetsmodellens fire hovedele-menter normeres kvantitativt ift. et fuldtids-studie på gennemsnitligt 40 timer pr. uge.

1.2

De pædagogstuderendes vurdering af inten-

siteten i pædagoguddannelsen.

2013 2014

Med udgangspunkt i de beskrevne stu-

dieaktivitetsmodeller gennemføres en

systematisk evaluering af de studeren-

des oplevelse af studieintensitet på alle

uddannelsens semestre. Evalueringen

gennemføres to gange årligt og danner

baggrund for kvalitetsudvikling af stu-

dieaktiviteter på alle semestre.

På baggrund af evalueringerne gen-

nemføres der 1) fokusgruppe interviews

med studerende i forhold til resultater-

ne to gange årlige 2) en gang årligt

80 % af de studerende på pæda-goguddannelsen vurderer studie-intensiteten som god eller meget god. 85 % af de pædagogstuderende på 4.-5. semester vurderer at ny studieplan og ny prøvehåndbog har fremmet kvalitet i uddannel-sen Mindst 70 % af de studerende på pædagoguddannelsen tilkendegi-

85 % af de studerende på UCSJ´s pædagoguddannelse vurderer studie-intensiteten som god eller meget god Mindst 75 % af de studerende på pædagoguddannelsen tilkendegiver i den systematiske evaluering, at de ekstras (e-læring; innovations-praktikker; talentprogram; forsk-ningsværksted; tværprofessionelle moduler) som UCSJ tilbyder, er rele-vante for deres fremtidige virke som pædagoger.


Side 7 af 24

ver i den systematiske evaluering, at de ekstras (e-læring; innovati-ons-praktikker; talentprogram; forskningsværksted; tværprofessi-onelle moduler), som UCSJ tilby-der, er relevante for deres fremti-dige virke som pædagoger.

Mindst 90 % af deltagere på et prak-tikvejlederforløb vurderer pædagog-uddannelsens extras som relevante for pædagogers virke. Mindst 85 % af de bachelorstuderen-de tilkendegiver, at kvaliteten i stu-dieaktiviteterne er øget eller øget meget i løbet af deres studietid.

opdateres studieaktivitetsmodellen med

udgangspunkt i de studerendes kvalita-

tive og kvantitative input.

Det er første gang, at ovenstående

tiltag gennemføres på pædagoguddan-

nelsen.

1.3

De studerendes studieglæde, udbytte, loyali-

tet og tilfredshed med samspil mellem prak-

tik og teori

Samlet gennemsnitscore for alle uddannelser: Studieglæde: 70 Udbytte: 70 Loyalitet:78 Samspil ml. praktik og teori: 72 Samtidig tilstræbes det at opnå en lille standardafvigelse i de stude-rendes angivelse af score

Samlet gennemsnitscore for alle ud-dannelser: Studieglæde: 72 Udbytte: 72 Loyalitet: 80 Samspil ml. praktik og teori: 74 Samtidig tilstræbes det at opnå en lille standardafvigelse i de studeren-des angivelse af score

Milepælene er de studerendes vurdering

fra Studentertilfredshedsundersøgelsen,

hvor de på skalaen 0-100 giver udtryk

for deres tilfredshed med en række

forhold.

Studieglæde er målt på spørgsmål 1-4 i

studentertilfredshedsundersøgelsen)

Udbytte er målt på spørgsmål 5-7 i

studentertilfredshedsundersøgelsen)

Loyalitet er målt på 8-11 i studentertil-

fredshedsundersøgelsen)

Samspil ml. praktik og teori er målt på

spørgsmål 60 i studentertilfredshedsun-

dersøgelsen.

1.4

Aftager- og dimittendtilfredshed. Herunder

oprettelse af digitalt aftagerpanel på lærer-

uddannelsen.

Aftager- og dimittendundersøgel-ser gennemføres. Mindst 75 % tilfredshed hos afta-gerne i forhold til vurdering af praktikanter og dimittender og i forhold til inddragelse i uddannel-sen

Aftagerundersøgelse gennemføres. Mindst 80 % tilfredshed hos aftager-ne i forhold til vurdering af prakti-kanter og dimittender og i forhold til inddragelse i uddannelsen Mindst 80 % tilfredshed hos dimit-

Aftagertilfredsheden vil udover den

nævnte aftagerundersøgelse blive målt

gennem UCSJ’s årlige aftagerdag for

aftagerrepræsentanterne i uddannel-

sesudvalgene samt gennem dimittend-

undersøgelsen i 2013 og målrettede

fokusgruppeinterviews med aftagerne i


Side 8 af 24

Mindst 75 % tilfredshed hos dimit-tenderne i forhold til vurderingen af uddannelsens relevans. Læreruddannelsen: Digitalt Aftagerpanel oprettes med aftagere fra hele Region Sjælland. Aftagerpanelets forslag behandles på møder i Uddannelsesudvalg 3 gange årligt.

tenderne i forhold til vurderingen af uddannelsens relevans. Læreruddannelsen: Det digitale aftagerpanels forslag behandles på møder i Uddannelses-udvalg 3 gange årligt.

2014.

Samtidig vil læreruddannelsens pilot-

projekt med et digitalt aftagerpanel

blive fulgt nøje med fokus på mulig

udrulning på alle uddannelser.

Dokumentation for det digitale aftager-

panel på læreruddannelsen: Referater

fra uddannelsesudvalgsmøder. Evt.

samlet rapport der udarbejdes en gang

årligt med sammenfatning af Det Digi-

tale Aftagerpanels anbefalinger til ud-

dannelsen samt angivning af uddannel-

sens opfølgning på og anvendelse af

Det Digitale Aftagerpanels forslag og

anbefalinger.

1.5

Tæt dialog med aftagerne om sikring af

match mellem uddannelsesudbud og profes-

sionernes kompetencebehov, særligt fokus

på læreruddannelsen.

Herunder øget videnomsætning i folkesko-

len.

Der gennemføres en afdækning af kompetencebehovet på skoleom-rådet hos alle kommuner i Region Sjælland. På baggrund heraf etab-leres specifikke partnerskabsafta-ler med mindst 7 kommuner om et forstærket samarbejde omkring skoleudvikling og kompetenceud-vikling af folkeskolelærerne. Læreruddannelsen: Gennemførelse af undersøgelse dækkende hele Region Sjælland i forhold til afdækning af skolernes behov for undervisningsfag hhv. i 2013 og fire år frem.

UCSJ står for mindst 50 % af de samlede kompetenceudviklingsaktivi-teter indenfor folkeskoleområdet i kommunerne i Region Sjælland. Læreruddannelsen: En samlet udbudsplan for undervis-ningsfag i UCSJ er udarbejdet under hensyntagen til de 17 kommuners behov for fagdækning om fire år. Alle undervisningsfag udbydes i UCSJ i 2014 i en koordineret plan mellem de tre udbudssteder og e-læring.

Dialogen skal for så vidt angår lærerud-

dannelse (både grund- og efteruddan-

nelse) omfatte match mellem udbuddet

af fagmoduler og kommunernes behov

for at løfte dækningen af undervisnin-

gen med lærere med formel undervis-

ningskompetence.

Behovsafdækningen, dialogen og aftale-

indgåelsen med kommunerne i 2013 er

en forudsætning for at opnå målet i

2014. Det skal bemærkes, at UCSJ ikke

af egen kraft kan opfylde målet i 2014,

idet dette afhænger af kommunernes

prioriteringer og af omfanget af kompe-

tenceudviklingsmidler til kommunerne

til folkeskoleområdet.

Dialogen med kommunerne skal under-

støttes af drøftelser i de enkelte uddan-

nelsers uddannelsesudvalg.


Side 9 af 24

Mål 2: Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet Målsætningen hænger især sammen med politiske beslutninger om formelle sammenhænge mellem de videregående uddannelser generelt. Målsætningen om at 60 % af en årgang skal have en videregående uddannelse og at 25 % skal have en universitetsuddannelse skal understøttes regionalt og lokalt. Flere studerende skal fra erhvervsakademiuddannelser over professionsbacheloruddannelser til universitetsuddannelserne. Flere skal optages på et mere kvalificeret grundlag. Derfor øger UCSJ sit fokus på vejledning, individuelle kompetencevurderinger og realkompetencevurderinger.

Indikator


2.1

Forsyningskæden i uddannelsessystemet –

aktiv brug af individuel kompetencevurde-

ring og realkompetencevurdering

2013 2014

Ud fra aktuelle tal ser det ud til, at ca.

60 studerende optages på grunduddan-

nelserne om året gennem individuel

kompetencevurdering og knap 20 opta-

ges gennem realkompetencevurdering

på vore diplomuddannelser.

80 optaget på grunduddannelser-ne gennem IKV 30 optaget på diplomuddannelser-ne gennem RKV

100 optaget på grunduddannelserne gennem IKV 40 optaget på diplomuddannelserne gennem RKV

2.2

Overgange mellem professionsbachelorud-

dannelser og universitetskandidatuddannel-

ser.

Samt gensidige overgange mellem professi-

onsbacheloruddannelser og universitetsba-

cheloruddannelser.

Andel af institutionens udbudte professionsbacheloruddannelser, der giver adgang uden forsinkelser til minimum 1 kandidatuddannel-se: 55 % Andel af institutionens uddannel-ser, der giver en fastsat merit i forhold til minimum en kandidat-uddannelse: 55 %

Andel af institutionens udbudte pro-fessionsbacheloruddannelser, der giver adgang uden forsinkelser til minimum 1 kandidatuddannelse: 70 % Andel af institutionens uddannelser, der giver en fastsat merit i forhold til minimum en kandidatuddannelse: 70 %

UCSJ har samarbejdsaftaler med Ros-

kilde Universitet, Syddansk Universitet,

Aalborg Universitet og Københavns

Universitet. Flere af disse aftaler revide-

res i løbet af 2012/13 og herigennem er

der en bilateral dialog om hvordan det

kan sikres, at flest mulige af UCSJ’s

professionsbacheloruddannelser kan

give adgang til de enkelte universiteters

relevante kandidatuddannelser.

UCSJ har aftale med Roskilde Universi-

tet om en skiftesporsmodel på en ræk-

ke uddannelser, hvor bachelorstude-


Side 10 af 24

rende kan skifte mellem relevante uni-

versitets- og professionsbachelorud-

dannelse (begge veje). Indtil videre har

kun få studerende gjort brug af mulig-

heden, som er skabt for at undgå at

studerende falder ud af uddannelsessy-

stemet, men UCSJ vil arbejde for at

kendskabet til ordningen øges i løbet af

kontraktperioden.


Side 11 af 24

Mål 3: Tidligere færdig og mindre frafald Færre studerende skal falde fra og flere skal vælge den rigtige uddannelse første gang. Det er derfor nødvendigt at fastholde målinger af andel optagne studerende, der fortsat er aktive efter 1. studieår. Og det er lige så centralt at måle den andel af de studerende der faktisk gennemfører hele uddannelsen. UCSJ afgiver relativt mange studerende til de store uddannelsesbyer København, Århus og Odense. Det er derfor en særlig UCSJ-opgave at udarbejde en politik for gennemførelse, der kan sikre at de studerende får et reelt alternativ til steds- eller studieskift gennem høj kvalitet i undervisningen, herunder bachelorprojekter, i praktik, i studiemiljø, kantine og bibliotek.

Indikator Milepæle Bemærkninger

3.1

Andel optagne studerende, som fortsat er

indskrevet på uddannelsen ved afslutning af

1. studieår

2013 2014 Denne indikator målsætter ambitionen

om at reducere antallet af tidlige afbrud

og studietidsforlængende studieskift

gennem en målrettet indsats for at

afstemme forventninger med ansøgere

og optagne studerende, f.eks. ved an-

vendelse af optagelsessamtaler og vej-

ledningssamtaler tidligt i uddannelses-

forløbet.

Institutionen trækker og leverer data

fra studieadministrativt system.

Seneste opgørelse (2012) af samlet

gennemsnit for uddannelserne er 79

pct.

UCSJ opfordrer til, at intern overflytning

mellem egne udbudssteder inden for

samme uddannelse ikke regnes som

frafald.

Minimum gældende for al-le uddannelser 83 %

Samlet gennemsnit for alle uddannelser 89 %

Minimum gældende for alle

uddannelser 84 % Samlet gennemsnit for alle

uddannelser 90 %

3.2

Andelen af studerende, der fuldfører uddan-

2013 2014 Indikatoren målsætter ambitionen om

at øge fuldførelsesprocenten på profes-

sionsbacheloruddannelserne.

Samlet gennemsnit for alle ud-

Samlet gennemsnit for alle uddan-


Side 12 af 24

nelsen

dannelser 75 % Minimum for læreruddannelsen 60 % Forbedring i andelen af gennem-førte studerende på læreruddan-nelsen: 10 %

nelser 80 % Minimum for læreruddannelsen 70 % Forbedring i andelen af gennemførte studerende på læreruddannelsen: 20 %

Fuldførelsesprocenten er andelen af en

årlig tilgang, der fuldfører (eller estime-

res til at fuldføre) uddannelsen.

Data trækkes centralt fra UNI-C’s data-

bank

Seneste opgørelse (2012) af samlet

gennemsnit for uddannelserne er 74

pct.

Seneste opgørelse (2012) for lærerud-

dannelserne er 58 pct.

Vore milepæle vil primært basere sig på

sommeroptagene 2009 og 2010 og

udregnes som andel studerende, der

har gennemført uddannelsen på norme-

ret tid + 1 år. (alternativt som fuldført

på normeret tid plus fortsat indskrevne,

som ved akkrediteringer).

UCSJ opfordrer til, at intern overflytning

mellem egne udbudssteder inden for

samme uddannelse ikke regnes som

frafald.

Frafald på læreruddannelsen er generelt

højt, og UCSJ iværksætter en særlig

indsats i forhold til at forbedre fasthol-

delsen med henblik på at øge andelen

af studerende, der fuldfører uddannel-

sen.

De angivne mål for forbedringer af gen-

nemførslen på læreruddannelsen skal

ses i forhold til tallene for årgang 2009.


Side 13 af 24

Mål 4: Øget innovationskapacitet Kapacitet til innovation er et kernepunkt i fremtidens velfærdssamfund. Innovation er både målrettet produktudvikling, nyskabende konceptudvikling og effektive offentlige ydelser med højere kvalitet. Men innovation forudsætter også kreativitet og kritisk forståelse af samspillet mellem professionelle, kunder, brugere og den omverden, som er en ressource for alle. Innovation opstår dér, hvor videnagenter eksperimenterer med gældende standarder og normer og skaber nyt og ny viden, der bringes i spil på det private og offentlige marked. UCSJ’s forsknings-, innovations- og udviklingsaktiviteter skal derfor måles på deres potentiale til at skabe produktive videnstrømme mellem uddannelse, forskning og profession. Ny viden opstår dér, hvor forskelligheder mødes, hvad enten det er gennem mødet mellem forskellige fag i uddannelser, mellem forskellige professioner i feltet eller dér hvor forskning udfordrer felt og uddannelser i et samvirkende videnproduktivt fællesskab. Derfor fokuserer UCSJ i denne periode også på tværprofessionel innovation gennem nyskabende studieaktiviteter i grunduddannelserne. Samarbejdet med professi-onsfeltet skal styrkes, så det inddrages tidligt i innovationsprocesserne, så de bliver mere reale i deres afprøvning. Med regeringens fokus på folkeskolen og læreruddannelsen er det oplagt, at UCSJ styrker centret for undervisningsmidler (CFU) gennem bl.a. tilfredshedsundersø-gelser fra aftagere og brugere. På denne måde agter UCSJ at igangsætte en brugerdreven innovation af CFU, der gerne skulle understøtte de nye politiske udspil.

Indikator


4.1

UCSJ’s FoU-projekter med hel eller delvis

ekstern finansiering. Herunder angivelse af

UCSJ’s andel af projekterne (ejerskab, ikke

finansiering).

2013 2014

Sektoren forbeholder sig mulighed for

at justere på dette 4. mål, når vi får

kendskab til regeringens innovations-

strategi.

Udgangspunkt for omsætning i milepæ-

lene er hhv. institutionens og den eks-

terne samarbejdspartners omsætning i

projekterne periodiseret for hvert af

regnskabsårene. Det bør så vidt muligt

fremgå adskilt.

Professionshøjskolerne deltager i en

bred vifte af aktiviteter og ydelser, som

bidrager til innovation i praksis og ska-

ber værdi for professionsudøvere og

brugere. En gennemgang af professi-

FoU-projekter med 100 pct. eks-tern finansiering Antal: 2 Omsætning: 150.000 kr. UCSJ’s andel: 100 % Store fælles FoU-projekter Antal: 11 Omsætning: 26 mio. kr. UCSJ’s andel: 47 % Mindre fælles FoU-projekter. Antal: 3 Omsætning: 475.000 kr. UCSJ’s andel: 100 %

FoU-projekter med 100 pct. eks-tern finansiering Antal: 2 Omsætning: 175.000 kr. UCSJ’s andel: 100 % Store fælles FoU-projekter Antal: 14 Omsætning: 32 mio. kr. UCSJ’s andel: 47 % Mindre fælles FoU-projekter Antal: 4 Omsætning: 600.000 kr. UCSJ’s andel: 100 %


Side 14 af 24

onshøjskolernes projektportefølje viser,

at den kan opdeles i tre typer af projek-

ter:

FoU projekter på bestilling (100 pct.

eksternt finansierede projekter, der

dækker over anvendt forskning eller

praksisnær udvikling udviklet i samar-

bejde med velfærdsleverandør, et mi-

nisterium, en privat virksomhed, eller

andre offentlige/private organisatio-

ner).

Store fælles FoU projekter

(dækker over projekter over 500.000

kr. i samarbejde med velfærdsleveran-

dører, videninstitutioner og/eller priva-

te virksomheder).

Små fælles FoU projekter

(dækker over projekter under 500.000

kr. i samarbejde med velfærdsleveran-

dører, videninstitutioner og/eller priva-

te virksomheder).

UCSJ har i denne indikator kun målsat

projekter inden for Frascati-rammen.

UCSJ anser det ikke for et mål i sig

selv, at UCSJ’s procentvise andel af

projekterne skal øges, idet vi fokuserer

på projektsamarbejde i konsortier og

partnerskaber. Derimod har vi mål om

at øge den samlede omsætning med

25 % om året.

4.2

Tværprofessionel innovation i grunduddan-

nelserne

2013 2014

Alle studerende har mindst én

Alle studerende har mindst én gang


Side 15 af 24

gang om året mulighed for at føl-

ge et tværprofessionelt undervis-

ningselement på mindst 10 ECTS,

der har innovativ praksisudvikling

som potentiale og som evt. udby-

des i samspil med praksis

Mål for andel studerende, der føl-

ger et tværprofessionelt undervis-

ningselement: 30 %

om året mulighed for at følge et

tværprofessionelt undervisningsele-

ment på mindst 10 ECTS, der har

innovativ praksisudvikling som po-

tentiale og som evt. udbydes i sam-

spil med praksis

Mål for andel studerende, der følger

et tværprofessionelt undervisnings-

element: 50 %

4.3

Tilfredshed med Center for Undervisnings-

midler (CFU) og Center for Videreuddannelse

(CFV).

Herunder kobling mellem CFU og lærerud-

dannelsen.

Høj eller meget høj tilfredshed hos

aftagerne og kunderne med dialog

om og fleksibilitet i forhold til

planlægning, gennemførelse og

indhold af kompetenceudviklings-

ydelser

CFU/læreruddannelsen:

50 % af de lærerstuderende gen-

nemfører introforløb sammen med

CFU-konsulenter vedr. læremidler,

herunder digitale læremidler.

Høj eller meget høj tilfredshed hos

aftagerne og kunderne med dialog

om og fleksibilitet i forhold til plan-

lægning, gennemførelse og indhold

af kompetenceudviklingsydelser

CFU/læreruddannelsen:

80 % af de lærerstuderende gen-

nemfører introforløb sammen med

CFU-konsulenter vedr. læremidler,

herunder digitale læremidler.

Udover den løbende evaluering af stu-

dieprodukter og andre ydelser vil der

blive overvejet en digital løsning med

f.eks. aftager-/kundepaneler.

Hertil kommer styrkelse eller oprettelse

af netværk, tematiserede drøftelser og

overordnede, systematiserede evalue-

ringer.

Der indføres systematisk introduktion til

CFU for alle lærerstuderende på 1. år.

Lærermidler fra CFU inddrages i under-

visningen på alle årgange. CFU inddra-

ges i forbindelse med studerendes

praktik.

CFU-konsulenter, læreruddannere og

forskere gennemfører kortlægning af

læreres brug af digitale læremidler i

dansk, matematik, naturfag, sprog og

praktisk-musiske fag med henblik på at

udpege barrierer og potentialer for øget

anvendelse af it i fagene.

Undersøgelsen udmøntes i en række

anbefalinger til at understøtte en øget

integration af it i fagene med henblik


Side 16 af 24

på at styrke elevernes faglige læring

samt udnytte digitale læremidlers po-

tentialer for en øget differentieret og

inkluderende undervisning.

Generalisering af resultater fra kort-

lægningsundersøgelsen med henblik på

udbredelse. Afholdelse af konference for

alle lærere i Region Sjælland med frem-

læggelse af resultater og ’hvad virker’.


Side 17 af 24

Mål 5: Styrket forsknings- og udviklingsbasering Professionshøjskolernes internationale status som University of Applied Science- institutioner forpligter på forskningssiden. Frascati-manualen giver professions-højskolerne mulighed for at drive forsknings-, innovations- og udviklingsprojekter på et sådan niveau, at de kan imødekomme kravene til anvendt forskning. Forud-sætningen for denne videnudvikling er imidlertid at flest mulige af UCSJ underviserne har opnået en ph.d.-grad og derved kan kvalificere undervisning, udvikling og forskning, så det kan anerkendes forskningsmæssigt. UCSJ skal derfor ansætte flere med erhvervede ph.d.-grader og selv kvalificere potentielle medarbejdere til at gennemføre nye ph.d.-studier, der er professionsrettede. Ekstern finansiering af forsknings- og udviklingsprojekter er en parameter, der måler betydningen af UCSJ’s projekter for opdragsgivere, hvad enten de er nationale eller internationale. Det er centralt for UCSJ’s videnproduktion, at den kan levere videnydelser til samfundet, der er brugbare og anvendelige for andre. Det er også af værdi, at den viden der oparbejdes i UCSJ spredes til professionsfeltets grund-, efter- og videreuddannelse såvel internt som eksternt. Derfor vil UCSJ også have fokus på de videnstrømme, der cirkulerer internt og selv gøre mere brug af den opsamlede kundskab. UCSJ målsætter derfor studerendes og med-arbejderes medvirken i udviklingen af videngrundlaget for uddannelserne, herunder især indenfor pædagoguddannelsen. Med baggrund i UCSJs omfattende dokumenterede kompetence indenfor digitalisering, blandede læringsformer og e-læring sættes der også fokus på denne del i pædagoguddannelsen. UCSJ’s Forskning og Innovation skal sættes i system: målrettes output og anvendelighed. Det kræver strukturudvikling og kapacitetsopbygning. 3 forskningspro-grammer skal sætte kursen for UCSJ’s tværprofessionelle vidensopbygning gennem forskning indenfor teknologi, regional udvikling, social mobilitet, profession, uddannelse og arbejdsliv. Programmerne skal knyttes tættere til grund-, efter- og videreuddannelserne og samtidig invitere til ekstern finansiering.

UCSJs strategi for forskning og innovation lægger op til en omstrukturering af det eksisterende videnopbygningsarbejde. Der etableres 3 forskningsprogrammer

med hvert sit fokus og på grundlag af kriterier som: samfundsmæssige behov, innovationspotentiale, regional, national, global diskursforankring, udnyttelse af

UCSJs strategiske kompetencer, bæredygtighed og realiserede resultater.

Forskningsprogrammerne hedder:

1: TEKNOLOGI, UDDANNELSE OG VELFÆRD: læringsteknologi, sundhedsteknologi, socialteknologi.

2: REGIONAL UDVIKLING OG SOCIAL MOBILITET: gennem sundhed, ernæring og uddannelse.

3: PROFESSION, UDDANNELSE OG ARBEJDSLIV.

Udover disse tværprofessionelle forskningsprogrammer vil UCSJ indgå i de sektorfælles forskningsindsatser inden for kernefagene.

Forskningsprogrammerne har en række spor, som er dynamiske størrelser, rummer tværorganisatoriske fagmiljøer og kan ændre sig efter aktualitetsgraden.

Der tilknyttes ph.d. studier til forskningsprogrammerne. Udvælgelse hertil sker i samarbejde med uddannelserne. Forskningsprogrammernes arbejde består primært


Side 18 af 24

i forskning inden for rammerne af lokale, regionale, nationale og internationale projekter.

FoU Baseline 2013 for UC-sektoren skal bygges op omkring indsatsområder, som ligger inden for Frascati-manualen for FoU-aktiviteter, så sektorens FoU-indsats kan tælles med på det offentlige forskningsbudget, som skal udgøre min. 1 pct. af BNP. Det er nødvendigt at operationalisere Frascati ifht. Hvad er med og ikke med i den FoU-kapacitetsopbygning, som sektoren har forestået til dato. Hvad vil sektoren gerne have bragt med ind, og skabt forståelse for, fordi professionshøjskolerne er på en anden type videninstitution end de traditionelle uni-

versiteter. FoU Baseline 2013 skal desuden bygges op omkring professionshøjskole-sektorens særlige videnprofil inden for anvendt forskning og udvikling, således som den er bestemt i professionshøjskolernes lovgrundlag og uddybet i kollegiets forskningspolitiske strategi og ph.d. strategi 2022. FoU Baseline 2013 skal realistisk og prag-matisk afspejle den kapacitetsop-bygning, som har fundet sted på de enkelte professionshøjskoler, samt på sektorniveau i regi af UC-Viden, så den er egnet som udgangspunkt for at dokumentere en progression i kontraktårene. FoU Baseline 2013 skal udformes, så den kan indlæses, administreres og afrapporteres på alle professionshøjskoler med data for udgangspunkt, den løbende frem-drift og resultater. FoU Baseline 2013 skal kunne afrapporteres, så den både giver en billede på sektorniveau af sektorens FoU-profil og kapacitet, og et billede på institutionsniveau af de enkelte professionshøjskolers egen udformning af profil og progression.

Indikator


5.1 Andel af og antal undervisere med færdig-gjort ph.d. samt antal og andel undervisere i ph.d.-uddannelsesforløb.

2013 2014

Professionshøjskolerne vil arbejde for,

at mindst 1/3 af alle ansatte i undervi-

serstillinger har baggrund i eller dyb

erfaring med relevant professionsfelt,

og at mindst 50 pct. af alle undervisere

på professionshøjskolerne inden for det

kommende tiår er kvalificeret på

ph.d.-niveau.

Denne indikator kræver, at sektoren får

yderligere midler til kapacitetsopbyg-

ning end de på finanslovsforslaget 2013

stillet i udsigt. Såfremt der tilføres mid-

ler, kan der sigtes efter den progression

som beskrevet i kollegiets ph.d. strate-

gi. Alternativt må ambitionen juste-

res/nedskrives forholdsmæssigt med

økonomien.

Antal ph.d.: 25 Andel af ansatte i underviserstil-linger: 7 % Antal ansatte i ph.d. uddannelses-forløb: 15 Andel af ansatte i underviserstil-linger: 4 %

Antal ph.d.: 35 Andel af ansatte i underviserstillin-ger: 10 % Antal ansatte i ph.d. uddannelsesfor-løb: 15 Andel af ansatte i underviserstillin-ger: 4 %


Side 19 af 24

5.2

Omfang af ekstern finansiering af institutio-

nens forsknings- og udviklingsaktiviteter.

2013 2014

Afrapporteres som den periodiserede

omsætning for regnskabsåret på bag-

grund af indtægtsført ekstern finansie-

ring, dvs. det samlede omfang af eks-

tern finansiering af FoU-aktivitet. (med

udgangspunkt i OECD’ s Frascati defini-

tioner)

Udviklingsprojekter med ekstern finan-

siering/medfinansiering omfatter pro-

jekter, hvor hele eller dele af projektet

er finansieret af en ekstern kilde, fx

ministerier (kun midler der er bevilliget

efter ansøgning indgår), EU, virksom-

heder, fonde, forskningsarbejde med

universiteter, organisationer mm.

Forsknings- og udviklingsaktivitet gen-

nemført som indtægtsdækket virksom-

hed indgår i opgørelsen.

Omsætning 15 mio.kr.

Omsætning 20 mio.kr.

5.3

FoU Baseline 2013

2013 2014 Målet med denne indikator er, at sekto-ren i fællesskab skal sikre en retvisende rapportering af sin videnproduktion. I 2015 vil der evt. supplerende kunne rapporteres om samspil mellem FoU-kapacitet og uddannelserne henholdsvis FoU-kapacitet og professionerne. Rektorkollegiet har igangsat et udvik-lingsprojekt, som skal tilvejebringe et fælles grundlag for at kunne implemen-tere en FoU Baseline 2013 på de enkel-te professionshøjskoler. Udviklingspro-jektet forløber fra oktober 2012 til

I 2013 arbejdes der med at udvik-le og implementere en baseline.

I 2014 måles på de konkrete indika-torer på FoU Baseline.


Side 20 af 24

marts 2013, og der henvises til kom-missorium for projektet.

5.4

Studerendes og medarbejderes deltagelse i

forskning- og udviklingsbasering af pæda-

gog- og læreruddannelsen.

Forskning i e-læringsuddannelse og digitale

læremidler

2013 2014

Der henvises til milepælene, men det

skal samtidig for pædagoguddannelsens

vedkommende fremhæves, at UCSJ

allerede har afprøvet lignende koncep-

ter med henblik kernefagenes udvikling

gennem det fagudviklingsprojekt som

organiseret af UCSJ’s videncenter CUPP

og i samarbejde med forskere fra Ros-

kilde Universitet har eksisteret siden

2011.

Pædagoguddannelsen:

Der er iværksat 10 forskellige

tværprofessionelle forskningspro-

jekter med deltagelse af pæda-

gogstuderende og pædagogunder-

visere med fokus på teknologi,

læring og pædagogik.

Der er iværksat et forsknings- og

innovationsprojekt med fokus på

pædagoguddannelsen som e-

læring

Læreruddannelsen:

Der er iværksat 10 forskellige

forløb, hvor lærerstuderende og

undervisere indgår i forsknings-

projekter af relevans for uddan-

nelsen.

Der er iværksat et forskningspro-

jekt med fokus på anvendelse af

digitale læremidler, hvor stude-

rende og underviserne,

Pædagoguddannelsen:

Der er gennemført 15 forskellige

tværprofessionelle forskningsprojek-

ter med deltagelse af pædagogstude-

rende og pædagogundervisere med

fokus på teknologi, læring og pæda-

gogik.

Der er gennemført forsknings- og

innovationsprojekt med fokus på

pædagoguddannelsen som e-læring.

Der er udarbejdet koncept for forsk-

ningsværksteder med fokus på stu-

derendes aktive deltagelse i forsk-

ning i samspil med praksis.

E-læringsuddannelsen er udviklet

med udgangspunkt i forskningsbase-

ret viden.

Praksisfeltet tilkendegiver i en kvali-

tativ aftageranalyse, at hhv. pæda-

goguddannelsens forskningsmæssige

profil med fokus på teknologi, læring

og pædagogik og studenterdeltagelse

er vigtig for udvikling af praksisfeltet.


Side 21 af 24

Læreruddannelsen:

Der er gennemført 10 forskellige

forløb, hvor lærerstuderende og un-

dervisere indgår i forskningsprojekter

af relevans for uddannelsen.

Der er gennemført et forskningspro-

jekt med fokus på anvendelse af

digitale læremidler, hvor studerende

og underviserne,

Der er udarbejdet koncept for stude-

rendes deltager i forskningsprojekter

inden for særligt relevante tematik-

ker.

Der er udarbejdet koncept for ind-

samling af empiri i folkeskolen med

henblik på forskning i særligt rele-

vante tematikker.

Fælles for både pædagog- og lærer-

uddannelsen:

Der er udarbejdet 5 papers med fo-

kus på studerendes deltagelse i

forskning, udvikling af teknologisk

læring og pædagogik og e-læring


Side 22 af 24

Mål 6: Fleksible og effektive fysiske rammer

Med de øgede krav til effektivitet og de medfølgende digitaliseringer stilles UCSJ overfor store krav om fleksibilitet i tværfaglig lokalebrug og virtuelle videndelings-instrumenter, såsom bookingsystemer, virtuelle mødefaciliteter, parallelundervisning m.v. Målsætningen af dette område er derfor et væsentligt redskab til at tilpasse samspillet mellem det pædagogiske og det teknisk-økonomiske område, på en sådan måde at rationel teknik og økonomi går i frugtbart samspil med virkningsfuld pædagogik og e-didaktik.

Indikator


6.1

Etablere faciliteter, der er multianvendelige,

har høj anvendelsesfrekvens og flere typer

af brugere

2013

Synlighed og service i forhold til

lokalebooking. Stigning på udlej-

ning af lokaler internt og på eks-

tern effektivitet, således at udnyt-

telsesgraden er mindst 80 %.

Øget anvendelse af digitale under-

visningsfaciliteter, herunder en

stigning i virtuel mødevirksomhed

og parallelundervisning mellem

flere lokationer.

2014

Synlighed og service i forhold til lo-

kalebooking. Stigning på udlejning

af lokaler internt og på ekstern effek-

tivitet, således at udnyttelsesgraden

er mindst 80 %.

Øget anvendelse af digitale under-

visningsfaciliteter, herunder en stig-

ning i virtuel mødevirksomhed og

parallelundervisning mellem flere

lokationer.

Fokus er på at gøre brug af alle timer

og udvise åbenhed over for eksterne

brugere. Målsætningen er at bruge en

større andel af UCSJ’s midler på uddan-

nelsesaktiviteter og en mindre andel på

bygninger.

Målet om 80 % udnyttelsesgrad relate-

rer sig til tidsrummet 8-17 på hverda-

ge, men også samtidig vil UCSJ også

arbejde at få udnyttelsesgraden i aften-

timer og weekender forhøjet, bl.a. gen-

nem udlejning til eksterne formål.


Side 23 af 24

Mål 7: Øget internationalisering

Internationalisering er i dag en afgørende rekrutteringsparameter, især for de studerende der kræver intensitet og progression i deres uddannelse. I professionsba-cheloruddannelserne har fokus hidindtil været rettet mod at en del af praktikuddannelsen foregik i udlandet. EU's 2020-målsætning fordrer imidlertid at de stude-rende også afvikler egentlige studieophold på udenlandske uddannelsesinstitutioner. Dette kræver flere forpligtende samarbejdsaftaler internationalt og et øget internationalt samarbejde mellem Universities of Applied Sciences samt øget fokus på studerende og medarbejderes engelskkundskaber.

Innovation ses i graden af UCSJ’s evne til at eksperimentere med sine egne standarder. Talentprogrammer begynder i læreruddannelsen og hvis de virker skal de

spredes ud til de øvrige uddannelser. Forsknings, innovations- og udviklingsværksteder med baggrund i de studerendes bachelorprojekter, skal lægge fundamentet

for innovation og udviklingskraft i professionernes arbejdsfelt. Selvom hver uddannelse og profession retter sig mod hver sit arbejdsfelt, så skal der være tyngde i

de tværprofessionelle uddannelsesprogrammer. Internationale bachelorprojekter vil give de kommende velfærdsmedarbejdere et fagligt grundlag for sammenlig-

ninger og benchmarks i den internationale arbejdsdeling. Samarbejde mellem fag, uddannelser og professioner er kernepunkter i fremtidens velfærdssamfund til

gavn for borgere og befolkning.

Indikator


7.1

Andel studerende, der gennemfører et stu-

die- eller praktikophold i udlandet

2013

Praktikophold: 12 % Studieophold: 5 %

2014

Praktikophold: 12 % Studieophold: 10 %

Den officielle, nationale målsætning er,

at 20 % af de studerende i 2020 gen-

nemfører et studie- eller praktikophold i

udlandet.

Praktik er et fag på linje med de øvrige

fag på professionsbacheloruddannelser-

ne, og traditionen på vore professions-

bacheloruddannelser er, at de fleste

udlandsophold er praktikophold.

UCSJ vil fastholde den relativt høje

andel af studerende på praktikophold i

udlandet, samtidig med at en stor

vækst i antallet af studieophold i udlan-

det fremmes.


Side 24 af 24

7.2

Talentlinje på læreruddannelsen udviklet

med henblik på at tiltrække og fastholde

dygtige danske og internationale studerende

International læreruddannelse udviklet og udbudt som særlig toning og talentforløb for dygtige danske og internationale stude-rende Antal optagne studerende på lin-jen: 30

International læreruddannelse udvik-let og udbudt som særlig toning og talentforløb for dygtige danske og internationale studerende Antal optagne studerende på linjen: 40

Mulighed for høj-profilering af UCSJ.

Kan kobles til regeringens innovations-

strategi. Kan benyttes som indgang til

samarbejde med erhvervslivet.

ITEPS (International læreruddannelse)

er det eneste bachelorprogram i ver-

den, der uddanner til internationale

skoler – et område der er i kraftig

vækst.

7.3

Internationale bachelorprojekter på lærer-

uddannelsen som kvalitetsløft til undersøgel-

se af empiriske problemstillinger fra praksis-

feltet

3 % af UCSJ’s bachelorprojekter på læreruddannelsen er internati-onale bachelorprojekter

6 % af UCSJ’s bachelorprojekter på læreruddannelsen er internationale bachelorprojekter

UCSJ vil i givet fald være det eneste i

Danmark/første UC, der har internatio-

nale bachelorprojekter inden for lærer-

uddannelsen. Målsætningen er at nå op

på 10 % i 2015.


1.0 Indledning til UCSJ’s koncernstrategiDette er koncernstrategien for University College Sjælland 2012-2015. Koncernstrategien gælder for hele University College Sjælland med alle dets aktiviteter og uddannelser. Nærværende koncernstrategi tager udgangspunkt i UCSJ’s mision, vision og med Uddannelsesministeriets indsatsområde for de videregående uddannelser for øje.

Koncernstrategien 2012-2015 er vedtaget af University College Sjæl-lands bestyrelse, den 23. maj 2012 efter indstilling fra University College Sjællands direktion.

Med venlig hilsenHans Stige, bestyrelsesformandUlla Koch, rektor

1.0 Indledning til UCSJ’s koncernstrategi1.1 Om baggrund for UCSJ’s koncernstrategi 2012-2015;

aktuelle udfordringer og muligheder1.2 Formålet med koncernstrategien

2.0 Mission3.0 Vision4.0 Strategiske fokusområder

4.1 Transparens4.2 Digitalisering4.3 Blended learning4.4 Tværprofessionalitet4.5 Fleksibilitet4.6 Internationalisering

5.0 Afrunding

2012-2015

Koncernstrategi


Bilag K1-3

1.1 Om baggrund for UCSJ’s koncernstrategi 2012-2015; aktuelle udfordringer og mulighederUCSJ’s studerende skal sikres kompetencer til at deltage aktivt i de kommende års transformation af velfærdssamfundet. Fremtidens fag-professionelle skal være innovative, bidrage til brugerdreven fornyelse og agere indsigtsfuldt og professionelt i de politiske reformer, der vil forandre velfærdssamfundet. UCSJ uddanner både til det offentlige og det private arbejdsmarked og har fokus på dialog med de praksisfelter, vi uddanner til.

Gennem de fire år UCSJ har eksisteret som en professionshøjskole, er det samlede uddannelsesudbud i region Sjælland øget væsentligt både mht. udbudssteder, uddannelsesformer og antal studerende. UCSJ udbyder i dag otte af sine ni uddannelser som e-læring og flere uddan-nelser bliver nu udbudt flere steder i regionen. UCSJ har de seneste år oplevet en stadig stigende søgning til vores uddannelser. UCSJ har ligeledes oplevet en stigning i videreuddannelsesaktiviteterne både på diplomuddannelserne og på de særligt tilrettelagte forløb. UCSJ har nu i alt 11.000 studerende på grunduddannelser og efter- og videreuddan-nelser. Hertil kommer Center for Undervisningsmidler, CFU, som med sine store informationssamlinger, kurser og konsulentydelser understøt-ter og inspirerer inden for undervisningssektoren.I de seneste år er UCSJ’s forsknings- og udviklingsaktiviteter øget markant, og UCSJ leder nu flere store nationale og internationale forsk-nings- og udviklingsprojekter.

UCSJ’s studerende skal være med til at udvikle den praksis, de ud-dannes til og skal arbejde inden for og dermed aktivt kunne bidrage til udvikling af fag og professionsområder. Det betyder, at de studerende i stigende grad skal bibringes digitale færdigheder, tværfaglige og innova-tive kompetencer.

UCSJ’s position som samarbejdspartner for erhvervsliv og offentlige in-stitutioner er allerede veletableret, og indeholder samtidig potentialer til øget samarbejde med henblik på innovation og vækst.


1.2 Formålet med koncernstrategienKoncernstrategien skaber i perioden 2012-2015 rammen, inden for hvilken de enkelte uddannelser og afdelinger udformer operationelle mål og handleplaner, der sikrer realiseringen af UCSJ’s vision og strategiens fokusområder.

2.0 MissionUCSJ uddanner, skaber viden, værdi og vækst med udgangspunkt i re-gion Sjælland.

3.0 VisionUCSJ vil gennem høj faglighed, innovation og gennemslagskraft udfor-dre vanetænkning og aktivt møde samfundets og borgernes foranderlige behov for uddannelser og faglige løsninger.

4.0 Strategiske fokusområderDen strategiske tænkning for perioden 2012-2015 bæres af 6 fokus-områder for hele UCSJ:

• Transparens• Digitalisering• Blended learning• Tværprofessionalitet• Fleksibilitet• Internationalisering

Disse fokusområder er omdrejningspunkter og pejlemærker for en række strategiske handlinger og initiativer, der vil sikre og udvikle UCSJ som en attraktiv og værdifuld bidragyder til vækst og resultater inden for viden og uddannelse.

4.1 TransparensTransparens er afgørende for at styrke og udvikle UCSJ’s konkurren-ceevne, faglige kvalitet og skabe høje standarder på alle uddannelser og i forsknings- og udviklingsprojekter. UCSJ’s faglige standarder skal være synlige, tilgængelige og positionerede, så UCSJ bliver det kendte og


naturlige valg i region Sjælland og et konkurrencedygtigt og attraktivt valg for studerende og samarbejdspartnere i og uden for regionen.

Pensum, formidlingsformer, evalueringsformer og eksamenskrav skal være åbent tilgængelige for hvert enkelt uddannelseselement, og der gennemføres indsatser, der konsoliderer og synliggør kvalitetsudvikling og høje standarder på alle uddannelser.

UCSJ skal øge videnproduktion, videndeling og videnformidling gennem udvikling af en åben transparent kultur i hele organisationen.

Transparens skal bidrage afgørende til at optimere og kvalitetssikre admi ni strative processer og effektivisere den samlede ressourcestyring i UCSJ.

Transparens skal skabe synlighed og sammenligningsgrundlag for alle leverancer, produkter og resultater - så det medvirker til at opbygge konkurrencemuligheder og styrker UCSJ’s markedsposition. Transparens er således en medvirkende faktor til at skabe tryghed i alle former for samarbejde internt og eksternt.

4.2 DigitaliseringDigitalisering vil for alvor præge dagsordenen for læring, videnproduk-tion og videndeling. Samtidig vil krav og behov for adgang til effektive digitale værktøjer og digitale læringsformer vokse betydeligt.

UCSJ bliver målt på evnen til at få viden i spil – i uddannelserne og i samspillet med aftagere og samarbejdspartnere. Digitale kompetencer skal derfor udvikles og bringes i spil hos studerende og medarbejdere med udgangspunkt i de behov, der tegner sig for fremtidens arbejds-marked, velfærdssamfund og virksomheder.

UCSJ gennemfører derfor indsatser, der udvikler digitale kompetencer hos studerende, samarbejdspartnere og medarbejdere, således at der udvikles en åben og kompetent virtuel kultur over alt, hvor man kan møde UCSJ.


Gennem digitalisering skal UCSJ skabe flere muligheder for tværpro-fessionelle aktiviteter i uddannelsesforløb samt understøtte og videre-udvikle digitaliseret samarbejde og videndeling.

Administration skal gennem digitale omlægninger optimere processer og øge kapacitet og kvalitet i forhold til UCSJ internt og eksterne sam-arbejdspartnere.

Digitalisering og nye digitale initiativer hos UCSJ skal bidrage til at skabe vækst og værdi.

4.3 Blended learningBlended learning er den undervisningskultur og det uddannelsesdesign, der udspringer af UCSJ’s arbejde med at anvende digitalisering til at forbedre uddannelsernes kvalitet og fleksibilitet.

Blended learning betyder systematisk at blande digitaliserede lærings-former med traditionelle undervisningsformer.

UCSJ vil med blended learning sikre høj faglig kvalitet og innovativ didak-tik samt fysisk og tidsmæssig fleksibilitet for alle UCSJ’s stude rende.

Blended learning skal fremover være centralt for arbejdet med lære-processer – for at få viden mere i spil og understøtte de større krav om tværfaglighed i velfærdsydelserne samt skabe grobund for vækst. Det betyder, at UCSJ’s særlige kompetence inden for blended learning skal synliggøres og positioneres nationalt og internationalt.

UCSJ gennemfører derfor indsatser, der synliggør og styrker UCSJ’s position som førende inden for anvendelsen af digitale teknologier i til-rettelæggelsen af uddannelser og i den daglige undervisning.

UCSJ skal endvidere fastholde og udbygge forskning og udvikling i blended learning og digitale læreprocesser i et tæt samarbejde med andre danske og udenlandske vidensinstitutioner, kommuner og andre aftagere af UCSJ’s videnproduktion.


Brugen af blended learning skal være med til sikre fælles udviklings-processer og vidensflow mellem UCSJ’s forskningsaktiviteter og uddan-nelsesaktiviteter.

Blended learning skal understøtte, at UCSJ’s uddannelser i form og indhold løbende udvikles og tilpasses muligheder og krav udsprunget af nye teknologiske potentialer samt forventninger fra UCSJ’s aftagere.

Anvendelsen af blended learning skal bidrage til, at alle medarbejdere understøttes i en fortsat innovativ og eksperimenterende tilgang til ud-vikling af undervisning.

UCSJ optager studerende og kursister fra et stort geografisk område. Derfor skal brugen af blended learning med den deraf følgende fleksibi-litet i studiearbejde og undervisning for studerende bidrage til at gøre UCSJ til det oplagte valg.

UCSJ’s indtager allerede en førerende position inden for anvendelsen og udviklingen af blended learning og digitaliserede læringsformer. UCSJ’s viden og erfaring på dette område skal bringes aktivt i spil i udvikling af regionens erhvervsliv og den offentlige sektor.

4.4 TværprofessionalitetKompleksiteten i opgaveløsningen inden for velfærdsydelserne er sti-gende. Det øger kravet til tværprofessionelle kompetencer. Det betyder, at UCSJ intensiverer igangsætningen af tværprofessionelle projekter og uddannelsesforløb på tværs af alle uddannelser.

Ved at koble tværprofessionalitet sammen med de digitale muligheder for at understøtte videndeling og videnproduktion, kan UCSJ møde de-mografiske udfordringer med tværprofessionelle uddannelsesforløb.

UCSJ’s fokus på det tværprofessionelle skal udvikle og understøtte en realisering af det innovationspotentiale, der ligger i et samspil mellem professioner. Gennem en tværprofessionel indsats skal UCSJ bidrage til at skabe innovation, vækst, nye produkter og job. UCSJ vil invi-


tere til intensiveret samarbejde med kommuner, erhvervsliv, andre uddannelses institutioner og andre relevante partnere.

4.5 FleksibilitetFleksibilitet er en hjørnesten for UCSJ. Fleksibilitet er et fundament for udvikling af samarbejde, uddannelser, administration og ressourcer.

UCSJ er åben og udvikler nyt med afsæt i de behov, som studerende og samarbejdspartnere har i dag og får i morgen.

Studerende skal kunne designe dele af deres eget forløb og kunne veksl e mere mellem faglige komponenter og sekvenser i deres uddannel sesforløb – så der skabes en øget sammenhæng i uddannel-sessystemet for den enkelte. Det betyder, at der skal skabes bedre mu-ligheder og rammer for varierede studieaktiviteter og læringsformer. Det skal blandt andet ske i sammenhæng med øget tværprofessionalitet, transparens og digitalisering. De skal desuden sikres fleksibilitet mellem uddannelsessteder i UCSJ.

Fleksibilitet og udvikling af en fleksibel kultur kræver både åbenhed og standarder - så variationer og valgmuligheder er tydelige og vel-definerede for alle – såvel medarbejdere og studerende som aftagere og samarbejdspartnere. På kompetencesiden betyder fleksibilitet, at vi frem over skal kunne kombinere spidskompetencer og brede kompeten-cer mere optimalt.

Ressourcer og rammer skal fremover være fleksible og skal kunne anvendes i forhold til behov og udviklingskrav - også med kort varsel. For at styrke fleksibilitet skal der i fremtiden samarbejdes mere med andre om at skabe flere muligheder ved deling af faciliteter, logistik og service ydelser.

4.6 InternationaliseringGlobalisering og internationalisering er grundvilkår i alle dele af et åbent samfund. UCSJ skal gennem internationalisering bidrage til værdi-skabende videndeling og kompetenceudvikling for studerende og med-


arbejdere, regionalt som nationalt, og der skal udvikles nye internation-ale produkter inden for hele efter- og videreuddannelsesområdet.

Internationalisering skal derfor inddrages i hele organisationen fra studieadmini stration til studerende, medarbejdere og ledelse.

Gennem internationalisering skal der bidrages væsentligt til faglig kvalitets udvikling og kvalificerende videndeling – såvel i uddannelserne som i forsknings- og udviklingsprojekter. UCSJ skal være på højde med de bedste internationale standarder, og det skal synliggøres og positio-neres på markedet. UCSJ’s studerende skal derfor sikres muligheder for at kunne studere i udlandet.

Der skal indgås flere og større internationale strategiske partnerskaber. Der skal skabes en systematisk dialog med og inddragelse af erhvervs-livet og offentlige aktører på de relevante uddannelses- og arbejds-markedsområder i forbindelse med internationale aktiviteter.

Den internationale projektportefølje og de projektkompetencer, der skal til for at skab e resultater og værditilvækst på internationale projekter, skal styrkes og øges.

5.0 AfrundingDet er en grundlæggende tanke, at koncernstrategiens seks fokus-områder skal spille sammen, og at resultater og vækst skal opnås gen-nem synergi og et innovativt sammenspil mellem de seks fokusområder.

University College Sjælland vil sikre kvalitetsuddannelser på Sjælland, styret fra Sjælland.

Med denne koncernstrategi vil University College Sjælland være solidt rustet til at møde de forandringer og udfordringer, som vi vurderer bliver vilkår for professions højskolens virke i de kommende år.


1

Bilag K1-4

Handleplan

2014

UCSJ Læreruddannelsen


2

Fremtidsscenarium 2015 [Der kan indsættes samme fremtidsvision som i Handleplan 2013 – evt. revideret, hvis den enkelte chef finder behov]

I 2015 ser læreruddannelsen UCSJ tilbage på et hårdt men godt år i 14. Store besparelser blev gennemført i hele UCSJ og på læreruddannelsen blev besparelseskravene benyttet til at gen-tænke alle de handlinger vi gør i et nyt lys, der som præmis har, at vi skal udnytte ressourcerne optimalt, men som samtidig har fokus på det gode studieliv og det gode arbejdsliv og på studie- og arbejdsglæde og udvikling af nye innovative tiltag der skyder genvej til de mål, der skal nås. Fokus for 2014 har været en god overgang til OK13 med en accept af, at forandring tager tid - og med en tillidsbaseret, pro-aktiv og løsningsorienteret tilgang fra medarbejdere og ledelses side. Der har igennem hele 2014 været arbejdet med perspektiver og diversitet. Der er udviklet en kultur hvor ”det rigtige svar” ikke jagtes, men hvor det er legalt at have og udtrykke forskellige perspektiver og hvor der derfor er plads til diversitet. Forskellighed ses som en styrke og der skabes i Opgave-Porteføljerne plads til, at forskellige medarbejdere har forskellige ressourcer og potentialer. I et indadvendt perspektiv har fokus været på den nære ledelse og på at skabe et godt arbejdsklima for medarbejdere i en turbulent og foranderlig tid. Der er indført ny procedure ved fagfordeling så opgaver matches på en mere hensigtsmæssig måde med den enkelte medarbejdes interesser, kompetencer og potentialer. I forhold til studerende har fokus været på at skabe det gode studieliv med implementering af bl.a. Digital Professions Portfolio og studieaktivitetsmodeller, der anvendes som forventningsafstemning og rammesætning. UCSJ´s læreruddannelse har i 2014 gennemført flere tværprofessionelle forløb og den nye åbenhed over for omverdenen er fortsat med videreudvikling af innovationslaboratorier og Det Digitale Aftagerpanel. UCSJ´s læreruddannelse har tillige haft et målrettet fokus på at øge den internationale mobilitet og skabe dynamiske læringsmiljøer med international horisont også for de studerende der ikke rejser ud, bla. i form af øget anvendelse af international anerkendt litteratur og brug af internationale gæstelærere, der via de digitale muligheder og parallelundervisning kan bringes ind på de sjællandske lokationer.


3

Digitalisering University College Sjælland sigter mod at udvikle kvaliteten i alle læringsrum - undervisning, vejledning, gruppestudier, individuelle studier, virtuelle studieaktiviteter, praktik med videre - samt at udvikle og effektivisere de ledelsesmæssige, administrative og kommunikative processer. Både for at lette arbejdsgange og for at spare ressourcer på drift, der i stedet kan anvendes på undervisning. Mål [1-3 mål]

Reference til de strategiske fokusområder i ”Koncernstrategi 2012-2015” [Sæt kryds – max 2]

Kort beskrivelse af indsatser knyttet til målet

Bidragende enheder [Aftales bilateralt mellem enhederne]

1. Implementering af Digital Professionsportfolio for studerende på UCSJ´s læreruddannelse

☐Transparens ☒Digitalisering ☐Blended Learning ☐Tværprofessionalitet ☒Fleksibilitet ☐Internationalisering

”Byg din egen uddannelse” giver stor fleksibilitet og mange muligheder for studerende på LU13. Med de mange muligheder har studerende imidlertid et ekstra behov for overblik og struktur i forhold til om de når de mål, de skal nå, og om de opfylder modulernes krav. Dette overblik har hidtil været person-båret gennem vejledning fra undervisere og studievejledere. Der er nu behov for at studerende bliver mere selvhjulpne og at de kan skabe overblikket digitalt.

Den Digitale Professions Portfolio introduceres på 1. semester og følger den studerende alle fire år på uddannelsen og kan efter endt uddannelse bruges som ressource-bank hvor der er lagret eksempler, litteraturhenvisninger mv. til alle de typer af problemstillinger den studerende har arbejde med igennem hele uddannelsen.

UCSJ er unikke i udviklingen af dette nye initiativ og er det eneste UC der arbejder med en Digital Professions Portfolio der er gennemgående i den studerendes uddannelse alle fire år.

Arbejdet med den Digitale Professions Portfolio forankres hos underviserne på grunduddannelsen.

FI Studievejledningen

Reference til indikator i udviklingskontrakt [Skriv nummer på indikator] 3.1 3.2


4

2. Udvikling af Koncept for studerendes deltagelse i Forskningsprojekter – som en del af Den Digitale Professions Portfolio


I Udviklingskontrakten er et særdeles ambitiøst mål om, at der har været gennemført min. 10 forløb hvor lærerstuderende og undervisere har været involveret i forskningsprojekter. I 2014 skal der jvnf udviklingskontrakten tillige udvikles et koncept for studerendes deltagelse. Da læreruddannelsen i forvejen er MEGET KOMPLEKS og da der jvnf indsatsområde nr. 1 med LU13 er skabt endnu større kompleksitet, vil et sådant tiltag let kunne drukne i de over 100 moduler der skal tages stilling til og vælges imellem. I 2014 vil der derfor ske flg. for at UCSJ kan nå målene i udviklingskontrakten: - Koncept for studerendes forskningsdeltagelse udvikles - Konceptet bliver en integreret del af Den Digitale Professions Portfolio, således at der – hvis vi lykkes med implementering af Den Digitale Professions Portfolio – vil have en relativ let adgang til at præsentere og forklare det nye koncept for forskningsdeltagelse for de lærerstuderende. Fordelen ved at integrere det nye koncept i Den Digitale Professions Portfolio er – udover at skabe et samlende overblik hos den studerende - at den studerende i Den Digitale Professions Portfolio har mulighed for at lagre de erfaringer og den empiri der fremkommer i forskningsprojektet til senere brug i uddannelsen (fx i professionsbachelorprojektet) og i professionen

FI

☒Transparens ☒Digitalisering ☐Blended Learning ☐Tværprofessionalitet ☐Fleksibilitet ☐Internationalisering Reference til indikator i udviklingskontrakt [Skriv nummer på indikator] 5.4


5

3. To typer af specialiseringsmoduler udvikles og udbydes med indbygget blended learning under inspiration af UCSJ læring: - Mindst et tværprofessionelt specialiseringsmodul udbydes på hver lokation - Mindst et specialiseringsmodul med indbygget 14-dages studietur til udlandet udbydes på hver lokation


For at nå målene i udviklingskontrakten samt for at indfri de markante politiske ambitioner der eksisterer både hvad angår tværprofessionalitet og den internationale mobilitet udvikles og udbydes specialiseringsmoduler i 2014 der specifikt retter sig mod hhv. tværprofessionalitet og mod at øge andelen af studerende der gennemfører min. 14-dages studietur i udlandet. De udviklede specialiseringsmoduler bygger videre på erfaringerne fra UCSJ Læring, flipped classroom, før-under-efter-tænkning mv, således at der både er tale om blended learning moduler og moduler der samtidig bidrager til UCSJ´s målopfyldelse af udviklingskontraktens pkt. 4.2 og 7.1

Pædagoguddannelsen IS

☐Transparens ☐Digitalisering ☒Blended Learning ☒Tværprofessionalitet ☐Fleksibilitet ☒Internationalisering Reference til indikator i udviklingskontrakt [Skriv nummer på indikator] 4.2 (tværprof) 7.1 (studietur udland)


6

Ressourceoptimering Ressourceoptimering er et bredt begreb. Mål under det prioriterede indsatsområde ’Ressourceoptimering’ vil derfor i høj grad afhænge af den enhed, som har forumleret målet. I ’Ressourceoptimering’ finder vi mål og indsatser knyttet til blandt andet mindskelse af frafald, mersalg og forretningsudvikling. Mål [1-3 mål]




1. Professionsvejledning indføres for alle studerende på LU13 med henblik på at reducere frafald

☒Transparens ☐Digitalisering ☐Blended Learning ☐Tværprofessionalitet ☐Fleksibilitet ☐Internationalisering

Som en del af visse underviseres opgaveportefølje bliver den såkaldte Professions Vejledning – et nyt initiativ der indføres på UCSJ´s læreruddannelse for at reducere frafald. Professionsvejledning gennemføres i grupper og introduceres allerede på 1. år, da frafaldet er størst på 1. år og det derfor er vigtigt at få fat i studerende her. Professionsvejledningen er skridtet før studievejledningen og gennemføres af undervisere. Professionsvejlederne henviser til studievejledningen, hvis der er behov herfor og dette nye initiativ er således et forsøg på at lukke det ”gab” der hidtil har eksisteret mellem den faglige vejledning og studievejledning.

Reference til indikator i udviklingskontrakt [Skriv nummer på indikator]

3.1 3.2

2. Samarbejde med kommuner om Åben uddannelse


Med folkeskolereformen skal flere lærere have undervisningskompetence i fag. Dette kræver en samlet koordineret indsats i UCSJ på tværs af afdelinger. Specifikt for læreruddannelsen er imidlertid et vækstpotentiale hvad angår Åben Uddannelse. I 2014 vil vi gøre flg.: 1. Revidere UCSJ´s samlede udbudsplan for de næste tre år

CFV

☒Transparens ☐Digitalisering ☒Blended Learning ☐Tværprofessionalitet ☐Fleksibilitet ☐Internationalisering


7


2. Tage kontakt til samtlige 17 kommuner med angivelse af udbudsplanen og oplysning om ansøgning til Åben Uddannelse 3. Øge indtægter til UCSJ gennem øget deltagerbetaling på Åben Uddannelse og gennem realisering af ”små” undervisningsfag hvor åben uddannelsesstuderende samlæses med lærerstuderende. Initiativet bidrager således også til at skabe økonomi til at flere fag kan realiseres til glæde for de ordinære studerende.

1.5 2.1

3. ITEPS


ITEPS (International Teacher Education for Primary School) åbner for et nyt marked for UCSJ. UCSJ har sammen med de øvrige partnerlande i ITEPS en førerposition, men det forventes at andre inden for kort tid vil opdage dette nye marked af internationale skoler, som er i kraftig vækst. For at bevare vores førerposition påbegyndes i 2014 en undersøgelse af mulighederne for udvikling af lower secondary i samarbejde med partnerlandene med henblik på fremadrettet at kunne rekruttere blandt en endnu større målgruppe og således bruge ITEPS som led i UCSJ´s samlede vækststrategi

IS

☐Transparens ☐Digitalisering ☒Blended Learning ☐Tværprofessionalitet ☐Fleksibilitet ☒Internationalisering Reference til indikator i udviklingskontrakt [Skriv nummer på indikator] 7.2 7.3


8

Kvalitetssikring Under kvalitetssikring kan I beskrive de særligt prioriterede indsatser, som er knyttet til jeres kvalitetssikringsprocesser. Bemærk, at vi her opererer med en bred tilgang til kvalitetssikring, som godt kan række udover de krav der stilles ved institutionsakkreditering. Der er intet til hindrer for, at I her medtager indsatser som også vil være beskrevet i de status- og udviklingsplaner i arbejder med i forbindelse med institutionsakkreditering. Mål [1-3 mål]




1.Studieaktivitetsmodeller til alle moduler på LU13

☒Transparens ☐Digitalisering ☒Blended Learning ☐Tværprofessionalitet ☐Fleksibilitet ☐Internationalisering

D. 1/1-14 offentliggøres studieaktivitetsmodeller til alle basismoduler på LU13 samt til alle de specialiseringsmoduler der realiseres i 2014. Som et led i kvalitetssikringen vil der i 2014 blive gennemført en evaluering af arbejdet med de over 100 studieaktivitetsmodeller, der er knyttet til læreruddannelsen. Evalueringen baserer sig på studerendes vurdering af arbejdet med modellerne udfra konkret praksis, således at studenterperspektivet og den konkrete brug af studieaktivitetsmodellerne fastholdes. På baggrund af evalueringen gennemarbejdes studieaktivitetsmodellerne til version 2.0 under hensyntagen til UPU´s implementeringsplan og der udvikles nye studieaktivitetsmodeller til de specialiseringsmoduler der bliver realiseret i 2015.


1.1

2. Udvikling af fælles evalueringsskema til den samlede læreruddannelse i UCSJ


Der har været forskellige evalueringstraditioner i hhv. Holbæk, Roskilde, Vordingborg og på e-læring. Den nye kvalitetssikringspolitik giver anledning til at gentænke disse hidtidige praksisser. Der udarbejdes derfor i 2014 et fælles evalueringsskema til brug for den samlede

Kvalitetsenheden/Christian Moldt

☒Transparens ☒Digitalisering ☐Blended Learning


9

☐Tværprofessionalitet ☐Fleksibilitet ☐Internationalisering

læreruddannelse i UCSJ

Reference til indikator i udviklingskontrakt [Skriv nummer på indikator] (1.3)

3. Gennemførelse af aftagerundersøgelse via Det Digitale Aftagerpanel


Jvnf. Udviklingskontrakten er der i 2014 mål om, at der på læreruddannelsen skal gennemføres en aftagerundersøgelse. For at spare ressourcer – og for at udnytte de systemer vi allerede har – gennemføres aftagerundersøgelsen i 2014 via Det Digitale Aftagerpanel som blev oprettet i 2013. Herved er Det Digitale Aftagerpanel ikke længere ”mål i sig selv” men anvendes som middel til at UCSJ kan nå endnu flere af de ambitiøse mål der er opstillet i Udviklingskontrakten. Anbefalinger fra Det Digitale Aftagerpanel drøftes i Uddannelsesudvalget og drøftelserne dokumenteres i referater jvnf udviklingskontrakten. Den gennemførte aftagerundersøgelse drøftes ligeledes i Uddannelsesudvalget.

OBS: Behov for hjælp til Det Digitale Aftagerpanel..! Bl.a. i forhold til flg.: - strategisk udvælgelse og kvalificering af spørgsmål - gennemførelse af Survey - opgørelse af data så disse er forståelige for Uddannelsesudvalg - fremsendelse af data til Uddannelsesudvalg - evt. offentliggørelse af resultater på web - hvis meget innovative en chat på web´en hvor alle aftagere kan debattere resultaterne

☒Transparens ☒Digitalisering ☐Blended Learning ☐Tværprofessionalitet ☐Fleksibilitet ☐Internationalisering Reference til indikator i udviklingskontrakt [Skriv nummer på indikator] 1.4


1

Bilag K1-5

Handleplan

2014

UCSJ Pædagoguddannelsen


2

Fremtidsscenarium 2015 [Der kan indsættes samme fremtidsvision som i Handleplan 2013 – evt. revideret, hvis den enkelte chef finder behov]

Arbejdet med at skabe en fælles pædagoguddannelse er lykkedes. Den seneste studentertilfredshedsundersøgelse viser en markant fremgang i tilfredshed hos de studerende – både i forhold til udvikling af tværprofessionelle, digitale og innovative kompetencer. Der er endvidere øget tilfredshed med studiemiljøet og mulighederne for at deltage aktivt i forsknings- og udviklingsaktiviteter. Frafaldet på uddannelsen er halveret. Aftagerne giver udtryk for, at de allerede nu kan mærke en forskel i forhold til de nyuddannede pædagogers faglige niveau. Ligesom pædagogstuderende i stigende grad indgår i innovationspraktikker og lærende fællesskaber med praksisfelt og forskere. Uddannelsens øgede fokus på kobling mellem teori og praksis via initiering af tætte samarbejdsrelationer med både globale og lokale interessenter har styrket uddannelsens faglige niveau. Uddannelsen har udviklet sin Netpædagoguddannelse til et niveau, der vækker national genklang. Det er den ordinære uddannelsens særlige kendetegn hele tiden at integrere de bedste dele fra Netpædagoguddannelsen. Der eksperimenteres således med, hvordan nye teknologier og medier kan understøtte læreprocesserne hos den enkelte studerende og i det sociale fællesskab. Samarbejdet med både socialrådgiveruddannelsen, sundhedsuddannelserne, leisure management og læreruddannelsen er styrket. Der gennemføres både obligatoriske og valgfrie tværprofessionelle moduler. Omkostningsniveauet pr. STÅ er reduceret som forventet. Der er skabt nye finansieringskilder via eksternt finansierede forsknings- og innovationsprojekter svarende til 2,5% af uddannelsens samlede omsætning.


3

Digitalisering University College Sjælland sigter mod at udvikle kvaliteten i alle læringsrum - undervisning, vejledning, gruppestudier, individuelle studier, virtuelle studieaktiviteter, praktik med videre - samt at udvikle og effektivisere de ledelsesmæssige, administrative og kommunikative processer. Både for at lette arbejdsgange og for at spare ressourcer på drift, der i stedet kan anvendes på undervisning.

Mål [1-3 mål]




1. Digitaliseret samarbejde omudvikling af digitaliseret undervisning og uddannelse

☒Transparens ☒Digitalisering ☐Blended Learning ☐Tværprofessionalitet ☒Fleksibilitet ☐Internationalisering

1. Digital kompetenceudvikling – om atudvikle digitale kompetencer - på tværs af de 4 udbudssteder er gennemført og evalueret 2. Lederes og koordinatorers digitalekompetencer og digitale praksis er udviklet – og samarbejdet i gruppen styrket 3. Task-Force for udvikling afNetPædagoguddannelsen præsenterer i juni 2014 nyt koncept, der implementeres fra 1.9.2014

FI TEME

Reference til indikator i udviklingskontrakt [Skriv nummer på indikator] 5.4. 6.1.


4

Ressourceoptimering Ressourceoptimering er et bredt begreb. Mål under det prioriterede indsatsområde ’Ressourceoptimering’ vil derfor i høj grad afhænge af den enhed, som har forumleret målet. I ’Ressourceoptimering’ finder vi mål og indsatser knyttet til blandt andet mindskelse af frafald, mersalg og forretningsudvikling. Mål [1-3 mål]




1. Sikring af pædagogisk professionalitet i pædagoguddannelsen

☒Transparens ☒Digitalisering ☐Blended Learning ☐Tværprofessionalitet ☒Fleksibilitet ☐Internationalisering

1. Beskrivelse og gennemførelse af adjunktprogram i Pædagoguddannelsen – knyttet til UCSJs program – men med fokus på sikring af høj faglig kvalitet i undervisningen på pædagoguddannelsen 2. Fælles intro-program for alle nye medarbejdere i pædagoguddannelsen 3. Etablering og evaluering af Timelærer-Bank 4. Etablering af Ph.D –netværk 5. Ny løn knyttet til initiativer der udvikler og dokumenterer pædagogisk professionalitet på kompetenceniveau 1, 2 og 3. 6. To årlige fokusgruppe-interviews med studerende med fokus på høj faglig kvalitet, læringsudbytte, og studieintensitet


1.2.


5

Kvalitetssikring Under kvalitetssikring kan I beskrive de særligt prioriterede indsatser, som er knyttet til jeres kvalitetssikringsprocesser. Bemærk, at vi her opererer med en bred tilgang til kvalitetssikring, som godt kan række udover de krav der stilles ved institutionsakkreditering. Der er intet til hindrer for, at I her medtager indsatser som også vil være beskrevet i de status- og udviklingsplaner i arbejder med i forbindelse med institutionsakkreditering. Mål [1-3 mål]




1. Udvikling af en sammenhængende og inkluderende evalueringskultur

☒Transparens ☒Digitalisering ☐Blended Learning ☐Tværprofessionalitet ☐Fleksibilitet ☐Internationalisering

1. Kvalitet i undervisningen: Udvikling og evaluering af formative og summative evalueringsmetoder i Fronter 2. Kvalitet i uddannelsen: Udvikling og evaluering af dialogmøder med fokus på fastholdelse og udvikling af kvalitet i pædagoguddannelsen 3. Kvalitet i kompetenceudvikling og udvikling af videngrundlag: Systematisk arbejde med opsamling og evaluering af kompetencebehov og –udvikling.

Kvalitetsenheden


2. Udvikling af større variation i undervisningen – både på den enkelte lokation og på tværs af pædagoguddannelsens udbudssteder


1.Kvalitet i introduktion af nye medarbejdere: sammenhængende og ensartet forløb, der knytter an til UCSJs lektorkvalificering 2. Kvalitet i udvikling af nye underviseres metodiske beredskab: Udvikling af sammenhængende koncept i pædagoguddannelsen 3. Kvalitet i den fortsatte udvikling af lektorers metodiske værktøjskasse: udvikling af sammenhængende koncept i pædagoguddannelsen

HR

☒Transparens ☒Digitalisering ☒Blended Learning ☐Tværprofessionalitet ☐Fleksibilitet ☐Internationalisering Reference til indikator i udviklingskontrakt [Skriv nummer på indikator]


Redegørelse for kriterium 2: Kvalitetsledelse og organisering

1. KRITERIET

”Kvalitetssikringsarbejdet er forankret på ledelsesniveau og organiseres og gennemføres således, at det fremmer udvikling og vedligeholdelse af en inkluderende kvalitetskultur, der understøtter og fremmer uddannelsernes kvalitet og relevans.

Uddybning:

Kvalitetssikringsarbejdet skal gennemføres i overensstemmelse med institutionens kvalitetssikringspolitik og -strategi og skal

• omfatte alle ledelsesniveauer og relevante institutionelle niveauer og basere sig på en klar ansvars- og arbejdsfordeling,

• løbende involvere undervisere og studerende samt inddrage øvrige relevante interne og eksterne aktører og interessenter,

• gennemføres løbende, systematisk og målrettet, • omfatte og basere sig på løbende indsamling, analyse og anvendelse af relevante informationer om

uddannelser og udbud, fx informationer om undervisningsaktivitet, frafald, beskæftigelse, gennemførelsestid og internationalisering,

• basere sig på klare standarder for, hvornår der foreligger utilfredsstillende forhold, der kræver handling, samt procedurer for opfølgning herpå,

• omfatte systematiske vurderinger af udviklingsbehov og -muligheder.”


1. Inddragelse af eksterne og interne interessenter. UCSJs kvalitetsarbejde er baseret på et omfattende

samarbejde med eksterne og interne interessenter - herunder aftagere og eksterne censorer, undervisere, studerende m.v. Involvering sker både i forhold til at understøtte uddannelsernes videngrundlag, uddannelsens tilrettelæggelse samt gennemførelse og relevans. Yderligere beskrivelser heraf ses under beskrivelsen af kriterium 3, 4 og 5. De studerende evaluerer løbende UCSJs ydelser, og de er endvidere repræsenteret i UCSJs bestyrelse, på lokationsmøder m.v. Der henvises til oversigten over inddragelsen af de studerende på lokationsniveau jf. bilag K2-2 og politikken for studenterinddragelse K2-3.

2. Kvalitetsarbejdets opbygning følger opgave- og ansvarsfordelingen i organisationen. Dette ses af

beskrivelsen af de fire niveauer i KPS. Derved kender alle i organisationen deres eget ansvar for kvalitetsarbejdet, og opfølgning kan finde sted i den eksisterende ledelsesstruktur:

A. Niveau 1 omhandler underviserens ansvar for kvalitetssikring af de moduler/fag, han eller hun

underviser i. Ansvaret handler ikke kun om evaluering men i lige så høj grad om forberedelse, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, forventningsafstemning med de studerende (jf. studieaktivitetsmodellen) og løbende opfølgning. Det er uddannelseslederne, der som led i deres ledelsesopgave, følger med i, at dette arbejde foregår. Status herpå gøres i forbindelse med SUP Tilrettelæggelse og Gennemførelse (T&G).

B. Niveau 2 omhandler ledernes og chefernes ansvar for at følge systematisk op i forhold til de tre

kvalitetssøjler; videngrundlag, T&G og relevans. Hver uddannelseschef gør status på hver søjle


en gang om året. Det er herefter uddannelsesdirektøren (samt prorektor, når det drejer sig om diplomuddannelserne), som i samarbejde med kvalitetschefen følger op herpå.

C. Niveau 3 omfatter kvalitetssikring af landsdækkende studieordninger m.v. Herunder også

kvalitetssikring af nye uddannelser og udbud.

D. Niveau 4 handler om fælles kvalitetsindsatser og fælles supportenheders services overfor de studerende. Det er Kvalitetsenheden og direktionen, som følger op herpå. Endelig udarbejder direktionen, som tidligere nævnt, sin årlige SUP, som følger op på lokale aktiviteter.

E. Kvalitetshjul. Kvalitetsarbejdet på ovennævnte niveauer er knyttet sammen via UCSJs

kvalitetshjul med tidspunkter for SUP for uddannelserne og supportenhederne og efterfølgende SUPer for direktionen. Se årshjulene for kvalitetsarbejdet i bilag A i KPS.

3. Handleplaner og SUPer. Der henvises til beskrivelsen under kriterium 1. 4. UCSJs nøgletal. Disse omfatter:

A. Statistik over frafald, progression og beskæftigelse per uddannelse (jf. bilag S3, S4, S5, S6 og S7).

B. Løbende Ennova-målinger, hvor den enkelte uddannelse vurderes af de studerende på en lang række forskellige parametre, som man derefter kan sammenligne tilbage i tid, med øvrige uddannelser på UCSJ og med landsresultater fra tilsvarende uddannelser. Sidste måling blev gennemført i april 2013 og næste måling gennemføres i efteråret 2014. Se følgende link for at downloade den seneste undersøgelse: http://ucsj.dk/fileadmin/user_upload/Om_UCSJ/Tilfredshedsundersoegelser/Studentertilfredshed-2013.pdf

C. Karakterer. Eksempler herpå kan findes ved at logge ind på Fronter-rummet for fysioterapeutuddannelsens kvalitetsarbejde. Følg vejledningen, som fremgår af eksemplet til kriterium 4. Når der er logget ind, findes der i mappen ”Tilrettelæggelse og gennemførelse” en mappe med titlen ”Nøgletal”. Her kan karakterer og øvrige nøgletal for uddannelsen downloades.

D. Oplysninger om international aktivitet per uddannelse, vil kunne rekvireres. Alle oplysninger trækkes af UCSJs statistikmedarbejder i samarbejde med Kvalitetsenheden og sendes til alle uddannelserne og de relevante fælles supportenheder. Opfølgning sker via de respektive SUPer, hvor den enkelte chef gør status på, om forholdene er tilfredsstillende afhængig af konteksten (uddannelsen, tidligere resultater, målsætninger m.v.). Nøgletal flere år tilbage i tiden vil kunne rekvireres.

5. Intern transparens. For yderligere at facilitere læring på tværs af organisationen har UCSJ indført, at

alle uddannelser skal fremlægge deres forskellige styringsdokumenter, spørgeskemaer, SUPer m.m. på intranettet (opbygget i læringsplatformen Fronter), hvor alle uddannelser og supportenheder kan få indblik i tilgange, metoder og opfølgningspunkter for øvrige enheder i organisationen. Brug link under pkt. 4C for at se, hvordan det fungerer i praksis.

6. Inkluderende kvalitetskultur. Der er lagt vægt på, at kvalitetsarbejdet skal understøttes af en inkluderende kvalitetskultur, som understøtter og fremmer uddannelsernes kvalitet og relevans. Vi har anlagt den tolkning, som anvendes i et notat om kvalitetskultur udarbejdet af EVA og ACE Denmark i juni 2013. Dokumentet fremgår af bilag K2-4. Pointen er at sikre, at der finder dialoger og ”oversættelsesprocesser” af kvalitetskrav og forventninger sted, således at de enkelte faglige miljøer kan finde deres egen evalueringskultur, som er i overensstemmelse med deres faglige kultur og værdier -ikke at understøtte en uniform kultur på tværs af uddannelserne. UCSJ ser det som forudsætning for en inkluderende kvalitetskultur, at der er opbakning og motivation til, at der findes


systematiske dialoger sted. UCSJ har derfor gennemført en række udviklingsaktiviteter med henblik på at skabe fælles engagement and buy-in. Der henvises til bilag S-11, som gennemgår processerne til konsolideringen af UCSJs kvalitetssystem det forløbne år.


Bilag K2-1: Evaluering af UCSJs kvalitetsdag 2014 Februar 2014

Indhold

Indledning ............................................................................................................... 1

Resultater .............................................................................................................. 2

1. OVERBLIK OVER BESVARELSER ....................................................................................... 2

2. UDBYTTET AF KVALITETSDAGEN .................................................................................... 2

3. DE VIGTIGSTE LÆRINGSPUNKTER FRA FORMIDDAGENS PROGRAM ................................ 3

4. DE VIGTIGSTE LÆRINGSPUNKTER FRA DE TO CASES ....................................................... 4

5. FORSLAG TIL DIREKTIONENS OPFØLGNING PÅ KVALITETSDAGEN .................................... 4

6. FORSLAG OG GODE RÅD TIL KVALITETSENHEDEN VEDR. FREMTIDIGE ARRANGEMENTER 5

Indledning

Denne evaluering er baseret på et mindre spørgeskema sendt ud til deltagerne på UCSJs kvalitetsdag, som blev afholdt den 17.1.2014.

Formålet med evalueringen er at få input fra organisationen til det fortsatte kvalitetsarbejde samt til fremtidige arrangementer.

Invitationen blev udsendt den 21.01.2014 til i alt 76 UCSJ medarbejdere, og en reminder blev sendt den 24.01.2014. Undersøgelsen var anonym.

Undersøgelsen indeholdt alene 5 spørgsmål, og et overblik over besvarelserne er givet her-under.

Kommentarer er blevet kategoriseret og er derefter talt op. Resultaterne fremgår af tabeller-ne.

1


Resultater

1. OVERBLIK OVER BESVARELSER

Bemærk at populationen her er ændret til 73 medarbejdere, da tre medarbejdere har givet Kvalitetsenheden besked om, at de ikke kunne være tilstede på kvalitetsdagen.

Som det ses har 67% af de inviterede medarbejdere udfyldt evalueringen, 14% har besvaret nogle spørgsmål, og 19% har ikke besvaret. Formålet med evalueringen var at få en umid-delbar tilkendegivelse af udbyttet ved deltagelse i kvalitetsdagen, hvorfor det blev besluttet, at der alene skulle udsendes en invitation samt en enkelt rykker.

2. UDBYTTET AF KVALITETSDAGEN

Generelt var deltagerne på kvalitetsdagen tilfredse med det overordnede udbytte (81%).

2


3. DE VIGTIGSTE LÆRINGSPUNKTER FRA FORMIDDAGENS PROGRAM

Kategorier Antal besvarelser

Opmærksomhed på fælles værdier på tværs af organisationen 10

Bedre overblik (hvor er vi, hvor er vi på vej hen, hvad mangler) og prioritering

7

Erkendelser om at understøtte fælles og tydelig struktur/systematik 6

Bedre kendskab til akkrediteringsprocessen 6

Introduktion til arbejdsgrupperne og deres arbejde 6

Indblik i vigtigheden af klare, forståelige og meningsfulde strategier, politikker og procedurer

5

Videndeling 4

Fælles forståelser for kvalitetssikring 4

Introduktion til læringsplatformen Fronter 4

Mere viden om kvalitetssikring af BA-projekter 2

Fokus på at kommunikation er vigtigt 2

Mere viden om kvalitetssikring af praktikken 1

3


4. DE VIGTIGSTE LÆRINGSPUNKTER FRA DE TO CASES


Institutionen fremfor de enkelte uddannelser - helheden (fra navle til himmel)

25

Tværgående dialog og samarbejde (horisontalt og vertikalt) 8

Vigtigheden af kommunikation fra Direktionen 8

Skærpelse af indsatsområder og konkrete udviklingsprioriteringer 7

Mere viden om akkrediteringsarbejdet på institutionsniveau 5

Vi er endnu på vej men har god vilje 4

Forventningsafstemning (også ift. egen rolle) 2

Mere klar kommunikation fra FI re. videngrundlag på uddannelserne 2

Videndeling 2

Kritisk refleksion 1

5. FORSLAG TIL DIREKTIONENS OPFØLGNING PÅ KVALITETSDAGEN


Der skal fokuseres på målrettet kommunikation (bl.a. nyhedsbre-ve/videoer) og dialog (præget af tillid og åbenhed)

25

Der skal ske (tværgående) vidensdeling (f.eks. via arbejdsgrupper) 17

Akkrediteringsarbejdet skal tydeliggørelse på alle niveauer (sammen-hæng mellem intentioner og handlinger)

12

Der skal være klare retningslinjer og vejledninger samt eksempler på implementering og operationalisering

12

Det er vigtigt at have klare, korte og meningsfulde strategier og poli-tikker (herunder Direktionens SUP) samt prioriteringer (operativt, tak-tisk, strategisk niveau)

11

Der er behov for flere kvalitetsdage/workshops/prøveakkrediteringer/ informationsmøder/besøg af Kvalitetschefen

11

Den fælles forståelse skal gøres eksplicit (på alle niveauer) 10

Der skal arbejdes med helhedssyn, overblik og konsolidering 7

4


Der skal fokus på styring og gennemsigtighed 4

Det usynlige skal gøres eksplicit synligt (bl.a. procedurer) 4

Der er behov for grundig briefing ift. roller og funktioner 3

Uddannelserne vil gerne have hjælp fra Kvalitetsenheden ift. imple-mentering, metoder, værktøjer

3

Der skal eksplicit fokus på kerneydelsen: De studerendes læring 3

Uddannelseslederne skal inddrages 2

Der er behov for bottom up approach og initiativer 2

Der er behov for kompetenceudvikling for at sikre det didaktiske be-grebsapparat ift. kvalitetssikring

1

Der er behov for mere inddragelse af studerende (der kan sprede bud-skabet og historien)

1

Vigt at bruge fælles elektronisk platform for kvalitetsudvikling 1

Forstå OK13s indflydelse på kvalitetsarbejdet 1

6. FORSLAG OG GODE RÅD TIL KVALITETSENHEDEN VEDR. FREMTIDIGE ARRANGEMENTER


Der skal være flere arrangementer/muligheder for at mødes (også tværfagligt)/medarbejderdag

6

Fokuser fortsat på konsolidering og fælles forståelse samt indsigt (for alle medarbejdere)

5

Kommuniker kvalitetsarbejdet som meningsfyldt - også for den enkelte medarbejder/underviser

3

Inddragelse af FI, FS, CFV, IT m.fl. 3

Fokuser på fortsat kvalitet i uddannelserne 1

Vær opmærksom på bedre og mere deltager-inddragelse 1

Lokalet ikke optimalt (bl.a. lyd). Husk det til en anden gang. 1

Forslag om fælles konferencer eller lign med UCL. 1

Kvalitetsenheden må gerne give hjælp til de praktiske gøremål (bl.a. Fronter)

1

5


Bilag K2-2: Studenterinvolvering på lokationer og

uddannelser

15. april 2014

Indhold

1. INDLEDNING .................................................................................................................... 1

2. OPSUMMERING ............................................................................................................... 1 A. Inddragelse af de studerende på uddannelserne ................................................................ 1 B. Inddragelse af de studerende på lokationerne .................................................................... 2

3. ANBEFALINGER ................................................................................................................ 3

BILAG 1: OVERSIGT OVER STUDENTERINVOLVERINGEN PÅ UDDANNELSERNE ........................ 1

BILAG 2: OVERSIGT OVER STUDENTERINVOLVERINGEN PÅ LOKATIONERNE .......................... 12

1. INDLEDNING

I UCSJ er det ambitionen, at de studerende løbende inddrages i kvalitetssikring og –udvikling af de enkelte uddannelser. Ligeledes er det målet, at de studerende indgår i udvikling og un-derstøttelse af det gode studiemiljø – såvel i de enkelte uddannelser, som på lokationerne.

På denne baggrund indeholder dette dokument en afdækning af studenterinddragelsen på lokationerne og uddannelserne og på basis heraf anbefalinger til, hvordan studenterinddra-gelsen kan styrkes.

Afdækningen er baseret på to spørgeskemaer, som uddannelsescheferne har udfyldt i januar og februar 2014. Resultaterne af de udfyldte skemaer fremgår af bilag 1 og 2, hvor de af formidlingshensyn gengives i let redigeret form.

Da Campus Holbæk nedlægges pr. 1.7.2014, indgår denne lokation ikke i undersøgelsen. Bemærk at grunduddannelsen Ernæring og sundhed samtidig har status som lokation, da denne uddannelse er den eneste, som udbydes i Sorø, mens den samtidig er den eneste ud-dannelse på denne lokation. Ernæring- og sundhedsuddannelsen benævnes i det følgende alene som uddannelsen.

Dokumentet er en oversigt til afdækning. Beskrivelsen af, hvordan der følges op evaluering af de enkelte fag/moduler og de øvrige delelementer i uddannelserne fremgår ikke af dette do-kument. For en beskrivelse heraf henvises til de enkelte uddannelsers Fronter-rum for kvali-tetsarbejdet.

2. OPSUMMERING

A. Inddragelse af de studerende på uddannelserne

1. Alle uddannelser inddrager studerende i uddannelsesudvalgene. De studerende har jf. UCSJs vedtægter to udpegningsretter til hvert uddannelsesudvalg. Hvert udvalg består af 11 – 15 medlemmer, hvoraf størstedelen er eksterne interessenter fra andre organisatio-ner/erhvervsvirksomheder.

1


2. Alle uddannelser i USCJ har fora til dialog med de studerende. Eneste undtagelse er pro-fessionsbachelor i Offentlig Administration, som grundet oprettelse i sommeren 2013 ind-til videre kun har to hold studerende og som derfor endnu ikke har haft behov for et så-dant forum, da de allerede har meget tæt kontakt med de studerende.

3. Et væsentligt forum til kontakt med de studerende er De Studerendes Råd (DSR), som er nedsat på de enkelte uddannelsers lokationer. Kontakten til DSR varetages typisk af ud-dannelseschefer eller uddannelseslederne, som holder møder med de lokalt udpegede studenterrepræsentanter. Kontakten og antallet af møder kan variere lokalt. Temaer på møderne uddannelsen, tilrettelæggelse og gennemførsel, evalueringer af uddannelsen og studiemiljø – temaer hvor de studerendes perspektiver og vurdering er centrale

4. Et andet væsentligt forum er et bredere dialogforum mellem studerende og uddannelsen. Her deltager fx 2 repræsentanter fra hvert hold, uddannelseslederen, undervisere og an-dre medarbejderrepræsentanter. Navnet på forummet varierer mellem uddannelserne (Dialogforum, Samarbejdsforum, Studiemiljøudvalg, Ambassadørnetværk). der er forskel-lig mødefrekvens for disse fora, men generelt afholdes der minimum et møde pr. seme-ster.

5. På Ergoterapeut-, Bioanalytiker- og Læreruddannelsen gennemføres herudover praktikud-valgsmøder/praktikkens udviklingsdag. Dette er fora, hvor tilrettelæggelse og gennem-førsel af praktikken drøftes mellem uddannelse, studenterrepræsentanter og eksterne samarbejdspartnere. Der afholdes typisk to møder årligt i disse fora.

6. Flere uddannelser har holdmøder eller "Klassens time", hvor holdene debatterer forskellige forhold vedr. uddannelsernes tilrettelæggelse og gennemførelse med enten en underviser eller en ledelsesrepræsentant.

7. Flere uddannelser har tæt samarbejde med studerende ansat som studentervejledere. Disse vejledere inddrages f.eks. i opgaver som PR-aktiviteter, brobygningsaktiviteter, in-formationsmøder, RUS-arrangementer, åbent hus-arrangementer og introduktion af nye studerende.

8. Desuden har flere uddannelser forskellige ad hoc udvalg. Disse anvendes til planlægning af fællesarrangementer på uddannelsen, intro for nye studerende og andre ikke-permanente aktiviteter, som løbende arrangeres på initiativ af både medarbejdere og le-dere, men i høj grad også af studerende selv.

Uddannelserne tilkendegiver, at de eksisterende aktiviteter er meningsfulde og tilfredsstillen-de. Dog påpeger næsten alle, at det kan være en udfordring, at rekruttere studerende som deltagere i arbejdet, og at kontinuiteten i arbejdet er vanskelig. For flere uddannelsers ved-kommende kommer dette f.eks. til udtryk ved, at de studerendes pladser i uddannelsesud-valgene ikke altid er besat. Desuden påpeges det, at de studerende ofte opfattes som haven-de svært ved bevidst at skelne mellem det at give udtryk for egne meninger, og det at besidde en tillidspost og repræsentere en bredere kreds af studerende.

B. Inddragelse af de studerende på lokationerne

På lokationerne er der stor forskel på behovene for at inddrage de studerende, da lokationer-ne er meget forskellige i størrelse og karakter. Samarbejdet er i dag organiseret omkring føl-gende indsatser:

1. Alle lokationer har minimum ét forum, der fungerer på tværs af uddannelserne. Fx er der på campus Slagelse åbne månedlige fællesmøder, og på campus Nykøbing afholdes hus-møder med eksterne oplægsholdere, hvor både studerende medarbejdere og ledelse på tværs af uddannelser deltager. Men der er forskel på, hvordan og i hvor høj grad der samarbejdes om studenterinddragelse på tværs af uddannelserne på lokationerne.

2


2. Fire ud af seks lokationer har et bredt forum, hvis formål er at drøfte forhold af fælles in-teresse og betydning for studiemiljø og uddannelsernes organisering på lokationen. Her deltager typisk ledelse, tillidsvalgte repræsentanter for undervisere og teknisk-administrativt personale (TAP), repræsentanter for alle stabsfunktioner og repræsentan-ter for de studerende. I Næstved og Roskilde kaldes dette forum ”Husmøde”, i Sorø ”Lo-kationsudvalg” og i Vordingborg ”Studiemiljøudvalg”.

3. Derudover er der varierende tiltag, som bl.a. omfatter:

• Informationsmøder

• Ad hoc udvalg

• Møder mellem lokationsledelse og DSR.

• Sociale arrangementer. Herunder kor, ”stjernestunder”/oplæg af ekstern oplægsholder, og andre arrangementer på tværs af uddannelser og hold.

• Lokale møder med henblik på studiemiljø og koordinering m.v.

3. ANBEFALINGER

På baggrund af afdækningen kan uddannelserne overveje følgende indsatser for forsat at styrke uddannelsernes kontakt til og dialog med de studerende:

Styrket fokus på involvering af studerende i uddannelsesudvalget. Flere uddannelser har haft succes med at få mobiliseret studerende til uddannelsesudvalgsarbejdet ved simpelthen at tale mere om og forklare udvalgsfunktionen for de studerende.

Det anbefales at have et fast forum for bredere kommunikation og dialog med de studerende udover kontakten via DSR.

Det er værd at overveje at involvere de studerende i udviklingsaktiviteter såsom uddannel-sens og praktikkens udviklingsdag, hvor eksterne samarbejdspartnere deltager.

Det kan anbefales at benytte ad hoc/eller faste udvalg til planlægning af fællesarrangementer på uddannelsen, intro for nye studerende og andre ikke-permanente aktiviteter. Disse kan være på det enkelte udbudssted eller på tværs af udbudssteder afhængig af aktiviteten. Nog-le uddannelser inddrager uddannelsens studentervejledere i dette arbejde, hvilket også kan anbefales.

I forhold til lokationerne er behovene varierende, men det kan være vigtigt at have fokus på:

• Anvendelse af samarbejdsforum mellem ledelse, medarbejdere og studerende til drøftelse af forhold af fælles interesse og betydning for studiemiljø og uddannelsernes organisering på lokationen.

• Jævnlig afholdelse af informationsmøder for alle medarbejdere og studerende.

• Afholdelse af kulturelle arrangementer (kor, foredrag, særlige events, fester).

3


BILAG 1: OVERSIGT OVER STUDENTERINVOLVERINGEN PÅ UDDANNELSERNE

Uddannelse Aktiviteter Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Visioner for samarbejdet

Administrations-bachelor-uddannelsen

Uddannelsesudvalget.

De studerende har 2 pladser

Studerende har eget punkt til hvert møde. Der er afsat 15 min til dette

Det er en udfordring at få studenterende med i uddan-nelsesudvalget.

Det er udfordrende for de studerende at sikre deres bagland, hvorfor de let kom-mer til a tale på egne vegne

Ønske om fortsat tæt samarbej-de med stud. på tværs af hold og årgange, og som i videst mu-lig udstrækning er demokratisk. Dvs. lige adgang for alle til at få indflydelse på sin uddannelse.

Når uddannelsen er mere etab-leret vil vi gerne medvirke til at etablere hold af ambassadører, som systematisk mødes med ledelsen hvert semester og drøf-ter emner som går på tværs af hold og årgange.

OBS uddannelsen er ny. Der er opmærksomhed på udvikling af nye samarbejdsstrukturer

Uddannelsen faciliterer afholdelse af Klassens time 1 x mdl.

Holdet udpeger 2 tovholdere, der holder jævnlige frokostmøder med uddannelseslederen

Der er tæt dialog med de studerende

Mulighed for på holdniveau at tale om modul tilrette-læggelse og videre udvikling

Lokalafdeling af Administrations-bachelorernes landsforening (ABL) under etablering. Formålet er at skabe netværk for de studerende. Uddannelsen vil etablere et sam-arbejde med ABL

Studieliv Campus Næstved (DSR). Se bilag 2

Husmøde Campus Næstved. Se bilag 2

1


Uddannelse Aktiviteter Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Visioner for samarbejdet Bioanalytiker-uddannelsen

Uddannelsesudvalget. De stude-rende har 2 pladser

Det er en udfordring at få studenterende med i uddan-nelsesudvalget.

Studerende skal inddrages i alle forhold af relevans for deres ud-dannelse: både i hold-sammenhæng, udvalg og råd

Studenterperspektivet er frem-herskende sammen med faglige vurderinger i de beslutninger, der træffes

Studerende bidrager til uddan-nelsesudvikling og inviteres til at bidrage med nye/konstruktive løsninger

Dialogforum. Deltagelse af 2 stu-derende fra hvert hold/begge ud-bud, ledelse, repr. fra undervise-re. Drøftelser af forhold vedr. T&G, fx evaluering/ studiemiljø. Afholdes 2x årligt

Velfungerende portefølje af aktiviteter, der involverer de studerende. God syste-matik og opfølgning på eva-lueringer og Ennova

Der er behov for en stadig aktiv indsats mhp at få flere studerende til at deltage ak-tivt i Dialogforum.

Uddannelsen udmønter Praktik-kens Udviklingsdag således at de studerende inddrages. Afholdes 1xårligt

Uddannelsen har studentervejle-dere, der inddrages til div opga-ver, fx til faglig hjælp til medstu-derende.



2


Uddannelse Aktiviteter Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Visioner for samarbejdet Ergoterapeut-uddannelsen

Uddannelsesudvalget. De studerende har 2 pladser

Det er en udfordring at få studen-terende med i uddannelsesudvalget.

Studerende skal inddrages i alle forhold af relevans for deres uddannelse: både i hold-sammenhæng, udvalg og råd

Studenterperspektivet er fremherskende sammen med faglige vurderinger i de be-slutninger, der træffes

Studerende bidrager til ud-dannelsesudvikling og invite-res til at bidrage med nye/konstruktive løsninger

Samarbejdsforum. Deltagelse af 2 studerende fra hvert hold, ledelse, repr. fra undervisere. Drøftelser af forhold vedr. T&G, fx evaluering/ studiemiljø. Afholdes 2x årligt

Velfungerende portefølje af aktiviteter, der involverer de studerende

Der savnes flere deltagende stude-rende. Da studerende fra forskellige hold/årgange ikke er til stede sam-tidigt, begrænses muligheden for, at de kan mødes og samarbejde på tværs af hold/årgange og derfor også deres mulighed/motivation for at deltage i fælles møder. Dette gælder også muligheden for i til-strækkelig grad at involvere e-læringsstuderende

Uddannelsen udmønter Praktikkens Udviklingsdag således at de stude-rende inddrages. Afholdes 1 x årligt

Der er formelt etableret et Fagligt Råd med 2 stud fra hvert hold til drøftelse af Professionsfaglige spørgsmål og studiemiljø.

Rådet fungerer ikke pt

Der er behov for at booste dette forum igen

Uddannelsen har et Ad hoc-udvalg; fx til udarbejdelse af spørgeskema til modul evaluering

Uddannelsen har studentervejledere, der inddrages til div opgaver



3


Uddannelse Aktiviteter Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Visioner for samarbejdet Ernærings- og sundheds-uddannelsen


Alle fora fungerer tilfredsstillen-de

Det skønnes, at de studerende oplever at deres bidrag er vel-komne

Når de valgte studerende er i praktik eller på vej mod andre mål, kan det være svært at sørge for overdragelse til andre studerende. Det kan være svært at sikre kontinuitet.

At de studerende skal inviteres ind i mange fora, så de både har mu-lighed for at kvalificere beslutnin-ger og bidrage til at implementere dem.

Ligeledes kan de deltagende stu-derende lære om organisation og beslutningsprocesser – vi vil gerne bidrage til en sådan dannelsespro-ces.

Pædagogisk Råd: Deltagelse af chef, undervisere, 1 repr. fra DSR inviteres. Afholdes 6x årligt

Uddannelseschef deltager på mø-der i DSR. Drøftelse af spørgsmål vedr. eksamen, studiemiljø, kommende fællestimer med me-re. Desuden gensidig orientering. Afholdes 8 x årligt

Introudvalg mhp studiestart.

Fællestimer planlægges af ud-dannelseschef og en studerende

Lokationsudvalg. Repræsentanter fra ledelse, undervisere, TAP, bib-liotek, Facility service og stude-rende. 4 x årligt

4


Uddannelse Aktiviteter Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Visioner for samarbejdet Fysioterapeut-uddannelsen


Studerende skal inddrages med bredere allokering og repræsenta-tion

Der skal skabes rum for, at stude-rende inddrages mere i de faglige, studierelevante beslutninger

De studerende skal i højere grad have en identifikation som stude-rende i UCSJ og være ambassadø-rer for organisationen

Der bør oprettes en UCSJ alumne-forening for dimittender fra vores uddannelser.

Der bør oprettes egentlige fagnævn (som beskrevet i vedtæg-ter for Professionshøjskoler) i ste-det for DSR for hver enkelt uddan-nelse. Fagnævn der har fokus på det monofaglige

Der bør oprettes velfungerende DSR for hver campus, med fokus på koordinering på tværs af enhe-der og uddannelser, der således sammen med ledelsen kan være med til at facilitere sammen-hængskraften på campus, mellem campus og med centraladministra-tionen

Der er etableret DSR på tværs af fys uddannelsens 2 udbudssteder. Her drøftes professionsfaglige spørgsmål og studiemiljø. Uddan-nelseschef og repræsentanter fra DSR deltager. 1. konstituerende møde er afholdt efterår 2013

Det er vigtigt, at de studerende har mulighed for at danne net-værk på tværs af udbudssted

Uddannelsen har studentervejle-dere, der bidrager til indslus-ningsvejledning og andre opgaver

Der er etableret et studentervej-ledernetværk mhp videndeling og samarbejde. 2 årlige møder på tværs af campus, samt flere loka-le møder. Uddannelseslederen deltager i møderne

Studentervejlederne vurderes til at være vigtige aktører set i forhold til gennemførelsespro-centen, selvom det er svært direkte at måle

Uddannelsen faciliterer, at de studerende deltager i Internatio-nal Student Body, ISB. www.enphe.org, med hen-blik på internationalt netværk og internationalisering. Der afholdes 2 årlige møder

Studerende er aktive i såvel na-tionale som internationale fora

Der afholdes Udviklingssamtaler for holdene på 1-3 modul med henblik på tæt dialog med de ny-startede hold

5


Uddannelse Aktiviteter Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Visioner for samarbejdet Leisure Ma-nagement -

uddannelsen


Uddannelsesudvalget har ikke fungeret hensigtsmæssigt de seneste år, hvor udvalget dels ikke har været tilstrækkeligt bemandet, dels ikke har afholdt det forventede antal møder grundet afbud.

Et velfungerende uddannelsesud-valg. Fokus på at uddannelsesudvalget i den kommende periode bliver funktionsdygtigt, og at de stude-rende får valgt to repræsentanter

Der afholdes dialogmøder med studerende på tværs af holden-de. Drøftelse af forhold vedr. studiemiljø og trivsel samt ud-dannelsens T&G

Deltagere: alle studerende invi-teres, uddannelseschef og -leder. Afholdes 1 x årligt på hver lokation

Dialogmøder med de studerende giver en god mulighed for at få en ærlig, åben og bred kvalitativ dialog

Uddannelsen har studentervejle-dere, der bl.a. bidrager til ind-slusningsvejledning

Godt samarbejde med studen-tervejledere

DSR i Roskilde. Se bilag 2

Nykøbing har ikke et fungerende DSR, men BLM har etableret et studenterforum med repræsen-tanter for de studerende fra hvert hold på uddannelserne

DSR Roskilde fungerer godt

Studenterforum i Nykøbing bi-drager positivt til en dialog med de studerende

Der er ikke etableret et fælles DSR på lokation Nykøbing, hvil-ket er en udfordring i forhold til at sikre en god dialog med de studerende om studiemiljøet på lokationen

Etablering af DSR på lokation Ny-købing, der kan arbejde systema-tisk med studenterinvolvering

Etablering af studenterforum på tværs af udbudssteder, der kan arbejde med professionsfaglige spørgsmål og det sociale miljø på tværs af hold og årgange, med henblik på at styrke sammen-hængskræften i uddannelsen

6


Uddannelse Aktiviteter Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Visioner for samarbejdet Lærer-uddannelsen


Studerende skal inddrages i alle forhold af relevans for deres ud-dannelse, dette sker på hold og i udvalg

Studenterperspektivet er det fremherskende i de beslutninger der træffes

Studerende bidrager til uddannel-sesudvikling og inviteres med til at finde nye innovative løsninger.

Vi har bevæget os fra ”studenter-inddragelse som legitimering” til ”studenterinddragelse som bidra-gende til reel udvikling af uddan-nelsen”, og denne linje agter vi at fortsætte

Deltagelse af studerende i Interna-tionalt udvalg

Der er etableret Studiemiljøud-valg på hver lokation. Deltagelse af Uddannelsesleder, undervise-re og studerende.

Drøftelser af forhold vedr T&G. fx evaluering og studiemiljø. (3-4 x årligt)

At der er lokale udvalg på hver lokation. Fora til at følge op lo-kalt, da nogle forhold skal løses lokalt.

Hidtil er studenterperspektiver-ne vedr. internationalisering fremkommet i det lokale stu-diemiljøudvalg. Da internationa-lisering hører med til studiemil-jøet er det ikke irrelevant, men det vil være nærliggende at stu-derende fremadrettet involveres i det internationale udvalg

Der et etableret Praktikudvalg på hver lokation. Deltagelse af lokal uddannelsesleder, lokal praktikkoordinator, undervisere, studerende og samarbejdspart-nere fra praktikken. Her drøftes alle forhold vedr. praktik.

Der afholdes møder 3-4 x årligt

De systematiske møder mellem praktikkoordinatorerne fra alle lokationer og studenterrepræ-sentanter

7


Uddannelse Aktiviteter Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Visioner for samarbejdet Pædagog-uddannelsen


Det er en udfordring at få stu-denterende med i uddannel-sesudvalget.

Visionen er fortsat at inddrage de studerende aktivt i udvikling af uddannelsen og studiemiljøet. De studerende inddrages således og-så i arbejdet med at udvikle ny uddannelse. Ligesom der i pæda-goguddannelsen arbejdes aktivt med at inddrage de studerende i forsknings- og udviklingsprojek-ters forskellige faser

Uddannelsen inddrager studeren-de i ansættelser

I projekterne Fag- og faglighed i Bevægelse, IMODUS og VIOL har de studerende været involveret i projektgennemførelse og i formid-lingsseminarer sammen med un-dervisere, aftagere, forskere og andre interessenter

Der er forskellige lokale aktivite-ter, hvor formålet er at drøfte for-hold vedr. T&G - fx evaluering og studiemiljø.

Nykøbing; Der afholdes møde ml udd-leder og studentervejledere

Der er etableret forskellige fora med information fra uddannelses-leder til studerende.

Slagelse; Der afholdes møde ml. uddannelseschef, -leder og DSR (4-5 x årligt)

Vordingborg; Der afholdes møde ml uddannelsesleder og DSR, hver anden måned. Samt møde ml ud-dannelsesleder, studentervejlede-re og DSR 3x årligt

Roskilde: Der afholdes ugentligt

Vi er vi nået langt i forhold til at engagere de studerende i lokale aktiviteter

Pædagoguddannelsens DSR-repræsentanter er traditionelt engagerede og optagede af at forbedre studiemiljø

Pga. lange lønnede praktikker kan det være vanskeligt at skabe kontinuitet i DSR’s ar-bejde. Der kan således opstå perioder, hvor DSR ikke er til stede på campus.

Det kan være vanskeligt at en-gagere de studerende i meget brede orienteringer – om fx ny prøvebog og akkreditering. Jo længere det er fra de stude-rendes konkrete behov, jo van-skeligere er det at samle store dele af de studerende

8


møde i frokostpausen, ml. DSR, de studerende og uddannelsesle-der. Samt møde ml DSR og ud-dannelsesleder (1 x mdl)

Ved hver semesterafslutning af-holdes et dialogmøde om status og udvikling af pædagoguddannel-sen. Deltagere: DSR, undervisere og uddannelsesleder.

På e-læringsdelen arbejdes der på nogle af holdene med et ”medbe-stemmelsesudvalg”, som afholder møder 2 gange pr. semester

Uddannelsen har studentervejle-dere, der inddrages til diverse op-gaver

Studentervejlederkorpset funge-rer godt. Studentervejlederne har god kontakt til både uddan-nelsesledere, studievejledere og medstuderende

9


Uddannelse Aktiviteter Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Visioner for samarbejdet Socialrådgiver-uddannelsen


De studerende har en aktiv rolle ved uddannelsesudvalgets møder

Det bliver afgørende, at de stu-derende oplever den systemati-ske evalueringspraksis som en kvalitetsforbedring og som ud-tryk for, at uddannelsen har stærk fokus på involvering og feed-backprocesser.

Oprettelse af UCSJ alumninet-værk for dimittender fra vores uddannelse.

Vi har desuden planer om at gennemføre dimittendundersø-gelser hos alumnenetværkets medlemmer

Uddannelsen har etableret et Ambassadørnetværk, hvor 1 stud. fra hvert hold, på vegne af holdet, med ledelsen diskute-rer forhold vedr. T&G, lokaler, trivsel, mv.- Møder afholdes 1 x pr kvartal

Velfungerende portefølje af aktivi-teter, der involverer de studerende

Holdene har et ”talerør” til ledel-sen. Ledelsen kan proaktivt bede ambassadørerne om at undersøge spørgsmål ved at dagsordensætte det på holdene.

Flere af indsatsområderne er ret nye. Vi ser frem til den kommende studentertilfredshedsundersøgelse for at få en indikator på, hvordan de studerende vurderer inddragel-sen

Ledelsen har udpeget en under-viser, der har en holdlærerfunk-tion for de nye hold i deres før-ste studieår. Blandt aktiviteterne er 3 holdmøder pr. semester, hvor de studerende får dagsordenssat aktuelle spørgsmål af faglig eller social karakter

Uddannelsen har studentervej-ledere, der inddrages til div op-gaver. Der afholdes 5-10 møder pr. studieår med studentervej-lederkorpset

Studentervejlederne understøtter uddannelsen i flere sammenhænge – ikke mindst ift at skabe en intro-duktion, der har fokus på de stude-rendes behov, og fordi vejlederne opfanger kvalitetsproblemer og formidler dem til ledelsen

DSR. Velfungerende i Roskilde. Se bilag 2

Der er ikke etableret et fælles DSR på campus Nykøbing

Der bør oprettes DRS for campus Nykøbing. Fokus skal bl.a. være koordinering på tværs af enhe-der og uddannelser. Ligesom DSR og sammen med en fælles ledelse kan være med til at faci-litere sammenhængskraften

10


Uddannelse Aktiviteter Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Visioner for samarbejdet Sygeplejerske-uddannelsen


Møde ml DSR, uddannelseschef og -leder, hvor formålet er at drøfte forhold vedr. T&G. fx evaluering og studiemiljø. Af-holdes 4 x årligt

Når de studerende møder op i de forskellige fora, har de mange gode ideer og er interesserede

Ved kliniske undervisningsfor-løb, er de studerende i længere perioder væk fra uddannelses-institutionen, og deltager ikke i samarbejdet

Ikke alle hold er repræsenteret i DSR

At alle hold har valgt repræsen-tanter til DSR og SLS, således at vi kan medinddrage de stude-rendes synspunkter i. f.t. fremti-dige tiltag

Møde med Sygeplejestuderen-des Landssammenslutning (SLS) og uddannelsesleder

Ikke alle hold har valgt repræ-sentanter til SLS

Uddannelsen har studentervej-ledere, der inddrages til div op-gaver. Der afholdes Ad hoc mø-der mellem studentervejlederkorpset og uddannelsesleder

Dialogmøde m. hvert hold og uddannelsesleder. 1x pr seme-ster

Husmøde: Se bilag 2

11


BILAG 2: OVERSIGT OVER STUDENTERINVOLVERINGEN PÅ LOKATIONERNE

Lokation

Aktiviteter Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Visioner for samarbejdet

Roskilde.

Uddannelser

Fys/LM/LU/

Pæd/Soc/SY

DSR Roskilde er et fælles stude-rendes råd med repræsentation fra alle uddannelser på Campus Roskilde.

DSR har deres eget rum. Der er udarbejdet vedtægter for deres samarbejde med ledelsen. Der afholdes møde mellem lokations-ansvarlig, teamkoordinator for Facilityservice, kantine, studieser-vice og DSR minimum 6 x årligt

Der er meget aktive ambassa-dører for UCSJ i de studerendes råd på campus Roskilde, og le-delsen oplever et særdeles godt samarbejde med dem

Der er aktuelt 12 aktive med-lemmer i DSR. Det er sårbart og Ledelsen og DSR - Roskilde har derfor på et møde i decem-ber 2013 besluttet, at arbejde aktivt for at sikre en bredere repræsentation

Det er et indsatsområde, at der skal vælges 2 repræsentanter fra hvert hold på hver uddannelse på campus. I forbindelse med studie-opstart februar 14, vil der blive en særlig introduktion af DSR, og ud-dannelseslederne understøtter at der vælges flere repræsentanter fra de yngre hold. Der stræbes mod en gruppe af ca. 50 aktive studerende, som arbejder i net-værk

At de studerende i højere grad samarbejder på tværs af uddan-nelsesretninger

At der evt. i stedet for de uddan-nelsesspecifikke DSR oprettes fag-råd, hvor faglige og tværfaglige problemstillinger kunne drøftes og vedtages. Hermed skulle UCSJ kun have to lag i DSR. Campus laget og UCSJ- DSR. Ovenstående 2 initiativer ville fremme det tværgående samar-bejde både faglig og socialt mellem uddannelsesretningerne på cam-pus

Der afholdes Husmøder, der har til formål at koordinere og udvikle arbejds -og studiemiljøet på Cam-pus Roskilde. Alle medarbejdere, ledelse og studerende deltager. Der er husmøder 4-6- gange årligt

Husmøderne kommer bredt omkring i forhold til at behandle udfordringer og udvikling af idéer til at fremme studie-og arbejdslivet på campus Roskil-de.

1. onsdag hver måned afholdes Informationsmøder for alle stude-rende og medarbejdere. Det er som udgangspunkt de studerende der har ansvar for og koordinerer arrangementet

Studiemiljøet er baseret på, at der er døgnåbent for alle studerende til campus Roskilde. De studeren-de har med deres elektroniske

Campus Roskilde er stadig i den kulturelle fusioneringsfase, men der synes at være en god vilje til at oprette sociale aktiviteter.

12


kort adgang til udvalgte lokaler i de forskellige zoner. De studeren-de arbejder fagligt med deres læ-ringsaktiviteter i skill labs og træ-ningshaller. De studerendes sociale campus liv formes af ekstraskolære aktiviteter som fre-dagsbar, særlige events, boldtur-neringer og fællestræning

Der er etableret Campus sangkor, der er åbent for alle

13


Lokation


Næstved.

AB/Bio/Ergo/

Fys/SY

Studieliv Næstved er et fælles studerendes råd, hvor forskellige forhold af betydning for studie- og læringsmiljøet på tværs af uddannelser tages op og drøftes. Der deltager 2 stud. fra hvert semester - hver udd. Der er dia-log med campusledelse og loka-tionsansvarlig hvert semester – og efter behov

Der er god dialog med campusle-delse og Studieliv Næstved

Studieliv er i gang med en reor-ganisering/revitalisering og der er gode initiativer på vej i gruppen af studerende. Det forventes, at dette vil bidrage til endnu bedre muligheder for inddragelse af stu-derende og mere studenterindfly-delse i 2014

Ikke direkte kobling mellem lo-kalt NSR og centralt DSR

Der er behov for en stadig aktiv indsats mhp at få flere stude-rende til at deltage aktivt i frivil-ligt studenterorganisatorisk ar-bejde

Studerende skal inddrages i alle forhold af relevans for deres ud-dannelse: både i hold-sammenhæng, udvalg og råd

Studenterperspektivet er frem-herskende sammen med faglige vurderinger i de beslutninger, der træffes

Studerende bidrager til uddan-nelsesudvikling og inviteres til at bidrage med nye/konstruktive løsninger

Der afholdes Husmøder hvor 2 studerende fra Studieliv Næst-ved repræsenterer alle stude-rende i et fælles lokationsråd med deltagelse af ledelse, TR for personale, repræsentanter for alle stabsfunktioner og AMO. Her drøftes forhold af fælles interes-se og betydning for studiemiljø og koordinering på lokationen. Der afholdes møde 2 gange hvert semester

Inddragelse af studerende funge-rer godt. Velegnet til drøftelser på tværs af lokation fx studiemiljø. God konstruktiv dialog

Det er udfordrende for de stude-rende, at sikre deres bagland. Taler let på egne vegne

Der har været meget uens re-præsentation fra Studieliv på husmøder, hvilket har gjort det vanskeligt at følge op på tidlige-re møder og sikre kontinuitet i aftaler.

Det er svært for campusledelsen og stabsfunktioner at holde sig orienteret om de aktuelle re-præsentanter i råd og udvalg, idet der er hyppig udskiftning af studerende, og der fremsendes ikke automatisk reviderede lister ved udskiftning af repræsentan-ter

Der nedsættes Ad hoc-udvalg: fx vedr. ’forskønnelse af campus’.

14


Et projekt der blev gennemført i 2013 med forbedring af stude-rendes opholdsrum.

Udvalg og mødeaktivitet efter behov

Uddannelsernes studentervejle-dere inddrages til forskellige op-gaver: bl.a. samarbejde om PR-aktiviteter, intro af nye stude-rende, RUS-tur, fælles sociale arrangementer, fester, fredags-bar m.m.

Speakers Corner er et fælles ar-rangement, hvor alle studerende mødes i kantinen mhp gensidig information, faglige oplæg, in-ternational udveksling, forslag til forbedring af studiemiljø m.m.

Der har været 2 x Speakers Cor-ner hvert semester. Pga vigende interesse fra studerende omkring planlægning, er det med Studie-liv Campus Næstved aftalt at holde pause med denne aktivitet i 2014

15


Lokation


Slagelse.

Pæd/SY

Der afholdes åbne fællesmøder en gang om måneden. Her deltager alle studerende, undervisere, ud-dannelsesleder og chefer og ledere fra øvrige enheder på Campus Sla-gelse

16


Lokation


Vordingborg.

LU/Pæd

Der er etableret et fælles Studie Miljø Udvalg (SMU) med deltagelse af både lærer- og pædagog-stud, hvor temaer af relevans for begge uddannelser på lokationen drøftes. Der afholdes møder 3-4 X årligt

At der er et fælles udvalg hvor forhold af betydning for lokatio-nen kan drøftes, fx fysiske facili-teter.

Et konkret resultat af SMU’s ar-bejde er fx nyrenovering af et multiværksted

Generelt er Vordingborg en me-get tilfredsstillende lokation, hvor der findes løsninger på de problemer, der måtte være. Der er kort vej fra studerende til le-delse og lokationsansvarlig.

Grundet økonomiske prioriterin-ger internt i UCSJ, kan studeren-de i Vordingborg af og til opleve at der ikke altid er økonomisk mulighed for at følge op på deres udpegning af behov på lokatio-nen, fx har det igennem flere år været påpeget fra studenterside, at der er behov for flere studie-arbejdspladser for studerende bl.a i kantine-området.

Der er imidlertid en løbende dia-log mellem lokationsansvarlig og Facility Service med henblik på fremadrettet at få prioriteret de studerendes ønsker også i Vor-dingborg

Forrygende godt studiemiljø – at Vordingborg er et rart sted at være og lære

At de studerende inddrages i relevante beslutninger, at de stu-derende oplever kort vej fra ide til handling, at de studerende oplever at ting kan lade sig gøre og at ledelse og undervisere på lokationen finder løsninger i for-hold til at imødekomme studen-terønsker

I foråret 2014 planlægges udvidet samarbejde mellem pædagogud-dannelsens og læreruddannelsens. SMU, DSR og studentervejledere. Første leverance vil være: Pilotpro-jekt ved intro før uddannelsesstart feb. 2014

To gange pr. semester afholdes der ”Stjernestunder”, hvor en eks-tern oplægsholder inviteres til at give et fagligt relevant oplæg. Studerende og undervisere delta-ger

17


Lokation


Nykøbing.

LM/Pæd/

Soc/ SY

De enkelte uddannelser på Cam-pus Nykøbing har hver deres kon-struktioner i forhold til involvering af de studerende på den konkrete uddannelse– se venligst deres re-spektive beskrivelser

De engelsksprogede studerende på Leisure Management uddan-nelsen føler sig i nogen grad udenfor og ikke optimalt inklu-deret i studielivet på Campus Nykøbing

”Campus Nykøbing vil være et campus, hvor de studerende op-lever en inkluderende – sjov – informativ og åben kultur, hvor der skabes optimale muligheder for et udviklende studiemiljø, hvor både de studerende, medarbej-derne og ledelsen bidrager aktivt til samspillet og udviklingen af miljøet”

Der er pr 1. marts 2014 tiltrådt to nye lokationsansvarlige uddannel-seschefer på Campus, som sam-men med den øvrige Campusle-delse har en vision om at igangsætte en proces vedr. mere inddragelse af de studerende.

Det handler også om, hvordan vi som organisation traditionelt tænker, at en studerende kan og skal have indflydelse, så dette perspektiv har flere vinkler og handler meget om kultur og va-netænkning, som vi på Campus Nykøbing gerne vil udfordre og udfordres på. Der vil på førstkommende Hus-møde blive i gang sat ovenståen-de intension via en innovativ pro-ces, sammen med de studerende,

Uddannelserne har Studentervejle-derne der inddrages i Åbent Hus, Intro af nye studerende mm

Der afholdes jævnlige tværgående møder mellem uddannelsesleder-ne, studievejledere, studentervej-ledere og DSR

Samarbejdet med studentervej-lederne fungerer rigtig godt

Der har i perioder ikke været ansøgere til stillingerne som studentervejledere.

De tværgående møder har ligget stille siden omorganiseringen af studievejledningen, idet studie-vejlederne har været kontakt-personer for studentervejlederne på de respektive uddannelser. Der er nu iværksat et arbejde for at få disse møder initieret og afholdt igen

1x pr måned afholdes der dialog-møder mellem uddannelsesleder og de enkelte hold hvor perspekti-ver, tanker, ideer og forslag til for-bedringer som omfatter studielivet på lokationen drøftes. Efterfølgen-de medtages viden herfra på først-kommende Campusledermøde. Facility service deltager på alle Campusmøderne, så det sikres, at

Dialogmøderne er velfungerende

18


alle relevante aktører inddrages medarbejdere og campusledelsen, da alle aktører er vigtige for at vi kan nå vores målsætninger på både den korte og den lange ba-ne. Vi ønsker at styrke vores studie-miljø og vores samspilsprocesser med de studerende i vores fælles daglig gang på Campus, herunder også at skabe nogle gode og hyg-gelige fysiske rammer

To gange pr. semester afholdes der Husmøder, hvor en ekstern oplægsholder inviteres til at give et fagligt relevant oplæg. Studerende og undervisere deltager sammen i disse engagementer

Husmøderne fungerer rigtig godt

19


Bilag K2-3: Politik for studenterinddragelse – et engageret studie-liv

22. april 2014

Indhold 1. INTRODUKTION .................................................................................................... 1 2. VISION ................................................................................................................ 2 3. PRINCIPPER FOR STUDENTERINDDRAGELSE ............................................................ 2

3.1 En lokalt forankret studenterorganisering ........................................................... 2 3.2 Et gensidigt ansvar for et engageret studieliv ..................................................... 3 3.3 En inkluderende studiekultur ............................................................................ 3 3.4 Et inspirerende studiemiljø ............................................................................... 4 3.5 Et fælles ansvar for en seriøs kvalitetskultur ....................................................... 4

4. EFTER STUDIETIDEN ............................................................................................. 4

1. INTRODUKTION

Nærværende politik for studenterinddragelse er udarbejdet i et samspil mellem organisatio-nen UCSJ og de studerende på UCSJs grunduddannelser.

Politikkens formål er, på basis af eksisterende praksis, at sætte rammen omkring studenter-inddragelsen, som er baseret på, at alle studerende har et højt engagement i både egen ud-dannelse, det lokale studiemiljø og i UCSJ som samlet uddannelsesinstitution.

Som uddannelsesinstitution tilbyder UCSJ rammer omkring uddannelserne, men det er i in-teraktionen mellem mennesker og i de aktiviteter, som finder sted, at der opstår en inspire-rende undervisningskultur og ”et engageret studieliv”.

UCSJ arbejder hele tiden for at videreudvikle og styrke en kultur, hvor de studerende til sta-dighed oplever et højt engagement i egen uddannelse. I UCSJ opleves det, at studerende har et ønske om at engagere sig og blive inddraget i udvikling af både organisationen og de kon-krete undervisnings- og læringsaktiviteter. Derfor indsamles de studerendes inputs til den løbende kvalitetssikring, til feedback i forhold til læringsaktiviteterne og til at sætte retning på udviklingen af UCSJ som en moderne uddannelsesinstitution kontinuerligt og systematisk.

Det en grundlæggende antagelse, at den enkelte persons udbytte af deres uddannelse er tæt forbundet med den samlede læringsoplevelse, som ud over kvaliteten af det faglige indhold og engagerede undervisere, også omfatter studiemiljøet. Adgang til velfungerende undervis-ningsfaciliteter, tidssvarende brug af teknologi, kantiner som tilbyder veltilberedt og ernæ-ringsmæssigt gode måltider, nem adgang til teknisk hjælp, let kontakt med en serviceorien-

1


teret administration, kompetente studievejledere, livlige sociale miljøer mv er således alle forudsætninger for et engageret studieliv.

2. VISION

I UCSJ ønsker vi, at alle studerende på UCSJs grunduddannelser er engagerede i deres ud-dannelse og i udviklingen af UCSJ som uddannelses- og vidensinstitution. Derfor er studen-terinddragelse et prioriteret strategisk fokusområde i såvel undervisning, kvalitetssikring og uddannelsesudvikling.

Visionen understøttes ved, at de rammer som organisationen skaber for de studerende og for samarbejdet med de studerende, på bedst mulig vis medvirker til at realisere en høj grad af studenterinddragelse.

Sammenlignet med andre uddannelsesinstitutioner står UCSJ som professionshøjskole over-for et helt særligt grundvilkår, når det kommer til den enkelte studerendes oplevelse af et engageret studieliv. Opbygningen af professionsuddannelserne, med den store andel af læ-ring som finder sted i form af praktik hos eksterne partnere, betyder, at studiemiljøet på ud-dannelsesstederne er karakteriseret ved store udsving i antallet af studerende - og dermed også i aktivitetsniveauet henover semestrene.

Dette grundvilkår fører nogle særlige udfordringer med sig, som kræver proaktivitet, kreativi-tet og handlekraft at håndtere. Der arbejdes således på at gøre studiemiljøet mindre sårbart og fastholde studerendes engagement ved bl.a. at fokusere på udviklingen af lokale og tvær-professionelle studiemiljøer. Fokusset på lokale studiemiljøer på tværs af årgange og uddan-nelser betyder, at den enkelte studerendes oplevelse af kontinuitet og af at være en del af et levende uddannelsessted gøres mindre afhængige af de nærmeste holdkammerater.

3. PRINCIPPER FOR STUDENTERINDDRAGELSE

I UCSJ arbejdes der med studenterinddragelse på flere niveauer og ud fra nedenstående principper:

3.1 En lokalt forankret studenterorganisering

Aktiviteter og inddragelse forankres lokalt. Dette kan udkrystallisere sig uformelt - som en god ide/initiativ der opstår blandt enkeltpersoner eller grupper af studerende, eller som resul-tat af formelle organiserede studenterråd eller andre typer organisering. UCSJ ser velvilligt på at støtte begge typer aktivitet administrativt og økonomisk så vidt muligt. Det afgørende er, at den gode ide/initiativet bidrager til det fælles studiemiljø for studerende på uddannelses-stedet.

Den nemmeste vej til administrativ og økonomisk støtte til studenteraktiviteter er igennem det lokale Studerendes Råd, som alle studerende på den pågældende lokation kan deltage i på frivillig basis. Som udgangspunkt er der en formand for hvert af disse lokale råd, som bl.a. har direkte kontakt til den lokale ledelse og administration.

2


Formændene for de lokale råd samles løbende på overordnet plan i Studenterrådet, hvor de kan koordinere deres aktiviteter, brug af midler, repræsentation i f.eks. bestyrelse og uddan-nelsesudvalg1 mv.

Ydermere faciliteres de studerendes indflydelse i UCSJ ved, at der er to studerende ansat som overordnede studenterkoordinatorer med direkte reference til chefen for Studieservice. Koordinatorerne assisterer i opgaver, der har til formål at understøtte studenterindflydelse, -inddragelse, trivsel og studiemiljø på de enkelte lokationer og bredt i organisationen.

I UCSJ bliver der hvert år afsat en samlet pulje midler til studenteraktiviteter. Disse er for-håndsfordelt i en større fælles pulje som disponeres over af Studenterrådet samt mindre pul-jer, som hvert af de lokale studerendes råd disponerer over. Chefen med ansvar for det en-kelte udbudssted er klar til at støtte de studerende administrativt i forbindelse med brug af midlerne, og kan f.eks. formidle kontakt til UCSJs Økonomiafdeling.

Nærmere information omkring studenterorganiseringen kan findes på

http://ucsj.dk/om-ucsj/de-studerendes-raad-dsr/

3.2 Et gensidigt ansvar for et engageret studieliv

Studerende inviteres til at tage et medansvar for udviklingen af det gode liv på uddannelses-stederne og i UCSJ som helhed. Konkret betyder det, at der er en forventning om at stude-rende tager ansvar for egen læring og aktivt bidrager til et engageret studieliv for både en selv og ens medstuderende.

I UCSJ ønsker vi et studie – og uddannelsesmiljø, hvor værdier som medskabelse og dialog er fremherskende, og hvor traditionelt ”undervisningsforbrug” og monolog fylder mindre. Vi ønsker en kultur, hvor dette sker i dynamisk interaktion mellem studerende, undervisere og uddannelsesledelse, og hvor det er naturligt at tænke tanker som

”har jeg haft kontakt med min underviser i dag?”

”har du haft kontakt med dine studerende i dag?”

3.3 En inkluderende studiekultur

I UCSJ understøtter vi en fælles kultur og traditioner, der inkluderer alle studerende uanset køn, etnicitet, religiøs overbevisning, alder mv. – og som retter sig mod både danske og in-ternationale studerende. Dette sker i samarbejde med de studerende og mellem de stude-rende selv - med inddragelse af medarbejdere hvor det er relevant. Konkret kommer denne kultur til udtryk i form af f.eks. campusarrangementer, fællesmøder, introforløb lavet af stu-derende for studerende, sommerafslutning, morgensang, julefest osv. De konkrete aktiviteter afvikles med respekt for deltagersammensætningen.

1 Der er et uddannelsesudvalg for hver uddannelse i UCSJ. Der er to pladser til de studerende i hvert ud-valg. Se mere om uddannelsesudvalgene på:

http://ucsj.dk/om-ucsj/uddannelsesudvalg/

3


3.4 Et inspirerende studiemiljø

Både lokalt og på tværs af uddannelsesstederne skal studerende opleve, at studiemiljøet i UCSJ er inspirerende og inkluderende. Studerende, der tager initiativer og igangsætter aktivi-teter, som samlet set bidrager til et aktivt, inspirerende studiemiljø skal opleve, at formelle og strukturelle forhold ikke står i vejen for at gode initiativer får liv. Studerende skal konkret opleve at blive bakket op af underviserne, ledelsen generelt og ikke mindst de to fælles stu-denterkoordinatorer.

3.5 Et fælles ansvar for en seriøs kvalitetskultur

De studerendes inputs f.eks. i form af evalueringer eller proaktive spørgsmål og kommenta-rer har afgørende betydning for udviklingen af uddannelsernes kvalitet. Derfor bliver de bi-drag studerende giver behandlet seriøst, og det kan altid forventes, at de uddannelses- og evalueringsansvarlige giver et konstruktivt og relevant tilbagespil i forhold til hvordan inputs er modtaget og anvendt. Ligeledes forventes det, at studerende i UCSJ bidrager til en seriøs kvalitets- og evalueringskultur.

Igennem deltagelse i bestyrelsen og diverse råd og udvalg har studerende i UCSJ omfattende muligheder for at bidrage til at sætte retning på den udvikling som uddannelserne og organi-sationen bevæger sig i. Studerende, der involverer sig, skal opleve at de er støttet i opgaven, bliver opfattes som ligeværdige partnere i de forskellige fora, og at deres udsagn og inputs tages alvorligt.

4. EFTER STUDIETIDEN

Det har stor betydning for udviklingen af UCSJs grunduddannelser, at få inputs omkring ud-dannelsernes kvalitet og ideer til deres udvikling, fra dem som netop har gennemført den en-kelte uddannelse i dens helhed. Derfor ønsker UCSJ at studerende, der har afsluttet deres uddannelsesforløb, fortsætter deres engagement i deres uddannelse og uddannelsessted ef-ter endt uddannelsesforløb.

Konkret sker dette ved, at alle uddannelser har en alumnestrategi, som studerende informe-res om ved afslutningen af deres uddannelsesforløb. Strategien udgør en del af den indsats som er afledt af UCSJs ambitiøse mål om at være en central videns- og netværksinstitution i Region Sjælland, og sætter fokus på den forsatte dialog med og udvikling i uddannelsernes professionsfelt.

4


Notat

26. april 2013

Ref: CMO

ACE Denmark -

Akkrediteringsinstitutionen

Studiestræde 5

1455 København K

EVA

Østbanegade 55, 3. sal

2100 København Ø

Side 1/5

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutions‐akkreditering

I forbindelse med indførelse af institutionsakkreditering af de videregående ud‐dannelsesinstitutioner i Danmark, er der behov for en operationalisering af be‐grebet kvalitetskultur, der forventeligt vil indgå i de bekendtgørelsesfastsatte akkrediteringskriterier.

På den baggrund indeholder dette notat nogle overvejelser om, hvordan kvali‐tetskultur kan betragtes og operationaliseres. Hensigten er, at notatet kan give anledning til dialog med nøgleinteressenterne med henblik på videre udvikling af forståelsen af kvalitetskultur både i et udviklings‐ og akkrediteringsperspektiv.

1. Resumé

Det foreslås bl.a. med inspiration fra et større udredningsarbejde om kvalitets‐kultur foretaget af EUA (European University Association) m.fl., at en kvalitets‐kultur, som fremmer og understøtter uddannelsernes kvalitet og relevans, er kendetegnet ved at:

• Der finder systematiske dialoger sted om kvalitetsarbejdet, som kobler cen‐trale strategier med lokale kvalitetssikringsprocesser og faglige værdier.

• Kvalitetskulturen understøtter, at kvalitetsarbejdet i sin udførsel er enkelt,overskueligt og effektivt med klare roller og ansvarsfordeling.

• Kvalitetsarbejdet er karakteriseret ved tillidsskabende dialoger, som sikrer, atproblemstillinger drøftes og løses.

Ovenstående tre punkter kan bruges til at operationalisere begrebet kvalitets‐kultur, både når institutionerne forbereder deres systemer til institutionsakkre‐ditering og eksperterne i akkrediteringsprocessen foretager deres faglige vurde‐ringer. Det bemærkes, at der kan være mange forskellige perspektiver på kvali‐tetskultur, men at ovenstående forslag til operationalisering har den fordel, at kultur‐begrebet operationaliseres på en relativ enkel måde, der kan arbejdes med i praksis, og som er koblet til de etablerede kvalitetssikrings‐strukturer.


Bilag K2-4

ACE Denmark –


EVA

Side 2/5

2. Indledning

Det vil forventeligt fremgå af kriterium 2 for institutionsakkreditering, at: ”Insti‐tutionen skal vise, at kvalitetsarbejdet er forankret på ledelsesniveau og organi‐seres og gennemføres således, at det fremmer udvikling og vedligeholdelse af en inkluderende kvalitetskultur, der understøtter og fremmer uddannelsernes kvali‐tet og relevans.”

Derfor er det væsentligt at etablere en forståelse for, hvad kvalitetskultur er, som kan danne baggrund for institutionernes arbejde hermed og eksperternes vurdering af kvalitetskulturen i institutionsakkrediteringsprocessen.

På denne baggrund indeholder dette notat først en gennemgang af, hvad kvali‐tetskultur er og derefter et forslag til, hvordan begrebet kan operationaliseres.

3. Hvad er kvalitetskultur?

Det foreslås inspireret af Berings et al. (2010) at anvende følgende definition af begrebet kvalitetskultur: Kvalitetskultur er en organisationskultur som under‐støtter og fremmer uddannelsernes kvalitet og relevans1. Kvalitetskultur kan da inspireret af samme artikel illustreres på følgende måde:

Figur 1: En system‐ og kulturtilgang til kvalitet

I denne tilgang ses kvalitet som bestående af to hovedelementer, der spiller sammen, dvs. et kulturel element (organisationskulturen) og struktu‐relt/management element (kvalitetssikringssystemer). Det kulturelle element indeholder (EUA 2006:10) delte værdier, forestillinger, forventninger og kvali‐tets‐engagement, mens det strukturelle/management element (ibid.) indehol‐

1 Begrebet kvalitet og relevans er i dette notat anvendt i overensstemmelse med den nye akkredite‐ringsbekendtgørelse.

Organisations‐kultur

Kvalitetssikrings‐systemer

Opmærksomhed på kvalitet

Uddannelser af kvalitet og rele‐

vans


ACE Denmark –


EVA

Side 3/5

der definerede processer, som udvikler kvalitet og sigter på at koordinere ind‐satserne. En velfungerende kvalitetskultur er ud fra dette perspektiv i synergi med både organisationskulturen og institutionens kvalitetssikringssystemer på en måde, der fremmer uddannelsernes kvalitet og relevans.

Uddannelsesinstitutioner kan ses som løst koblede organisationer, hvis normer og faglige værdier ikke kun strømmer oppe fra de øverste ledelseslag, men også er dybt forankret i de forskellige værdier og traditioner i de faglige miljøer. Der‐for må man forvente, at der ikke kun findes en organisations‐ og kvalitetskultur, men forskellige kulturer inden for samme institution. Af samme grund bliver det derved også problematisk at forvente, at en institutionsledelse ud fra en top‐down tilgang blot kan implementere en bestemt og ensartet kvalitetskultur, som da gennemstrømmer hele organisationen.

Tværtimod vil man kunne argumentere for, at en effektiv kvalitetsledelse i den‐ne sammenhæng vil være, at facilitere dialoger med de forskellige faglige miljø‐er, så der sker en lokal ”oversættelse” og tilpasning af institutionens centralt fastsatte kvalitetssikringspolitikker og strategier på lokalt niveau. I overens‐stemmelse hermed foreslår Sursock & Vettori (EQAF 2012), at rollen for kvali‐tetsmedarbejdere, bl.a. skal ses som:

• ”Translators between different languages (e.g. international language of QA and the language of the institution or the language of academics and the lan‐guage of the management)

• Cultural brokers dealing with ideas and assisting other actors with their per‐spective‐taking

• Meaning agents, supporting managers with their sense‐making processes and helping to create meaningful information.”

En ekstern vurdering af kvalitetsarbejdet må ud fra dette perspektiv med andre ord tage udgangspunkt i, om der finder dialoger sted, som inkluderer alle lag af institutionen, som er med til at udvikle en differentieret kvalitetskultur, og som kan forankres meget forskelligt i de forskellige faglige miljøer. Det er dette diffe‐rentierede perspektiv på kvalitetskultur, som anvendes i de følgende forslag til operationalisering af begrebet i forbindelse med institutionsakkreditering.

4. Operationalisering af kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkredite‐ring

Nedenfor foreslås tre parametre, som kan indgå i vurderingen af, om kvalitets‐kulturen fremmer uddannelsernes kvalitet og relevans. De tre parametre stammer fra EUA, som i de senere år har involveret en række universiteter og øvrige interessenter i EU i at afdække og undersøge kvalitetskultur. EAU oplister samlet set fem parametre (Sursock, 2011: 9), men kun de tre første er taget med her, da de er særligt relevante i denne sammenhæng. Bemærk, at neden‐stående beskrivelse er lettere tilpasset formålet, og at de tre parametre ikke kun handler om organisationskultur men også handler om koblingen mellem kultur‐


ACE Denmark –


EVA

Side 4/5

bærende elementer og strukturer og management, hvilket er i overensstemmel‐se med figur 1.

En effektiv kvalitetskultur er baseret på indsatser forankret i strategier og ul‐timativt i de akademiske værdier på institutionen

En effektiv kvalitetskultur skal understøttes af kvalitetssikringselementer2, som samlet set både er i overensstemmelse med institutionens overordnede strate‐gier, men som ideelt set også giver mening set i forhold til de forskellige akade‐miske miljøer og deres forskellige traditioner og værdier. I denne sammenhæng er det også centralt, at organisationen løbende gør status over, om de anvendte kvalitetssikringsinstrumenter er ”fit for purpose”. Tegn på en effektiv kvalitets‐kultur er med andre ord, at kvalitetssikringsprocesserne er logisk og sammen‐hængende opbygget, så de giver mening set ”oppefra” og ”nedefra” i organisa‐tionen og på tværs af de forskellige organisatoriske lag. Modsætningen hertil er fx systemer, som ikke tydeligt forbundet med strategiske mål, alene er fastlagt centralt, og som ikke tager hensyn til, indarbejder og engagerer de forskellige faglige miljøer på institutionen.

Forslag til operationalisering:

• Der finder systematiske dialoger sted om kvalitetsarbejdet, som kobler cen‐trale strategier med lokale kvalitetssikringsprocesser og faglige værdier.

En effektiv kvalitetskultur er forankret i effektive interne beslutnings‐processer og strukturer, som understøtter kvalitetsarbejdet

En effektiv kvalitetskultur afhænger også af effektive interne beslutnings‐strukturer og processer. Klart defineret ansvarsfordeling på alle niveauer skal sikre, at kvalitetssikringssystemet er udført så enkelt og strømlinet som muligt, og sikre at kvalitetscirklerne fra målsætning til evaluering og opfølgning fungerer på institutionen. Herved skal det undgås, at anvendte systemer ikke bliver for tunge og bureaukratiske at arbejde med i praksis. Tegn på en effektiv kvalitets‐kultur er med andre ord, at systemet er strømlinet og velfungerende i praksis. Modsætningen hertil er systemer, som er bureaukratiske, komplicerede og hvor det er uklart, hvem der har ansvaret og skal reagere.


• Kvalitetskulturen understøtter, at kvalitetsarbejdet i sin udførsel er enkelt, overskueligt og effektivt med klare roller og ansvarsfordeling.

2 I EUA’s rapport lægges der vægt på, at der skal anvendes et mix af forskellige kvalitetssikringsin‐strumenter for at give et godt grundlag for beslutningstagning. Dette element er nedtonet her, for ikke at indikere, hvilke specifikke kvalitetssikringsmetoder, som skal anvendes, da dette notat pri‐mært fokuserer på kvalitetskultur og ikke på kvalitetssikringsmetoder.


ACE Denmark –


EVA

Side 5/5

En effektiv kvalitetskultur er baseret på intern debat og åbenhed, som enga‐gerer interessenterne

Endelig afhænger en effektiv kvalitetskultur også af, at der er et klima i organisa‐tionen, som faciliteter åbenhed og debat og engagerer interne interessenter på alle niveauer. Herunder er det centralt, at der er en tolerance for at acceptere forskellige synspunkter og uenighed. Dvs. tegn på en effektiv kultur er debat og åbenhed i organisationen om kvalitetsarbejdet. Modsætningen er en generel mangel på åbenhed og dialog i organisationen på området.


• Kvalitetsarbejdet er karakteriseret ved tillidsskabende dialoger, som sikrer, at problemstillinger drøftes og løses.

Referencer

Berings, D.; Beerten, Z; Hulpiau, V; Verhesschen, P. (2010): Quality Culture in Higher Education: From Theory to Practice.

EUA (2006): Quality Culture in European Universities: A Bottom‐up Approach. EUA Publications, Brussels.

Sursock, A (2011): Examining Quality Culture Part II: Processes and Tools – Par‐ticipation, Ownership and Bureaucracy, EUA Publications, Brussels.

Sursock, A.; Vettori, O. (2012): Cultural brokers and multilinguists: New roles for quality assurance professionals in the EHEA, PowerPoint præsentation ved EQAF konferencen 2012 i Tallin.


Redegørelse for kriterium 3: Uddannelsernes videngrundlag

1. KRITERIET

”Institutionen har en praksis, som sikrer, at uddannelser og undervisning til stadighed baserer sig på et videngrundlag, som svarer til uddannelser af den givne type på det givne niveau og giver et solidt grundlag for opnåelse af uddannelsernes mål.

Uddybning:

Videngrundlag omfatter institutionens strategiske og praktiske arbejde med at sikre, at relevant og opdateret viden lægges til grund for uddannelserne og inddrages aktivt i den løbende undervisning.


• at uddannelserne er tilknyttet relevante faglige miljøer og løbende baserer sig på ny viden, som er relevant for uddannelser af den givne type på det givne niveau, og som er tilvejebragt i henhold til lovgivningens bestemmelser om uddannelsernes videngrundlag,

• at undervisernes faglige kvalifikationer er opdaterede og løbende udvikles, • at underviserne deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forskningsmiljøer, udviklingsmiljøer

eller beskæftigelsesområder, jf. uddannelsernes lovbestemte videngrundlag, og løbende inddrager viden og erfaringer herfra i undervisningen,

• at de studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil.”


1. Fælles forsknings- og innovationsprojekter. Forsknings- og Innovationsenheden (FI) understøtter ud-

dannelsernes videngrundlag via aktiviteter, som bl.a. omfatter: • Forskningsmæssig kvalificering. • Praksisviden og praksisudvikling, typisk gennem forsknings- og udviklingsprojekter samt netværk

og videncentre. • Uddannelsesmæssig udvikling og transformation af uddannelsespraksis typisk gennem forsk-

nings- og udviklingsprojekter. • Et understøttende ph.d.-program.

En nærmere beskrivelse af disse projekter og tilknyttede strategiske forskningsprogrammer findes i bilag K3-2.

2. Uddannelsernes selvstændige forsknings- og udviklingsprojekter. Projekterne planlægges efter lokale

behov og kan omfatte alle de aspekter, som fremgår af IA kriterium 3. En nærmere beskrivelse af disse projekter findes primært via UC Viden (jf. pkt. 4 nedenfor). Nyere projekter vil, før de vil blive registreret i UC Viden, findes i den enkelte uddannelses SUP Videngrundlag (jf. pkt. 5).

3. Udviklingsdage. Mindst en gang årligt tilrettelægger og gennemfører hver uddannelse uddannelsens udviklingsdag. Dagen har bl.a. til hensigt at give mulighed for at inddrage eksterne aftagere, forskere og interessenter, som kan give deres bud på udviklingstendenser i professionen og den nyeste viden på feltet. Der henvises til bilag K3-4.


4. UC Viden. De projekter, som uddannelserne indgår i, er dokumenteret på UC Viden. Da der er tale

om mange projekter, anbefaler vi at logge ind på UC Viden, hvor det for hver uddannelse og udbudssted er muligt at se, hvilke projekter uddannelserne og de enkelte undervisere deltager i, hvilke kompetencer de enkelte undervisere har og meget andet. Adgang via dette link: https://www.ucviden.dk/portal-ucsj/da/front.html

Bemærk dog, at ikke alle nye videngrundlags-aktiviteter er registreret i UC Viden. For at få et fuldt overblik henvises til uddannelsens SUP Videngrundlag jf. næste punkt.

5. UC Læring. I 2010-2012 gennemførte UCSJ projektet UC Læring, for at styrke og udvikle organisationens viden og brug af digitale læringsformer i undervisningen. Som resultat heraf er der blevet udviklet en række digitale læringsobjekter, og en række erfaringer er opnået, som anvendes både i forhold til e-læringsforløb og på de øvrige uddannelser. Statusrapporten over projektets resultater kan downloades her: http://www.scribd.com/fullscreen/130315494?access_key=key-qhg1yh16yyzru96x5hy

6. Forskningens døgn. Gennemføres årligt i et samarbejde mellem FI, uddannelserne og eksterne

forskningsinstitutioner. Formålet er dels at skabe opmærksomhed omkring relevant forskning, som foregår i krydsfeltet mellem UCSJ og professionsfeltet og dels at fremme uddannelsernes opmærksomhed på den nyeste og relevante forskning. Arrangementerne gennemføres på skiftende lokationer for at sprede aktiviteten.

7. SUP Videngrundlag. Som erstatning for de tidligere uddannelsesakkrediteringer foregår kvalitets-

sikringen i forhold til det enkelte udbuds videngrundlag nu via SUP Videngrundlag, som finder sted for hver enkelt uddannelse årligt. Der er jf. bilag K3-1 udarbejdet en vejledning til, hvordan de enkelte uddannelser gør status på alle de relevante dele af deres videngrundlag i forhold til IA krite-rium 3. Dette omfatter en årlig selvevaluering af:

• Om undervisernes kompetencer er opdateret på UC Viden, og om deres kvalifikationsniveau er

tilstrækkeligt i forhold til uddannelsens niveau og læringsmål. • Om deltagelsen i forsknings- og udviklingsprojekter er registeret i UC Viden. • Om øvrige samarbejdsprojekter er registreret i UC Viden. • Om uddannelsen på tværs af udbudssteder har etableret et fagligt miljø, hvor viden deles. • Om de studerende får kontakt med videngrundlaget. • Stærke og svage sider ved de hidtidige indsatser beskrevet i ovenstående punkter.

Efter ovenstående vurderinger er gennemført, indgår den enkelte uddannelseschef en årlig aftale med FI om det kommende års samarbejdsprojekter (Se bilag C til Bilag K3-1). Derefter fastlægges mål og indsatser. De udfyldte SUP skemaer for alle uddannelserne kan rekvireres.

3. EKSEMPEL 1: SUP FOR PÆDAGOGUDDANNELSENS VIDENGRUNDLAG

A. Processen

En gang årligt udarbejdes for hver uddannelse en SUP for dens videngrundlag opdelt i følgende tre dele:

• Dokumentation af videngrundlaget

• Status og udviklingsplan

• Plan for samarbejdet mellem uddannelsen og FI


Til det formål tager uddannelsen udgangspunkt i vejledningen, som fremgår af bilag K3-1. Evaluering af videngrundlagsaktiviteter for året 2013 fandt sted primo 2014.

Processen har for alle uddannelser været styret af uddannelseschefen og omfattet følgende elementer: Medarbejderne er inddraget ved, at de i UC Viden har opdateret deres personlige oplysninger og har sikret sig korrekt beskrivelse af den forskning og de udviklingsprojekter, som de har deltaget i. Chefen har haft et statusmøde med FI, hvorefter uddannelsen og FI har udarbejdet en plan for deres samarbejde i 2014. Chefen har været ansvarlig for udfyldelsen af skema A, B og C. Slutteligt har kvalitetsenheden givet feedback til de udfyldte skemaer, som uddannelsen derefter har lagt op på UCSJs Fronter-rum til kvalitetsarbejdet.

De specifikke skemaer udfyldt for hver uddannelse kan rekvireres. Nedenfor bruges eksempler fra pædagoguddannelsen til at illustrere processen og resultatet af denne.

B. Dokumentation

Pædagoguddannelsen har ud fra skema A i vejledningen gjort status på følgende områder, som fremgår af skemaet:

1. Undervisernes kvalifikationsniveau. Her har uddannelsen sikret sig, at medarbejderne er registreret på UC Viden, hvor deres profiler og aktiviteter kan følges. Man kan konkret se på følgende link

https://www.ucviden.dk/portalucsj/da/organisations/search.html?search=p%C3%A6dagoguddannelsen

Linket viser UCSJs pædagoguddannelse på UC Viden. Går man derefter ned på de enkelte lokationer, dukker der et faneblad op for ”undervisere”. Aktiveres dette, kan man se undervisernes kvalifikationer på de enkelte udbudssteder.

I skema A vurderer uddannelseschefen på basis af oplysningerne i UC Viden, om medarbejderne har de rette kvalifikationer. Fx fremgår det i skema A for pædagoguddannelsen, at 75-100 % af underviserne på pædagoguddannelsen har en kandidatgrad eller tilsvarende niveau, mens der er ansat 5 ph.d-ere og 4 ph.d.-studerende på uddannelsen. Pædagoguddannelsen har også redegjort for, at oplysningerne i UC Viden danner baggrund for den årlige MUS, hvor særlige udfordringer og ressourcer afdækkes. Endelig har uddannelsen redegjort for, at der har været gennemført en række kompetenceudviklingsprojekter i 2013, som bl.a. omfatter Cooperative Learning, Forandringsteori og Teknologi i undervisningen. Dertil kommer en række kvalitetsudviklende aktiviteter, som også indeholder elementer af kvalitetssikring, ligesom der er udarbejdet papers i løbet af året, som fremlægges på konferencer. Endelig har pædagoguddannelsen taget stilling til, hvor der særligt er behov for at styrke undervisergruppens kompetencer. Uddannelsen har identificeret, at der er behov for bl.a. forsknings- og undersøgelseskompetencer, udvikling af metodiske og didaktiske kompetencer samt behov for mere viden om matematiske kompetencer, socialt entreprenørskab, udsatte børn og unge samt e-læring.

2. Forsknings- og udviklingsprojekter. Her skal uddannelsen belyse dens deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter. Uddannelsen er først blevet bedt om at gennemgå samtlige projekter, uddannelsen deltager i, og sikre, at de er korrekt beskrevet i UC Viden. Et overblik over pædagoguddannelsens forsknings- og udviklingsprojekter mv. fremgår af det samme link, som er nævnt ovenfor. Som det kan ses drejer det sig om et stort antal projekter. Uddannelsen har også beskrevet de nye projekter, som uddannelsen har under udvikling. Det drejer sig fx om 0-6 årige børns læring, højere faglighed i praktikken, udvikling af fritidscoaches, nærværets betydning i arbejdet med mennesker med nedsat funktionsevne og Open Learning Environments.

3. Øvrige samarbejder og relationer til professionen. Her har uddannelsen redegjort for, at den samarbejder om et projekt med Frivillighedscentret i Holbæk Kommune, at der er en praktikvejlederuddannelse og en sprogvejlederuddannelse i gang, at der har været gennemført


konferencen Fag og Faglighed i bevægelse og at projektet Bachelor, Innovation og Forskning (BIF) er iværksat i samarbejde med flere kommuner - for blot at nævne nogle eksempler.

4. Samlet fagligt miljø på uddannelsen på tværs af udbudssteder. Her har uddannelsen redegjort for, at der er gennemført en række fælles udviklingsdage for alle undervisere og ledere, Nytårskur 2013, OK13, m.v. Alle disse aktiviteter har haft som formål at styrke det fælles faglige miljø og understøtte faglige værdier på uddannelsen. Endelig har uddannelsen skulle redegøre for medarbejdernes, uddannelseschefernes og uddannelsesledernes kontakt med relevante forsknings- og udviklingsmiljøer, og her har uddannelsen fx redegjort for, at medarbejderne indgår i Nationalt Videncenter for udsatte børn og Unge samt Nationalt netværk for unge og voksne. Desuden redegøres for deltagelse i projekter i samarbejde med Syddansk Universitet, Roskilde Universitet m.fl.

5. De studerendes kontakt med videngrundlaget. Her har uddannelsen redegjort for, at de studerende opfordres til at anvende deres 3. praktik som afsæt for afdækning af et konkret behov i praksisfeltet, som kan danne baggrund for deres bachelorprojekt. Dertil kommer, at de studerende opfordres til at deltage i forsknings- og udviklingsprojekter, som underviserne indgår i, som bl.a. omfatter ph.d. projekt om kreativitet, IMODUS, innovationsforløb, BIF-projekt m.mv. De studerende undervises også i metoder m.v. til, hvordan de aktivt selv kan søge ny viden via søgedatabaser m.v. Endelig skal uddannelsen også redegøre for, hvordan det sikres, at ny viden indgår i undervisningen. Her nævner uddannelsen bl.a., at der er gjort en systematisk indsats for at sikre, at undervisningsplanerne er up-to-date med den nyeste viden. For at sikre et højt niveau anvendes de samme studie-/undervisningsplaner m.v. på tværs af udbudssteder.

C. Status og udviklingsplan

Uddannelsen er derefter blevet bedt om at udarbejde et skema, hvor den på baggrund af de netop redegjorte aktiviteter redegør for stærke og svage punkter, sætter mål for 2014 og udarbejder en plan for opnåelse af målene.

Pædagoguddannelsen nævner eksempelvis som stærke sider, at uddannelse har et omfattende aktivitetsniveau hvad angår deltagelse i relevante projekter, og de fremhæver undervisernes kompetencer og kvalifikationer. Som svage sider nævnes det bl.a., at bachelorprojekter bør være stærkere forankret i forskning og praksis, og at der er behov for mere viden om naturfag, matematik og socialt entreprenørskab.

Som plan for 2014 fremlægger uddannelsen, at man satser på at få mere viden til at:

• Udvikle bachelorprojekterne, så de inddrager den nyeste viden fra forskning og praksis

• Styrke e-læring

• Styrke naturfaglige og matematiske forståelser for børn i 0-6 års-området som forberedelse til efterfølgende skolegang

• Iværksætte øvrige innovationstiltag

D. Samarbejdet mellem uddannelsen og FI

For at sikre et frugtbart samarbejde mellem FI og uddannelserne, lægger FI og uddannelserne afslutningsvis en plan for samarbejdet mellem FI og den enkelte uddannelse.

Som planer for samarbejdet i 2014 har pædagoguddannelsen og FI sat som mål, at de vil samarbejde om:

• Forskningskvalificering


• Praksisviden og –udvikling

• Uddannelsesudvikling

• Ph.d.-program

Herunder er der indgået konkrete aftaler om, hvordan samarbejdet konkret skal finde sted. Det drejer sig fx om samarbejde i forhold til FIs tværgående forskningsprojekter: LUG, VIOL og IMODUS. En nærmere redegørelse for disse projekter fremgår af bilag K3-2.


21.1.14

Bilag K3-1 Vejledning SUP Videngrundlag Årlig status og udviklingsplan for uddannelsens videngrundlag

Bilag K3-1 Vejledning SUP Videngrundlag Årlig status og udviklingsplan for uddannelsens videngrundlag .............. 1

1. Introduktion ........................................................................................... 1 2. Processen for kvalitetssikring af uddannelsens videngrundlag .................. 2

Skema A: Evaluering og dokumentation ........................................................ 4 Skema B: Status og udviklingsplan ................................................................ 6 Skema C: Samarbejdet mellem uddannelsen og FI ........................................ 6

1. Introduktion UCSJ skal jf. sin Kvalitetspolitik og -Strategi (KPS) kunne vise, at der på alle uddannelser er styr på kvaliteten og kvalitetssikringen i forhold til uddannel-sernes videngrundlag. I afsnit 5 i KPS er det nærmere beskrevet, at kvalitetsarbejdet i denne sam-menhæng omfatter, at der gennemføres en række løbende indsatser hen over året, herunder at der løbende evalueres og følges op på en række delområder. Som beskrevet i KPS (afsnit 5.1) er der behov for, at der årligt gøres status på uddannelsernes videngrundlag. Dette indbefatter, at uddannelsescheferne ud-arbejder en status og udviklingsplan (SUP) for de enkelte uddannelser, og i samarbejde med Forskning & Innovation (FI) fastsætter mål for samarbejdet mellem de to enheder mhp. sikring og udvikling af uddannelsernes videngrund-lag. Dette dokument beskriver, hvordan ovennævnte udmøntes på de enkelte ud-dannelser, således at det dokumenteres, at uddannelserne lever op til de krite-rier, som er nævnt i figur 1. Bemærk, at det er hvert enkelt udbud, som skal leve op til ovenstående krav, men at det er UCSJs ambition, at vi organiserer indsatsen for alle udbud af samme uddannelse i én samlet proces. Ideen er, at vi trækker på de relevante undervisere, og samarbejder om forsknings- og udviklingsprojekter på tværs af udbudssteder.


21.1.14

Figur 1: Kriterier for videngrundlag, som skal være opfyldt på hvert udbud

Det er nærmere beskrevet i KPS, at UCSJ lever op til disse krav ved at sikre sig at:

• Undervisernes kvalifikationer og forsknings- og udviklingsprojekter er re-gistreret i UC Viden (jf. instruktion på UC Viden)

• Underviserne har de fornødne kompetencer

• Uddannelsen er understøttet af et tilstrækkeligt videngrundlag

• Viden deles på tværs af udbudssteder

• De studerende har kontakt med den nyeste tilgængelige og relevante vi-den

• Uddannelsen og FI understøtter og udvikler i samarbejde uddannelsens videngrundlag

På den baggrund skitseres i det følgende, hvordan den enkelte uddannelse gør status på kravopfyldelse samt udarbejder en plan for fortsat udvikling af viden-grundlaget i det kommende år.

2. Processen for kvalitetssikring af uddannelsens videngrundlag

Der gøres årligt status på den enkelte uddannelses videngrundlag, og samtidig udarbejdes en plan for styrkelse af videngrundlaget i det kommende år gen-nem følgende proces: 1. Chefen/lederne for uddannelsen udarbejder et udkast til SUP Videngrundlag

ved at udfylde skema A og B i dette dokument. Samtidig sikrer chefen, at UC Viden er fuldt opdateret med medarbejderprofiler samt med alle relevan-te projekter som uddannelsen deltager i. I denne forbindelse skal chefen sikre sig, at alle projektledere gennemgår deres projekter og sikrer sig, at

• Udbuddene er tilknyttet relevante faglige miljøer og baserer sig lø-

bende på ny viden, som er relevant for professionsbachelor- og di-plomuddannelser, og som er tilvejebragt i henhold til lovgivningens bestemmelser om uddannelsernes videngrundlag.

• Undervisernes faglige kvalifikationer er opdaterede og udvikles lø-bende, og de lever op til de krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelserne.

• Underviserne deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forsk-ningsmiljøer, udviklingsmiljøer eller beskæftigelsesområder, jf. ud-dannelsernes lovbestemte videngrundlag, og inddrager løbende viden og erfaringer herfra i undervisningen.

• De studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gen-nem inddragelse i aktiviteter relateret hertil.

Reference: Institutionsakkrediteringskriterium I3 og uddannelsesakkredi-teringskriterium 2.


21.1.14

de er registreret på UC Viden. Bemærk særligt, at projektejerne skal sørge for, at alle projekter er tilknyttet alle udbudssteder under den forudsætning (som vi håber, er selvfølgelig), at viden deles på tværs af ud-budsstederne. Er der særlige grunde til at et projekt kun vedrører et be-stemt udbudssted, skal det kun registreres her. Chefernes opgave er at sikre, at dette sker.

2. Status- og udviklingsplanen drøftes med FI.

3. FI udarbejder et forslag til plan for FI’s samarbejde med uddannelsen i det kommende år ved at udfylde skema C.

4. FI- og kvalitetschefen kvalitetssikrer planerne. UCSJ’s prorektor og uddan-nelsesdirektøren kommenterer planerne jf. pkt. 1, 2 og 3.

5. Uddannelseschefen og FI indarbejder eventuelle ændringer.

6. Planerne godkendes af uddannelsesdirektøren og prorektor.

7. Chefen orienterer medarbejderne om planerne for det kommende år.

8. Materialet lægges på uddannelsens Fronter-rum for kvalitetsarbejdet efter nærmere aftale med kvalitetschefen.

Bemærk følgende i forhold til ovenstående proces:

• Et relevant videngrundlag handler ikke kun om deltagelse i et antal stør-re eller mindre projekter. Det er også vigtigt, at der er fokus på viden-flow og processer, som sikrer at viden udvikles og deles på tværs af en-heder og udbudssteder, og i praksis kommer de studerende til gode.

• Der er lagt op til, at planen udarbejdes af cheferne eller lederne af ud-dannelsen evt. med assistance fra en underviser.

• Udfyldelsen af skema A sikrer, at al den nødvendige dokumentation for sikringen og udviklingen af uddannelsens videngrundlag foreligger. Be-mærk, at dokumentationen for undervisernes kvalifikationsniveau skal foreligge på UC Viden. Det samme skal beskrivelsen af alle de projekter, som uddannelsen indgår i. Skema A skal kun supplere med viden, som ikke skal eller kan fremgå af UC Viden.

• Besvarelsen af skema B er en selvevaluering af de forhold, som er nævnt i skema A, kombineret med en plan for indsatserne i de kommende år.

• Det er hensigten, at planen i skema B senere indgår i uddannelsesche-fen/ledernes afholdelse af MUS og organisering af kompetenceudvikling for underviserne. Det er op til uddannelsesledelserne, hvordan dette im-plementeres.

• Udfyldelsen af skema C sker med henblik på, at der sker en forvent-ningsafstemning mellem FI og de enkelte uddannelseschefer om samar-bejdet.

• Hver enkelt uddannelse lægger de udfyldte skemaer op på Fronter-rummet for uddannelsens kvalitetsarbejde. Gå ind i mappen ”Viden-grundlag” og læg de udfyldte skema A, B og C i undermappen ”01 - Sta-tus og udviklingsplan”. Relevante skema fx projektbeskriver m.m. læg-ges i undermappen ”02 - Øvrige dokumenter.”


21.1.14

Skema A: Evaluering og dokumentation

Nedenstående evaluering af hidtidige aktiviteter omfatter kalenderåret 2013, mens planen omfatter kalenderåret 2014.

1. Undervisernes kvalifikationsniveau

A. Er alle underviseres profiler udfyldt på UC Viden jf. vejledningen på UC Vi-den?

☐ ja ☐ Nej

B. Hvis nej, hvornår vil det være bragt i orden? (Skal helst bringes i orden inden skemaet afleveres, så skemaet kan besvares med et ja)

C. Hvor stor en procentdel af underviserne har et kvalifikationsniveau som ligger over bachelorniveauet (kandidat, master)?

☐ 0- 24% ☐ 25-49% ☐ 50-74 ☐ 75-100%

D. Hvor stor en procentdel af underviserne har en grad, som ligger over kan-didat/master niveauet (typisk ph.d.)?

☐ 0- 24% ☐ 25-49% ☐ 50-74 ☐ 75-100%

E. Hvordan sikres det, at underviserne løbende holder sig ajour i forhold til nyeste viden?

F. På hvilke områder er der særligt behov for at styrke undervisergruppens kompetencer? (fx pædagogisk, fagligt eller erhvervs- og professionsmæs-sigt)

G. Øvrige bemærkninger:

2. Forsknings- og udviklingsprojekter

A. Er alle relevante forsknings- og udviklingsprojekter, projekter m.m. regi-streret på UC Viden og tilknyttet udbudsstederne af projektlederne? (Kon-krete planer om fremtidige projekter skal også inkluderes. Husk at alle ud-budssteder skal med jf. afsnit 2, pkt. 1)

☐ ja ☐ Nej

B. Hvis nej, hvornår vil det være bragt i orden? (Skal helst bringes i orden inden skemaet afleveres, så skemaet kan besvares med et ja)


21.1.14

C. Er projekterne oprettet, så de dækker alle uddannelsens udbudssteder?

☐ ja ☐ Nej

D. Hvis nej, hvornår vil det være bragt i orden? (Skal helst bringes i orden inden skemaet afleveres, så skemaet kan besva-res med et ja)

E. Hvilke nye projekter er under udvikling, men er endnu ikke på UC Viden?

F. Øvrige bemærkninger:

3. Øvrige samarbejder og relationer til professionen

A. Beskriv disse kort her. Det kan fx være undervisere, som er ude i praksis, samarbejde om brug af gæsteforelæsere, udviklingsdage for aftagerne og andre former for input. Hver aktivitet beskrives på et par linjer (dog max ½ side). NB: Beskriv kun de dele der ikke er på UC Viden. Om muligt skal beskrivel-sen i stedet ligge på UC Viden. Omfang max 2 sider.

4. Samlet fagligt miljø på uddannelsen på tværs af udbudssteder

A. Beskriv hvad der gøres for at skabe et samlet fagligt miljø for uddannelsen

på tværs af udbudssteder, hvis der er flere udbudssteder. Omfang ca. ½ - 1 side.

B. Beskriv medarbejdernes, herunder ligeledes ledernes og chefernes, kontakt med forsknings- og udviklingsmiljøer relevante for uddannelsen. Omfang ca. ½ side.

5. De studerendes kontakt med videngrundlaget

A. Beskriv hvordan I sikrer, at den nyeste viden kommer med i bachelorpro-jekter samt hvorledes disse møder praksisfeltets behov (for diplomuddan-nelserne beskrives afgangsprojekter)? Ca. ½-1 side. (Kan fx ske via forskningsprojekter, som de studerende opfordres til at skrive bachelorprojekter i forhold til eller via database over aftagernes øn-sker til projekter)

B. Beskriv hvordan I systematisk sikrer, at ny viden indgår i undervisningen. F.eks. hvordan undervisningsplaner bliver gennemgået, evalueret og opda-teret med henblik på, at den nyeste relevante viden indgår. Herunder hvornår og hvordan de sidst er blevet gennemgået, evalueret og revideret Ca. ½-1 side.

C. Beskriv evt. øvrige indsatser for at sikre de studerende får kontakt med videngrundlaget (max ½ side).


21.1.14

Skema B: Status og udviklingsplan

A. Hvad er stærke punkter? (5-8 punkter, jf. skema A).

B. Hvad er svage punkter? (5-8 punkter, jf. skema A)

C. Mål opnået om et år (5-8 punkter. Vær ambitiøs, men realistisk) D. Plan for opnåelse af målene (kan være vedhæftet som selvstændigt doku-

ment) i 2014

E. Bemærkninger til udbudsspecifikke forhold. For hvert enkelt udbudssted beskrives særlige udbudsspecifikke forhold (0-8 punkter. Alternativt: be-grund hvis der ikke er forskel)

Skema C: Samarbejdet mellem uddannelsen og FI

A. Uddannelsens kontaktperson i FI:

B. FI’s beskrivelse af mål for samarbejdet med uddannelsen i 2014:

(skriv 1-2 sider)


Bilag K3-2: Forskningsarbejdet på UCSJ

November 2013

Indhold 1. ORGANISERING OG RATIONALER ...................................................................................... 1 2. FORSKNINGSMÆSSIG KVALIFICERING ............................................................................... 2

Adjunktforløb: ............................................................................................................................. 2 Forskningsværksteder: ................................................................................................................ 3

3. PRAKSISVIDEN OG PRAKSISUDVIKLING ............................................................................. 4 Projektaktiviteter ........................................................................................................................ 4 Netværk og videncenteraktiviteter ............................................................................................. 5

4. UDDANNELSESMÆSSIG UDVIKLING OG TRANSFORMATION AF UDDANNELSESPRAKSIS ..... 5 Projektaktiviteter ........................................................................................................................ 5 FI-forankrede netværk: ............................................................................................................... 6

5. PH.D.-PROGRAM .............................................................................................................. 6 BILAG: FORSKNINGSPROGRAMMERNE UDFOLDET ................................................................ 7

1. ORGANISERING OG RATIONALER

Forskningsarbejdet på UCSJ er organiseret i en fælles enhed, Forskning og Innovation (heref-ter FI), som skal sikre, at institutionens dobbelte forskningsforpligtelse opfyldes: Det vil sige, at der både forskes i forhold til uddannelserne og i forhold til praksisfeltet, samt videre, at forskningen er anvendelsesorienteret og foregår kvalificeret og videnskabeligt i forhold til do-kumenteret forskningsomfang og forskningshøjde.

FI, og aktiviteterne forankret her, er en integreret del af uddannelsernes videngrundlag og bevarer samtidig en særlig identitet. Dette giver mulighed for et frugtbart samspil mellem FI og uddannelserne baseret på forskelligheden i kompetencer og rationaliteter, hvor uddannel-ses- og forskningsperspektiverne i kombination skaber udvikling og dynamik. Dette samspil udfoldes i forskellige formater, der løbende udvikles, og som samlet skal sikre, at samarbej-det har værdi og relevans for uddannelserne i forhold til fire niveauer:

1. Forskningsmæssig kvalificering

2. Praksisviden og praksisudvikling; typisk gennem forsknings- og udviklingsprojekter samt netværk og videncentre

3. Uddannelsesmæssig udvikling og transformation af uddannelsespraksis; typisk gennem forsknings og udviklingsprojekter

4. Et understøttende Ph.d. program

Disse forskellige niveauer og formater interagerer, og som det vil fremgå af nedenstående gennemgang, kan aktiviteter indgå i flere formater.

1


Samarbejdet mellem FI og uddannelserne rammesættes ved, at der én gang om året udar-bejdes en plan for forskning og forskningssamarbejde i samarbejde mellem uddannelsesche-fen og en ledelsesrepræsentant fra FI. Det løbende samarbejde koordineres ved, at der er tilknyttet en programleder fra FI som kontaktperson til uddannelsen. For hhv. lærer- og pæ-dagoguddannelsen er udpeget en forskningskoordinator på uddannelsen, der samarbejder med kontaktpersonen fra FI. For de øvrige uddannelsers vedkommende foregår den løbende koordinering og samarbejdet om operationalisering af den udarbejdede plan mellem uddan-nelseschef /-ledere og kontaktpersonen fra FI.

Videnkredsløbet mellem FI og uddannelsen skabes gennem de nedenfor anførte aktiviteter og ved, at der fx behovsbestemt gennemføres seminarer, workshops e.l. Endvidere er der vi-denkredsløb i kraft af, at underviserne indlånes til FI-projekter og –aktiviteter, og ved at medarbejdere fra FI underviser eller forestår uddannelsesrettede aktiviteter på uddannelsen, fx seminarer, workshops og innovationsforløb for undervisere og studerende.

FI-indsatsen er overordnet tematiseret og organiseret i tre programmer, der repræsenterer en forskellighed i genstandsfelt og forskningsformater, og som via en dynamisk arbejdsdeling og projektsamarbejde på tværs af programmerne samlet bidrager til at gøre arbejdet i FI ud-dannelses- og professionsrelevant og sikre forskningsbredde og –højde (se bilag for detalje-ret beskrivelse af forskningsprogrammerne).

Profession, uddannelse og arbejdsliv: Forskningsprogrammet omdrejningspunkt er forskning i professionsudvikling og professionsforståelse i både uddannelse og praksisfelt. Programmet har særligt fokus på den forskningskvalificerende del, fx gennem forskningsværkstederne (jf. nedenfor).

Education Lab – Forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign: Programmet forsker inden for genstandsfeltet teknologi og uddannelsesdesign især i forhold til professionsuddan-nelser og professionsfelter. Programmet har særligt fokus på udvikling af nye formater og metoder, og etablering af større tværdisciplinære forsknings- og udviklingsprojekter.

Regional udvikling og velfærdsinnovation: Programmets sigte og genstandsfelt er regional udvikling og velfærdsinnovation, med særligt fokus på fødevare- og sundhedsområdet bredt forstået. Programmet fokuserer på udviklingen og forståelsen af transformative koblinger mellem forskningsfelt, professionsfelter (private og offentlige virksomheder), uddannelsesfelt og civilsamfund. Fx udvikling af samlede indsatser i forhold til regionale sundhedsudfordrin-ger eller tværdisciplinær uddannelsesudvikling.

2. FORSKNINGSMÆSSIG KVALIFICERING

Adjunktforløb:

Adjunkterne indgår som led i deres adjunktforløb i forsknings- og udviklingsaktiviteter i FI og/eller i uddannelsen. I udgangspunktet vil en adjunkt være grundlæggende forsknings-mæssigt kvalificeret i kraft af sin ph.d.-/kandidat-/masteruddannelse eller tilsvarende. Men dels kan nogle adjunkter have behov for kvalificering ift. andre videnskabelige/metodiske til-gange end de typiske jf. adjunktens grundfaglighed, dels fordrer den særlige forskningsmæs-sige profil på professionshøjskolerne (anvendelsesorienteret forskning), at adjunkterne skal kunne indgå i forsknings- og udviklingsaktiviteter med en særlig praksisudviklingstilgang. Sidstnævnte indebærer, at adjunkterne skal kunne identificere udfordringer og muligheder i hhv. praksisfelt og uddannelse, som kan være afsæt for forsknings- og udviklingsaktiviteter; de skal hurtigt kunne danne sig overblik over videnskabelig status indenfor et felt; de skal kunne oversætte de identificerede udfordringer og potentialer til projektmål; og de skal kun-

2


ne deltage som ligeværdige partnere i projektaktiviteter, der tilgodeser et udviklings- såvel som et forskningsperspektiv, og som udfoldes i samspil med aktører fra både praksis- og forskningsfelt. Meget af dette vil adjunkterne lære gennem ”sidemandsoplæring” ved delta-gelse i forsknings- og udviklingsprojekter, men samtidig er der behov for, at adjunkterne del-tager i særlige fokuserede aktiviteter, hvor de får inspiration, viden om metoder og generel feedback i forhold til deres arbejde. UCSJ FI organiserer sådanne fokuserede forskningsmæs-sigt kvalificerende aktiviteter som forskningsværksteder.

Forskningsværksteder:

Forskningsværkstederne er tværprofessionelle, åbne for alle videnmedarbejdere i UCSJ og har en række mål:

1) Kompetenceudvikling, herunder også udvikling af bred talentmasse for rekruttering til ph.d-programmet

2) At styrke videnkredsløbet mellem igangværende forsknings og udviklingsprojekter foran-kret i FI og på uddannelserne

3) At fastholde ph.d.-studerende i videnkredsløb i UCSJ - både under studiet og når de er færdige

4) At styrke formidlingen af resultater fra forsknings- og udviklingsarbejdet i UCSJ, herunder den videnskabelige produktion (skriftserie, artikler, bøger, konferenceafholdelse og -præsentationer, undervisningsmateriale til grunduddannelser samt EVU).

Forskningsværkstederne gennemføres i samarbejde med Roskilde Universitet, således at der sikres samspil med relevante universitetsmiljøer ift. det enkelte forskningsværksteds faglige fokus. Fokusering af og rekruttering til forskningsværkstederne foregår i et samspil mellem FI og uddannelserne baseret på uddannelsernes strategiske satsninger, FIs prioriterede indsat-ser og deltagernes interesse og behov.

Modellen tilgodeser således professionshøjskolernes lovbestemte ”dobbelte forpligtigelse” til både at sikre uddannelsernes videngrundlag indadtil og samtidig udvikle erhverv og professi-oner udadtil. Undervisere og forskere mødes i de tværprofessionelle forskningsværksteder og kvalificerer igangværende forsknings- og udviklingsprojekter. Der sker således her en kompe-tenceudvikling af underviserne, hvor de bliver opkvalificeret med nyeste viden, og lærer at arbejde systematisk med udviklings- og forskningsmetoder. En kompetenceudvikling som kan anvendes direkte i uddannelserne, hvor forskningserfaringen fx er kvalificerende i forhold til vejledning i bachelorprojekter. Udviklingsprojekternes kvalificering i forskningsværkstederne betyder også, at der produceres ny viden om genstandsfelterne: Uddannelserne og de stude-rendes læreprocesser samt praksisfelterne uddannelserne er rettet imod. Når underviserne gennem deres udviklingsprojekter adresserer aktuelle problemstillinger og tendenser på ar-bejdsmarkedet, genereres ny viden om professionen/praksis/arbejdet, der integreres i ud-dannelsen og bidrager til at kvalificere de studerende til det fremtidige professionsarbejde. Her er således tale om en særlig form for videnproduktion, som understøtter en praksisrettet uddannelse.

I 2013 og 2014 gennemføres forskningsværksteder med følgende temaer (igangværende er indrapporteret til UC Viden, øvrige oprettes her ved opstart):

”Innovative Bachelorprojekter – Bachelorprojekter, Innovation og Forskning”: Fokus på de studerendes udvikling af kompetencer, der kan udfoldes i forandrings- og innovationsproces-ser.

3


Forskningsværksted for ”Professionsforskning”: Fokus på udfordringer og opgaver i relation til professionsuddannelse og -praksis.

Forskningsværksted om ”Udsathed”: Fokus på bl.a. social ulighed, inklusion og eksklusion af borgere med særlige behov i institutioner og på arbejdspladser, omsorgssvigt på børne-, un-ge og ældreområdet

”Fagudviklingsprojektet” (afsluttet 2013): Fokus på udvikling af pædagogisk faglighed i sam-arbejde med pædagogiske institutioner og studerende.

Forskningsværksted om ”Ældreliv” (arbejdstitel, iværksættes 2014): En bred tilgang til æld-reområdet, herunder projekter med hverdagslivs- og empowermentperspektiver, pleje- og rehabiliteringsindsatser

Forskningsværksted om ”Sammenhæng i sundhed og de professionelles (ændrede) roller” (arbejdstitel, iværksættes 2014): Den sammenhængende indsats omkring patient/borger, herunder nye krav til samarbejde på tværs af grænser mellem sektorer, professioner, profes-sionel-patient/borger og professionel-civilsamfund og deraf ændrede roller og kompetence-krav.

Forskningsværksted om ”Velfærdsteknologi” (iværksættes foråret 2014 som udløber af VIOL-projektet): Velfærdsteknologi i professionsfelterne og professionsuddannelserne. Vinkler og tematikker med afsæt i VIOL-projektets tematiseringer og udviklingsaktiviteter.

Den forskningsmæssige kvalificering af underviserne sker naturligvis ikke kun igennem forsk-ningsværksteder, men også i forbindelse med lokale eller tværgående tiltag som workshops, fælles udviklingsdage og netværksaktiviteter. Ligesom deltagelse i projekter er af afgørende betydning for både den enkeltes faglige og pædagogiske udvikling som for organisatorisk læ-ring og udvikling.

FI iværksætter og understøtter projekter og netværksaktiviteter. Begge dele udfolder sig i spændingsfeltet imellem udvikling af professionspraksis og uddannelsespraksis – som nær-mere beskrevet herunder.

3. PRAKSISVIDEN OG PRAKSISUDVIKLING

Projektaktiviteter

En væsentlig komponent i videngrundlaget er underviseres deltagelse i projekter, hvor særli-ge tematikker og udfordringer ift. professionspraksis adresseres og undersøges, og hvor der videre udvikles nye tilgange og skabes nye handlingsrum. Dette bidragende til videngrundla-get både i form af ny viden af relevans for professionernes praksisfelter, nye tilgange og mo-deller, der kan indgå i uddannelserne - og som rum for kompetenceudvikling hos deltagerne jf. også herover. Endvidere kan projekterne, i det omfang det konkrete projektset-up tillader det, direkte involvere studerende fx som led i bachelorprojektarbejde.

FI etablerer projekter med udgangspunkt i organisationens strategiske indsatsområder, kon-krete udviklingsbehov i tilknytning til professionspraksis og udviklingsbehov knyttet til ud-dannelsespraksis.

Som eksemplificering kan nævnes, at FI-projektaktiviteterne i 2013-14 (jf. UC Viden) bl.a. omfatter de delvist EU-finansierede projekter VIOL og LUG, der udføres i samarbejde med Roskilde Universitet, inkluderer samtlige professionsfelter på UCSJ og på forskellig vis skaber viden om og udvikling af konkrete professionspraksissammenhænge; i VIOL-projektet med

4


fokus på den velfærdsteknologiske udvikling i professionsarbejdet; i LUG-projektet med fokus på nye former for samarbejde og læring på tværs af grænser mellem fx professioner, sekto-rer samt professionelle og civilsamfundet.

Netværk og videncenteraktiviteter

FI understøtter UCSJ’s deltagelse i en række eksterne netværk og videncenteraktiviteter. Hermed skabes mulighed for at undervisere kan deltage i regionale, nationale og internati-onale aktiviteter med fokus på nyeste praksisviden og udviklingstendenser inden for udvalgte praksisfelter – og som direkte og indirekte kan udvikle uddannelsernes indhold og tilrette-læggelse. Dette omfatter i 2013-14 bl.a.:

Det Nationale Videncenter for Læremidler - Læremiddel.dk

NUBU, Nationalt videncenter om udsatte børn og unge

UC-NUVO, UC-netværket på udsatte voksenområdet

NANEP, UC-netværket for innovations- og entreprenørskabsundervisning

KOSMOS, nationalt videncenter med fokus på kost, motion og sundhed for børn.

FoodNetwork, et nationalt innovationsnetværk, med fokus på fødevareproduktion, en del af den danske innovationsstrategi ’Innovation Danmark’.

Ph.d-netværk med fokus på udvikling og forskning inden for sundhedsprofessionerne på MVU-niveau, samarbejde med Region Sjælland.

4. UDDANNELSESMÆSSIG UDVIKLING OG TRANSFORMATION AF UDDANNELSESPRAKSIS

Projektaktiviteter

FI-projektaktiviteterne adresserer direkte og indirekte udvikling af professionsuddannelser ift. indhold såvel som formater og tilrettelæggelsesformer. Dermed udgør undervisernes projekt-deltagelse både en væsentlig komponent i udviklingen af UCSJ’s uddannelsespraksis og i un-dervisernes didaktiske og pædagogiske kompetenceudvikling.

Som eksemplificeringer kan nævnes, at FI-projektaktiviteterne i 2013-14 (jf. UC Viden) bl.a. omfatter det førnævnte VIOL-projekt, der direkte iværksætter undervisningsaktiviteter, som danner grundlaget for, at UCSJ's studerende udvikler kompetencer til at anvende, implemen-tere og udvikle velfærdsteknologiske løsninger. Projektet er således et eksempel på forsk-ningsbaseret uddannelsesudvikling med fokus på uddannelse til fremtidens professionsarbej-de. Et andet eksempel er det ligeledes førnævnte projekt LUG, der bl.a. udvikler nye typer af læringsmiljøer i form af MOOCs (massive open on-line courses) af relevans for UCSJ’s grund- og eftervidereuddannelsesfelter. Projektet IMODUS adresserer kønnede perspektiver på ud-dannelse på tværs af uddannelsesinstitutioner i region Sjælland og udvikler med det afsæt konkrete læringsmiljøer, mens det interne projekt UCSJ Tværprofessionalitet og Innovation har som sin direkte målsætning at udvikle tværprofessionelle forløb for de studerende på samtlige UCSJ’s grunduddannelser, herunder tværprofessionelle forløb med fokus på innova-tion og forandringspotentiale i praksis.

5


FI-forankrede netværk:

Udover forskningsværksteder jf. herover etableres også FI-forankrede netværksaktiviteter med innovation, videnudvikling og –deling som mål, herunder tværgående/tværprofessionel udvikling af undervisningsindhold, -formater og -tilrettelæggelse.

Af denne type af FI-forankrede aktiviteter gennemføres i 2013 og 2014:

Innovationsdidaktisk netværk med afsæt i arbejdet fra bl.a. projekterne UCSJ Tværprofessio-nalitet og Innovation samt VIOL.

Netværket ’Ældreliv’ med dobbelt fokus på hhv. udvikling i professionsfelterne inden for æld-reområdet og udvikling af undervisningspraksis ift. dette område

Netværk ’Tele-sundhed’, der er etableret som en udløber af VIOL-projektet og har dobbelt fokus på udvikling i professionsfelterne ift. anvendelsen af tele-løsninger (herunder telemedi-cinsk teknologi) og udvikling af undervisningspraksis ift. dette område

5. PH.D.-PROGRAM

UCSJ støtter undervisere, der har interesse for og kvalifikationer til at blive ph.d.-studerende. FI organiserer dette understøttende arbejde, bestående af en indledende afklaring, en forsk-ningsmæssig præ-kvalificering, samt videre etablering af samarbejde og aftale med relevant vejleder(universitet). Endelig er der også mulighed for delvis finansiering af forløbet. Ph.d.-forløb etableres i samarbejde mellem FI og uddannelserne. Det tilstræbes, at den ph.d.-studerende fastholder sin tilknytning til UCSJ/uddannelsen undervejs i forløbet, dette både i forhold til formidlingsforpligtelsen, der indgår i ph.d.-forløbet, ved tilknytning af en bi-vejleder fa UCSJ (FI eller uddannelsen) og ved indgåelse i relevante netværksaktiviteter og forskningsværksteder.

6


BILAG: FORSKNINGSPROGRAMMERNE UDFOLDET

Forskningsprogram for Profession, Uddannelse og Arbejdsliv:

Forskningsprojekterne har professionsforståelse og professionsudvikling som genstandsfelt. Programmet er organiseret i fire spor.

Forskningsprojekter om professionsuddannelser, herunder relationerne mellem uddannelse og arbejdsliv. Her er fokus på uddannelserne som vekseluddannelser og på læring i prak-sis. Nogle af resultaterne kan ses i skriftserien Profession og praktik nr. 4. Et andet område er uddannelseskulturen, hvor der forskes i køn og uddannelse fx: Imodus - Inklusion af Mænd og Drenge gennem uddannelse i region Sjælland.

Forskningsprojekter om de studerende, deres baggrund, deres læring, studievalg og deres frafald. Brobygningsprojektet -om studerendes valg af videregående uddannelse efter ung-domsuddannelse.

Forskning i og innovation af professionernes arbejde og praksis. Programmet har her fokus på nye samfundsmæssige krav og professionernes vilkår for at udføre velfærdsarbejdet, samt på hvordan udfordringer i arbejdslivet kræver nye samspil mellem professionsuddannelserne og praksis. Et område er forskning i betydningen af velfærdsteknologi i professionernes ar-bejde og hvordan professionerne kan forholde sig til nye teknologier i arbejdslivet. Eksempler på projekter: VIOL projektet - Velfærdsteknologi, Innovation, Omsorg og Læring og Fagud-viklingsprojektet - hvor undervisere i pædagoguddannelsen udvikler fag i samarbejde med praksis.

Udsatteområdet: Forskning på udsatteområdet har fokus på arbejdet med og indsatser over-for mennesker i udsatte positioner. Vi forsker i inklusion og eksklusionsprocesser indenfor velfærdsstatens institutioner og i samarbejde med civilsamfundet for mange forskellige mål-grupper. Her er særligt fokus på forskning i og udvikling af tværprofessionelle og tværinsti-tutionelle indsatser. Programmet indgår i samarbejde med andre UC’er i NUBU Nationalt videncenter om udsatte børn og unge, og i Netværket på udsatte voksen området UC- NUVO. I forhold til udsatteområdet kan særligt følgende projekter fremhæves: LUG (Læring uden grænser) - delprojekt C, hvor undersøger brugerinddragende interaktionsprocesser, og hvor-dan disse kan implementeres og udvikles i organisationer undersøges.

7


Education Lab -- Forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign

Omdrejningspunktet for programmet er udviklingen af nye, forskningsbaserede principper og metoder, der kan medvirke til at skabe bedre muligheder for uddannelse og undervisning, samt forbedrede organiseringer af kompetenceudvikling i de arbejdsfelter, UCSJ’s uddannel-ser er rettet mod.

Programmet forsker inden for genstandsfeltet teknologi og uddannelsesdesign: Nye måder at undervise på understøttet af digitale teknologier, nye deltagelsesformer for studerende, nye arbejdsformer for undervisere, nye uddannelsesmuligheder på tværs af tid og rum, nye eller væsentligt forbedrede fleksible uddannelsestilbud understøttet af digitale teknologier, ændre-de arbejdsvilkår og relaterede kompetenceudviklingsbehov for professionelle, borgere og pa-tienter.

Der forskes inden for fire specifikke indsatsområder:

• Uddannelsesplanlægning - måder at tilbyde uddannelser på i tid og rum. I fx ELYK – E-læring og Klyngedannelse i Yderområder og LUG – Læring uden grænser.

• Didaktisk design - måder at designe undervisnings- og læreprocesser på i både ovenstå-ende projekter og i fx: VIOL – Velfærdsteknologi, Innovation, Omsorg og Læring.

• Organisationsudvikling – it, pædagogisk ledelse og forandringsledelse i fx: Digital forand-ringsledelse.

• Læremidler, deres udvikling og anvendelse. Herunder især digitale teknologiers potentialer til undervisning, kompetenceudvikling og læring. Det sker fx i projekterne: It i Folkeskolen – Udviklingsprojekter med Demonstrationsskoleforsøg, i de ovenstående projekter og i GNU- Grænseoverskridende Nordisk Undervisning. Den del af programmets forsknings-projekter der er knyttet særligt til digitale læremidler foregår typisk i regi af Det Nationale Videncenter for Læremidler - Læremiddel.dk, som UCSJ er partner i og som programmet bidrager med forskningsmedarbejdere til.

Find flere oplysninger via de links som fremgår af bilag S13.

8


Forskningsprogram for Regional Udvikling og Velfærdsinnovation

Forskningsprogrammet ’Regional Udvikling og Velfærdsinnovation’ skaber viden, hand-lingsrum og værdi med udgangspunkt i de særlige udfordringer og muligheder, som ka-rakteriserer region Sjælland. Programmet medvirker i samspil med en bred palet af ak-tører og interessenter internt og eksternt til at skabe ny viden og nye løsninger og tilgange, der skaber social, kulturel og økonomisk værdi i samfundet. Programmet an-lægger med dette afsæt et særligt fokus på udviklingen og forståelsen af transformative koblinger mellem forskningsfelt, professionsfelt (private og offentlige virksomheder), uddannelsesfelt og civilsamfund.

Programmet orienterer sig overordnet mod tre hovedtematikker:

• Velfærd forstået som høj livskvalitet og muligheden for at virkeliggøre centrale livsmål

• Kompetence hos borgere, professionelle, intra- og interorganisatorisk samt regi-onalt

• Innovation som proces, produkt, position og paradigme

Programmet er organiseret i forskningsspor, der udvikler og koordinerer projekter og andre aktiviteter med udgangspunkt i hvert af sporene og på tværs af disse:

Sundhed og velfærd

Med udgangspunkt i et bredt sundhedsbegreb gennemfører sporet projekter og andre aktivi-teter med henblik på forøgelsen af livskvalitet for grupper af borgere. Særlige fokusområder er ’ældreliv’ (fx Progress, LUG D/demens) og ’børneliv’ (fx Kosmos), ’sammenhængende sundhedsindsats ift. grupper af borgere/patienter’ (fx LUG D/KOL-kompetencecenter) samt ’sundheds- og velfærdsteknologi’ (fx VIOL).

Fødevarer og miljø

Sporet har fokus på fødevarer fra producent til forbruger i et sundheds- og velfærdsperspek-tiv. Dette relateret til udviklingen af både direkte borgerrettede tiltag og strukturelle tiltag, som understøtter en sund hverdag, herunder innovation i form af nye programkoncepter så-vel som konkret produktudvikling (fx GRO, Regfood, Kosmos).

Innovation og kompetence

Udgangsspørgsmålet for dette spor er, hvorledes innovation og kreativitet kan forstås og styrkes, og fokus er således dobbelt: Dels en undersøgelse af vilkårene for, at kreative pro-cesser og innovation overhovedet kan finde sted, og dels udvikling og udforskning af nye til-gange og løsningsmodeller, der kan transformere uddannelser og professionspraksis, således at kreativitet og innovation fremmes (fx UCSJ Tværprofessionalitet og Innovation, VIOL).

9


Bilag K3-3: Ph.d.-strategi

Indhold Baggrund ........................................................................................................................................................... 2

Målet med UCSJ’s ph.d.-strategi: ...................................................................................................................... 2

Særlige udfordringer: .................................................................................................................................... 2

Målsætning for tilvækst og fordeling ................................................................................................................ 3

Antal .............................................................................................................................................................. 3

Fordeling ........................................................................................................................................................ 4

Succeskriterier for øget forskerkapacitet .......................................................................................................... 5

Ph.d.-studerende på UCSJ ................................................................................................................................. 5

Forskeruddannelse ........................................................................................................................................ 5

Forskningsmæssige kvalifikationer ................................................................................................................ 6

Ressourcer ..................................................................................................................................................... 6

Tilknytning og formidlingsforpligtelse ........................................................................................................... 6

Ansøgningsforløb ............................................................................................................................................... 6

Afsluttende bemærkninger ............................................................................................................................... 7

Støtte til prækvalificering .................................................................................................................................. 7

Model for UCSJ forskningsværksted .............................................................................................................. 7

Aktiviteter i forskningsværkstedet: ............................................................................................................... 8

Eksempel: Forskningsværkstedet ”udfordringer i praktik” ........................................................................... 8

Efter endt uddannelse ....................................................................................................................................... 9

Forskningskompetencers betydning for UCSJ’s funktion og ydelser: ........................................................... 9

Mulige arbejdsopgaver ................................................................................................................................ 10

Bilag 1: Oversigt over ph.d.-uddannede og kandidater i gang med ph.d.-uddannelse Uddrag fra Ph.d.-bekendtgørelsen https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114196 Kvalifikationsrammen https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129034#B2 Ph.d.-strategi 2022 fra rektorkollegiet http://www.uc-dk.dk/da/images/stories/politikker/uc_phd_strategi.pdf

1


Baggrund Professionshøjskolernes Rektorkollegium har, som led i sektorens kapacitetsopbygning mod såvel et forsknings- som et professionsbaseret videngrundlag, vedtaget et ambitiøst opkvalificeringsmål for sektorens videnmedarbejdere. Det betyder, at sektoren frem mod 2022 skal tilstræbe, at 50 % af institutionernes videnmedarbejdere skal have en ph.d.-grad samt at minimum en tredjedel af videnmedarbejderne har en relevant erfaring fra praksisfeltet.

Dette mål er meget ambitiøst og på landsplan institutionerne imellem er der stor forskel på hvilket afsæt, man starter på. Det generelle billede i dag for de mindre UC’ere er ca. 4-6 % og hos de største i de store byer op til 25 % af de undervisningsfaglige medarbejdere har en ph.d.-grad. UCSJ sætter følgelig et ambitiøst, men realistisk mål for institutionen selv samt udarbejder såvel strategi som handleplan

Målet med UCSJ’s ph.d.-strategi: • At den viden, der produceres, når undervisere videreuddannes til ph.d.-niveau, indgår på

grunduddannelsen og/eller videreuddannelsen og/eller i Forsknings og Innovation under ph.d.-forløbet. Forudsætningen herfor er, at ph.d.-temaerne er relevante i forhold til uddannelser / forskningsprogrammer og at den ph.d.-studerende indgår i kontinuerlige faglige fællesskaber sammen med undervisere og forskerkolleger fra UCSJ

• At den øgede akademisering bidrager til kapacitetsopbygning i praksisnær (eller måske praksisrelevant) forskning – således at akademisering ikke resulterer i større afstand til praksis, men derimod kan bidrage til mere viden om praksis, fra praksis og i praksis.

• At der etableres faglige fællesskaber (forskningsværksteder) som undervisere kan deltage i med udviklingsprojekter og hvor de har mulighed for at udvikle deres kompetencer og ideer i prækvalificerende forløb, som kan munde ud i selektion til ph.d.-uddannelsen. Dette er dels en mulighed for underviserne dels et styringsredskab for UCSJ ift. at få udviklet ph.d. projekter indenfor de ønskede indsatsområdet.

• At UCSJ arbejder for at fastholde sine ph.d.’er bl.a. ved at etablere faglige miljøer, en vekselvirkning mellem uddannelse, udvikling og forskning og skabe en platform for inddragelse af kolleger og studerende.

Særlige udfordringer: Vilkår: Begrænsede ressourcer til videreuddannelse ift. det ambitiøse mål Udfordring: Hvordan kan UCSJ (undervisere, studerende og uddannelsernes beskæftigelsesområder) få mest muligt ud af de midler, der investeres i ph.d.-uddannelse? Vilkår: Professionshøjskolen er både forpligtiget på at udvikle beskæftigelsesområdet og mod uddannelse/videreuddannelse / forskning. Dette forhold udmønter sig i sektorens dobbeltstrategi med undervisere med baggrund i / relevant erfaring fra professionsfeltet og med undervisere på ph.d-niveau. Udfordring: Hvordan kan UCSJ understøtte at de to kompetencer kan få synergieffekt, og ikke ender med to adskilte underviserprofiler?

2


Målsætning for tilvækst og fordeling UCSJ’s målsætning for tilvæksten af forskeruddannede ansatte er fastsat ud fra en vurdering af sektorens ambitionsniveau og UCSJ’s muligheder. UCSJ’s ambitionsniveau fremgår af Udviklingskontrakten, hvilket vil sige at antal af medarbejdere med en ph.d. grad skal stige med 10 personer årligt og det vil sige den løbende tilvækst af ansatte med en ph.d. grad i organisation.

Overordnede målsætning for UCSJ frem mod 2022 er alt andet lige:

Antal: 114; en tilvækst på 100 personer. Baseret på en antagelse om samme aktivitetsniveau i 2022 vil dette svare til en andel på ca. 35 % (114/323).

Tilvæksten sikres ad 2 veje: rekruttering af færdiguddannede eller gennem kompetenceudvikling af nuværende medarbejdere ved indskrivning på en universitets forskerskole.

Opgørelsen pr. 1.1.2013 viser, at der er 14 færdiguddannede forskere/sidestillede hermed ansat ved UCSJ. I 2013 skal dette tal som minimum øges med 10 personer (eksklusiv genopbygning af kapacitetstab, hvis ph.d. uddannede ansatte forlader organisationen).

Der er pr. 1.1.2013 25 personer i gang med en ph.d.-uddannelse, som afslutter over en 4 årig periode. Der afsættes årligt i budget for Forskning og Innovation det beløb svarende til kontraktlige forpligtelser i forbindelse med godkendte igangværende studier samt til igangsættelse af 5 nye stipendier (ud fra 3 x 1/3 finansieringsmodel; se afsnit om ressourcer. Der kan være muligheder for fuldt eksterne finansierede stipendier gennem særlige puljer (f.eks. til læreruddannelsen gennem en af DPU forvaltet pulje med særlige fokusområder) eller interne uddannelsesfinansierede stipendier. Sådanne stipendier vil muliggøre at et højere antal ph.d. studerende kan sættes i gang. Derudover forventer UCSJ årligt at kunne tiltrække 5 nye medarbejdere med en ph.d.-grad eller sidestillet en ph.d.-grad

Antal Da mulighederne er afhængige af finansiering og UCSJ kun kender sine muligheder frem mod 2015 foreslås en faseopdeling af mål:

Fase 1: I de 3 år fra 2013 til 2015 forventes 20 personer at afslutte deres uddannelse, da forløbene har været igangsat før 2013. Der forventes ligeledes i denne periode en årlig rekruttering på 5 personer; altså 15 personer. Det vil i perioden give en forøgelse på 35 personer med en ph.d. grad. Disse lægges til de 14 personer, der i dag er forskeruddannede ansat hos UCSJ. Med udgangen af 2015 forventes derfor en medarbejdergruppe på 49 personer med ph.d. grad alt andet lige. Det vil svare til ca. 15 % procent af undervisningsfaglige medarbejdere (49 ud af 323). Herudover vil der årligt blive fordelt 5 stipendier til at igangsætte ph.d. uddannelse for andre 5 medarbejdere med virkning fra 2017. Nuværende udviklingskontrakt har som mål minimum tilvækst på 10 personer årligt. Derfor vil UCSJ med denne plan nå mere målet.

3


5.1 Andel af og antal undervisere med færdiggjort ph.d. samt antal og andel undervisere i ph.d.-uddannelsesforløb. Adresseres eksplicit eller implicit i følgende handleplaner:

Lærer, Sygeplejerske, Fysioterapeut, Ernæring og Sundhed, Ergoterapeut

Det forventes, at også Pædagog arbejder med målsætningen

2013 2014

Antal ph.d.: 25

Andel af ansatte i underviserstillinger: 7 %

Antal ansatte i ph.d.-uddannelsesforløb: 15


Antal ph.d.: 35


Antal ansatte i ph.d.-uddannelsesforløb: 15


Fase 2: UCSJ kender ikke de økonomiske rammer, men alt andet lige, i den næste 3-årige periode fra 2016 til 2018, forventes at min. de 15 igangsatte uddannelser fra fase 1 er færdiggjorte, at 15 nye personer er startet på uddannelsen og medarbejdergruppen suppleres med 15 nyansættelser over denne periode, således der skabes en tilvækst på endnu 30 forskeruddannede personer.

Fase 3: 4 år fra 2019 til 2022, hvor det forventes at min. 15 igangsatte uddannelser fra fase 2 er afsluttet og 20 nye personer rekrutteret, vil denne periode også kunne give en yderligere tilvækst på 35 personer. Det skal i denne periode aftales hvorvidt udvikling skal fortsætte med samme hast. Initiativet handler om en kapacitetsopbygning og et efterslæb i forhold til den nationale strategi. Der er derfor i denne beregning ikke taget højde for, at der kunne igangsættes et nyt hold på 5 ph.d.-studerende i fase 3.

I 2022 vil UCSJ alt andet lige være på et niveau, hvor minimum 14 + 35 +30 + 35 UCSJ ansatte har en forskeruddannelse – altså 114 personer i alt. Procentsatsen beregnes som andel af videnmedarbejdere (uanset om der er ansat på GU, CFV, FI, CFU eller i ledelsen) i forhold til det samlede antal viden-medarbejdere med afsæt i nutidsniveau (114 ud af 323) = ca. 35 %.

Ovenstående er en ”alt andet lige betragtning”, da der er forhold som ikke kan forudsiges. Det handler om lovgrundlaget, finansieringsgrundlaget - egne midler, universitetets midler og en øget konkurrence om eksterne midler til medfinansiering. Det handler også om de ph.d. studerendes evne til at færdiggøre (og blive hos UCSJ) og om der internt fortsat vil være et kvalificeret rekrutteringsgrundlag.

Fordeling Pr. 1.1.2013 fordeler forskerkapaciteten sig skævt i forhold til professionsområderne. Nogle uddannelsesområder står forholdsvis stærkt f.eks. bioanalytikeruddannelsen og ernæring & sundhedsuddannelsen. Andre uddannelsesområder står mindre stærkt, f.eks. fysioterapeut og socialrådgiveruddannelsen. Derudover har der ikke været tradition for en ph.d.-baggrund i Videreuddannelsen. I udvælgelsen af de kommende kandidater, skal der tages højde for denne skævhed samt for politiske prioriteringer f.eks. i forhold til lærer- og pædagoguddannelsen. Se fordeling på bilag 1

4


Succeskriterier for øget forskerkapacitet Eksemplerne afspejler resultat af videnproduktionen og dennes betydning for uddannelsesudvikling, forskningsbasering af uddannelserne samt hvordan den organisatoriske forankring af samspil med både universiteter og professionspraksis styrkes. Succeskriterierne afspejler intentionerne i udviklingskontrakten og professionshøjskolernes videnprofil.

Tegn på bedre videnproduktion

• Antal publikationer med peer-review • Antal godkendte produkter i UC Viden • Antal godkendte produkter efter ”Frascati manualen” • Antal omtalte produkter i professionspressen Tegn på bedre uddannelsesudvikling • Antal professionsbacheloropgaver integreret i professionsudviklingsprojekter • Antal forskeruddannede, der forestår i undervisning • Antal undervisere, der deltager i forskningsprojekter Tegn på organisatorisk styrket samspil med universiteter og andre forskningsinstitutioner • Antal samarbejder om ph.d. produktion • Antal samarbejdsprojekter med ligeværdig deltagelse af UCSJ medarbejdere • Antal samarbejdsprojekter med universiteter med finansiering fra forskningspuljer Tegn på organisatorisk styrket samspil med professionspraksis • Antal medfinansierede ph.d. projekter • Antal forskningsprojekter i samarbejde med professionsfelterne Tegn på kapacitetsopbygning • Væksten i antal forskeruddannede • Deltagelse af medarbejdere i forskningsværksteder • Deltagelse i interne faglige forskningsgrupper • Deltagelse i forskningsnetværk • Papers på forskningskonferencer

Ph.d.-studerende på UCSJ

Forskeruddannelse UCSJ arbejder videns- og forskningsbaseret, derfor er det vigtigt, at der systematisk arbejdes med udvikling af forskningskompetencer. UCSJ støtter derfor ansatte, der har interesse for og kvalifikationer til at blive ph.d.-studerende. Støtten består i en indledende afklaring, en forskningsmæssig præ-kvalificering, og videre i etablering af samarbejde og aftale med relevant vejleder(universitet). Endelig er der også mulighed

5


for delvis finansiering af forløbet. Ph.d.-forløb etableres i samarbejde med Forskning og Innovation (FI). Et ønske om en ph.d. uddannelse drøftes dog først med den potentielle kandidats chef.

Forskningsmæssige kvalifikationer Ansøgeren skal have de nødvendige kvalifikationer i forhold til forløbet. Det vil sige, at ansøgeren skal have en relevant kandidat(eller tilsvarende)uddannelse, hvor ansøgeren også har dokumenteret, at der er den nødvendige faglige kompetence tilstede. Typisk dokumenteret gennem både karaktergennemsnit og specialekarakter. FI tilbyder en forskningsmæssig kvalificering i form af forskningsværksteder og individuel vejledning.

Ressourcer Ph.d. forløbet vil typisk være finansieret gennem en såkaldt tredjedelsmodel. Det vil sige, at FI finansierer en tredjedel gennem UCSJ’s forskningsmidler, universitetet en tredjedel gennem deres bevillingssystem og den sidste del finansieres af kandidaten. Det vil typisk ske gennem eksterne projektmidler fra fonde og organisationer eller midlerne fra uddannelserne. Det bør understreges, at der kun er begrænsede ressourcer til ph.d.’ere på UCSJ.

Tilknytning og formidlingsforpligtelse Det tilstræbes, at kandidaten fastholder sin tilknytning til det faglige miljø (fx uddannelsen). Formidlingsforpligtelsen, der indgår i ph.d.-forløbet bør i almindelighed afvikles i forhold til finansieringen. Det skal understreges, at formidlingsforpligtelsen ikke er en undervisningsforpligtelse. Det vil sige, at der også kan være tale om andre former for formidling. Det afgørende er, at denne formidling har relevans i forhold til ph.d. projektet. Det tilstræbes videre, at der tilknyttes en bi-vejleder fa UCSJ. Det kan være fra hhv. FI eller uddannelsen. Forløbet evalueres halvårligt mellem universitet, FI og uddannelsen med afsæt i universitetets halvsårsrapport.

Ansøgningsforløb Opdelt i faser, vil etableringen af et ph.d.-forløb typisk foregå på følgende måde.

1) Interesse for ph.d.-forløb. Kandidaten sammenfatter sin projektidé i en projektskitse, der præsenteres for hhv. uddannelsen (eller andet område, som kandidaten kommer fra) og FI. Uddannelsen vurderer relevans for uddannelse og/eller professionsfeltet. FI vurderer i forhold til forskningsmæssig relevans og kvalitet.

2) Hvis der opnås enighed om at gå videre, vil FI etablere kontakt med en relevant vejleder eller faglig miljø på et af universiteterne; ligesom kandidaten får tilknyttet en faglig coach fra FI’s side.

3) Kandidaten går i gang med at lave en egentlig ph.d. ansøgning i samarbejde med FI og vejleder. 4) FI laver i samarbejde med de relevante partnere et udkast til en model for økonomi og struktur i

samarbejde med HR 5) Ph.d.-ansøgningen godkendes i UCSJ. Når ansættelsessted og FI er enige om forløb og indhold

forelægges ansøgningen direktionen, der giver endelig godkendelse 6) Formaliseret aftale om indhold, ansættelse, løn m.m. med relevante partnere, hvor HR inddrages i

arbejdet 7) Forløbet sættes i gang

6


Afsluttende bemærkninger Ph.d.-forløb er på tre år (fuld tid). Hvis forløbet bliver afviklet over deltid, bliver der ofte tale om et meget langt forløb, hvor det kan være vanskeligt at bevare fokus og fremdrift. Der er de senere år lagt et stort arbejde fra universiteternes side i at gøre forløbene mere systematiske, hvor forskellige former for støtte er med til at skabe sammenhæng. Men et ph.d.-forløb er og vil altid være en form for kvalificering, der kræver megen vedholdenhed og selvdisciplin. Ansøgninger om forlængelse vil almindeligvis ikke blive bevilliget.

Støtte til prækvalificering

Model for UCSJ forskningsværksted Formål med forskningsværkstedet:

• Videnskredsløb mellem store og små, interne og eksterne, forsknings og udviklingsprojekter• Kompetenceløft af undervisere i UCSJ og udvikling af bred talentmasse for rekruttering til ph.d• Fastholdelse af ph.d.- studerende i videnskredsløb i UCSJ - både under studiet og når de er færdige• Formidling (skriftserie, artikler, bøger, konfencer, undervisningsmateriale til grunduddannelser

samt EVU)

forskningsværksted

interne tværprofessionelle

projekter, samt projekter fra de

enkelte grunduddannelse /

CVU

eksterne projekter

ph.d. studerende

Forskningsprojeker fra FI / universitet

7


Aktiviteter i forskningsværkstedet:

• Forskere og deltagere giver feedback til projekter ift afgrænsning af problem / genstandsfelt,dataproduktion og analyse samt valg af teori.

• Selektion og prækvalificering af ph.d.-potentialer• Skriveværksteder til artikelskrivning• Udgivelse af skriftserie, artikler og afholdelse af konferencer

Organisering af forskningsværkstedet: • Programkoordinatorerne på de tre forskningsprogrammer udvælger centrale forsknings- og

udviklingstemaer indenfor programmet i samarbejde med FI chef og etablerer derefter værkstederi samarbejde med det relevante universitet.

• Værkstedet planlægges og afholdes konkret i et samarbejde mellem FI (programkoordinator) og etuniversitet. Af hensyn til ph.d.-selektion, prækvalificering og fastholdelse skal der være kontakt tilrelevant ph.d.-program.

Eksempel: Forskningsværkstedet ”udfordringer i praktik” Forskningsværkstederne kan have forskellig vægtning alt efter hvad der er behov for i forhold værkstedets tema, samt hvilke forskningstraditioner der er i det program, som er ansvarlig for værkstedet. I nedenstående eksemplificeres modellen med temaet ”udfordringer i praktik”. Andre oplagte temaer kunne være ”tværprofessionalitet” eller ”teknologi i velfærdsarbejdet”.

forskningsværksted: Udfordringer i

Praktik

Sygeplejerskeuddannelsen og bio.udd: projekt om studerende med

anden etnisk baggrund i klinikken

Pædagoguddanelsen: "den gode praktik"

IMODUS delprojekt om mænd i praktik (UCSJ

undervisere) VIOL: brug af figurenter

i undervisningen på sygepleje (UCSJ

undervisere)

ph.d. studerende: ex. om de

lærerstuderendes praktik

RUC: undersøgellser af den upåagtede

faglighed i arbejdet FI: projekt læring i

arbejdet

8


Aktiviteter i forskningsværkstedet ”Udfordringer i praktik”: • Forskere og deltagere giver feedback til projekter ift afgrænsning af problem / genstandsfelt,

dataproduktion og analyse samt valg af teori.• Selektion og prækvalificering af ph.d.-potentialer• Skriveværksteder til artikelskrivning• Udgivelse af skriftserie om praktik , artikler og afholdelse af konferencer. I dette

forskningsværksted vil praktikvejledere på alle UCSJs praktikinstituioner være en særlig målgruppe.Der vil derfor også holdes dialogmøder med repræsentanter for denne gruppe om aftagernesbehov for viden.

Modellen tilgodeser professionshøjskolernes lovbestemte ”dobbelte forpligtigelse” til både at sikre uddannelsernes videngrundlag indadtil og samtidig udvikle erhverv og professioner udadtil. Undervisere og forskere mødes i tværprofessionelle forskningsværksteder og videndeler, samt kvalificerer igangværende udviklingsprojekter. Der sker en kompetenceudvikling af underviserne i forskningsværkstedet, hvor de bliver opkvalificeret med nyeste viden, og lærer at arbejde systematisk med udviklings og forskningsmetoder. En kompetenceudvikling som dels kan anvendes direkte i uddannelserne, hvor den praktiske forskningserfaring for eksempel kvalificerer til vejledning i de udviklingsorienterede bachelorprojekter samt til uddannelsesplanlægning generelt. Men udviklingsprojekternes kvalificering i forskningsværkstederne betyder også, at der produceres ny viden om genstandsfelterne: Uddannelserne selv, arbejdet uddannelserne er rettet imod, samt de studerendes læreprocesser. Når underviserne gennem deres udviklingsprojekter adresserer aktuelle problemstillinger og tendenser på arbejdsmarkedet, inddrager de den nye viden de producerer om arbejdet i uddannelsen og bidrager til at kvalificere de studerende til det fremtidige arbejde. Her er tale om en særlig form for akademisering, som ikke står i modsætning til en praksisrettet uddannelse. Modellen er udviklet med inspiration i det flerårige samarbejde, der har været mellem RUC (Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, PAES) og UCSJ (videncenter CUPP), som sammen har specialiseret sig i at etablere forskningsværksteder.

Efter endt uddannelse

Forskningskompetencers betydning for UCSJ’s funktion og ydelser: • Metodiske kompetencer for organisatorisk læring• Forskningskompetencer og kritisk stillingtagen er nødvendig for at kunne bidrage til nye for

professionerne brugbare udviklings- og forskningsresultater• Styrkelse af forskningsbasering af den daglige undervisning på grund- og videreuddannelser• Kompetente og engagerede undervisere, der brænder for deres forskningsfelt og som kan skabe læring

med baggrund i videnskabelige processer.• Bygge bro mellem praksis, uddannelse og forskning

9


Mulige arbejdsopgaver Forskeruddannede skal være parate til at indgå i alle UCSJ’s kerneopgaver forstået som undervisning på grund- og videreuddannelserne, forskning, udviklings- og innovationsopgaver i samarbejde med såvel kolleger og eksterne samarbejdspartnere

Produktion, kvalificering og formidling af viden:

Indgå i kombinationer af udviklings- og forskningsprojekter i samarbejde med forskningsmiljøer

Publicere og formidle forsknings- og udviklingsviden til gavn for professionsfelter og uddannelser

Kvalificere udviklingsprocesser og udviklingsprojekter – herunder også i forbindelse med det internationale samarbejde – gennem sparring og vejledning af undervisere

Systematisk inddragelse af forskningsmetode og nyeste forskningsbaserede viden i forbindelse med uddannelsesudvikling

Forskning og samarbejde med universiteter og andre forskningsmiljøer:

Deltagelse i forskningsprojekter

Kvalificere fondsansøgninger

Uddannelsesudvikling

Uddannelsesudviklingsopgaver i samarbejde med forskningsmiljøer

Designe forskningsinformerede uddannelsestilbud og studiemønstre

Udarbejdelse af forskningsinformeret undervisningsmateriale

Efteruddannelse af kolleger

Undervisning i videnskabsteori

Professionsfelterne

Tilbyde kommuner, institutioner og virksomheder en forskningsoverbygning på udviklings-, evaluerings- og uddannelsesprojekter

Udføre praksisforskning i samarbejde med kolleger og studerende

Undervisning

Grunduddannelser og videreuddannelser

Marts 2013, Henrik Helms, Randi Andersen, Lena Venborg

10


Bilag K3-4: Koncept for udviklingsdage

November 2013

Indhold

1. FORMÅL ............................................................................................................... 12. MÅLGRUPPE ......................................................................................................... 23. INDHOLD ............................................................................................................. 24. MØDER ................................................................................................................ 25. OPFØLGNING OG EVALUERING ............................................................................... 4

1. FORMÅL

Udviklingsdagene er et af elementerne i UCSJs interessentstrategi og kvalitetsarbejde. De primære formål er, at:

• Opbygge og pleje tætte, positive symbiotiske relationer til aftagerne af UCSJs dimittenderfor herigennem at fungere som regional netværksmotor.

• Få praksisfeltet bedre integreret i kvalitetssikringen og udviklingen af undervisningensindhold, tilrettelæggelse og gennemførsel, herunder institutionsspecifikke dele af studie-ordninger samt undervisningsplaner.

• Få koblet den nyeste viden fra praksis og forskning med uddannelsernes videngrundlag,så der opstår udvikling i videnstrekanten dvs. i brydningsfeltet mellem praksis, uddannel-se og forskning1.

Endelig er det et formål, at ovennævnte understøtter, at UCSJ lever op til institutionsakkredi-teringskravene. Det bemærkes her, at indsatsen som beskrevet i ovenstående punkter vil være med til at sikre, at UCSJ lever op til institutionsakkrediteringskriterium V (relevans), men også at kriterium III (videngrundlag), og IV (niveau og indhold) understøttes.

Udviklingsdagene supplerer UCSJs Aftagerdag, strategiske uddannelsesudvalg og digitale af-tagerpaneler ved at fokusere på de enkelte uddannelsers og udbuds relationer til deres nær-miljøer og på de konkrete, praktiske tematikker, som der samarbejdes om. Navnet ”ud-viklingsdag” afspejler et stærkt fokus på formål og opgaveløsning, og skal ikke forstås som mindre systematisk eller med løs tilknytning til kvalitetssystemet. Ideen med udviklingsdage-ne er ikke, at deltagerne skal udvikle uddannelserne som sådan. De skal komme med inputs, som kan indgå i det interne udviklingsarbejde, uden at virke konstituerende.

1 For en forklaring af videnstrekanten se UASNET-rapporten: Research at Universities of Applied Sciences in Europe: Conditions, Achievements and Perspectives samt UASNET’s konferenceudgivelse: Putting the Pieces together: Universities of Applied Sciences as Linking Pin in the Knowledge Triangle).

1


2. MÅLGRUPPE

Som konsekvens af de vidt forskellige emner, som uddannelserne søger aftagernes inputs til og feedback omkring, opereres i forhold til udviklingsdagene ikke med traditionelle medlems-lister og faste bestemmelser som f.eks. flerårige udpegninger, udpegningsberettigede mv. I stedet opstilles følgene retningslinjer:

• Cheferne for uddannelserne udvælger og inviterer relevante aftagere til hvert enkelt mø-de, og det anses for særligt hensigtsmæssigt med deltagelse fra det aftagende arbejds-marked, samarbejdspartnere, praktiksteder, faglige organisationer, mv.

• Cheferne vedligeholder hver deres kontaktliste over relevante interessenter, for herigen-nem at sikre en hvis kontinuitet i inddragelsesarbejdet. Derudover udgør kontaktlisternedel af grundlaget for invitationerne til den årlige aftagerdag på UCSJ-niveau.

• Kvalitetsenheden leverer standardiserede (ikke udfyldte) kontaktlister til cheferne.

• Ved hvert møde registreres fremmøde og eventuelle afbud.

• Der deltager maksimalt fire ansatte fra UCSJ på det enkelte møde, og det tilstræbes, atder er flere eksterne end interne deltagere.

3. INDHOLD

Aktiviteterne på disse dage centreres omkring uddannelsesfaglige problematikker, som er afgørende for uddannelsernes kvalitet. Centrale emner er f.eks.:

• Kobling af aftagernes behov, uddannelsens læringsmål og de studerendes kompetencer.

• Kobling af den nyeste viden fra praksis og forskning (f.eks. fra UCSJs enhed Forskning ogInnovation, eller ”FI”).

• Modulernes tilrettelæggelse set i forhold til ovenstående punkter..

• Inddragelse af praksis i afgangsprojekter samt undervisningen (f.eks. i form af gæstefore-læsninger).

• Sikring og udvikling af praktikforløbenes kvalitet.

Udviklingsdagene er en dialogplatform på hvilken de enkelte uddannelser/ud-bud arbejder for en stærkere kobling til praksisfeltet, forskning og innovation. Det er møder som, hvis man interesserer sig for uddannelse og sidder i en relevant organisation, giver noget, og hvor man får noget med hjem. Møderne er derfor ikke fora, hvor vægten lægges på passive orienterin-ger og envejsoplæg fra UCSJ.

For at understøtte dialogen med vore interessenter på det aftagende arbejdsmarked yderlige-re, inviteres alle deltagere i udviklingsdagene også dels med til Aftagerdagen, dels med i den pågældende uddannelses digitale aftagerpanel (når et sådan finder anvendelse).

4. MØDER

Det er uddannelsescheferne som beslutter aktivitetsniveauet på hhv. uddannelses- og ud-budsniveau. Det overordnede krav er, at det enkelte udbud har en reel lokal forankring i af-tagerfeltet, og at videnstrekanten aktivt bruges som grundlag for integration af uddannelser-ne, forskning og praksis. Det skal sikres, at alle udbud er omfattet af og får glæde af

2


indsatsen. Hvis det giver mening, kan der afholdes møder knyttet til hvert udbud. Det står også uddannelsescheferne frit for at oprette flere møder hen over året ved behov.

Således er der udbredt fleksibilitet ift. brugen af udviklingsdage – også mht. formen, som kan være alt fra et mindre lokalt møde til en stor heldagskonference med gæsteoplæg og bruger-betaling. Alt dette afhænger af konteksten og aftales med kvalitetschefen. For at sikre koor-dinering er det hensigtsmæssigt at uddannelsescheferne planlægger dagene sammen med de relevante forskningsprogramledere i FI. Udover eventuel ny professionsfaglig viden, kan FI også tænkes at bidrage med f.eks. viden om procesmetode mv.

På baggrund af ovenstående holder hver af grunduddannelserne som minimum følgende to årlige møder:

• ”Uddannelsens udviklingsdag”: Formålet med denne dag er at sætte fokus på videnstre-kanten dvs. på sammenhængen mellem forskning, uddannelse og praksis. Derfor inviteresdeltagere fra hvert af de tre områder, dvs. uddannelsen (tovholder), FI og aftagerne.På mødet tages udvalgte dele af uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse op,hvorefter deltagerne drøfter, om undervisningen svarer til aftagernes behov, afspejler dennyeste, og mest relevante viden m.m. Det drøftes også, om der er nyere eksempler frapraksis, mulighed for gæsteforelæsninger, besøg på arbejdspladser m.m. som led i under-visningen. Emnerne kan omfatte alle dele af uddannelsen, om end emner relateret tilpraktik så vidt muligt behandles på Praktikkens udviklingsdag (se nedenfor).

• ”Praktikkens udviklingsdag”: Denne dag fokuserer på, hvordan kvaliteten af praktikforløbsikres og udvikles set både fra uddannelsernes og aftagernes perspektiv. Derudover om-handler nogle af FIs aktiviteter netop praktik og praktikformer, hvorfor FI muligvis ogsåkan bidrage til dette møde. Mødet planlægges og afholdes af grunduddannelserne, somkan invitere andre relevante UCSJ-enheder til at deltage. Udover aftagere, som er involve-ret i praktikken, deltager uddannelseschefen, en medarbejder fra studieservice og op til topraktikkoordinatorer.

Bemærk, at det i forhold til ”den nyeste og mest relevante viden” ikke kun er FI som har kendskab hertil. Ofte ved uddannelseslederne fra og aftagerne mere herom på uddannelsens områder. FI foreslås involveret dels fordi FI har et generelt overblik over nye tendenser, me-toder og tilgange inden for F&U, dels fordi det er væsentligt at skabe koblinger mellem ud-dannelserne og FIs aktiviteter. Tanken er, at FI får mulighed for proaktivt at bidrage med vi-den til, hvordan den enkelte uddannelses videngrundlag understøttes.

CFV foretager en tilpasning af ovennævnte møder, så de svarer til behovene for diplomud-dannelserne.

Som udgangspunkt varer møderne mindst tre timer og indeholder en ”netværksfrokost”. Net-værkselementet antages for centralt i bestræbelserne på at gøre det attraktivt for aftagerne at deltage: De kommer med viden om hvilke behov de har og hvilke udviklinger de ser, og de får inputs tilbage fra kollegaer og os - altså et konkret udbytte de kan bruge. Derudover skal der være ambitiøse mål for hvad aftagerne bidrager med – f.eks. konkrete oplæg eller forslag ifm. mødetemaet. Det er også oplagt at cheferne bruger grupperne som led i internt udvik-lingsarbejde.

Der deltager max fire repræsentanter fra UCSJ på møderne for at sikre at aftagerne kommer til orde.

3


5. OPFØLGNING OG EVALUERING

Udbyttet fra møderne skal så vidt muligt sikres i form af konkrete idekataloger med forslag til initiativer, udfordringer, muligheder mv., som kan danne grundlag for udvikling og tilpasning af undervisningens indhold, tilrettelæggelse og gennemførsel og udvikling af uddannelsernes videngrundlag. Derudover evalueres udviklingsdagene løbene:

• Der foretages obligatorisk evaluering af hver udviklingsdag som del af afslutningen påmødet. Disse evalueringer fokuserer særligt på, om mødet giver anledning til overvejelser,som skal tænkes ind i uddannelserne fremadrettet i f.eks. uddannelsesplaner eller institu-tionsspecifikke dele af studieordninger. Uddannelserne skal have kvalitetssikret evaluerin-gernes metode og indhold af Kvalitetsenheden inden dagen.

• I deres årlige statusrapporter har cheferne til opgave at gøre status på udbyttet af udvik-lingsdagene, herunder hvilke overvejelser, initiativer og tilpasninger dagene har resultereti.

• Uddannelseschefernes årlige statusrapporter samles op i kvalitetssystemets videnflow, ogbringes ind i uddannelsesudvalgene til videre kvalificering.

• På baggrund af de enkelte statusrapporter udarbejder Kvalitetsenheden en intern opsam-ling på relevansindsatsen på tværs af uddannelserne, sådan at inputs, viden og initiativerkoordineres.

Henvendelse omkring UCSJs udviklingsdage kan rettes til:

Christian Moldt Kvalitetschef Mail: [email protected], tlf.: 7248 2258

Eller

Lasse Dalby Jensen Direktionskonsulent Mail: [email protected], tlf.: 7248 1492

4


Redegørelse for kriterium 4: Uddannelsernes niveau og indhold

1. KRITERIET

”Institutionen har en praksis, som sikrer, at uddannelserne har det rette niveau samt et fagligt indhold og en pædagogisk kvalitet, som understøtter de studerendes læring og opnåelse af uddannelsens mål.

Uddybning:


• at uddannelserne til stadighed har et niveau, der svarer til de relevante typebeskrivelser i den danskekvalifikationsramme for videregående uddannelser,

• at uddannelsernes indhold afspejler uddannelsernes mål, samt at undervisningens tilrettelæggelse ogpædagogiske kvalitet understøtter de studerendes læring og opnåelse af målene,

• at der gennemføres løbende og regelmæssige studenterevalueringer af uddannelser og undervisning,og at resultaterne herfra finder systematisk anvendelse,

• at dele af uddannelserne, der gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb oguddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, omfattes af systematisk kvalitetssikringsarbejde,

• at faciliteter og ressourcer på udbudsstederne understøtter undervisningen og de studerendesgennemførelse af uddannelserne,

• at der gennemføres regelmæssige evalueringer af uddannelserne med inddragelse af eksterneeksperter, og at resultaterne herfra inddrages i den videre udvikling af uddannelsernes mål, indholdog tilrettelæggelse.”


Der er i dette kriterium to niveauer: Kvalitetssikring af studieordninger samt kvalitetssikring af den daglige tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelserne.

A. Kvalitetssikring af studieordningerne

Kvalitetssikringen af uddannelsernes studieordninger. Kvalitetssikringen kompliceres af, at studieord-ningerne for professionsbacheloruddannelserne dels indeholder nationale fællesdele og institutions-specifikke dele. Dertil kommer, at både nye og eksisterende studieordninger skal kvalitetssikres. På baggrund heraf kvalitetssikrer UCSJ sine studieordninger på følgende måde:

1. Der anvendes en national rammemodel for kvalitetssikring af nationale fællesdele i eksisterendeuddannelsers studieordninger. Se beskrivelsen af konceptet i bilag K4-4. Professionsbachelor-uddannelsen til Fysioterapeut og professionsbacheloruddannelsen til Ergoterapeut er de første touddannelser, hvis nationale fællesdele beskrevet i studieordningen i 2014 skal igennem dennekvalitetssikring i løbet af 2014.

2. Kvalitetssikring af nye uddannelser. UCSJs procedure for kvalitetssikring og -udvikling af nyeuddannelsers studieordninger fremgår af bilag K4-5. Dette omhandler også kvalitetssikring af nyeudbud.

3. Kvalitetssikring af de institutionsspecifikke fællesdele af studieordningerne. Denne del er integreret iSUP for T&G jf. bilag K4-1. Denne del er ikke aktuel for diplomuddannelserne.


B. Kvalitetssikring af uddannelsernes tilrettelæggelse og gennemførelse

Kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsernes tilrettelæggelse og gennemførelse i den daglige drift sker via følgende aktiviteter:

1. Kvalitetssikring og- udvikling af undervisningen. Vi har samlet de forventninger, UCSJ i forvejen harhaft til underviserens kvalitetssikring af egne fag/moduler, og beskrevet dem i KPS, niveau 1. Det harværet en anledning til at få tydeliggjort, at kvalitetssikring og udvikling ikke kun handler omevaluering men også om forberedelse, forventningsafstemning, gennemførelse og tydelig opfølgningoverfor de studerende. Uddannelsescheferne og -lederne følger løbende op på underviserneskvalitetssikringsindsats.

2. Ennova. Vi benytter en Ennova-undersøgelse, som omfatter alle studerende, til at få et genereltbillede af alle aspekter forbundet med uddannelsernes tilrettelæggelse og gennemførelse.Undersøgelsesfrekvensen er koordineret med øvrige UCere og er gennemført i 2009, 2010, 2011 og2013. Undersøgelserne kan rekvireres.

3. Studieophold i udlandet. Via Internationalt Sekretariat har UCSJ en central koordinering af alleaspekter vedr. de studerendes studieophold i udlandet. Vi har et lille sekretariat og et system medinternationale koordinatorer fra hver uddannelse, som rådgiver de studerende. Relevantestyringsdokumenter vil kunne revireres.

4. Praktik. Planlægges decentralt på uddannelserne, idet der er meget stor forskel på kravene tilpraktikken afhængig af uddannelse. Vi er i 2014 ved at udarbejde overordnede fælles retningslinjer –ligesom alle uddannelser har adgang til en fælles værktøjskasse for praktikken. De decentralestyringsdokumenter, hvad angår praktik, kan rekvireres fra hver enkelt uddannelse. Det fællesdokument for kvalitetssikring af praktik er en del af kvalitetsindsatserne for 2014 og vil kunnerekvireres pr. 1. juni 2014.

5. Bachelorprojekter. Vejledningen og kvalitetssikring af bachelorprojekter foregår decentralt. UCSJ har i2014 iværksat et fælles tværprofessionelt projekt om erfaringsudveksling og kvalitetssikring afbachelorprojekter. Der udarbejdes et tilsvarende dokument for diplomuddannelsernes afgangs-projekter. Dokumenterne kan rekvireres pr. 1. juni 2014.

6. Fælles faciliteter og ressourcer. Vi har følgende enheder som understøtter de studerendes læring påde enkelte lokationer: Facility Service, Studieservice inklusiv studievejledning samt IT ogKommunikation inklusiv bibliotek. Hver enhed har beskrevet deres ydelser og måler løbende viaEnnova-undersøgelsen, om de når deres mål. Der foretages evalueringer og opfølgning i forhold til deenkelte lokationer. Der henvises til bilagene K4-6 til K4-10.

7. Studievejledningen overfor de studerende er i UCSJ organiseret via Studieservice, som gennemføreren række koordinerede aktiviteter med henblik på at styrke de studerendes gennemførelsestid ogreducere frafald. Studie- og karrierevejledning i UCSJ har som hovedsigte at understøtte, at denvejledningssøgende er i stand til at gennemføre sin uddannelse, og at den vejledningssøgendesuddannelseskompetence udvikles og styrkes, så den vejledningssøgende så vidt muligt bliver i standtil selv at håndtere de udfordringer, der ligger i at gå på og gennemføre en videregående uddannelsepå professionsbachelorniveau. I den personlige studievejledning tages udgangspunkt i støtte til denstuderende håndtering og coping i forhold i eventuelle opståede særlige forhold af personlig,familiemæssig eller studiemæssig karakter. Vejledningen gennemføres med udgangspunkt i og i tætsamspil med de faglige miljøer og studieadministrationen. Fokus er på den enkelte studerende ogdennes studiefremdrift - set i samspil med det konkrete studiemiljø, de personlige kompetencer ogsociale omgivelser.


8. E-læring. E-læringsuddannelserne er fuldgyldige professionsbacheloruddannelser, det er udelukkendeorganiseringen af uddannelsen, der er tilpasset nogle studerendes behov for fleksibilitet i studiet (fxpga. bopæl, udlandsophold og øvrige familiære og/eller personlige behov, som fxelitesportsudøvelse). De e-læringsstuderendes læringsudbytte skal derfor svare til studieordningensbeskrivelser af læringsmålene på linje med alle øvrige studerende. Derfor anvendes også de sammekvalitetssikringsmekanismer. E-læringsuddannelserne i UCSJ har været udviklet og udbudt over enlængere årrække – primært udviklet i samarbejde med FI og med deraf følgende mulighed for internsparring og erfaringsudveksling. Sidste e-læringsuddannelse implementeres fra efterår 2014. UCSJhar i perioden 2010-2012 gennemført et omfattende tværprofessionelt udviklingsprojekt om udviklingaf digitale læringsformer i alle uddannelsesorganiseringer under titlen UC Læring. Hent rapportenher: http://www.scribd.com/fullscreen/130315494?access_key=key-qhg1yh16yyzru96x5hy eller semere om UC Læring under beskrivelsen af kriterium 3 om uddannelsernes videngrundlag. UCSJ hariværksat projektet ”Blended learning 2014”, som er en af kvalitetsindsatserne for 2014, hvor vi serspecifikt på kvalitetssikring og -udvikling af e-læringsuddannelserne på tværs i UCSJ. Dette er et afprojekterne, som er beskrevet i selvevalueringens afsnit 4.C., som kvalitetsindsatser for 2014.

9. Studieaktivitetsmodellen. UCSJ bruger den model som Professionshøjskolernes Rektorkollegium ifællesskab har besluttet som redskab til at afklare og forventningsafstemme i forhold til destuderendes arbejdsindsats. Vi har foretaget en mini-evaluering af styrker og svagheder ved dennemodel, som kan rekvireres. For yderligere generelle oplysninger henvises til følgende link:

http://www.uc-dk.dk/da/presse-og-debat/pressemeddelser/88-nye-ukategoriseret/489-forventninger-til-studerende-g%C3%B8res-tydeligere.html

Modellen anvendes for alle moduler/fag på uddannelserne, hvilket er omfattende. Fx er der over 100moduler/fag på læreruddannelsen inklusiv specialiseringsmodulerne, og alle skal bruge modellen. Seden overordnede beskrivelse i forhold til studieaktivitet på læreruddannelsen på dettelink: http://ucsj.dk/uddannelser/laerer/uddannelsen/studieaktivitet/

Alternativet se et eksempel fra et konkret modul på dettelink: http://ucsj.dk/uddannelser/laerer/uddannelsen/uddannelsens-opbygning/laererens-grundfaglighed/almen-dannelse/

10. Eksterne eksperter og aftagere inddrages i uddannelsernes og praktikkens udviklingsdage og giverderved også input til den løbende udvikling af uddannelserne jf. beskrivelsen af udviklingsdagene ibilag K3-4.

11. SUP T&G. Som erstatning for de tidligere uddannelsesakkrediteringer foregår kvalitetssikringen iforhold til det enkelte udbuds tilrettelæggelse og gennemførelse (T&G) via SUP T&G, som finder stedfor hver enkelt uddannelse årligt. Hver uddannelseschef gør med medarbejderinddragelse status påalle aspekter af uddannelsens realisering på udbudsstedet. Det gøres både status på resultater(realiseres læringsmålene i forhold til de beskrevne læringsmål?) og processer (fungererkvalitetsarbejdet tilfredsstillende?). Vejledning til SUP T&G ses af bilag K4-1. Bemærk, at denne SUP-proces er omfattende. For at skabe overblik over alle delområder udarbejder uddannelseschefen ensamlet SUP og sætter mål for alle T&G områder under ét. De enkelte uddannelsers SUPer fraårsskiftet 2013/2014 kan rekvireres. Der henvises til eksemplet, som fremgår af afsnit 3 nedenfor.UCSJ har formuleret det som et særligt mål, at underviserne involveres i processen for at sikreejerskab til kvalitetsarbejdet.

12. Diplomuddannelserne har udarbejdet deres eget koncept for kvalitetssikring af uddannelsernestilrettelæggelse og gennemførelse. Det skyldes, at diplomuddannelserne adskiller sig ved, at de istort omfang udbydes som enkelte moduler. Se bilag K4-2.


3. EKSEMPEL 2: SUP FOR FYSIOTERAPEUTUDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OGGENNEMFØRELSE

A. Processen

Som beskrevet i pkt. 11 ovenfor udarbejder professionsbacheloruddannelserne en årlig SUP T&G. Processen omfatter:

1) Planlægning af processen tilpasset den enkelte uddannelse

2) Nedsatte arbejdsgrupper på uddannelsen udarbejder SUPer for følgende delområder:

A. Moduler/fag

B. Studieophold og praktik i udlandet

C. Praktik/klinik

D. Bachelorprojekter

E. Kerneresultater dvs. studieaktivitet, karakterer og gennemførelse

F. Øvrige forhold

3) Derefter samles resultaterne i en samlet status- og udviklingsplan for uddannelsens tilrettelæggelseog gennemførelse under ét, inklusiv en samlet plan for det kommende år (aktuelt 2014).

4) Resultater drøftes og deles på uddannelsen fx på kvalitetsdag for uddannelsen eller lignende.

5) Materialet kvalitetssikres af Kvalitetsenheden og lægges op på Fronter-rummet for kvalitetsarbejdet.

6) Uddannelsen gennemgår samtlige styringsdokumenter på alle ovenævnte delområder, dvs.vejledninger, procedurebeskrivelser, spørgeskemaer etc. og sikrer sig, at de alle er opdaterede ogintet mangler. Derefter lægges disse også op i uddannelsens respektive Fronter-rum forkvalitetsarbejdet. Viser det sig, at der er behov for forbedringer, iværksættes disse, eller der læggesen plan for, hvornår de manglende styringsdokumenter er på plads.

Ovennævnte proces er undtagen pkt. 5 beskrevet i bilag K4-1. Processen, som dækkede året 2013, fandt sted ultimo 13 og primo 2014.

I praksis har det været meget forskelligt, hvilke udfordringer og behov de enkelte uddannelser har haft, og derfor har hver enkelt uddannelse aftalt med Kvalitetsenheden præcist, hvordan processen blev tilpasset og tilrettelagt i forhold til den enkelte uddannelse.

Nedenfor beskrives processer og resultater for fysioterapeut-uddannelsen, som med to udbudssteder er en mellemstor uddannelse på UCSJ.


STYREGRUPPE

BV Uddannelseschef JB Uddannelsesleder

Proceskonsulent IHF Studiekoordinator

Roskilde

Fysioterapeut-uddannelsen

Campus Næstved

Fysioterapeut-uddannelsen

Campus Roskilde

Kvalitetssikring af moduler og fag

Styregruppe og modulansvarlige

undervisere

Praktik/klinik i DK BN. P-koordinator/ LØ,

KUF/ LLJ lektor/ BV Udd.chef

Studieophold og praktik i udlandet

PJ./AJ. IPV/ JB. Udd.leder

Bachelorprojekter ML./ AFB.

Øvrige forhold herunder faciliteter og ressourcer

BV. Udd.chef /JB. udd. leder

B. De nedsatte arbejdsgrupper, møder m.v.

Fysioterapeutuddannelsen startede statusprocessen i oktober, og af figur 6 ses hvordan de planlagde forløbet.

Figur 6: Planlægningen af SUP for T&G på fysioterapeut-uddannelsen

Uddannelsen startede processen med nedsatte arbejdsgrupper i oktober. Herefter blev der i uge 46 arrangeret et heldagsmøde for alle undervisere, hvor processen blev sat i gang. Herefter havde grupperne deadline til den 6. december, hvorefter der i uge 50 blev holdt en status- og udviklingsdag for alle undervisere. Derefter blev der fulgt op med endnu et heldagsmøde for underviserne i uge 5, 2014. Undervejs var der dialog med Kvalitetsenheden om udfyldelsen af dokumenterne. Endelig holdt Kvalitetsenheden – som for alle øvrige uddannelser - et statusmøde med uddannelsen, hvor alt materiale fra processen og alle uddannelsens styringsdokumenter blev gennemgået systematisk.

C. Resultaterne af arbejdet

Da materialet fra uddannelsen er meget omfattende, har vi valgt at give adgang til uddannelsens materiale på følgende link:

http://fronter.ucsj.dk Bruger: ekspertpanel. Password: [oplyses af UCSJ]

Inde i systemet trykkes herefter på fanebladet: KV-Fysioterapeut. Derefter er man inde i det aktuelle system, hvor uddannelsen har lagt alle deres kvalitetsstyringsdokumenter, deres SUP-skemaer etc. Tryk på den blå boks ”Tilrettelæggelse og gennemførelse” og alle dokumenter er herefter tilgængelige.


Bemærk følgende:

A) Formålet med at give adgang er at give et indtryk af, hvordan IT-infrastrukturen er opbygget. Vifremsender naturligvis dokumenterne elektronisk, hvis dette efterfølgende ønskes.

B) Opbygningen af materialet følger en præcis mappestruktur, som alle UCSJs uddannelser skal følge -undtagen diplomuddannelserne, som har en anden struktur.

C) Alle modulers evalueringer ligger inde under moduler/fag. Da praktik og bachelorprojekter også ermoduler, ligger evalueringen af disse under moduler/fag og ikke under fanebladene for praktik ogbachelorprojekter. Dette gælder ligeledes modulbeskrivelserne for de enkelte moduler (herunderpraktikmoduler), som alle ligger samlet under moduler/fag.

D) Hvad angår det internationale område er styringsdokumenter fastlagt af Internationalt Sekretariat ogligger på deres intranet. De ligger derfor ikke i mapperne for fysioterapeut-uddannelsen.

Fysioterapeut-uddannelsen er en af de uddannelser, som har været på forkant med kvalitetsarbejdet i denne proces, men det er værd at bemærke, at alle øvrige uddannelser har gjort et omfattende arbejde, og at dokumentation herfor kan fremsendes. Det er også værd at bemærke, at processen ledte til forbedringer undervejs i processen som resultat af at der blev gjort status og alle dokumenter blev gennemgået.

Disse omfattede ifølge uddannelseschefen:

• Styrkelse af undervisernes ejerskab og bevidsthed omkring evaluering.

• Bedre sammenhæng mellem løbende forbedringsorienterede evalueringer og afsluttendemodulevalueringer.

• Struktureret og konsekvent opfølgning på kvalitative og kvantitative evalueringer

• Synliggørelse af evalueringsresultater for de studerende

• Reformulering og -strukturering af visse styringsdokumenter

• Kobling af resultater fra Ennova-undersøgelsen med evaluering af læringsudbytte og læringsformer


1.11.13

Bilag K4-1 Vejledning til SUP for grunduddannelsernes T&G

Årlig status og udviklingsplan for uddan-nelsens tilrettelæggelse og gennemførelse

1. Introduktion .................................................................................................... 12. Tilrettelæggelsen af processen på udbudsstedet ............................................ 2

2.1. Nedsættelse af styregruppe og valg af proceskonsulent ....................... 3 2.2. Tilpasning af processen til lokale behov ................................................. 3 2.3. Nedsættelse af arbejdsgrupper på delområder ..................................... 4 2.4. Indhentning af dokumentation herunder nøgletal ................................ 5 2.5. Arbejdsgrupperne udarbejder status og udviklingsplan ........................ 5 2.6. Afholdelse af fælles status- og udviklingsdag ......................................... 6 2.7. Kvalitetssikring og godkendelse af status og planer ............................... 7 2.8. Opsamling og udarbejdelse af en samlet plan for kvalitetsarbejdet ...... 7 2.9. Publicering af resultater på uddannelsens intranet/Fronter.................. 7

BILAG A: Skema til udfyldelse for hver af de fem områder .................................. 8 BILAG B: Noter til arbejdsgruppernes udfyldelse af skemaet i bilag A ................ 9 BILAG C. Skema til samlet plan for kvalitetsarbejdet det kommende år ........... 15

1. Introduktion

UCSJ skal jf. sin Kvalitetspolitik og -Strategi (KPS) kunne vise, at der på alle uddannelser er styr på kvaliteten og kvalitetssikringen af alle de dele af tilrette-læggelsen og gennemførelsen (T&G) af uddannelsen som har betydning for, om de studerende kan indfri de opstillede læringsmål.

I afsnit 5 i KPS er det nærmere beskrevet, hvordan kvalitetsarbejdet i denne sammenhæng omfatter, at der gennemføres en række løbende indsatser hen-over året, herunder at der løbende evalueres og følges op på en række delom-råder.

Der er imidlertid også behov for, som beskrevet i KPS (afsnit 5.2.), at der årligt gennemføres en status- og udviklingsplan for hver uddannelse. Formålet her-med er, at:

• Vurdere resultaterne på uddannelserne, herunder på hvert enkelt udbuds-sted, igennem inddragelse af nøgletal, og sætte nye mål for det kommendeår.

• Vurdere hvorvidt processerne i kvalitetsarbejdet har fungeret effektivt oglægge en plan for styrkelse af processerne i det kommende år.

• Opdatere den enkelte uddannelses Fronter-rum for kvalitetsarbejdet meddokumentation for opnåede resultater og beskrivelse af kvalitetsprocesserog standarder.

• Engagere underviserne, så kvalitetsarbejdet, kendetegnet ved en inklude-rende og lærende kvalitetskultur, bliver et redskab til fortsat udvikling afuddannelserne.

• Samlet set prioritere kvalitetsarbejdet og give det et eftersyn , så det fun-gerer effektivt i dagligdagen.


1.11.13

Direkte styrende for arbejdet er akkrediteringskriterierne, som fremgår af figur 1. Bemærk dog også at der i institutionsakkrediteringskriterium 1 og 2, som er rettesnor for status- og udviklingsplanen, er mål for kvalitetsarbejdet, herunder mål for brugen af nøgletal og forventninger til kvalitetsledelsen. Det er selv-stændige mål for institutionsakkrediteringen, at der er fokus på at gennemføre en god proces (jf. næstsidste pkt. ovenfor). Figur 1: Kriterier for T&G, som skal være opfyldt på hvert udbud

Bemærk at status- og udviklingsplanen skal gennemføres for alle udbud af samme uddannelse i samme proces. Formålet er at fremme kvalitetsudvikling og koordination mellem de forskellige udbud. Det skal dog som led i processen dokumenteres, at kvaliteten er i orden på hvert udbudssted jf. figur 1. Bemærk, at e-læringsuddannelserne er at betegne som et selvstændigt udbud, dvs. her skal alle forhold vurderes selvstændigt.

2. Tilrettelæggelsen af processen

Det foreslås, at udarbejdelsen af status- og udviklingsplanen gennemføres via følgende procestrin: 1. Nedsættelse af styregruppe og valg af proceskonsulent. 2. Tilpasning af processen til lokale behov. 3. Nedsættelse af arbejdsgrupper på delområder. 4. Indhentning af nøgletal og dokumentation. 5. Arbejdsgrupperne udarbejder status- og udviklingsplaner for delområder. 6. Afholdelse af fælles status- og udviklingsdag. 7. Kvalitetssikring og godkendelse af status og planer (pkt. 5 og 6). 8. Opsamling af konklusioner og plan for det kommende år. 9. Publicering af resultater på uddannelsens intranet/via Fronter.

• Undervisningens tilrettelæggelse og pædagogiske kvalitet understøt-

ter de studerendes læring og opnåelse af læringsmålene. • Der gennemføres løbende og regelmæssige studenterevalueringer af

udbud og undervisning, og resultaterne herfra finder systematisk an-vendelse.

• Dele af uddannelserne, der gennemføres uden for institutionen, her-under praktik (samt tilvejebringelse af praktikpladser), kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, omfattes af syste-matisk kvalitetssikringsarbejde.

• Faciliteter og ressourcer på udbudsstederne understøtter undervis-ningen og de studerendes gennemførelse af uddannelserne.

• At studieaktiviteten registreres og viser en hensigtsmæssig arbejds-belastning i forhold til uddannelsens ECTS.

Reference: Institutionsakkrediteringskriterium III og uddannelsesakkredi-teringskriterium IV. Bemærk, at der i kriterium III er elementer, som ikke er taget med her, da de vedrører revision af uddannelser og studieord-ninger, som varetages i niveau 3 i UCSJs kvalitetspolitik og -strategi. Kri-terierne er lettere omformuleret.

Bemærk, at ovenstående kun er et forslag til, hvordan processen kan or-ganiseres. Det er vigtigt, at medarbejderne på den ene eller anden måde bliver involveret i kvalitetsarbejdet. Formålet hermed er at sikre ejerskab til kvalitetsarbejdet, lokal forankring og tilpasning så tæt på undervisnin-gen og de studerende som muligt. Processerne kan tilpasses, så længe opgaverne, som fremgår af bilag A-C, bliver løst.


1.11.13

2.1. Nedsættelse af styregruppe og valg af proceskonsulent

Uddannelseschefen og lederne skal først planlægge gennemførelsen af proces-sen. Det kan fx ske ved, at der nedsættes en styregruppe, og ved at et af med-lemmerne i styregruppen får rollen om proceskonsulent. Proceskonsulentens opgaver kan fx være at: • Være kontaktperson til UCSJs kvalitetsenhed i processen. • ”Oversætte” denne vejledning til en proces, som giver mening for uddan-

nelsen og engagerer underviserne (pkt. 2.1. nedenfor). • Afklare tvivlsspørgsmål med kvalitetschefen. • Sørge for at arbejdsgrupperne er i gang, herunder at de får nødvendige

data, hvis disse skal fremskaffes fra kvalitetsenheden. • Kvalitetssikre resultater, dokumentation m.m. På uddannelser med kun et udbud er der ikke nødvendigvis behov for en styre-gruppe eller en proceskonsulent. Opgaverne kan varetages af uddannelsesche-fen.

2.2. Tilpasning af processen til lokale behov

Da der er stor forskel på uddannelserne, er der også behov for at designe en proces, som tager hensyn til den enkelte uddannelses kontekst og behov. Til-pasningen sker ved, at uddannelsen afklarer følgende: 1. Hvilke forhold er særligt væsentlige for at processen fungerer godt i den

lokale kontekst? 2. Hvordan tilrettelægges processen, så den sammen med evt. øvrige initiati-

ver understøtter udviklingen af en inkluderende kvalitetskultur, som frem-mer uddannelsens kvalitet?

3. Hvem og hvor mange er der behov for i de enkelte arbejdsgrupper? 4. Er der særlige fokusområder for de enkelte arbejdsgrupper set i forhold til

lokale mål og prioriteringer? Hvis ja, skal disse kommunikeres til grupper-ne.

5. Er der brug for at nedsætte ekstra grupper udover de ”obligatoriske grup-per”, eller kan færre grupper dække flere områder?

6. Hvor meget tid har de enkelte grupper brug for? 7. Afholdes der en status- og udviklingsdag for alle undervisere på alle udbud

under ét, eller holdes der en status- og udviklingsdag for hvert enkelt ud-bud? Eller deles viden om processen på andre måder?

8. Hvad er varighed, dagsorden og temaer for status- og udviklingsdagen(e)? 9. Er der eventuelt behov for opfølgende møder udover dem, der er nævnt i

denne vejledning? 10. Hvad er tidsplan, deadlines m.m. for alle elementer i processen? 11. Er der andre behov for tilpasninger eller bemærkninger? Det er vigtigt, at processen understøtter en inkluderende og lærende kvalitets-kultur, som omfatter underviserne, og virker i praksis. Der er to grunde hertil: For det første sikrer det, at indsatsen bliver effektiv og lever op til UCSJs 10 bud for kvalitetsarbejdet (jf. KPS). For det andet er ovennævnte proces doku-mentation for, at UCSJs kvalitetsledelse på uddannelserne er kendetegnet ved en inkluderende kvalitetskultur jf. IA kriterium II. Det kan være nødvendigt at lægge nogle ekstra dialogprocesser ind med medarbejderne – udover dem der fremgår af denne vejledning - for at leve op hertil. Overvej behovet for et eks-tra opfølgningsmøde.


1.11.13

Proceskonsulenten sørger for at få planen for processen kvalitetssikret af ud-dannelseschefen og kvalitetschefen. Når processen er på plads, orienteres medarbejderne.

2.3. Nedsættelse af arbejdsgrupper på delområder

Som led i arbejdet nedsættes en række arbejdsgrupper (jf. figur 2). Formålet med arbejdsgrupperne er, at de inden for hvert af deres områder skal: • Gøre status over opnåede resultater i kvalitetsarbejdet og lægge en plan

for den samlede indsats i det kommende år. • Være et forum for erfaringsudveksling samt udvikling af fælles ”best prac-

tices” for uddannelsen som helhed på tværs af alle udbudssteder. • Være med til at sikre, at kvalitetsarbejdet er inkluderende og forankret

blandt medarbejderne. • Indsamle relevant dokumentation. • Præsentere deres arbejde for ledelsen på uddannelsen og for medarbejder-

ne på den årlige status- og udviklingsdag. Det er vigtigt, at grupperne sammensættes på en sådan måde, at deltagerne tilsammen har viden om alle uddannelsens udbudssteder (jf. pkt. 2).

Figur 2: Områder som skal evalueres per uddannelse Opgave: At vurdere kvaliteten samt kvali-tetssikring og -udvikling af:

Forslag til grupper:

A. Moduler/fag

Uddannelseschef + øvrige ledere og undervisere

B. Praktik/klinik i DK

Praktikkoordinatorer + 2 øvrige undervisere

C. Studieophold og praktik i udlandet IPV’ere + evt. praktikkoordinatorer

D. Bachelor-projekter Samme som A?

E. Kerneresultater: Studieaktivitet, karak-ter og gennemførelse

Samme som A?

F. Øvrige forhold herunder faciliteter og ressourcer

Uddannelsesleder + 1-2 undervise-re + repr. for Facility Service og/eller Studieservice?

Bemærk: Der er intet i vejen for, at en gruppe dækker flere opgaver, hvis det gør arbejdet enklere. I princippet kan man sagtens have én en-kelt gruppe til at varetage alle opgaver. Det er dog et mål (jf. pkt. 3), at medarbejderne involveres for at sikre ejerskab til processen, men dette kan også ske via fx status- og udviklingsdagen og andre aktiviteter. Slutresultatet skal være, at alle forhold af betydning for T&G er dækket af grupperne.


1.11.13

Arbejdsgrupperne kan læse om deres opgaver i nedenstående afsnit 2.4. og 2.5. samt i bilag B.

2.4. Indhentning af dokumentation herunder nøgletal

Dokumentationen vil danne baggrund for UCSJs interne kvalitetsarbejde samt for institutionsakkrediteringen. Det skal være muligt for alle grupper ud fra do-kumentationen at kunne svare på spørgsmålet: ”Hvordan ved du, at kvaliteten er i orden på dit område?” Dokumentation omfatter i denne sammenhæng: • Nøgletal. • Resultatet af mundtlige og skriftlige evalueringer. • Vejledninger eller retningslinjer som fastlægger standarder, som følges. • Beskrivelse af opfølgning i form af mødereferater m.m. • Andre relevante dokumenter, som giver indsigt i rammerne og resultaterne

af kvalitetsarbejdet. Hver gruppe starter sit arbejde med at fremskaffe relevant dokumentation her-under nøgletal: • En del nøgletal er allerede kendte og udvalgt af UCSJs kvalitetsenhed. De

stammer primært fra UCSJs statistikfunktion samt fra Ennova-undersøgelsen. Disse tal vil blive gjort tilgængelige for grupperne af UCSJs kvalitetsenhed. Se mere i bemærkningerne i bilag B.

• Derudover er der en række nøgletal og dokumentation, som man selv har fremskaffet på uddannelserne. Dette materiale skal også indgå i grupper-nes arbejde.

• Endelig er det vigtigt at inddrage mere kvalitativ viden og erfaringer i drøf-telserne af opnåede resultater.

Nøgletallene er vigtige, fordi de danner baggrund for vurderingen af konkret målopfyldelse i det sidste år samt for de mål, som sættes for det kommende år. Det fremgår yderligere af IA kriterium 1, at nøgletal skal anvendes til disse formål. Hvad angår tal fra Ennova tages der udgangspunkt i tal fra april 2013. Næste måling vil finde sted i november 2014. Hvad angår uddannelsernes egne målinger er det hensigtsmæssigt, at grupperne går minimum 1 år tilbage i ti-den. Det kan betale sig at oprette mapper til dokumentationen så hurtigt som muligt i processen. Se vejledning hertil under afsnit 2.9.

2.5. Arbejdsgrupperne udarbejder status- og udviklingsplan

Hver gruppe har, jf. KPS, til opgave, at:

• Indhente nøgletal og dokumentation. • Gøre status på opnåede resultater ud fra nøgletal og anden kvalitativ viden

samt at fremsætte forslag til nye mål for det kommende år. • Gøre status på hvor velfungerende kvalitetsarbejdet har været det sidste

år, og udarbejde et forslag til forbedringer af kvalitetsarbejdet i det kom-mende år.

For at gøre arbejdet nemt, ensartet og systematisk er der udarbejdet et ske-ma, som hver enkelt gruppe skal udfylde. Se bilag A med tilhørende bemærk-ninger i bilag B til de enkelte grupper.


1.11.13

Bemærk i forhold til sidste pkt., at kvalitetsarbejdet (jf. de 10 bud beskrevet i KPS) skal være enkelt og anvendelsesorienteret. Det er vigtigt at lægge en ambitiøs, men dog realistisk og prioriteret plan.

Ved uddannelses- eller institutionsakkreditering skal der altid kunne redegøres for, at der er styr på kvalitetssikringen af det enkelte udbud, og at dette kan dokumenteres. Hvis flere udbud af samme uddannelse arbejder sammen, er det derfor vigtigt, at det tydeligt fremgår af evalueringsskemaet, hvilke vurde-ringer som vedrører alle udbud under ét, og hvilke vurderinger, der er udbuds-specifikke.

Det er op til grupperne selv at planlægge møder m.v. under skyldig hensynta-gen til de obligatoriske leverancer.

2.6. Afholdelse af fælles status- og udviklingsdag

Status- og udviklingsdagen omfatter alle undervisere og ledere på uddannel-sen/udbuddet. Formålet med mødet er, at hver enkelt gruppe fremlægger sin evaluering og plan, som derefter kan blive drøftet og kvalificeret.

Inden mødet sendes de udfyldte skemaer til alle deltagere.

Mødets varighed fastlægges af uddannelseschefen. Minimum er 3-4 timer. Det vil muligt både at holde et fællesmøde for underviserne fra alle udbud af sam-me uddannelse på samme dag, eller at afholde separate møder for underviser-ne på hvert udbudssted.

Forslag til dagsorden:

1. Indledning: Mødets formål drøftes.

2. Drøftelse af modul/fag-evalueringer (område A).

3. De væsentligste pointer fra område B-F, dvs. status på resultater og kvali-tetsarbejdet vedr.:

o Praktik o Studieophold og praktik i udlandet o Bachelorprojekter o Kerneresultater: Studieaktivitet, karakter og gennemførelse o Øvrige forhold (herunder faciliteter og ressourcer)

4. De væsentligste prioriteringer i kvalitetsarbejdet i det kommende år.

5. Uddannelseschef/leder samler op og redegør for det videre forløb mht. im-plementering i det kommende år.

Til pkt. 2: Netop for dette område er det vigtigt at få input fra hele underviser-teamet inden skemaet færdiggøres. En mulighed er, at underviserne på status- og udviklingsdagen sidder i grupper og drøfter evalueringerne, og hvad der kan forbedres. En anden mulighed er, at fremlægge forventningerne til underviser-ne som beskrevet i KPS, og derefter drøfte disse med alle underviserne. Det kan aftales med gruppe A, at de enten forelægger resultater til drøftelse på mødet, eller at de ikke fremlægger, men blot afslutter deres arbejde efter mø-det. Det vigtigste er en konstruktiv dialog med hele underviserteamet om em-net.

Til pkt. 3: Bed om kun at få de 3-5 væsentligste resultater samt overvejelser om behov for forbedringer fra hver gruppe. Ellers bliver mødet for vidtstrakt.


1.11.13

Til pkt. 4: Kan fx gennemføres ved at uddannelseschefen forelægger sine over-vejelser for underviserne. En mulighed kan også være at bruge Delphi-metoden over temaet: ”Hvad er særligt vigtigt for at vi i praksis kan styrke kvalitetsarbejdet i det kommende år”. Bemærk, at Delphi-metoden forudsætter arbejde i grupper af max 20 personer. Skemaerne foreslås indsamlet og brugt til dokumentation.

Se mere om Delphi-metoden her:

http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/De-nationale-test-og-evaluering/Evaluering/Vaerktoejer/Delphi-metoden?smarturl404=true

2.7. Kvalitetssikring og godkendelse af status og planer

Når grupperne har udarbejdet skemaerne i bilag A, skal uddannelseschefen sørge for, at de kvalitetssikres. Dette omfatter:

• At skemaerne er korrekt udfyldt, og at arbejdet har en kvalitet, som gør det egnet til at danne baggrund for det interne kvalitetsarbejde og for insti-tutionsakkreditering.

• At uddannelseschefen godkender mål og planer for det kommende år. • At materialet ligger klar til publicering på uddannelsens Fronter-rum for

kvalitetsarbejdet (se punkt 2.9.). • Dialog med kvalitetschefen om ovenstående. Det kan være hensigtsmæssigt at lægge et møde ind med kvalitetschefen i for-bindelse med ovennævnte.

2.8. Opsamling og udarbejdelse af en samlet plan for kvalitetsarbejdet

På basis af status- og udviklingsdagen(e) sikrer uddannelseschefen, at der bli-ver udarbejdet en samlet status og plan for kvalitetsarbejdet i det kommende år.

For uddannelser med flere udbud er der mulighed for, at uddannelseschefen skriver en samlet opfølgningsplan for alle udbud under ét. Dog skal det i så fald være helt tydeligt, hvor ansvaret for opfølgning, implementering m.m. ligger forankret lokalt.

2.9. Publicering af resultater på uddannelsens intranet/Fronter

De udfyldte skemaer, nøgletal og anden dokumentation publiceres på UCSJs Fronter-rum for kvalitetsarbejdet i UCSJ, hvor uddannelsen har sin egen kvali-tets-underside.


1.11.13

BILAG A: Skema til udfyldelse for hver af de fem områder

1. Uddannelsen [navn]

2. Gruppe: [gruppens titel]

3. Deltagere i gruppen:

Status og plan for resultater: Indfrier de studerende læringsmålene? 4. Hvad er opnået tilfredsstillende? [5-8 punkter. Se på resultater af nøgletal og evalueringer. Tilføj hvad I ellers ved fra daglig dialog/kvalitativ viden] 5. Hvad er opnået mindre tilfredsstillende? [Se bemærkninger til foregående punkt] 6. Mål opnået om et år: [5-8 punkter. Vær ambitiøs, men realistisk. Husk dette punkt omhandler kon-krete mål for kvaliteten (nøgletal), som skal være opnået. Mål for selve kvali-tetsarbejdet hører til under processer nedenfor] 7. Bemærkninger til udbudsspecifikke forhold [For hvert enkelt udbudssted skrives særlige udbudsspecifikke forhold (0-8 punkter. Begrund hvis der ikke er forskel] 8. Obligatoriske nøgletal efter fælles definitioner: [Disse tal leveres normalt af UCSJs kvalitetsenhed med mindre andet fremgår af noterne til arbejdsgrupperne jf. bilag B] 9. ”Egne” evalueringer og anden dokumentation: [Vedlæg link til relevante undersøgelser, hvis de ikke allerede er lagt op på ud-buddets Fronter side for kvalitetsarbejdet] Status og plan for processer: Er kvalitetsarbejdet effektivt? 10. Hvad har fungeret godt? [5-8 punkter. Gennemgå alle elementer i kvalitetscirklen (jf. KPS afsnit 2, figur 2). Overvej følgende: Hvor gode har vi været til at: afklare forventninger med hinanden/de studerende?, evaluere?, følge op og tydeliggøre opfølgning?, fast-holde et udviklingsperspektiv?, dokumentere?] 11. Hvad har fungeret mindre godt? [Se bemærkning til det foregående punkt] 12. Processer, som er styrket om et år: [Baseret på evalueringen i de to foregående punkter. Vær ambitiøs men reali-stisk] 13. Bemærkninger til udbudsspecifikke forhold [For hvert enkelt udbudssted skrives særlige udbudsspecifikke forhold (0-8 punkter. Begrund hvis der ikke er forskel]


1.11.13

BILAG B: Noter til arbejdsgruppernes udfyldelse af skemaet i bilag A

Generelle bemærkninger til skemaet

Læg skemaet over i et selvstændigt dokument indendet udfyldes.

Perioden: Der gøres status i perioden fra 1.1.13 til det tidspunkt arbejdsgrup-perne gør status. Gå gerne op til et halvt år yderligere tilbage i tid, hvis det forekommer mest hensigtsmæssigt. For uddannelser, som er nye eller har nye studieordninger, kan det være hensigtsmæssigt primært at lægge vægten på det fremadrettede arbejde, hvorfor det ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt at gå et år tilbage i tid. Der skelnes mellem resultater (pkt. 4-9) og processer (pkt. 10-13). Nogle gange kan denne skelnen være en udfordring i praksis. Men skriv I de felter der giver mest mening i konteksten. Til pkt. 7 og 13: Det er væsentligt, at udfyldelsen af skema A anvendes til at drøfte, hvordan uddannelsen samlet set kan fungere bedre ved at de enkelte udbudssteder lærer af hinanden, og finder en fælles måde at gøre tingene på. I forhold til akkreditering skal kvaliteten dokumenteres ned på hvert enkelt ud-budssted. Derfor er det helt afgørende, at det fremgår af skemaerne, at der også er taget stilling til de særlige forhold, som gælder på de enkelte udbuds-steder. Er der ikke forskelle mellem udbudsstederne skal det beskrives og be-grundes. Til pkt. 8: Til flere af arbejdsgrupperne vil der indgå tal fra Ennova samt øvri-ge fælles statistikker. Se nærmere under de efterfølgende noter til de enkelte grupper. Til pkt. 9: Omfatter uddannelsens egne evalueringer og anden dokumentation. Al relevant dokumentation skal vedlægges i bilag (dvs. lægges i den rigtige mappe (jf. afsnit 2.9.) til brug for akkrediteringsprocessen). Til pkt. 10-13. Start processen med at drøfte, hvad der er god praksis. Sam-menhold derefter den faktiske praksis hermed. Tekstmængde: Skriv kort og klart. Skemaet må max fylde 7 sider samlet for hele uddannelsen.


1.11.13

Moduler/fag (område A)

Dette område vedrører gennemførelsen af de enkelte moduler/fag, og involve-rer i princippet alle aspekter vedrørende undervisning, litteratur, didaktik, gen-nemførte evalueringer m.m. I 2013 - 14 har kvalitetsenheden særlig fokus på evaluering af moduler/fag og opfølgningen herpå som beskrevet i første niveau i UCSJs kvalitetssystem. Det er dog op til uddannelseschefen i samarbejde med gruppen endeligt at fastlægge fokus for gruppens arbejde alt efter konteksten. Til opgaveløsningen foreligger der såvel evalueringsresultater fra Ennova (jf. pkt. 8 i skemaet) og uddannelsernes egne evalueringer (pkt. 9). Koordinér med input fra status- og udviklingsdagen. Gruppen kan med fordel vente med at afslutte skemaet til efter status- og udviklingsdagen, så drøftelserne herfra kan indarbejdes. Hvad og hvor meget gruppen evt. frem-lægger til status- og udviklingsdagen aftales med proceskonsulenten og ud-dannelseschefen/relevant leder. Resultater

Til pkt. 4-5: Reflektér over resultaterne af undersøgelserne nævnt under pkt. 8 samt resultater af egne evalueringer jf. pkt. 9. Til pkt. 8. Følgende resultater om de studerendes oplevelse af undervisningen fra Ennova-undersøgelsen fra 2013 skal indgå i vurderingen (tal = spm.nr): 05 Hvor tilfreds er du med dit faglige udbytte af din uddannelse? 06 Hvor tilfreds er du med det faglige niveau på din uddannelse? 07 De valgte undervisningsformer er generelt gode for min læring. 32 Der skabes god sammenhæng mellem de forskellige fag inden for min ud-

dannelse 34 Undervisningen har et højt fagligt niveau 35 Der er en god kobling mellem teori og praksis i undervisningen 38 Mine undervisere er engagerede i undervisningen 42 Der lyttes til de studerendes evaluering af undervisningen 43 Jeg får tilstrækkelig tilbagemelding på mine resultater (opgaver, præsenta-

tioner, min aktivitet i timerne, mv.) fra mine undervisere 44 Mine undervisere er gode til at hjælpe, hvis jeg selv eller en medstuderen-

de har behov for det. Tallene vil blive lagt på uddannelsens Fronter-side for kvalitetsarbejdet. Dette arbejde foretages eller supporteres af kvalitetsenheden. Tal fra Ennova tilsen-des uddannelserne når de foreligger. Til pkt. 9: Foreligger der resultater af uddannelsens evalueringer af egne mo-dul/fagevalueringer i løbet af året, som det er hensigtsmæssigt at lægge frem (internt og til institutionsakkrediteringen), er det vigtigt at kommentere på dis-se og vedlægge dokumentation. Processer Til pkt. 10-13: Eksempler på relevante fokusområder: Gennemgå niveau 1 i KPS og sammenhold med egen praksis. Gennemgå herunder evalueringsmeto-der, og se om de har den tilstrækkelige kvalitet - gerne i dialog med kvalitets-chefen. Sæt fokus på tydeliggørelse af opfølgning overfor de studerende. Drøft mulighederne for i højere grad at dele resultater af evalueringer af fag/moduler.


1.11.13

Studieophold og praktik i udlandet (område B)

Dette område omfatter studieophold og praktik i udlandet, herunder om de studerende når læringsmålene, om antallet af studerende der tager af sted, er tilfredsstillende, og om de studerende har mulighed for at tage afsted uden at forlænge deres samlede studietid. Resultater

Til pkt. 4 og 5: • Er omfanget af aktiviteterne tilfredsstillende? • Når de studerende læringsmålene for studieophold/praktik i udlandet? • Fungerer studieophold så de studerende kommer afsted uden den samlede

studietid forlænges (jf. regelgrundlaget)? Til pkt. 8: Udfyld de to øverste rækker i skemaet nedenfor. Internationalt Se-kretariat leverer nøgletallene for de to sidste rækker i skemaet. Hvis data for de to sidste rækker ikke foreligger på evalueringstidspunktet, må der foretages en kvalitativ vurdering ud fra hvad gruppens egen viden, jf. pkt 9. De konkrete data vil da senere blive tilsendt af Internationalt Sekretariat, som også sender dem til UCSJs kvalitetsenhed, som er ansvarlig for at lægge dem på uddannel-sens Fronter-side. Nøgletal:

Udbud X Udbud Y Udbud z

Alle udbud af samme

uddannelse under ét

Antal studerende på stu-dieophold (1)

Antal studerende i praktik (1)

Tilfredshed med ”ho-me” (2)

Tilfredshed med ”host” (3)

Note 1: Antallet af studerende som sendes ud i 2013. Da 2013 endnu ikke er afsluttes skønner I den del, der endnu ikke er kommet af sted. Spørg Internti-onalt Sekretariat for præcis definition. Note 2: Her tænkes på tilfredshed med IPVere. Dækker en vejleder flere ud-budssteder skriver de samme resultater ind for hvert udbudssted. Note 3: Internationalt Sekretariat definerer. Til pkt. 9: Gruppen kan bl.a. se på individuelle evalueringer fra de studerende. Disse skal ikke vedhæftes evalueringen, men konklusionerne indarbejdes i ud-fyldelsen af skemaet. Processer Til pkt. 10-13 : Overvej kvalitetssikringen af studieophold og praktik i udlan-det i forhold til følgende spørgsmål: • Er kvaliteten tilfredsstillende de steder I sender studerende til? • Forløber processen for opnåelse af merit og godkendelse af opholdet til-

fredsstillende? • Fungerer alle de administrative procedurer hensigtsmæssigt? • Er kvalitetssikringen af udlandsophold i øvrigt tilfredsstillende?


1.11.13

• Hvor er der fremadrettet brug for forbedringer i forhold til ovenstående punkter?

Bemærk. Ved tvivlsspørgsmål kontaktes Internationalt Sekretariat. Send evt. mailkorrespondance CC til kvalitetschefen.

Praktik (område C)

Dette område omfatter praktikforløbende, herunder om de studerende når læ-ringsmålene for praktikken.

Dækker: Alle praktikforløb i Danmark. Evaluering af praktik i udlandet dækkes under evaluering af studieophold i udlandet.

Resultater

Til pkt. 4 og 5: Reflektér over resultaterne af praktikken jf. spørgsmålene nævnt under pkt. 8 nedenfor. Til pkt. 8: Resultater om de studerendes oplevelse af praktikken fra Ennova-undersøgelsen fra 2013 skal indgå i vurderingen (tal = spm.nr): 69 Min uddannelse forbereder mig til min praktikperiode 70 Mine praktikophold er relevant i forhold til uddannelsen 71 Mine praktikophold giver mig en øget faglighed 72 Mine praktikophold sætter mine tidligere fag i perspektiv 73 Min uddannelse inddrager mine erfaringer fra praktikken 77 Jeg har klare forventninger til udbyttet af mine kommende praktikophold Tallene vil blive lagt på uddannelsens Fronter-side for kvalitetsarbejdet. Dette arbejde foretages af kvalitetsenheden. Tal fra Ennova er allerede tilsendt ud-dannelserne, da undersøgelsesresultaterne forelå. Til pkt. 9: Vedlæg egne evalueringer af praktikken. Vedlæg både relevante resultater, som omfatter de studerendes oplevelse og aftager-nes/praktikstedernes feedback. Bemærk, at resultaterne skal detaljeres ned på hvert enkelt udbudssted. Både kvalitative og kvantitative resultater er relevan-te. Læg evalueringerne i den form de har uden at bruge stor tid på dem. Processer Til pkt. 10-13: Her drøftes den løbende kvalitetssikring af bachelorprojekter-ne. I bedes i denne sammenhæng overveje, hvor gode I er til: • Afklaring af forventninger og krav til praktikstedet og praktikvejledere (be-

skrevet i fx kontrakter og samarbejdsaftaler). • Løbende dialog med praktikstedet mhp. at imødegå og rette op på proble-

mer • Evaluering af de opnåede læringsmål i praktikken • Kobling af praktikken med undervisningen i de øvrige moduler.

Bachelorprojekter (område D)

Dette område omfatter kvaliteten af bachelorprojekterne og den løbende kvali-tetssikring heraf. Resultater


1.11.13

Til pkt. 4-9: Vælg et antal projekter ud (fx 15-30 afhængig af antallet af ud-bud) og vurdér deres kvalitet ud fra: • Kobling til praksis • Inddragelse af forskning • Udviklings – innovationsperspektiv • Samlet fagligt niveau På basis af ovenstående skrives et kort notat på 1-3 A-4-sider. Overskrift: Eva-luering af x bachelorprojekter. Underoverskrifter: 1) Projekter som er valgt ud 2) Konklusioner. Notatet vedlægges som dokumentation. NB: Vælg projekter fra alle udbudssteder. Det skal bemærkes, hvis der er mar-kante forskelle mellem udbudsstederne. Processer Til pkt. 10-13: Overvej hvilke mekanismer I p.t. har til at sikre kvaliteten af bachelorprojekterne. Spørgsmål I kan overveje er fx: • Hvor gode I/vi i øvrigt er til at inspirere og tilbyde interessante projekter fx

fra aftagerne, FI m.m., som kan være spændende emner for de studeren-de?

• Er I gode til at opfange og reagere, hvis der opstår problemer i forløbet? • I hvilket omfang beder I de studerende om, at evaluere den vejledning, de

har fået? Er der evt. behov for at styrke denne del? • Andre relevante forhold?

Kerneresultater dvs. studieaktivitet, karakter og gennemførelse (område E)

Dette område omfatter studieaktiviteter, karakterer og gennemførelse. Resultater

Til pkt. 8: Kontakt Kamma Westergaard (kwe) for nærmere aftale om hvornår tallene kommer. Det er bedst at vente med status til disse foreligger. Til pkt. 9: Hvad angår studieaktivitet, redegøres for status ud fra de oplysnin-ger og evalueringer, I selv har gennemført, og dokumentation vedlægges.

Øvrige forhold (område F)

Dette område omfatter forhold af betydningen for T&G, som ikke er dækket af de andre områder. Uddannelsen kan vælge at fokusere på de områder, som er særligt væsentlige for ikke at gøre arbejdet alt for omfattende. Data fra Ennova-undersøgelsen skal som minimum indgå jf. nedenfor. Resultater Til pkt. 4 og 5: Reflektér særligt over nøgletallene vedr. hvorvidt faciliteter og ressourcer har fungeret tilfredsstillende. Se særligt på de dele der har væsent-lig betydning for læringsmålene for jeres uddannelse. Til pkt. 8: Vedr. faciliteter og ressourcer: 39 Uddannelsen inddrager i tilstrækkelig grad it og digitale læremidler som en

del af undervisningen


1.11.13

40 Anvendelsen af it og digitale læremidler forbedrer udbyttet af undervisnin-gen

41 Uddannelsen klæder mig på til at anvende IT som en del af den profession, jeg på sigt skal varetage

45 Undervisningsmaterialet er tidssvarende 46 Uddannelsens tekniske udstyr fungerer tilfredsstillende 47 Uddannelsen tilbyder adgang til udstyr, der er relevant for min uddannelse 48 Uddannelsen sikrer, at jeg har adgang til relevant undervisningsmateriale i

god tid før jeg skal bruge det 49 Der er god support til uddannelsesstedets tekniske udstyr 50 Biblioteket opfylder de studierelaterede behov, jeg har 51 Hvor tilfreds er du med de it-faciliteter, som skolen tilbyder? 53 De fysiske rammer på uddannelsesstedet understøtter alle relevante læ-

ringsformer Vedr. ledelse og organisering: 12 Uddannelsen er velstruktureret 13 Jeg kender kravene, der stilles til mig, for at jeg kan fuldføre min uddan-

nelse 14 Der er klare informationer om, hvad der fagligt set forventes af mig som

studerende 15 Arbejdsmængden er godt fordelt på min uddannelse 16 Jeg får rettidig information om skemaændringer (fx aflysning af timer) 17 Jeg har nem adgang til information, der er relevant for min uddannelse 21 På min uddannelse har de studerende nemt ved at blive hørt 22 De administrative medarbejdere (studieadministrationen) er gode til at be-

svare mine henvendelser 23 Jeg har nemt ved at få vejledning om min uddannelse 27 Den personlige studievejledning, jeg har modtaget i løbet af min uddannel-

se, har været god 31 De vejledende fællesarrangementer i løbet af min uddannelse har været

gode Tallene vil blive lagt på uddannelsens Fronter-side for kvalitetsarbejdet. Dette arbejde foretages af kvalitetsenheden. Processer Reflektér særligt over de processer som er evalueret af de studerende under nøgletallene for ledelse og organisering (under pkt. 8 ovenfor). Er der behov for nye metoder eller tilgange til at sikre kvaliteten på disse områder?


1.11.13

BILAG C. Skema til samlet plan for kvalitetsarbejdet det kommende år

Uddannelsen: [Navn]

Udarbejdet af: [Navn]

1. Mål og prioriteringer i det kommende år [Her fremlægges de væsentligste af de mål, grupperne har sat for det kom-mende år. Punktet omfatter både mål for resultater og processer. Henvis evt. til de enkelte gruppernes mål.] 2. Planlægning af kvalitetssikringen [Her beskrives hvilke kvalitetssikringsaktiviteter, som bliver gennemført i det kommende år. Link eller vedhæft evt. separat bilag med beskrivelse. Der kan være behov for beskrivelse af alle de aktiviteter, som skal finde sted i løbet af året på de forskellige områder.] 3. Organisering af kvalitetsarbejdet [Beskriv hvem der løser hvilke opgaver herunder følger op på de opgaver der er nævnt i pkt. 2.] 4. Input til revision af studieordninger [Her noteres om evalueringsarbejdet giver anledning til, at der er behov for justering af de institutionsspecifikke eller landsdækkende dele af studieordnin-gerne. Beskriv de dele der er reel mulighed for at forandre] 5. Øvrige bemærkninger

Bemærk

Skemaet skal ikke udarbejdes af arbejdsgrupperne. Uddannelseschefen udfyl-der ét enkelt skema som konklusion på hele processen. Til pkt. 1, 2 og 3 kan det muligvis være en fordel at vedlægge en samlet plan som bilag.


12. november 2013

Bilag K4-2: Vejledning til SUP for diplomuddannelsernes tilrettelæggelse og gennemførelse

Årlig status og kvalitetsplan for udbuddets tilrettelæggelse og gennemførelse i CFV .. 1 1. Introduktion ................................................................................................................. 1 2. Tilrettelæggelsen af processen...................................................................................... 1

2.1 Oversigt over de tværfaglige grupper opgaver ............................................................. 2 2.2 Oversigt over de fire arbejdsgrupper for hvert diplomuddannelsesområde ................ 2 2.3 Fælles kvalitetsmøde..................................................................................................... 3 2.4 Opsamling og udarbejdelse af en samlet plan for alle diplomuddannelser under ét .. 3

BILAG A. Skema til udfyldelse for hver af de fire monofaglige arbejdsgrupper .................... 5 BILAG B. Skema som indeholder samlet plan for kvalitetsarbejdet det kommende år ......... 6

1. Introduktion Center For Videreuddannelse (CFV) tilrettelægger og gennemfører UCSJs diplom-uddan-nelser. Dette dokument er en vejledning til, hvordan CVF som led i UCSJs kvalitetspolitik og –strategi (KPS) årligt udarbejder en status og udviklingsplan (SUP) for uddannelsernes tilret-telæggelse og gennemførelse. Denne SUP er en metode til intern kvalitetssikring af, at: • undervisningens tilrettelæggelse og pædagogiske kvalitet understøtter de studerendes

læring og opnåelse af læringsmålene,

• der gennemføres løbende og regelmæssige studenterevalueringer af uddannelse (udbud) og undervisning, og at resultaterne herfra finder systematisk anvendelse,

• faciliteter og ressourcer på udbudsstederne understøtter undervisningen og de studeren-des gennemførelse af uddannelserne.

• studieaktiviteten synliggøres og har til hensigt at vise forskellige typer aktiviteter samt arbejdsbelastning i forhold til uddannelsens/modulets ECTS points (studieaktivitetsmo-dellen)

Ovenstående krav er i overensstemmelse med de krav, der er formuleret i Akkrediteringsbe-kendtgørelsen.

2. Tilrettelæggelsen af processen

Den årlige status- og evalueringsplan har til formål at gøre status over alle de dele af tilrette-læggelsen og gennemførelsen af uddannelsen, som har direkte betydning for, om de stude-rende læringsudbytte svarer til de beskrevne læringsmål. Nedenfor gives et overblik over faserne i processen: 1. Chefen for CFV nedsætter jf. pkt. 2.1. fire tværfaglige arbejdsgrupper bestående af ud-

dannelseskonsulenter, undervisere og sekretærer. Grupperne fokuserer på forskellige kvalitetsaspekter på tværs af alle diplomuddannelserne. Formålet med nedsættelsen af


12. november 2013

tværfaglige grupper er at sikre videndeling på tværs af faggrupper samt at forberede det efterfølgende arbejde i de monofaglige grupper (se næste pkt.), som på denne måde får et sammenligningsgrundlag, når den faglige SUP udarbejdes (skema A).

2. Chefen for CFV nedsætter jf. pkt. 2.2. fire monofaglige arbejdsgrupper, som hver repræ-senterer et af de fire diplomuddannelsesområder. Her sidder uddannelseskonsulenter og eventuelt undervisere. Hver gruppe udarbejder derefter en status og plan for resultater-ne inden for hvert af de fire uddannelsesområder. I dette arbejde indgår dels drøftelser-ne fra de tværfaglige grupper og dels relevante evalueringer, karaktergennemsnit m.v.

3. Fælles kvalitetsmøde jf. pkt. 2.3. De fire diplomuddannelsesområder fremlægger deres

arbejde med status og forslag til plan for det kommende år til drøftelse på mødet.

4. På baggrund af det fremlagte arbejde og drøftelserne på kvalitetsmødet udarbejder che-fen for CFV jf. pkt. 2.4. en samlet plan for kvalitetsarbejdet i CFV i det kommende år.

Det er chefen for CFV, som har det endelig ansvar for status og udviklingsplanen, herunder for en bred medarbejderinddragelse. Formålet hermed er at sikre lokal forankring blandt medarbejderne og kvalitetssikring og -udvikling af undervisningen og så tæt på de studeren-de som muligt. Nedenfor beskrives faserne mere detaljeret.

2.1 Oversigt over de tværfaglige gruppeopgaver

A. Undervisningens tilrettelæggelse og pædagogiske kvalitet Gruppen skal beskæftige sig med diplommoduler og afgangsprojekter i forhold til evalueringsskemaets afsnit 1 (uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse) på tværs af alle diplomuddannelser

B. Forventningsafstemning og studieaktivitet Gruppen skal beskæftige sig med diplommoduler og afgangsprojekter i forhold til evalueringsskemaets afsnit 2 (forventningsafstemning) på tværs af alle diplomud-dannelser

C. Faciliteter, ressourcer og IT infrastruktur (Fronter)

Gruppen skal beskæftige sig med diplommoduler og afgangsprojekter i forhold til evalueringsskemaets afsnit 3 (faciliteter og ressourcer) på tværs af alle diplomud-dannelser. Der kan være andre data, der kan bruges som input, fx it-strategier, UCSJ læring mv.

D. Samlet vurdering af opnået læringsudbytte

Gruppen skal beskæftige sig med diplommoduler og afgangsprojekter i forhold til evalueringsskemaets punkt 4 (Samlet vurdering af opnået læringsudbytte) på tværs af alle diplomuddannelser

Hver gruppe skal, i forhold til ovenstående, proaktivt indhente kvalitativ viden samt erfarin-ger, som er relevant for gruppens arbejde.

2.2 Oversigt over de fire arbejdsgrupper for hvert diplomuddannelsesområde

Grupperne skal proaktivt indhente oplysninger fra diplomuddannelsesområdets undervisere og inddrage kvalitativ viden og erfaringer, som er relevant for gruppens arbejde.


12. november 2013

For at gøre arbejdet nemt, ensartet og systematisk er der udarbejdet et skema, som hver enkelt monofaglige gruppe skal udfylde. Se skemaet i Bilag A. Fælles for de fire områder er, at der først tages stilling til de resultater, der er nået i løbet året, og først derefter sættes mål for det kommende år. Derefter tages der stilling til, hvor velfungerende kvalitetsproces-serne har været i løbet af året, og der sættes nye mål for det kommende år.

Grupperne beslutter selv, hvor mange gange og hvordan de vil mødes, så længe der er fore-taget en status og lagt en plan for hver uddannelse (udbud):

A. Pædagogisk diplomuddannelsesområde PD – DF - DEP Gruppen skal beskæftige sig med diplommoduler og afgangsprojekter i forhold til evalueringsskemaets fire punkter. Bilag A udfyldes på alle tre uddannelser

B. Sundhedsfagligt område SD – DPS - ED

Gruppen skal beskæftige sig med diplommoduler og afgangsprojekter i forhold til evalueringsskemaets fire punkter. Bilag A udfyldes på alle tre uddannelser

C. Ledelsesområdet DL

Gruppen skal beskæftige sig med diplommoduler og afgangsprojekter i forhold til evalueringsskemaets fire punkter. Bilag A udfyldes på begge uddannelser

D. Social og samfundsområdet SOD – MD - DUEK Gruppen skal beskæftige sig med diplommoduler og afgangsprojekter i forhold til evalueringsskemaets fire punkter. Bilag A udfyldes på alle tre uddannelser

2.3 Fælles kvalitetsmøde

Formålet med mødet er, at hvert enkelt diplomuddannelsesområde fremlægger sin evalue-ring og plan, som derefter kan blive drøftet og kvalificeret.

Inden mødet tilsendes alle deltagere de fire diplomuddannelsesområders udfyldte skemaer. Mødet bør have en varighed af ca. fire timer, og dagsordenen kan f.eks. se ud som følger:

1. Indledning: Mødets formål drøftes.

2. Hvert enkelt diplomuddannelsesområde fremlægger deres evaluering og plan for alle di-plomuddannelser under det pågældende område. Da der er fire grupper, giver det ca. 30 minutter til hver gruppe.

3. Chefen for CFV samler op og redegør for det videre forløb.

2.4 Opsamling og udarbejdelse af en samlet plan for alle diplomuddannelser under ét

På basis af kvalitetsmødet sikrer chefen for CFV, at der bliver udarbejdet en samlet status og plan for kvalitetsarbejdet i det kommende år.

Dette sker på følgende måde:


12. november 2013

1. Materialet fra de fire grupper kvalitetssikres af chefen for CFV. Dette indebærer, at der gives feedback og tilføjes eventuelle rettelser, sådan atder er gjort status og sat mål for alle fire diplomuddannelsesområder.

2. Derefter udarbejder chefen for CFV en kort samlet evalueringsplan for det kommende år. Gruppernes arbejde vedlægges som bilag.

3. Indhold i CFV-chefens evalueringsplan er beskrevet i BILAG B

4. Herefter sendes materialet til kvalitetssikring hos UCSJs kvalitetschef og lægges til sidst på CFVs Fronter-rum for kvalitetsarbejdet.


12. november 2013

BILAG A. Skema til udfyldelse for hver af de fire monofaglige arbejdsgrupper

Uddannelse og udbud: [Beskriv uddannelsen og hvor den udbydes]

Område: [Beskriv]

Deltagere i gruppen:

Resultater af undervisningen i forhold til opnåede læringsmål: Status og plan Hvad har fungeret godt? [5-8 punkter. Se på evalueringer og tilføj hvad I ellers ved fra daglig dia-log/kvalitativ viden] Hvad har fungeret mindre godt? [5-8 punkter. Se på evalueringer og tilføj hvad I ellers ved fra daglig dia-log/kvalitativ viden] Mål opnået om et år: [5-8 punkter. Vær ambitiøs men realistisk. Husk dette punkt omhandler kon-krete mål for kvaliteten som skal være opnået. Mål for selve kvalitetsarbejdet hører til under processer nedenfor] Dokumentation: [Vedlæg link til relevante undersøgelser, hvis de ikke allerede er lagt op på ud-buddets intranet (skal først etableres)] Processer i kvalitetsarbejdet: Status og plan Hvad har fungeret godt? [5-8 punkter. Gennemgå alle elementer i kvalitetscirklen. Overvej følgende: Hvor gode har vi været til: afklare forventninger med hinanden/de studeren-de?, evaluere?, følge op og tydeliggøre opfølgning? Fastholde et udviklingsper-spektiv? Dokumentere?] Hvad har fungeret mindre godt? [Se bemærkning til det foregående punkt] Processer som er styrket om et år: [Baseret på evalueringen i de to foregående punkter. Vær ambitiøs men reali-stisk]


12. november 2013

BILAG B. Skema som indeholder samlet plan for kvalitetsarbejdet det kommende år

Uddannelser og udbud: [Beskriv uddannelserne og hvor de udbydes]

Område: [Beskriv]

Udarbejdet af:

1. Mål og prioriteringer i det kommende år [Her fremlægges de væsentligste af de mål, grupperne har sat. Punktet omfat-ter både mål for resultater og processer. Henvis evt. til de enkelte gruppers mål. ] 2. Organisering af kvalitetsarbejdet Beskriv overordnet hvem der har hvilke opgaver i kvalitetsarbejdet og hvordan opfølgning sikres. 3. Planlægning af evalueringer i det kommende år [Her beskrives mere detaljeret hvilke evalueringer relateret til udbuddets tilret-telæggelse og gennemførelse, som bliver gennemført i det kommende år. Link eller vedhæft evt. separat bilag med detaljeret beskrivelse. Der kan være be-hov for detaljeret beskrivelse af alle de konkrete aktiviteter, som skal finde sted i løbet af året på de forskellige uddannelser og udbud.] 4. Øvrige bemærkninger


17.2.14

Bilag K4-4: Vejledning til SUP m.v. for fællesfunktioner

1. Introduktion Alle fællesfunktioner skal jf. UCSJs Kvalitetspolitik og -Strategi (KPS) udarbejde en årlig status og udviklingsplan (SUP). Målet hermed er at styrke enhedernes evne til at servicere og understøtte ud-dannelserne og de studerendes mulighed for at nå de fastsatte læringsmål. Desuden skal enhedernes ydelser være velbeskrevne, og det skal være tyde-ligt, hvordan de evalueres. Enhederne omfatter i denne sammenhæng Teknologi og Medier (herunder bib-liotek), Facility Service, Studieservice samt Internationalt Sekretariat.

2. Tilrettelæggelse af processen

1. Hver enkelt fællesenhed beskriver følgende:

• Enhedens kvalitetspolitik. • Enhedens ydelser. Kan fx være beskrevet i et ydelseskatalog. • Hvilke evalueringer enheden anvender til at følge op på kvaliteten

af sine ydelser. Dette omfatter bl.a. resultater fra Ennova-undersøgelsen samt andre eventuelle evalueringer enheden måtte have foretaget på eget initiativ.

2. Hver enhed udarbejder en SUP ved at udfylde bilag A.

3. Chefen for enheden sender den udfyldte SUP til kvalitetschefen til kvalitets-

sikring.

4. Kvalitetsenheden godkender alle SUPer og tjekker, at alt relevant materiale er på Fronter. Resultatet af alle udfyldte skemaer lægges på Fronter-rummet for kvalitetsarbejdet i UCSJ.

SUPerne udarbejdes årligt i starten af året, hvorefter de indgår i direktionens SUP.


17.2.14

Skema A: SUP for fællesfunktioner

1. Enhed:

2. Udarbejdet af:

Enhedens resultater 2013 3. Hvad er opnået tilfredsstillende? [5-8 punkter. Se på resultater af nøgletal og evalueringer. Tilføj hvad I ellers ved fra daglig dialog/kvalitativ viden. Gennemgå egne evalueringer og øvrige relevante data. Herunder refererer til relevante data i Ennova-undersøgelsen. Læg data i et word-dokument og vedlæg dokumentet.] 4. Hvad er opnået mindre tilfredsstillende? [Se bemærkninger til foregående punkt] 5. Mål opnået ultimo 14: [5-8 punkter. Vær ambitiøs, men realistisk. Husk dette punkt omhandler kon-krete mål for kvaliteten (nøgletal), som skal være opnået. Mål for selve kvali-tetsarbejdet hører til under processer nedenfor] 6. Evt. bemærkninger til lokationsspecifikke forhold [For hvert enkelt udbudssted skrives særlige udbudsspecifikke forhold (0-8 punkter. Begrund hvis der ikke er forskel] Enhedens evne til at sætte mål, evaluere dem og følge op 7. Hvad har fungeret godt? [5-8 punkter. Gennemgå alle elementer i kvalitetscirklen. Overvej følgende: Hvor gode har vi været til at: beskrive vores ydelser?, gennemføre? Evalue-re/dokumentere? og følge op? 8. Hvad har fungeret mindre godt? [Se bemærkning til det foregående punkt] 9. Processer, som er styrket ultimo 14: [Baseret på evalueringen i de to foregående punkter. Vær ambitiøs men reali-stisk]


J.NR.: 2012-1.11-0004 Vores ref.: BT Mail: [email protected] Telefon: 33 38 22 00 Dato: 21.10. 2013 Professionshøjskolerne Ny Vestergade 17 st.tv. 1471 København K. Tlf. 33 38 22 00 Fax 33 38 22 09 [email protected] www.uc-dk.dk

Rev. den 12. februar 2013

Rammemodel for evaluering af fællesdelene i professions-bacheloruddannelsernes studieordninger Danske Professionshøjskoler - Rektorkollegiet har den 30. oktober 2013 besluttet at implementere en rammemodel for eksterne uddannelsesevalu-eringer, og at kollegiets Uddannelsespolitiske Udvalg følger op i forhold til implementeringsopgaven. I notatet beskrives rammemodellen.

1. Indledning Inden udgangen af 2017 vil alle professionshøjskoler skulle institutionsak-krediteres. De to første institutionsakkrediteringer vil blive påbegyndt i januar (UCL) og maj (UCSJ) 2014. I forbindelse med institutionsakkreditering stilles der krav om, at institutio-nerne skal gennemføre regelmæssig kvalitetssikring af deres uddannelser, hvilket også dækker de erhvervsrettede videregående uddannelsers lands-dækkende studieordninger. Rektorkollegiet har på den baggrund besluttet at implementere en fælles løsningsmodel for kvalitetssikring af fællesdele-ne i professionsbacheloruddannelsernes studieordninger, der er udarbejdet i et samarbejde mellem de institutioner, der er godkendt til at udbyde ud-dannelserne.

2. Krav om systematisk revision af studieordninger I forbindelse med institutionsakkreditering er det et krav, at ”Institutionen skal sikre: (…) at der gennemføres regelmæssige evaluerin-ger af uddannelserne med inddragelse af eksterne eksperter, og at resulta-terne herfra inddrages i den videre udvikling af uddannelsernes mål, ind-hold og tilrettelæggelse.” 1 Kravet, der er i overensstemmelse med de europæiske ’standards og guidelines’ (ESG)2 afspejler, at indførelsen af institutionsakkreditering i princippet ikke ændrer ved det hidtidige krav om, at de enkelte uddannel-ser skal underkastes ekstern evaluering. Efter indførelse af institutionsak-kreditering er det blot den enkelte institution, der selv skal sørge for, at det sker. Bemærk, at forventningerne til evaluering her ikke kun omfatter kva-litetssikring af, at beskrevne læringsmål realiseres, men at kvalitetssikring af uddannelserne også omfatter, at den enkelte institution skal have sy-stemer til kvalitetssikring af studieordningerne, herunder deres læringsmål og indhold.

1 Bekendtgørelse nr. 745 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og god-kendelse af nye videregående uddannelser, Bilag 1. Kriterier for institutionsakkreditering, kriterium 4 om uddannelsernes niveau og indhold (sidste punkt under uddybningen). 2 ENQA report on Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area, 2009. 1.2.: ”The quality assurance of programmes and awards are expected to in-clude: (…) regular periodic reviews of programmes (including external panel members).”

Bilag K4-4



Væsentlige dele af kravet vedrører stof, som Uddannelsesministeriet har ansvar for i uddannelsesbekendtgørelserne. Andre væsentlige dele af stof-fet udvikles i et samarbejde mellem alle de udbydende professionshøjskoler i landsdækkende (fællesdele af) studieordninger, og godkendes af de en-kelte professionshøjskolers bestyrelser (eller af rektor, hvis bestyrelsen har bemyndiget rektor hertil). Det er et særligt juridisk forhold, at studieordningernes fællesdele forud-sætter samarbejde og enighed mellem alle de godkendte udbydende insti-tutioner. Samtidig er godkendelse og kvalitetssikring af studieordningerne ansvarsplaceret hos de enkelte institutionsbestyrelser. Indflydelse og an-svar følges således ikke ad, og det er stadig uklart, præcist hvordan Dan-marks Akkrediteringsinstitution vil håndtere dette ved institutionsakkredite-ringerne. Man har dog valgt i vejledningen til institutionsakkreditering at opstille krav om, at institutionerne selv finder en løsning på denne pro-blemstilling. Følgende fremgår således af vejledningen til institutionsakkre-ditering3: ”For professionshøjskoler og erhvervsakademier fastsætter regelgrundla-get, at størstedelen af studieordningen for hovedparten af professionsba-chelor- og erhvervsakademiuddannelser samt akademi- og diplomuddan-nelser er fælles på tværs af udbydere. Dette stiller særlige krav til samar-bejdet mellem udbyderne om revision af studieordninger. Det skal fremgå af besvarelsen, hvordan institutionen håndterer dette.” Løsningsmodellen på ovennævnte problemstilling er derfor, at professions-højskolerne i regi af Danske Professionshøjskoler – Rektorkollegiet og med ledernetværkene som udførende aktør indfører en fælles rammemodel for kvalitetssikring og revision af de fælles studieordninger med inddragelse af eksterne eksperter og censorernes rapporter.

3. Fælles rammemodel Der indføres på ovennævnte baggrund et enkelt koncept, hvor hver studie-ordning hvert 6. år bliver vurderet af et ekspertpanel, som i løbet af én dag mødes med det respektive ledernetværk og inddrager input fra aftagerne og censorerne. Processen planlægges af ledernetværkene inden for følgen-de rammer. Processen består af følgende faser: 1) Der nedsættes et ekspertpanel med minimum 3 eksterne eksperter.

Der skal minimum indgå en ekspert fra udlandet (fx Norge eller Sveri-ge).

2) Ekspertpanelet får tilsendt studieordningen og får til opgave at evaluere uddannelsens samlede mål for læringsudbytte, opbygning, samt de en-kelt modulers læringsmål og indhold – i forhold til overensstemmelse med den danske kvalifikationsramme.

3 Vejledning om institutionsakkreditering, afsnit 4.4.4, Danmarks Akkrediteringsinstitution, 1. juli 2013.



3) Ekspertpanelet inviteres til et heldagsmøde, hvor de møder det respek-tive uddannelsesnetværk samt evt. udvalgte undervisere og eksterne gæster. På dagen gennemføres følgende aktiviteter:

• Panelet holder et formøde: Uddannelsens bekendtgørelse og studie-

ordning drøftes, og der fastlægges særlige fokuspunkter for den ef-terfølgende drøftelse med ledernetværket. (Varighed fx 2½ time).

• Panelet mødes med ledernetværk: Panelet interviewer og drøfter uddannelsen med ledernetværket (Varighed fx 3 timer).

• Panelet udarbejder en konklusion: Uddannelsen drøftes og vurderes på baggrund af de indhentede oplysninger. (Varighed fx 2 timer).

4) Senest to uger efter besøget sender panelet en rapport på 2-3 sider om uddannelsens styrker, svagheder og særlige udviklingspotentialer til le-dernetværket og til de ansvarlige uddannelsesdirektører/dekaner og rektorer.

5) Ledernetværket sammenholder rapporten med de input, der parallelt er indhentet fra aftagersiden m.fl. om uddannelsens relevans4 og censor-formandsskabets rapporter og udarbejder på den baggrund et notat med evt. forslag til ændringer i studieordningen. Ledernetværket sen-der sine anbefalinger til de ansvarlige uddannelsesdirektører/dekaner og rektorer.

6) På baggrund af indstilling fra Uddannelsespolitisk Udvalg træffer Rek-torkollegiet beslutning om behovet for ændringer. Der tages evt. kon-takt til Uddannelsesministeriet, hvis evalueringen peger på uhensigts-mæssige forhold i regelgrundlaget for uddannelsen.

7) Ledernetværkene implementerer de nødvendige ændringer i overens-stemmelse med rektorkollegiets beslutning. De reviderede udkast til studieordninger forelægges institutionsbestyrelserne mhp godkendelse.

Ovenstående skal ses som en minimumsmodel, der kan tilpasses den kon-krete uddannelse. Hver ekspert betales transport og et mindre beløb for en dags arbejde. Det kan fx være 4.000 kr. pr. ekspert samt udgifter til transport, hvilket svarer nogenlunde til det niveau, som EVA tidligere har honoreret eksperter med for en dags arbejde. Omkostningerne deles mellem institutionerne efter de almindelige principper. Tidspunktet for evaluering af den enkelte uddannelse skal overvejes i forhold til følgende retningslinjer: • Hver studieordning skal som minimum evalueres hver 6. år. • De uddannelser, som enten endnu ikke er blevet akkrediteret eller har

været gennem en anden revisionsproces inden for de sidste 4 år, skal igennem evalueringen inden for de næste 3 år.

Rektorkollegiet træffer beslutning om/godkender evalueringstidspunktet.

4 Jf. kravene om løbende og systematisk dialog med eksterne interessenter, herunder afta-gersiden, om uddannelsernes relevans i bekendtgørelse nr. 745 om akkreditering af videregå-ende uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser, Bilag 1. Kriterier for institutionsakkreditering, kriterium 5.



4. Rammemodellens fordele Rammemodellen er en del af dokumentationen ved institutionsakkredite-ring. Den understøtter og dokumenterer, at de enkelte uddannelsesinstitu-tioner lever op til de akkrediteringskrav, som er beskrevet ovenfor i afsnit 2. Den er derved en fælles løsning på en obligatorisk opgave. Derudover har rammemodellen følgende fordele:

• Den imødekommer et reelt behov for i fællesskab at kvalitetssikre ud-

dannelsernes fælles studieordninger med jævne mellemrum for at sikre deres relevans og kvalitet.

• Evalueringsresultaterne vil kunne styrke rektorernes (og bestyrelsers) ledelsesgrundlag, idet evalueringerne også bliver en anledning til at gø-re status på uddannelserne og derved involvere rektorerne. Dette er også en del af OK13 om, at uddannelsesledelse i højere grad skal inte-greres i institutionens strategiske ledelse og indgå i institutionens ledel-sesstreng.

• Den vil kunne supplere og vil ikke overlappe i forhold til den lokale kva-litetssikring af uddannelsernes tilrettelæggelse og gennemførelse.

• Den er enkel at implementere for ledernetværkene. • Den har minimale omkostninger, fordi udgifterne deles i fællesskab.

5. Videre proces Rammemodellen implementeres med start fra primo 2014. Det kan overvejes, om rektorkollegiet skal bede om et møde med Dan-marks Akkrediteringsinstitution med tilbud om at give en orientering om de forhold, der er særegne for sektoren, herunder orientere om konceptet og evt. modtage deres kommentarer hertil. Formålet skulle være at styrke indsigten i sektoren især på de punkter, der adskiller sig fra universitets-området som fx landsdækkende uddannelser/studieordninger, samt at sik-re Akkrediteringsinstitutionens commitment i forhold til modellen. Rammemodellen vil yderligere kunne præsenteres på det årlige møde mel-lem Uddannelsespolitisk Udvalg og ledernetværkenes formænd i april 2014.


Udvikling og kvalitets-sikring af nye

uddannelser og nye udbud

April 2014

Bilag K4-5


Indhold 1. INTRODUKTION ............................................................................................................... 1 2. BESTYRELSEN LÆGGER DE STRATEGISKE RAMMER FOR UDDANNELSESPORTEFØLJEN ........ 2 3. UDVIKLING AF NYE UDDANNELSER OG/ELLER NYE UDBUD ................................................ 2

1. Idégenerering .......................................................................................................................... 3 2. Direktionen træffer beslutning om nærmere behovsafklaring ............................................... 3 3. Arbejdsgruppe nedsættes ....................................................................................................... 3 4. Beskrivelse af uddannelseskonceptet og iværksættelse af intern og ekstern høring ............. 3 5. Udarbejdelse af ansøgningsudkast ........................................................................................ 4 6. Direktionen træffer endelig beslutning om ansøgning ........................................................... 5 7. Kvalitetsenheden indsender ansøgning om prækvalificering ................................................. 5 8. Kvalitetssikring af uddannelsen før og efter opstart ............................................................... 5

4. ÆNDRINGER FOR ALLEREDE UDBUDTE UDDANNELSER ...................................................... 6 BILAG A: BEGREBER ............................................................................................................. 7 BILAG B. AKKREDITERINGSKRAV TIL NYE UDDANNELSER ....................................................... 8 BILAG C. AKKREDITERINGSKRAV TIL NYE UDBUD .................................................................. 9 BILAG D: PRÆKVALIFICERINGSKRITERIER FOR NYE UDDANNELSER ...................................... 10 BILAG E: PRÆKVALIFICERINGSKRITERIER FOR NYE UDBUD .................................................. 12 BILAG F: ANGIVELSE AF UDDANNELSESAKTIVITETER ........................................................... 13

1. INTRODUKTION

Dette dokument beskriver, hvordan UCSJ træffer beslutning om og iværksætter:

• Udvikling af nye uddannelser.

• Oprettelse af nye udbud af uddannelser, som UCSJ ikke allerede udbyder.

• Flytning, dublering, sammenlægning m.v. for allerede udbudte uddannelser.

Processerne som beskrives i det følgende er designet med henblik på, at UCSJ realiserer føl-gende mål:

• Bestyrelsen involveres i strategiske valg om UCSJs uddannelsesportefølje.

• Ansøgning om prækvalificering skal imødekommes med positivt resultat.

• Akkrediteringskrav for nye uddannelser og nye udbud skal opfyldes.

• Interne krav til uddannelsernes kvalitet skal være i overensstemmelse med UCSJs Kvali-tetspolitik og strategi.

Når UCSJ opnår institutionsakkreditering, vil der ikke længere være krav om, at der indsen-des ansøgning til Akkrediteringsinstitutionen om akkreditering af nye uddannelser og nye ud-bud. Til gengæld skal UCSJ på dette tidspunkt have egne processer på plads, der sikrer, at UCSJ internt lever op til kravene. Derfor er udviklingsprocesserne i det følgende beskrevet sådan, at UCSJ også lever op til akkrediteringskravene for nye uddannelser og nye udbud ef-ter opnåelse af institutionsakkreditering. Dvs., at der er taget udgangspunkt i, at politikken, hvad angår akkreditering, først er gældende fra det tidspunkt, hvor UCSJ opnår institutions-akkreditering.


Definitioner af begreber og redegørelse for de eksterne krav fremgår af bilag. Dokumentet er udarbejdet af Kvalitetsenheden.

2. BESTYRELSEN LÆGGER DE STRATEGISKE RAMMER FOR UDDANNELSESPORTEFØLJEN

En gang årligt i december måned har bestyrelsen en strategisk drøftelse af UCSJs samlede uddannelsesportefølje. Heri indgår vurdering af behovene for udvikling af helt nye uddannel-ser og behovet for nye udbud af uddannelser i UCSJ, som allerede udbydes andre steder i landet. Der indgår også drøftelser om behovet for: Flytning eller sammenlægning af eksiste-rende udbud, dublering af eksisterende udbud og evt. udbud af uddannelser på nye sprog eller via helt nye tilrettelæggelsesformer.

Følgende overvejes:

1. Uddannelsesdækningen i UCSJs geografiske dækningsområde.

2. Kompetencebehovene i regionen.

3. De studerendes interesse og behov for uddannelse.

4. Muligheden for fortsat styrkelse af de faglige miljøer.

5. Vurdering af mulighederne for at opnå tilsagn via prækvalificering til ændringer i uddan-nelsesporteføljen.

6. Ressourceoptimering.

På basis af drøftelserne i bestyrelsen udarbejder direktionen et notat, som indeholder mål for udviklingen i UCSJs uddannelsesportefølje i det kommende år og lægger en plan for realise-ring af disse.

3. UDVIKLING AF NYE UDDANNELSER OG/ELLER NYE UDBUD

UCSJ følger nedenstående faser til kvalitetssikring og -udvikling af nye uddannelser og nye udbud af uddannelser, som ikke allerede udbydes på UCSJ:

1. Idégenerering.

2. Direktionen træffer beslutning om nærmere behovsafklaring.

3. Arbejdsgruppe nedsættes.

4. Arbejdsgruppen beskriver uddannelseskonceptet og iværksætter intern og ekstern høring.

5. Arbejdsgruppen udarbejder ansøgningsudkast.

6. Direktionen træffer endelig beslutning om ansøgning.

7. Kvalitetsenheden indsender ansøgning om prækvalificering.

8. Kvalitetssikring af uddannelsen før og efter opstart.

I det følgende er faserne beskrevet. Det bemærkes, at processen vil være mindre omfatten-de, hvis der kun er tale om etablering af et nyt udbud af en uddannelse, som allerede udby-des i resten af landet i modsætning til, hvis der er tale om en helt ny uddannelse med tilhø-rende udbud, hvor hele uddannelsen skal udvikles fra grunden.


1. Idégenerering

En idé om udvikling af en ny uddannelse eller nyt udbud kan opstå på flere forskellige ni-veauer og fra interne eller eksterne interessenter. Ideen skal herefter fremsendes til direktio-nen. Der er ikke krav til beskrivelsen på dette tidspunkt, men det er en god idé at overveje følgende:

• Dækkes et nyt behov på arbejdsmarkedet, som ikke er dækket i dag?

• Hvordan er sammenhængen i forhold til den eksisterende uddannelsesdækning i Region Sjælland og evt. i resten af landet?

• Vurderes der at være potentiel studenterinteresse?

• Har UCSJ allerede et understøttende fagligt miljø?

2. Direktionen træffer beslutning om nærmere behovsafklaring

Direktionen vurderer på baggrund af pkt. 1 behovet for uddannelsen og/eller udbuddet. Ud-over de punkter som indgår i pkt. 1 overvejer direktionen desuden:

• UCSJs strategiske interesser

• Økonomiske og faglige ressourcer

• Mulighederne for prækvalificering

Derefter træffer direktionen beslutning om, hvorvidt en nærmere behovsafklaring skal iværk-sættes.

3. Arbejdsgruppe nedsættes

Hvis direktionen i pkt. 2 beslutter at gå videre med forslaget, nedsættes en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen sammensættes sådan, at den indeholder personer med relevante kompeten-cer indenfor:

• De relevante grund- eller videreuddannelser

• Det relevante videngrundlag

• Kvalitetssikring

Kvalitetsenheden er altid repræsenteret i arbejdsgruppen og repræsentanten er formand for gruppen.

Arbejdsgruppen udarbejder et forslag, som forelægges direktionen til endelig beslutning om indgivelse af prækvalifikationsansøgning.

4. Beskrivelse af uddannelseskonceptet og iværksættelse af intern og ekstern høring

Hvis der er tale om en ny uddannelse, er der behov for en større udviklingsproces, i modsæt-ning til, hvis der er tale om et nyt udbud, hvor der allerede forligger et færdigt udviklet ud-dannelseskoncept.


A. Processen for nye uddannelser

Det nye uddannelseskoncept skal af arbejdsgruppen beskrives i et notat, som redegør for:

• Erhvervs- og professionssigtet

• Behovet for uddannelsen

• Uddannelsens videns- og læringsmål samt opbygning og indhold i forhold til kompetence-behov og –mål

• Uddannelsens videns- og læringsmål samt opbygning og indhold i forhold til den danske kvalifikationsramme

• Særlige krav fra myndigheders og interessenters sider, herunder fra ministerier og Akkre-diteringsinstitutionen.

Til ovennævnte inddrages EVA’s publikation (2012) med titlen: “Udfordringer ved at udvikle og planlægge nye uddannelser og udbud” (eller fremtidige publikationer der erstatter denne). Afklaring af ovennævnte punkter vil normalt kræve iværksættelse af markedsundersøgelser herunder inddragelse af relevante statistikker.

For at sikre den nye uddannelses faglige niveau, inddrages eksterne eksperter i kvalitetssik-ringen og udviklingen. De eksterne eksperter kan f.eks. være fra andre professionshøjskoler og fra universiteter og erhvervsakademier, men også fra aftager- og praksisfeltet (f.eks. re-gion, kommuner, interesseorganisationer, fagforbund osv.).

Hvis UCSJ skal have nye uddannelser igennem prækvalifikationen, er det vigtigt, at legitime eksterne interessenter er ”taget i ed”. Dette gælder navnlig, hvis der er tale om, at der i for-vejen findes beslægtede uddannelser i Danmark, eller hvis den påtænkte uddannelse over-lapper fagligt med universiteters eller erhvervsakademiers ansvarsområder.

Mindst tre eksterne eksperter skal derfor inddrages i kvalitetssikringen af den nye uddannel-se. Dette skal ske ved, at de læser og kommenterer arbejdsgruppens analyser og forslag til ny uddannelser samt tager stilling til behovet for uddannelsen og uddannelsens mål for læ-ringsudbytte, indhold og opbygning m.v. set i forhold til behovet.

B. Processen for nye udbud

For nye udbud af uddannelser, som UCSJ ikke allerede udbyder, vil det ofte alene være nød-vendigt at høre eksisterende interessenter fx kommuner m.v.: Behovet afhænger helt af, hvilken uddannelse, der er tale om. Der er derfor ingen fast skabelon for, hvilke forundersø-gelser, som skal finde sted. Dette besluttes af den nedsatte arbejdsgruppe, som herefter iværksætter undersøgelserne.

Der er forskel på, hvor store frihedsgrader UCSJ har til at udvikle et nyt udbud afhængig af hvordan uddannelsen er reguleret. I nogle tilfælde vil det være muligt at tilpasse uddannel-sens elementer, læringsmål eller struktur til et UCSJ-udbud. I disse tilfælde iværksættes der et afklarings- og udviklingsarbejde, som vil minde om processen for udvikling og kvalitetssik-ring af nye uddannelser. Processen vil blive tilpasset de konkrete behov, men der vil blive inddraget minimum to eksterne eksperter til at kvalitetssikre nye elementer, læringsmål eller struktur, hvis der ikke er erfaring hermed fra udbud af uddannelsen i resten af landet.

5. Udarbejdelse af ansøgningsudkast

På baggrund af ovenstående udarbejder arbejdsgruppen et ansøgningsudkast til prækvalifice-ring.


Arbejdsgruppen fremsender ansøgningsudkastet til direktionen.

6. Direktionen træffer endelig beslutning om ansøgning

På baggrund af ansøgningsudkastet tager direktionen stilling til, om der skal søges om præ-kvalifikation af uddannelsen/udbuddet. I den forbindelse tager direktionen også stilling til, om der skal foretages rettelser, tilføjelser mv., inden prækvalifikationsansøgning kan indgives.

Direktionen kan evt. beslutte at udsætte forslaget til en senere prækvalifikationsrunde, f.eks. i tilfælde hvor der skal laves større ændringer eller, hvor andre forhold kan tale for at vente med at søge. Endelig kan direktionen beslutte, at forslaget ikke skal fremmes, og der således ikke skal indgives en prækvalifikationsansøgning.

7. Kvalitetsenheden indsender ansøgning om prækvalificering

Hvis direktionen tilslutter sig prækvalifikationsansøgningen, færdiggør Kvalitetsenheden an-søgningen i tæt samarbejde med de fag- og ressourcepersoner, som udvikler uddannelsen. Kvalitetsenheden orienterer løbende arbejdsgruppen om fremdriften. Den endelige ansøg-ningsversion skal være klar i god tid før den fastsatte ansøgningsfrist, og rektor skal godken-de indholdet inden ansøgning indgives.

Selve ansøgningsprocessen foregår digitalt med adgang via pkf.fivu.dk, hvis vejledninger skal følges. I ansøgningsskemaet skal uddannelsesinstitutionen angive, hvad der søges om, og redegøre for, hvordan prækvalifikationskriterierne er opfyldt.

Ansøgningerne indgår til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, der fungerer som sekretariat for RUVU. Sekretariatet videresender, efter en vurdering af formalia, ansøgnin-gerne til RUVU, som vurderer ansøgningerne i forhold til kriterierne og rådgiver ministeren om principielle spørgsmål knyttet hertil. Ministeren modtager rådets vurdering af ansøgnin-gerne og tager endeligt stilling til dem. Ansøgerinstitutionerne vil normalt modtage svar se-nest 10 uger efter, at ansøgningen og tilhørende oplysninger er modtaget i ministeriet. Så snart ansøgningen er afsendt til ministeriet, vil den være tilgængelig på ministeriets hjemme-side. Her kan alle uden brug af log-in få adgang til samtlige ansøgninger, der er indsendt til ministeriet.

8. Kvalitetssikring af uddannelsen før og efter opstart

Er ministeriets svar positivt, går UCSJ videre med ansøgningen. Ved opnået positiv forudgå-ende institutionsakkreditering træder UCSJs eget interne kvalitetssystem til for at sikre, at uddannelsen og/eller udbuddet udbydes med den tilstrækkelige kvalitet. Er institutionsak-kreditering ikke opnået, skal der udarbejdes en selvstændig akkreditering af uddannel-sen/udbuddet.

UCSJ har imidlertid udarbejdet sine procedurer, så uddannelsen eller udbuddet altid skal leve op til både prækvalificerings-kravene og akkrediteringskravene til nye uddannelser og udbud. Dette er på nedenstående punkter allerede sket i stort omfang via de foregående processer, hvor følgende er sikret:

• Der er i fase 4 foretaget en analyse af behovet for uddannelsens/udbuddet, og uddannel-sen er positivt prækvalificeret. Relevansen af uddannelsen og/eller udbuddet er derved kvalitetssikret internt og eksternt.


• I fase 4 er uddannelsens mål, indhold, læringsudbytte kvalitetssikret for nye uddannelser, og interne og eksterne interessenter er blevet involveret. Uddannelsesakkrediteringskrite-rium 3 og store dele af kriterium 5 er derved opfyldt.

Tilbage står, at det skal sikres, at nye udbud skal leve op til uddannelses-akkrediterings-kriterium 2, 4 og 5. Jf. bilag B og C. Dette sker på følgende måde:

• Kriterium 2: Uddannelsens videngrundlag: Uddannelsens videngrundlag sikres ved, at Kvalitetsenheden med involvering af relevante ressourcepersoner og chefer udfylder ske-maerne indeholdt i status og udviklingsplanen (SUPen) for eksisterende uddannelsens vi-dengrundlag. Da uddannelsen ikke har en historik, lægges vægtningen hovedsagelig på de fremadrettede aspekter. Dokumentet udarbejdes i så god tid som muligt inden opstart af uddannelsen, hvorefter næste status finder sted via den årlige SUP Videngrundlag, som foretages for alle uddannelser.

• Kriterium 4: Tilrettelæggelse og gennemførelse: Uddannelsen skal i god tid inden opstart udarbejde en samlet plan for, hvordan undervisningsformerne og de øvrige studiearbejds-former planlægges, så de sikrer, at de studerende opnår et læringsudbytte svarerende til de beskrevne læringsmål. Dette omfatter for professionsbacheloruddannelserne: planlæg-ning og kvalitetssikring af tilrettelæggelsen og gennemførelsen af moduler/fag, praktik, ophold i udlandet, bachelor-projekter samt faciliteter og ressourcer. Det skal også overve-jes, om der er behov for særlige optagelseskrav, og hvilken betydning de studerendes for-udsætninger har for uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse. Uddannelsesaktivi-teterne skal også opgøres ud fra bilag F. Planlægning og kvalitetssikring skal ske under hensyn til, at uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse skal på plads rettidigt men dog ikke flere år før, det er aktuelt. Uddannelseschef eller -leder udarbejder planen i samarbejde med Kvalitetsenheden, hvorefter næste status finder sted via den årlige SUP Tilrettelæggelse og Gennemførelse, som foretages af alle uddannelser.

• Kriterium 5: Intern kvalitetssikring og udvikling. Uddannelsen lever via de forudgående processer allerede op til de krav, der er formuleret i akkrediteringskriterium 5 undtagen kravet om løbende inddragelse af aftagerne. For at sikre den systematiske inddragelse af disse og for i øvrigt sikre uddannelsens relevans på alle områder udfyldes skemaerne, som fremgår af vejledningen til SUP Relevans, som gælder for eksisterende uddannelser. Dog lægges vægtningen primært på de fremadrettede aspekter, hvorefter næste status finder sted via den årlige SUP Relevans, som foretages af alle uddannelser.

4. ÆNDRINGER FOR ALLEREDE UDBUDTE UDDANNELSER

Der er her tale om ændringer som omfatter dublering, sammenlægning, flytning, ændring af uddannelsessprog eller nedlæggelse af uddannelser.

I UCSJ er der ikke krav om, at der i disse tilfælde skal foretages en systematisk kvalitetssik-ring, som svarer til akkrediteringskrav for nye udbud. Det skyldes, at der allerede er viden om uddannelserne i UCSJ, da disse allerede udbydes. Disse udbud vil derfor allerede være underlagt UCSJs løbende kvalitetsarbejde, som beskrevet i kvalitetspolitikken og strategien.

Derimod vil der være krav om, at der skal ske prækvalificering ved dublering, flytning og ændring af uddannelsessprog. Dertil kommer at eksterne interessenter ofte vil skulle involve-res i høringsprocesser m.v.

Direktionen tager ændringerne op med bestyrelsen og inddrager Kvalitetsenheden og den berørte uddannelse i fornødent omfang.


BILAG A: BEGREBER

Ny uddannelse

De erhvervsrettede videregående uddannelser er beskre-vet i uddannelsesbekendtgørelser og/eller studieordninger, der helt eller delvis er fælles for flere uddannelsesinstituti-oner.

En uddannelse er i denne forbindelse et bekendtgørelses-fastsat nationalt forløb, der kan udbydes i mange forskelli-ge uddannelsesudbud over hele landet og af forskellige uddannelsesinstitutioner.

Nyt udbud

Et uddannelsesudbud henviser til en uddannelsesinstituti-ons specifikke og geografisk bundne tilbud om og gennem-førelse af en uddannelse. Fx er VIA UC s læreruddannelse i Aarhus et uddannelsesudbud.

De erhvervsrettede videregående uddannelser er som ud-gangspunkt landsdækkende uddannelser, der er centralt reguleret på bekendtgørelsesniveau.

Uddannelsesinstitutioner, der ønsker at udbyde en af disse uddannelser, skal søge om nyt udbud. Hvis der derimod er tale om et uddannelsesforslag, der ikke tidligere er god-kendt og reguleret i bekendtgørelse skal der yderligere sø-ges om ny uddannelse.

Prækvalifikation

Alle nye uddannelser og udbud af videregående uddannel-ser skal gennemgå prækvalifikation, før de kan oprettes, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinsti-tutioner og bekendtgørelse om akkreditering af videregå-ende uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye vide-regående uddannelser.

Prækvalifikation er en vurdering af nye videregående ud-dannelsers relevans. Vurderingen af den faglige kvalitet vil fortsat skulle foretages gennem akkreditering (instituti-onsakkreditering eller uddannelsesakkreditering).

Formålet med prækvalifikation er at sikre, at udviklingen inden for de videregående uddannelser er hensigtsmæssig set i et samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk per-spektiv. Prækvalifikation skal således sikre en overordnet balance i den samlede udvikling af de videregående ud-dannelser, herunder at der ikke sker overudvikling af no-gen uddannelsestyper eller fagområder, eller at der opstår en skæv geografisk spredning af uddannelsesudbuddene.


BILAG B. AKKREDITERINGSKRAV TIL NYE UDDANNELSER

Nedenfor ses de akkrediteringskrav, som skal være opfyldt for nye uddannelser, og som, UCSJ skal sikre, er opfyldt, også efter at institutionsakkreditering er opnået.

Figur 1: Regelgrundlaget som UCSJs nye uddannelser skal leve op til:

I Behov og relevans Ingen akkrediteringskrav. Fastlagt i prækvalificeringskrav jf. bilag D.

II Videngrundlag Ikke relevant

III Mål for læringsudbytte

Der er sammenhæng mellem uddannelsens indhold og målene for læringsudbytte.

Uddybning: Uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for vi-deregående uddannelser, og der er sammenhæng mellem uddan-nelsens struktur, læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til målene for læringsudbytte.

IV Tilrettelæggelse og gennemfø-relse

Ikke relevant

V Intern kvalitetssikring og ud-vikling

Ikke relevant

Kilde: Prækvalificeringskrav og akkrediteringskrav til nye uddannelser.


BILAG C. AKKREDITERINGSKRAV TIL NYE UDBUD

Nedenfor ses de akkrediteringskrav, som skal være opfyldt for nye udbud af eksisterende el-ler nye uddannelser, og som, UCSJ skal sikre, er opfyldt, også efter institutionsakkreditering er opnået. Har UCSJ allerede et eksisterende udbud af uddannelsen, gælder kravene ikke.

Figur 2: Akkrediteringskrav for nye udbud af en uddannelse, som UCSJ ikke allerede udbyder.

I Behov og relevans

• Ingen akkrediteringskrav. Fastlagt i prækvalificeringskrav jf. bilag E.

II Viden-grundlag

• Uddannelsen er baseret på det videngrundlag, som følger af reglerne for uddannel-sen.

• Uddannelsen er tilknyttet et relevant fagligt miljø, hvor underviserne samlet set lever op til de krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannel-sen.

• Uddannelsen er baseret på ny viden og tilrettelægges af undervisere, der deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forsknings- eller udviklingsmiljøer.

• De studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil.

III Mål for læ-ringsudbytte

• Uddannelsens struktur understøtter den faglige sammenhæng for de studerende, så det er muligt for dem at indfri uddannelsens samlede mål for læringsudbytte.

• Læringsmålene for uddannelsens elementer understøtter uddannelsens samlede mål for læringsudbytte.

NB: Ovennævnte skal ikke kvalitetssikres ved ansøgning om nyt udbud af erhvervs-akademi-, professionsbachelor-, diplom- eller akademiuddannelse i de tilfælde, hvor udbuddet vil følge nationale fællesdele beskrevet i studieordningen, som ikke inde-holder mulighed for lokale tilpasninger af læringsmål for uddannelsens elementer og af uddannelsens struktur.

IV Tilrettelæg-gelse og gen-nemførelse

• Tilrettelæggelsen og den praktiske gennemførelse af uddannelsen understøtter opnå-elsen af målene for læringsudbytte.

• Uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan opnå uddannelsens mål for læ-ringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejds-belastning svarende til uddannelsens omfang i ECTS-point.

• Undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret.

• Uddannelsen er tilrettelagt, så det er muligt at gennemføre én eller flere dele af ud-dannelsen eller udbuddet i udlandet inden for uddannelsens normerede studietid.

• Dele af uddannelsen, der gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, klini-ske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, indgår som integrerede dele af uddannelsen, således at de studerendes læring på institutionen og på dele, der gennemføres uden for institutionen, supplerer hinanden.

V Intern kvali-tetssikring og -udvikling

Kvalitetssikringen af uddannelsen er i overensstemmelse med de europæiske standarder og retningslinjer for de videregående uddannelsesinstitutioners interne kvalitetssikring af uddannelser og er velfungerende i praksis. Institutionen sikrer, at:

• Der gennemføres løbende kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsens tilrettelæg-gelse og gennemførelse, herunder indsamling, analyse og anvendelse af relevant in-formation og de studerendes evaluering af undervisningen.

• Der gennemføres periodiske evalueringer af uddannelsen med inddragelse af aftagere og øvrige relevante interessenter.

• Dele af uddannelsen, som gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, klini-ske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, omfattes af det systema-tiske kvalitetssikringsarbejde.

• Uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbyttet.

Kilde: Akkrediteringskrav til nye udbud undtagen for pkt. I, hvor der er tale om prækvalifice-ringskrav.


BILAG D: PRÆKVALIFICERINGSKRITERIER FOR NYE UDDANNELSER

Nedenstående tekst stammer fra Uddannelses- og Forskningsministeriets vejledning om præ-kvalifikation fra 25. september 2013.

1. Behov og relevans

Ansøger skal herunder påvise, at der er et behov for den søgte uddannelse i det danske sam-fund, som ikke i tilstrækkeligt omfang kan opfyldes af eksisterende uddannelser.

Redegørelse for og dokumentation af behovet vil afhænge af, om der primært sigtes mod et aktuelt arbejdsmarkedsbehov eller primært planlægges med henblik på opfyldelse af et kommende arbejdsmarkedsbehov. Der kan fx uploades specifikke arbejdsmarkedsundersø-gelser som dokumentation for aktuelle behov, mens kommende arbejdsmarkedsbehov fx kan understøttes af analyser af specifikke udviklingstendenser. Der skal redegøres for behovet uanset, om der er tale om en deltids- eller fuldtidsuddannelse, men forventningerne til be-hovsredegørelsen afspejles naturligt i de forskellige uddannelsestypers formål, erhvervssigte og målgruppe.

Behovsredegørelsen skal ledsages af et estimat over behovets størrelse samt dokumentation for, at centrale eksterne interessenter, herunder aftagersiden og eventuelle autorisationsgi-vende myndigheder, har været inddraget i vurderingen af behovet for dimittender fra det konkrete uddannelsesforslag. Det er herunder også væsentligt, at aftagersiden har været inddraget i vurderingen af uddannelsesforslagets relevans, dvs. om og hvorfor den ny uddan-nelse dækker det påviste behov bedre end allerede eksisterende uddannelser.

Den kompetenceprofil, der er beskrevet i ansøgningen om prækvalifikation, vil også være den, der efterfølgende skal uddannelsesakkrediteres, såfremt institutionen ikke er positivt institutionsakkrediteret.

Ansøgninger om skift af uddannelsessprog fra dansk til et andet sprog behandles som ud-gangspunkt som ansøgning om ny uddannelse. Fokus vil her ligge på redegørelse for det samfundsmæssige behov for dimittender med det pågældende sprog. En uddannelse betrag-tes som engelsksproget, når hele uddannelsen foregår på engelsk.

2. Sammenhæng i uddannelsessystemet

Ansøger skal herunder redegøre for, hvordan den søgte uddannelse eller det søgte uddannel-sesudbud bidrager til øget sammenhæng mellem uddannelsesniveauerne nationalt og/eller regionalt og kan gennemføres uden væsentlige forringelse for vilkårene for eksisterende ud-dannelser og udbud. Hvor kriterie 1 således handler om, hvorvidt der er efterspørgsel på ar-bejdsmarkedet efter den ansøgte uddannelsesprofil, handler kriterie 2 om, hvordan den nye uddannelse eller det nye udbud forholder sig til det samlede eksisterende udbud af videregå-ende uddannelser.

Kriteriet dækker bredt og finder anvendelse både ved ansøgning om ny uddannelse, og ved ansøgning om nyt udbud samt dublering og flytning af eksisterende uddannelsesudbud. Det nærmere indhold af redegørelse og dokumentation skal derfor være tilpasset i den konkrete ansøgning.

Sammenhæng: For en ny uddannelse skal der redegøres for, hvem uddannelsen henvender sig til og er (videre)uddannelsesmulighed for. Der skal endvidere redegøres for, hvilke vide-reuddannelsesmuligheder der er eller kan være for uddannelsens dimittender. Drejer ansøg-ningen sig om et nyt udbud af en eksisterende uddannelse, kan vægten i redegørelse i højere grad ligge på sammenhængen mellem uddannelsesmulighederne på det lokale/-regionale ni-


veau. Det er ikke et krav, at der inddrages potentielle studerende i afdækningen af rekrutte-ringsgrundlaget.

Konsekvenser for andre uddannelser og uddannelsesudbud: Redegørelsen for denne del af kriteriet skal tage udgangspunkt i ansøgerens konkrete udbud af uddannelsen, uanset om der er tale om en ny uddannelse, et nyt udbud af en eksisterende uddannelse eller en dublering eller flytning. Ansøgeren skal herunder forholde sig til, hvilke konsekvenser det nye udbuds-sted kan forventes at have for andre udbud af beslægtede uddannelser, der fx kan forventes at have beslægtet rekrutteringsgrundlag eller behov for samme type praktikvirksomheder. Der kan anvendes forskellige eksisterende datakilder til belysning heraf. Hvor det vurderes relevant, kan der vedlægges høringssvar fra andre uddannelsesinstitutioner i området.

Nye udbud af landsdækkende uddannelser og dublering af eksisterende universitetsuddannel-ser: Ved ansøgning om nyt udbud af eksisterende uddannelse, dvs. landsdækkende uddan-nelser, som allerede udbydes af andre institutioner, eller ved ansøgning om dublering af en eksisterende universitetsuddannelse, skal det tillige påvises, hvordan det søgte udbud bidra-ger til opfyldelse af behovet for uddannelsen, nationalt og regionalt. Ved redegørelse for be-hov for udbud af en given landsdækkende uddannelse forventes det således, at ansøger væg-ter det lokale/regionale behov i forhold til behovet på nationalt niveau


BILAG E: PRÆKVALIFICERINGSKRITERIER FOR NYE UDBUD

Nedenstående tekst stammer fra Uddannelses- og Forskningsministeriets vejledning om præ-kvalifikation fra 25. september 2013.

1. Behov og relevans

Kriteriet er ikke relevant her.

2. Sammenhæng i uddannelsessystemet

Ansøger skal herunder redegøre for, hvordan den søgte uddannelse eller det søgte uddannel-sesudbud bidrager til øget sammenhæng mellem uddannelsesniveauerne nationalt og/eller regionalt og kan gennemføres uden væsentlige forringelse for vilkårene for eksisterende ud-dannelser og udbud. Hvor kriterie 1 således handler om, hvorvidt der er efterspørgsel på ar-bejdsmarkedet efter den ansøgte uddannelsesprofil, handler kriterie 2 om, hvordan den nye uddannelse eller det nye udbud forholder sig til det samlede eksisterende udbud af videregå-ende uddannelser.

Kriteriet dækker bredt og finder anvendelse både ved ansøgning om ny uddannelse, og ved ansøgning om nyt udbud samt dublering og flytning af eksisterende uddannelsesudbud. Det nærmere indhold af redegørelse og dokumentation skal derfor være tilpasset i den konkrete ansøgning.

Sammenhæng: For en ny uddannelse skal der redegøres for, hvem uddannelsen henvender sig til og er (videre)uddannelsesmulighed for. Der skal endvidere redegøres for, hvilke vide-reuddannelsesmuligheder der er eller kan være for uddannelsens dimittender. Drejer ansøg-ningen sig om et nyt udbud af en eksisterende uddannelse, kan vægten i redegørelse i højere grad ligge på sammenhængen mellem uddannelsesmulighederne på det lokale/-regionale ni-veau. Det er ikke et krav, at der inddrages potentielle studerende i afdækningen af rekrutte-ringsgrundlaget.

Konsekvenser for andre uddannelser og uddannelsesudbud: Redegørelsen for denne del af kriteriet skal tage udgangspunkt i ansøgerens konkrete udbud af uddannelsen, uanset om der er tale om en ny uddannelse, et nyt udbud af en eksisterende uddannelse eller en dublering eller flytning. Ansøgeren skal herunder forholde sig til, hvilke konsekvenser det nye udbuds-sted kan forventes at have for andre udbud af beslægtede uddannelser, der fx kan forventes at have beslægtet rekrutteringsgrundlag eller behov for samme type praktikvirksomheder. Der kan anvendes forskellige eksisterende datakilder til belysning heraf. Hvor det vurderes relevant, kan der vedlægges høringssvar fra andre uddannelsesinstitutioner i området.

Nye udbud af landsdækkende uddannelser og dublering af eksisterende universitetsuddannel-ser: Ved ansøgning om nyt udbud af eksisterende uddannelse, dvs. landsdækkende uddan-nelser, som allerede udbydes af andre institutioner, eller ved ansøgning om dublering af en eksisterende universitetsuddannelse, skal det tillige påvises, hvordan det søgte udbud bidra-ger til opfyldelse af behovet for uddannelsen, nationalt og regionalt. Ved redegørelse for be-hov for udbud af en given landsdækkende uddannelse forventes det således, at ansøger væg-ter det lokale/regionale behov i forhold til behovet på nationalt niveau


BILAG F: ANGIVELSE AF UDDANNELSESAKTIVITETER

Nedenstående skema, som både anvendes til intern kvalitetssikring af nye udbud, er udar-bejdet af Akkrediteringsinstitutionen i april 2014. Læs venligst vejledning til udfyldning af skemaet inden det udfyldes!

Undervisning

Vejledning

Andre uddannelsesaktiviteter

Semester/modul

Undervisnings-

lektioner med

holdstørrelse ≤40

(opgjort i lektio-

ner á 45 min.)

Undervisnings-

lektioner med

holdstørrelse >40

(opgjort i lektio-

ner á 45 min.)

Vejledning pr.

studerende (op-

gjort i lektioner á

45 min.)

1.Praktik/projektori

enteret forløb

(f.eks. praktik-

forløb på universite-

terne)

2.Bachelorprojekt

3.Kandidatspeciale

4.Obligatorisk ud-

landsophold

Anden uddan-

nelses-aktivitet

opgjort i ECTS

1. semester (30 ECTS)








Osv....


Definitioner til skema for opgørelse af undervisnings- og vejledningsaktivitet m.v.

Generelt:

Der skal udfyldes et skema pr. uddannelse. Der skal udfyldes én række i skemaet pr. 30 ECTS (ofte svarende til ét semester). Er uddannelsen 120 ECTS, udfyldes således 4 rækker, er uddannelsen 180 ECTS, udfyldes 6 rækker osv.

Opgørelsen skal angive den planlagte undervisnings- og vejledningsaktivitet på uddannelsen, som en studerende forventes at blive tilbudt.

Måles på baggrund af nyeste gældende studieordning. Hvis nyeste studieordning er så ny, at den endnu ikke er fuldt udrullet på alle semestre, benyttes den senest gældende studieord-ning på de pågældende semestre.

På semestre/moduler eller lign. , hvor den studerende har valgfrihed, vælger uddannelsesin-stitutionen et typisk uddannelsesforløb som registreres i skemaet.

Undervisningsaktivitet

• Skal forstås som den aktivitet, som uddannelsen afholder, hvor enten 1) den studerende har kontakttid med en underviser, dvs. at underviser og studerende skal være fysisk til stede sammen, eller 2) undervisningen er IKT-baseret. IKT-baseret undervisning tæller ikke med i de tilfælde, hvor der er tale om afspilning af på forhånd optagede videoer eller lignende.

• Opgøres i lektioner á 45 min.

• Indeholder alle undervisningstyper, hvor underviser og studerende er fysisk tilstede sam-men, med mindre der er tale om IKT-baseret undervisning, (dvs. inkluderer også div. øvelseslektioner, workshops, laboratorieøvelser, simulatorlektioner mv.).

• Undervisningen kan være feltundervisning og behøver ikke at finde sted i et undervis-ningslokale.

• Inkluderer udlagt undervisning (f.eks. til anden uddannelsesinstitution). Skal ikke forveks-les med obligatorisk udlandsophold, hvor den danske uddannelsesinstitution ikke har an-svar for antal lektioner mm. Obligatorisk udlandsophold skal anføres i kolonnen ”Andre uddannelsesaktiviteter”

• Inkluderer ikke eksamen.

• Ved undervisning med deltagelse af en større gruppe undervisere (3-5 eller flere) bør det overvejes, om der er tale om vejledning i stedet for undervisning.

• Alle undervisningslektioner skal anføres, også undervisningslektioner, som er knyttet til ”Andre uddannelsesaktiviteter”. Hører der f.eks. undervisningslektioner til et bachelorop-gave-forløb, skal disse lektioner anføres i kolonnen ”Undervising”.

Holdstørrelse

• Planlagte undervisningslektioner større end eller mindre end 40 studerende (for at illustre-re om der er tale om storholdsforelæsninger eller mindre holdundervisning).



Vejledning

• Her anføres den normsatte vejledning, den studerende kan forvente at modtage (uanset hvor meget vejledning den studerende faktisk benytter). Vejledningen kan også inkludere skriftlig vejledning.


• Findes der forskellige normer for vejledning for grupper og individuelle, angives der nor-men for individuel vejledning

• Al vejledning skal angives, også vejledning, som er knyttet til ”Andre uddannelsesaktivite-ter”. Hører der f.eks. vejledning til et bacheloropgave-forløb, skal dette anføres i kolonnen ”Vejledning”.

Andre uddannelsesaktiviteter /ECTS

• Ved andre uddannelsesaktiviteter skal forstås skemalagte aktiviteter, som ikke falder un-der hverken undervisning eller vejledning, men som er læringsaktiviteter med tilhørende ECTS. Der kan angives én ud af følgende forskellige andre aktiviteter:

• Praktik/projektorienteret forløb (f.eks. praktik på universiteterne)

• Bachelorprojekt

• Speciale

• Obligatorisk udlandsophold.

• Der er ikke mulighed for at angive andre aktiviteter end de ovenfor nævnte.

• I kolonnen ”Andre uddannelsesaktiviteter opgjort i ECTS” angives, hvor mange ECTS den alternative aktivitet udgør ud af de 30 ECTS, som semestret er normeret til.

• Kun obligatoriske udlandsophold indgår i opgørelsen og angives som 30 ECTS under ”An-dre uddannelsesaktiviteter”.

• Undervisning og/eller vejledning tilknyttet andre uddannelsesaktiviteter skal anføres i ko-lonnerne ”Undervisning” og ”Vejledning”.


Bilag K4-6: Kvalitetspolitik for biblioteket

Marts 2014

1. INDLEDNING

Denne kvalitetspolitik for biblioteket er en udmøntning af UCSJs overordnede kvalitetspolitik og strategi (KPS), og har til formål at understøtte:

• En klar vision og klare rammer og mål for UCSJs ydelser • Velbeskrevet organisatorisk set-up • Evaluering af indsatserne • Opfølgning på gennemførte evalueringer.

2. VISIONER OG RAMMER FOR BIBLIOTEKETS YDELSER

Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere ved ud-dannelserne i UCSJ - via adgang til undervisnings-, forsknings- og informationsbærende ma-terialer, der er relevante for deres respektive uddannelse og virke.

Figur 1: Vision for biblioteket

• Biblioteket i UCSJ har i 2013 udarbejdet en vision, hvis opgave er at sætte spot på bibli-otekets indsatområder i årene der kommer. Visionen har dels taget afsæt i bibliotekets strategiplan for 2014-16 og dels forholdt sig til, at biblioteket som alle andre enheder i UCSJ skal løse flere og mere komplekse opgaver for færre ressourcer. Visionen er for-muleret i tråd med visionen for UCSJ:

”Biblioteket vil gennem høj faglighed, innovation og gennemslagskraft udfordre vane-tænkning og aktivt møde studerende og ansattes foranderlige behov for viden og faglige løsninger”

• Visionen forholder sig til, at uddannelsesbibliotekernes funktion er under forandring. Information findes ikke længere kun i afgrænsede fysiske samlinger, idet den teknologi-ske udvikling har muliggjort digitalisering og massedistribution af information på et utal af platforme og med et utal af aktører.

• Samtidig er brugerenes virkelighed også under forandring. I UCSJ færdes studerende og undervisere i både fysiske og digitale rammer. Studerende bliver mødt med krav om at anvende ny national og international forskning i deres opgaver. Undervisere deltager i udviklings-, forsknings- og innovationsprojekter, ligesom der lægges op til at flere er-hverver sig en ph.d. grad. Vidensmedarbejdere i forsknings- og innovationsafdelingen løser komplekse opgaver, der kræver adgang til relevant viden og information.

• Dette medfører en ændring i brugen af biblioteket og dets ressourcer - både de menne-skelige og de materielle. Fra at skulle forvalte fysiske samlinger kommer biblioteket og bibliotekarerne fremover i stigende grad til at formidle indhold. Populært sagt, skal bib-lioteket guide og vejlede brugerne gennem informationsjunglen og eksempelvis vejlede i, hvilke informationsressourcer brugeren kan anvende i sin tilegnelse af viden, eller vej-lede i, hvor forskning publiceres, og hvordan det fremskaffes. I forlængelse af den øge-de fokus på UCSJs medarbejderes faglige produktion, kan biblioteket bistå med afsøg-ninger af emneområder samt have en rådgivende funktion i forhold til Copyright, open acces og publiceringsstrategier.

1


Som lovbibliotek deltager biblioteket i det nationale lånesamarbejde og stiller sin samling til rådighed for eksterne brugere på udvalgte lokaliteter. Disse fremgår af bibliotekets service-deklaration. Derudover indgår biblioteket i samarbejde med de øvrige UC’er og andre biblio-teker i biblioteksfaglig sammenhæng. Desuden deltager biblioteket i internationalt samarbej-de og konferencer. Biblioteket skal skabe forudsætningerne for de studerendes læring, herunder at de studeren-de opnår kompetencer inden for følgende områder: • Informationssøgning i danske bøger og artikler • Informationssøgning i udenlandske tidskrift databaser og fakta databaser • Forståelse for Kildekritik • Udarbejdelse af referencer og litteraturlister • Opbygning af søgeprofiler Til det formål har biblioteket udarbejdet en vision (jf. figur 1), som kvalitetsarbejdet skal un-derstøtte. Yderligere har biblioteket beskrevet sin strategi i sin strategiplan for 2014 - 2016. Formålet med strategiplanen er, at den er et værktøj til at afstemme forventningerne til opgaveløsnin-gen for de medarbejdere, som arbejder med opgaverne, og alle øvrige interessenter i UCSJ. Strategiplanen og visionen skaber derved det grundlag og de rammer, som evalueringer af indsatsen skal vurderes op imod.

3. ORGANISATORISK SET UP OG MØDEFORA

Biblioteket har nedenstående organisatoriske opbygning, som bl.a. har til hensigt at sikre og udvikle kvaliteten af enhedens ydelser i den daglige drift.

Chefen for Teknologi og Medier: bibliotekslederen referer til chefen for Teknologi og Medier.

Bibliotekslederen forestår ledelsesmæssig organisering, samarbejde samt sikring og udvikling af enhedens ydelser.

Stabsfunktioner – fællesfunktioner. Afdelingen består af 14 medarbejdere med ansvar for føl-gende funktioner:

1. Indkøb af bøger:

4 medarbejdere har ansvaret for indkøb af bøger til alle uddannelser.

2. Licenser til elektroniske ressourcer:

3 medarbejdere har ansvar for deltagelse i licensarbejde samt styring af adgang til de elektroniske ressourcer – SFX.

3. Web og chat:

En medarbejder har ansvaret for vedligeholdelse af bibliotekets informationsplatform samt bibliotekets mobil-site. Chat-varetagelse er fordelt på 4 medarbejdere, der på skift har vagter på bibliotekets chat.

4. Undervisning og informationssøgning:

2


Biblioteket underviser i informationssøgning på alle grunduddannelserne samt for CFV. Derudover udfører biblioteket på bestilling dybdegående søgninger for FI.

5. Centrale opgaver:

En biblioteksassistent varetager hjemkaldelser, regninger, inkasso, indgåelse og bestilling af tidsskrifter samt fordeling af post til alle afdelingerne.

6. UC Viden:

Biblioteket varetager UC Viden for UCSJ. Opgaven er fordelt på en medarbejder, der del-tager i den nationale systemgruppe omkring udvikling og implementering af nye moduler i UC viden. Derudover er der fire medarbejdere, der godkender inddateringer fra videns-medarbejderne og studerendes bachelorprojekter samt yder support i forhold til undervis-ningen.

Figur 2: Organisering af biblioteket

På lokationerne

Der er følgende medarbejdere fordelt på lokationerne:

• Ankerhus: En bibliotekar, en biblioteksassistent og en studentermedhjælper • Slagelse: To bibliotekarer • Næstved: To bibliotekarer • Vordingborg: To bibliotekarer • Nykøbing F.: En bibliotekar og en studentermedhjælper • Roskilde: Tre bibliotekarer og en studentermedhjælper • Holbæk: En bibliotekar • Slagelsevej 7: biblioteksleder samt en biblioteksassistent

Hvert sted er der udpeget en medarbejder, der har kontakten til det lokale lokationsudvalg.

Chef Teknologi og Medier

Biblioteksleder

Stabsfunktioner fællesfunktioner •Indkøb af bøger •Licenser til elektroniske ressourcer. •Web og chat •Undervisning og informationssøgning •Centrale opgaver

Lokationer Bibliotekarer på hver lokation. Varetager daglig kontakt med uddannelserne.

3


Biblioteksmøder:

Omfatter en medarbejder fra hver afdeling.

Møder:

Der afholdes årligt 4 biblioteksmøder, og desuden møder i forskellige arbejdsgrupper, hvor Bibliotekslederen deltager i udvalgte møder.

Der afholdes 1-2 store personalemøder årligt og evt. et seminar, hvor chefen for Teknologi og Medier evt. deltager.

Der afholdes møder med ledelse (lokationsansvarlig) på hver lokation hver mdr. (enkelte ste-der en gang i hvert kvartal.)

Bibliotekslederen deltager i UCSJ lederforum.

Chefen for Teknologi og Medier og bibliotekslederen mødes ca. hver 14. dag.

4. EVALUERINGER AF BIBLIOTEKETS YDELSER

Biblioteket benytter sig af følgende metoder til løbende at evaluere, om dets ydelser er til-fredsstillende eller skal forbedres:

Resultater fra Ennova: Undersøgelsen gennemføres på alle uddannelser og giver et indblik i de studerendes oplevelser af deres uddannelse. I forhold til biblioteket stilles spørgsmål, der løbende følges op på. Spørgsmålet afdækker de studerendes vurdering af:

”Biblioteket opfylder de studierelaterede behov, jeg har”.

Evalueringer gennemført på uddannelserne: Hvor der indgår spørgsmål i forhold til de stude-rendes oplevelse af biblioteket. Se bilag. Spørgsmålene er ens til alle uddannelser. Spørge-skema undersøgelsen gennemføres samtidig på alle uddannelser og sker udenfor bibliotekets regi.

Evaluering biblioteket: Overordnet handleplan for biblioteket på studentertilfredsundersøgel-sen.

Biblioteket statistik: biblioteket har som lovbibliotek pligt til hvert år at besvare og indberette statistiske oplysninger til Danmarks statistisk. De væsentligste opgørelser er på bestand, af-gang, tilvækst, udlån, fornyelse af udlån og interurbanlån.

4


5. OPFØLGNING OG HANDLEPLANER

Der følges op på evalueringerne og øvrige spørgsmål på nedenstående organisatoriske ni-veauer.

5.1. Overordnet handleplan for biblioteket på Ennova

• Hvert år i april måned følger bibliotekslederen op på indberetningen til Danmarks Statistik.

• Spørgerskemaundersøgelsen udarbejdes i oktober måneder med evaluering i december mdr. på personalemøde.

• Ennova-undersøgelsen bliver gennemført og evalueret på personalemøde.

5.2. Lokale handleplaner på lokationerne Medarbejderne og bibliotekslederen kommer med input til handleplaner og udarbejder ud-kast, som tages op samlet i biblioteket for at sikre ens og konsistent service i alle afdelinger. Handleplanen har følgende fokusområder: • Opfølgning på gennemførte evalueringer • Strategien • Øvrige fokuspunkter fra hverdagen med behov for opfølgning.

Handleplanen implementeres på et personalemøde. Evaluering og opfølgning på handleplan foregår i januar/ feb. mdr., og punkter rettes til eller fjernes, hvis disse ikke længere er relevante. 5.3. Kvalitetsgruppe/Visionsgruppen evaluerer indsatsområder Hvert år i december måned holder gruppen for biblioteket et møde, hvor den årlige evalue-ring og beskrivelse af indsatsområder evalueres. I kvalitetsgruppen sidder 5 medarbejdere og bibliotekslederen. I denne sammenhæng udarbejder gruppen ultimo året input til enhedens status og udviklingsplan (SUP).

6. OVERSIGT OVER BIBLIOTEKETS KVALITETSSIKRINGS- OG UDVIKLINGSPLAN

• Status og udviklingsplan (SUP)

• Udviklingsplanen for biblioteket 2011 -13

• Strategiplan for biblioteket 2014 -16

• Overordnet handleplan for studentertilfredshed (Ennova)

• Årlig evaluering og beskrivelse af indsatsområder via Kvalitetsgruppe

• Spørgeskema undersøgelse 2013

• Indberetning indsendt til Danmarks Statistik.

5


7. KVALITETSHJUL FOR BIBLIOTEKET

Figur 3: Kvalitetshjul for 2013

Bemærkninger til figuren: Kvalitetshjulet/ årshjulet er en synliggørelse af hvordan, der arbejdes med evaluering og kva-litetssikring i biblioteket på ledelses- og medarbejder niveau i samarbejde med andre funkti-oner og studerende i forhold til service, kvalitet og opfølgning. Der afholdes desuden møder hvert kvartal på hver lokation, hvor lokationsansvarlig indkalder en medarbejder fra biblioteket, kantineleder, servicekoordinator, teamleder for studieservice, chefer eller uddannelsesleder og et antal studerende i forhold til at drøfte studiemiljø og mo-dulevalueringer samt kvalitetssikring.

•Midtvejs eval. af overordnet

handleplan for biblioteket •Igangsættelse af strategiplan

2014 -16 •Evaluering på indberetning til

Danmarks Statistik

•Færdiggørelse af

strategiplanen 2014 -16 •Overordnet handleplan

opfølgning Ennova

•Status for udviklingsplanen 2011-13

•Evaluering Ennova •Overordnet udviklingsplan for

bibliotek igangsættelse •Indberetning til Danmarks

Statistik

•Beskrivelser af indsatsområder

•Eval. af overordnet handleplan for Ennova

•Tilfredsheds-evaluering af biblioteket.



6



Bemærkninger til figuren: Se bemærkningerne til årshjulet for 2013.

•Årlig eval. af indsatsområder

pr. lokation •Midtvejs eval. af overordnet

handleplan for biblioteket •Evaluering på basis af

indberetning til Danmarks Statitisk

Fælles indsatsområder for biblioteket igangsættes

•Gennemgang og opdatering af kvalitetsarbejdet

•SUP •Midtvejseval. af overordnet

handleplan for Ennova •Overordnet handleplan for

biblioteket igangsættelse •Indberetning til Danmarks Statitisk

•Årlig eva. og beskrivelser af indsatsområder

•SUP •Strategiplan •Evaluering af overordnet

handleplan og opføgning af Ennova

•Tilfredsheds-evaluering af biblioteket.



7




•Årlige eval. af indsatsområder

for biblioteket •Midtvejseval. af strategi-

planen i Visionsgruppen •Evaluering på basis af

indberetning til Danmarks Statistik

•Indsatsområder igangsættes •Opfølgning fra

lokationsansvarlig fra monduleval.

•Samlet status og evaluering af Strategiplanen 2014 -16

•SUP •Midtvejseval. af overordnet

handleplan for Ennova •Overordnede indsatsområder

for biblioteket igangsættes •Indberetning til Danmarks Statitisk


•SUP •Strategiplan •Evaluering af overordnet

handleplan og opfølgning af Ennova

•Tilfredsheds-evaluering af af biblioteket.



8


Bilag K4-7: Kvalitetspolitik for Facility Service

Marts 2014

1. INDLEDNING

Denne kvalitetspolitik for Facility Service er en udmøntning af UCSJs overordnede kvalitets-politik og strategi (KPS) og har til formål at understøtte: • En klar vision og klare rammer og mål for UCSJs ydelser • Velbeskrevet organisatorisk set-up • Evaluering af indsatserne • Opfølgning på gennemførte evalueringer.

2. VISIONER OG RAMMER FOR FACILITY SERVICES YDELSER

Facility Service er til for at understøtte uddannelserne og skaber derved forudsætningerne for de studerendes læring indenfor følgende områder: • Bygningsdrift (ejendomsdrift) • Kantinedrift • Rengøring • Service • Lokalebooking • Logistik • Telefoner • Kollegieværelser • Indkøbsaftaler Til det formål har Facility Service udarbejdet en vision (jf. figur 1), som kvalitetsarbejdet un-derstøtter. Yderligere har UCSJ beskrevet sine ydelser i sit ydelseskatalog. Formålet med ydelseskatalo-get er, at det er med til at afstemme forventningerne til opgaveløsningen for de medarbejde-re, som arbejder med opgaverne og alle øvrige interessenter i UCSJ. Ydelseskataloget og visionen skaber derved det grundlag og de rammer, som evalueringer af indsatsen skal vurderes i forhold til. Ydelseskataloget opdateres en gang årligt i januar må-ned.

3. ORGANISATORISK SETUP OG MØDEFORA

Chefen for Facility Service forestår ledelsesmæssig organisering, samarbejde, sikring og ud-vikling af enhedens ydelser.

1


Figur 1: Vision for Facility Service

Facility Service har følgende organisatoriske opbygning, som sikrer og udvikler kvaliteten af enhedens ydelser i den daglige drift.

1. Stabsfunktioner – fællesfunktioner. Afdelingen består af et ledelsesteam på fire personer (inklusiv chefen for Facility Service):

2. Indkøb og logistikchef: Indretning og logistik på lokationerne, større byggeprojekter, ind-købsaftaler og projektopgaver.

3. Projekt/ regnskabsmedarbejder: Udlejning på langtidskontrakter, regnskab på bygnings-driften, projektopgaver, telefoner til nye medarbejdere, stand-in for lokalebooker m.v.

4. Personale/ regnskabsmedarbejder: Regnskab for kantiner, fakturering, madordninger, vagtskemaer, sekretærfunktion for ledelsen, vedligehold af dokumenter, stand-in for loka-lebooker m.v.

5. Booking- og eventmanager: Booking af eksterne arrangementer og CFU-CFV arrangemen-ter, kurser på lokationerne (i samarbejde med studieservice, serviceteamet og kantine-teamet). Koordinering af eksterne, interne kurser, konferencer og events.

På lokationerne er der ansat en kantineleder og en servicekoordinator til at understøtte ser-vicefunktioner for studerende i samarbejde med studieservice og lokationsansvarlig.

Lederforum omfatter servicekoordinator, kantineleder og ledelsesteamet, der mødes hver 2. måned med fokus på den daglige drift, ensartet serviceniveau, udvikling og samarbejde på tværs af organisationen.

• Facility Service er en serviceorganisation med mange faciliteter, der skal understøtte uddannelserne og drive lokationerne som et konferencecenter.

• Når man som studerende og kursist, går ind i vores bygninger, skal oplevelsen være, at man har fleksible bygninger, der er brugervenlige med et imødekommende miljø hvor man hurtigt føler sig velkommen.

• Lokaler kan anvendes fleksibelt, undervisningsudstyr er nemt at betjene, og man har fokus på de digitale værktøjer.

• Bygningsmassen skal løbende tilpasses, så den er fleksibelt og understøtter fremti-dens behov og undervisningsformer.

• Bygninger skal udnyttes optimalt, og overskydende lokaler lejes ud til eksterne bru-ger.

• Strategi på bygningsmassen skal udarbejdes. • Medarbejderne skal være servicemindede, da de er frontpersonale. De skal være

kvalificerede i forhold til digitale kompetencer, da det er en integreret del i den mo-derne undervisningskultur og et stærkt signal i forhold til studerende, som i dag er superbrugere i digitale medier.

• Alle medarbejdere i Facility service understøtter studentertilfredshed og studiemiljø i forhold til at støtte de studerendes gode studiemæssige oplevelser.

• Kantinerne i UCSJ, skal understøtte folkesundheden i Region Sjælland, hvor politik-ken er, at vi har fokus på økologi og laver mad fra bunden, hvorved studerende og ansatte kan få et sundt måltid mad.

2


Møder:

• Der afholdes 4 personalemøder i service og kantineteam årligt, og desuden afholdes 3-4 møder, hvor chefen for Facility Service deltager.

• Der afholdes 1-2 store personalemøder årligt samt evt. et seminar for ledere og et for personale.

• Der afholdes møder med ledelse (lokationsansvarlige) på hver lokation hver måned (en-kelte steder en gang i hvert kvartal).

• 2-3 årlige dialogmøder med studerende og medarbejder i UCSJ årligt. • Servicekoordinator, kantineleder og ledelsesteamet deltager i lederforum i Facility service

8 gange årligt • Ledelsesteamet holder møde 1 gang hver måned. • Chef for Facility Service deltager i chefteammøder ca. hver 14 dage.

Figur 2: Organisering af Facility Service

4. EVALUERING AF FACILITY SERVICES YDELSER

Facility Service benytter sig af følgende metoder til løbende at evaluere, om dets ydelser er tilfredsstillende eller skal forbedres: • Resultater fra Ennova-undersøgelsen gennemføres på alle uddannelser og giver et indblik

i de studerendes oplevelser af deres uddannelse. I forhold til Facility Service er det sær-ligt følgende spørgsmål, der løbende følges op på ift. de studerendes vurdering:

Chef Facility Service

Stabsfunktioner - fællesfunktioner •Chef logistik og indkøb •Personale/regnskab medarb. •Projekt/regnskab medarb. •Projektleder/booking/event medarb.

Lokationer •Kantineleder og servicekoordinator på hver

lokation. Varetager daglig ledelse

3


• Evalueringer gennemført på uddannelserne, hvor der indgår spørgsmål i forhold til de

studerendes oplevelse af fælles faciliteter og funktioner herunder fx kantineforhold. Spørgsmålene varierer fra uddannelse til uddannelse.

• Evaluering Facility Service: Overordnet handleplan for Facility Service på studentertil-fredsundersøgelsen og APV.


Der følges op på evalueringerne og øvrige spørgsmål på nedenstående organisatoriske ni-veauer. 5.1. Overordnet handleplan for Facility Service på Ennova og APV.

Hvert år i juni måned følger chefen for Facility Service op på Ennova-undersøgelsen og APV resultater. Midtvejsevaluering udføres og følges op i december måned. Ny handleplan udar-bejdes, når APV og Ennova er gennemført. 5.2. Lokale handleplaner på lokationerne Udarbejdes hvert år ved studiestart/august. Kantineleder og servicekoordinator er ansvarlige herfor. Medarbejdere og daglig leder kommer med input til handleplaner, og udarbejder ud-kast, som afleveres til chef for Facility Service første uge i august. Chefen for Facility Service gennemgår den lokale handleplan og evt. ændringer i dialog med daglig leder, og handlepla-nen opdateres. Handleplanen har følgende fokusområder: • Opfølgning på gennemførte evalueringer dvs. de elementer som er nævnt i afsnit 4. • Strategien. • APV. • Øvrige fokuspunkter fra hverdagen med behov for opfølgning.

Handleplan implementeres 1. september på et personalemøde i hvert team. Evaluering og opfølgning sker via handleplan i januar/februar. Der findes et skema (evaluering), som udfyldes og indberettes til chefen for Facility Service i februar og juni måned. Chefen for Facility Service deltager også på to personalemøder i hvert team hvert år. Handleplanen gennemgås i februar og juni. I juni måned evalueres handlepla-nen og input til ny udarbejdes i august. 5.3. Kvalitetsgruppe evaluerer indsatsområder Hvert år i december måned holder kvalitetsgruppen for Facility Service et møde hvor den år-lige evaluering og beskrivelse af indsatsområder evalueres. I kvalitetsgruppen sidder 7 med-arbejdere, 2 ledere, 2 medarbejdere, 2 adm. medarbejdere og chefen for Facility Service. I denne sammenhæng udarbejder gruppen ultimo året input til enhedens status og udviklings-plan (SUP). Hver andet år udskiftes halvdelen af gruppen for at sikre, at alle medarbejdergrupper i Facili-ty Service over tid bliver repræsenteret. 5.4. Ledelsesteamet udarbejder årlig handleplan for Facility Service Ledelsesteamets handleplan og den overordne handleplan følger kalenderåret. Enheden ud-arbejder i denne forbindelse en SUP. Alle afdelinger og teams har lavet en handleplan på hver lokation.

4


6. OVERSIGT OVER FACILITY SERVICES KVALITETSSIKRINGSDOKUMENTER

• Facility Service ydelser: Ydelseskatalog med tilhørende vejledning, som har til formål at

angive muligheder og afstemme forventningerne til ydelserne blandt medarbejderne, inte-ressenterne.

• Status og udviklingsplan (SUP)

• Overordnet handleplan for Facility service 2014: (Mål for Facility Service, følger UCSJs standarder på området)

• Overordnet handleplan for studentertilfredshed (Ennova) samt APV

• Ennova tilfredshedsanalyse med kommentarer: Gør status på tallene fra undersøgelsen og viser prioriterede indsatsområder

• Handleplaner for ledelsesteamet

• Lokale handleplaner på lokationer

• Årlig evaluering og beskrivelse af indsatsområder/Kvalitetsgruppe

5


7. KVALITETSHJUL FOR 2013, 2014 OG 2015


Bemærkninger til figuren: Kvalitetshjulet/årshjulet er en synliggørelse af, hvordan der arbejdes med evalueringen og kvalitetssikring i Facility Services på ledelses- og medarbejderniveau i samarbejde med andre funktioner og studerende i forhold til service, kvalitet og opfølgning. Der afholdes desuden møder hvert kvartal på hver lokation. Den lokationsansvarlige indkal-der kantineleder, servicekoordinator, teamleder for studieservice, chefer eller uddannelsesle-der samt studerende. Emnerne er studiemiljø og opfølgning på resultater af modulevaluerin-ger og kvalitetssikring.

•Årlige eval. af lokale handleplaner pr. lokation

•Midtvejs eval.af handleplan for ledelsesteamet

•Midtvejs eval. af overordnet handleplan for Facility Service

•Lokale handleplaner per lokation igangsættes

•Overordnet handleplan for Ennova og Apv

•Midtvejs eval. af de lokale handleplaner

•Eval. af overordnet handlingsplan for Ennova

•Overordnet handleplan for Facility Service igangsættelse

•Årlig eval. og beskrivelser af indsatsområder

•Eval. af handleplan ledelsesteam

•Opfølgning lokationsansvarlige monduleval.

•Eval. af overordnet handleplan for Ennova og APV

•Åbne dialogmøder



6




• Årlige eval. af lokale handleplaner pr. lokation

•Midtvejseval. af handleplan for ledelsesteamet

•Midtvejs eval. af overordnet handleplan for Facility service

•Opfølgning fra lokations-ansvarlig fra monduleva.

•Lokale handleplaner

per lokation igangsættes •Opfølgning fra

lokationsansvarlig fra moduleval.



•SUP •Midtvejseval. af de lokale

handleplaner •Midtvejseval. af overordnet

handleplan mv. • Kvalitssikring af

o overordnet handleplan • Igangsættelse åbne

0 dialogmøder

• Årlig eva. og beskrivelser af indsatsområder

•SUP •Eval. handleplan ledelses-

team •Opfølgning lokations-

ansvarlige moduleval. •Evaluering af

overordnet handleplan



7




• Målinger & opfølgning •Årlige eval. af lokale

handleplaner pr. lokation •Midtvejseval. af handleplan

for ledelsesteam •Midtvejs eval. af overordnet

handleplan for Facility service.

•Lokale handleplaner pr. lokation igangsættes

•Opfølgning fra lokationsansvarlig fra monduleval.


•Samlet status på ydelser •Midtvejseval. af lokale

handleplaner •Opfølgning fra

lokationsansvarlig fra mondulevalueringer

• Åbne dialogmøder

•Årlig eval. og beskrivelse af indsatsområder

•SUP •Løbende evaluering og

opfølgning •Handleplan ledelsesteam •Opfølgning lokation-

sansvarlige monduleva.



8


Bilag K4-8: Kvalitetspolitik for Internationalt Sekretariat

Marts 2014

1. Indledning

Denne kvalitetspolitik for Internationalt Sekretariat er en udmøntning af UCSJs overordnede kvalitetspolitik og strategi (KPS), og har til formål at understøtte: • En klar vision og klare rammer og mål for UCSJs internationale aktiviteter • Velbeskrevet organisering • Evaluering af indsatserne • Opfølgning på gennemførte evalueringer.

2. Visioner og rammer for Internationalt Sekretariats aktiviteter

Internationalt Sekretariat (IS) skal drive udviklingen af og bidrage til at implementere inter-nationalisering i hele UCSJs organisation. Formålet er grundlæggende at understøtte uddan-nelserne ved at skabe forudsætningerne for at inddrage internationale perspektiver på læring og vidensudvikling, men også at inddrage internationale tendenser og erfaringer i gennemfø-relse og tilrettelæggelse af såvel undervisning som de understøttede funktioner i økonomi, HR, Facility Service, bibliotek m.v. Internationalt Sekretariats aktiviteter falder indenfor føl-gende overordnede områder • Ud- og indgående studentermobilitet • Ud- og indgående lærerudvekslinger og medarbejderudvekslinger i øvrigt • Udvikling af partnerskaber med uddannelsesinstitutioner og praktiksteder • Samarbejde med Facility Service om kollegieværelser, cykler + andre services • Samarbejde med Studieservice om registrering og rapportering • UVM stipendier til strategiske partnere fra ikke-EU lande • Projektidentificering og –udvikling • Internationale perspektiver på uddannelsesudvikling, sprogkompetencer m.v. Til det formål har IS udarbejdet en vision (jf. figur 1), som kvalitetsarbejdet skal understøtte. Yderligere har IS beskrevet sine visioner og indsatser i UCSJ European Policy Charter, UCSJ Internationale Strategi samt Internationale Handlingsplan. Formålet med handlingsplanen er, at den er med til at afstemme forventningerne til opgave-løsningen for de medarbejdere, som arbejder med opgaverne samt afstemme forventninger-ne til de øvrige afdelinger i UCSJ, som også hver især rummer internationale indsatser. Handlingsplanen og visionen skaber derved det grundlag og de rammer, som evalueringer af indsatsen skal vurderes op imod. Handlingsplanen opdateres en gang årligt i januar måned.

1


Figur 1: Vision for Internationalt Sekretariat

3. Organisatorisk

Internationalt Sekretariat er organiseret med:

International Chef: Ledelsesmæssig organisering, samarbejde, sikring og udvikling af enhe-dens aktiviteter.

Internationalt kontor består foruden chefen af 2 AC medarbejdere:

1. Understøttelse af koordinatorer og udviklingsopgaver

2. Understøttelse af mobilitet: Ansøgning, registrering, afrapportering.

Internationale Pædagogiske Vejledere (IPV)

18 pædagogiske vejledere på hver deres uddannelse og lokation er ansvarlig for vejledning (før, under & efter mobiliteten) og sikring af registrering af aktiviteterne, evaluering og op-følgning på disse. IPV’erne er ansvarlige for internationalisering på deres respektive lokatio-ner, jvf Arbejdsbeskrivelsen. IPV’erne varetager typisk også en række andre (undervisnings) opgaver på deres respektive uddannelser.

Konsulent: Pt. er 1 seniorkonsulent er tilknyttet IS til varetagelse af eksternt finasierede pro-jekter.

Studerende ved University College Sjælland oplever et internationalt studiemiljø, hvor hver enkelt uddannelse har et aktivt internationalt miljø med internationale studerende og ind- og udgående studenter- og lærermobilitet. Mobiliteten er velorganiseret, veldokumen-teret og åben for alle studerende og medarbejdere. Alle uddannelser har eller deltager i et internationalt undervisningsforløb der udbydes på engelsk, og som er åbent og tilpasset såvel danske som udenlandske studerende. UCSJs undervisere på engelsksprogede forløb indgår i kompetenceudviklingsprogrammer for fremmedsprogsundervisning og administra-tive støttefunktioner med relation til det internationale område har tilsvarende mulighe-der. Studerende og medarbejdere har i vid udstrækning mulighed for at deltage i internationa-le netværk og projekter, der bidrager til international, faglig og interkulturel kompetence-udvikling. Et udvalg af bilaterale aftaler sikrer, at mobiliteten forgår på et kvalificeret ni-veau og til et udvalg af lande i og udenfor Europa. Et begrænset udvalg af forpligtigende og strategiske partnerskaber sikrer at hver enkelt uddannelse indgår i et aktivt, tæt og fagligt højt kvalificeret internationalt samarbejde, typisk på tværs af uddannelser og/eller lokationer.

UCSJs internationale arbejde består af 5 strategiske dimensioner:

• Viden: Udvikling af curriculum og faglig udvikling • Aktion: Mobilitet og projektdeltagelse • Interkulturelt: Hos studerende og medarbejdere • Sprog: Udvikling af sproglige kompetencer hos studerende og medarbejdere • Organisation: Ledelses- og organisationsudvikling.

2


Figur 2: Organisering af Internationalt Sekretariat

På lokationerne: Der er ansat en IPV på hver lokation og for hver uddannelse. IPV’erne sam-arbejder på de enkelte lokationer og indenfor de enkelte uddannelser.

Møder:

• Der afholdes 2 store personalemøder årligt, det ene som et 24-timers seminar • Der afholdes møder med ledelsen på hver uddannelse 2 gange årligt • International Chef deltager i chefteammøder ca. hver 14. dag. • IPV’ere afholder international dag(e) på deres respektive lokationer.

4. Procesplan

I 2013 blev registreringer af mobiliteten re-organiseret med udviklingen af et tæt samarbejde med Studieservice. Studieservice overtog al registrering af ind- og udgående mobilitet, mens IS forsat er ansvarlig for al ansøgning og afrapportering. Udvikling af samarbejdet og proce-durer fortsætter i 2014 med udpegning af nye ansvarlige personer i Studieservice og IS.

International Chef

Internationalt Kontor •Chef: strategi, økonomi, udvikling •IPV servicering •Registrering, afrapportering •Samarbejde med Studieservice •Projektkonsulent

Lokationer •Internationale vejledere. Varetager daglig vejledning af

studerende

3


5. Evalueringer af internationale aktiviteter

Internationalt Sekretariat benytter sig af følgende metoder til løbende at evaluere, om dets aktiviteter forløber tilfredsstillende og/eller skal forbedres: Da resultater fra Ennova-undersøgelsen, som gennemføres på alle uddannelser, ikke omfatter internationale aktiviteter skærper dette behovet for andre typer af generelle undersøgelser af de studerendes oplevelser af deres uddannelses internationale aspekter.

• Evalueringer gennemført på uddannelserne af de studerende, hvor der indgår spørgsmål i

forhold til de studerendes oplevelse af udlandsophold. Spørgsmålene er de samme på tværs af uddannelser og lokationer, og besvares direkte i SurveyXact af de studerende. Datamaterialet kan herefter tilgås direkte via SurveyXact. EU har i december 2013 udvik-let et helt nyt system ift. Erasmus studerende, og UCSJ har implementeret et tilsvarende skema i forhold til ikke-Erasmus studerende. EUs system (Mobility Tool) er efter ½ år ikke fuldt funktionelt, og skemaer samles og tastet forsat manuelt. Online løsningerne for både Erasmus og non-Erasmus forventes at være klar i løbet af 2014.

• Evaluering gennemført på uddannelserne af vejlederne, hvor vejlederne gennemfører in-terviews. Resultaterne bruges i evaluering af de enkelte studie- og praktiksteder, og sammenfattes bl.a. i IPV’ernes årlige tilbagemelding til chefen for IS (Final Reports).

6. Opfølgning og handleplaner

Der følges op på evalueringerne og øvrige spørgsmål på nedenstående organisatoriske ni-veauer. 1. Overordnet handlingsplan for Internationalt Sekretariat og SurveyXact Der følges op hver år i juni måned (midtvejsevaluering) samt i december måned, når der skal udarbejdes en ny handlingsplan. 2. Handlingsplaner på uddannelserne Hver uddannelse udarbejder hvert år ved årets start en handlingsplan med et eller flere in-ternationale elementer. Uddannelsescheferne er ansvarlige herfor. IPV’ere og medarbejdere på internationalt kontor kommer med input til handlingsplanen for IS, og IPV’erne bidrager også til de internationale elementer af handlingsplanerne for deres respektive uddannelser. International chef gennemgår de lokale handlingsplaner med uddannelsescheferne/lederne, og de rettes til og følges op ved at udarbejde en række handlingspunkter. Handlingsplanen har følgende fokusområder: • Opfølgning på gennemførte evalueringer, dvs. de elementer som er nævnt i afsnit 4. • Strategien • Øvrige fokuspunkter fra hverdagen med behov for udvikling

Handlingsplanens elementer gennemgås i oktober på det årlige arbejdsseminar. 3. Kvalitetsgruppe evaluerer indsatsområder Hvert år i december måned holder kvalitetsgruppen (ny i 2014) for IS et møde, hvor den år-lige evaluering og beskrivelse af indsatsområder evalueres. I kvalitetsgruppen sidder 4 IPV’ere, 2 medarbejdere samt chefen for fra IS.

4


I denne sammenhæng udarbejder gruppen ultimo året input til enhedens status og udvik-lingsplan (SUP). Hver andet år udskiftes halvdelen af gruppen for at sikre, at alle uddannelser i UCSJ over tid bliver repræsenteret. 4. Internationalt Kontor udarbejder årligt forslag til handlingsplan Handlingsplanen følger kalenderåret. Enheden udarbejder i denne forbindelse en SUP. Alle uddannelser har hver lavet en handlingsplan, evt. med handlingspunkter for hver lokati-on, alternativt udarbejdes disse i samarbejde med IS.

7. Oversigt over kvalitetssikringsdokumenter

• Handlingsplanen har til formål at afstemme forventningerne til aktiviteterne blandt ledere og medarbejderne. Her opsættes mål for IS og UCSJs standard for området følges

• Status og udviklingsplan (SUP): Udarbejdes af International chef

• SurveyXact, studenter-tilfredshedsanalyse med kommentarer: Gør status på tallene fra undersøgelsen og viser prioriterede indsatsområder

• Handleplaner og -punkter for hver uddannelse

• Kvalitetsgruppen: Årlig evaluering og beskrivelse af indsatsområder.

5


8. Kvalitetshjul for 2013, 2014 og 2015


Bemærkninger til figuren: Kvalitetshjulet/ årshjulet er en synliggørelse af hvordan, der arbejdes med evalueringen og kvalitetssikring i IS. Der afholdes desuden møder på hver lokation, hvor IPV’ere koordinerer og drøfter fælles indsats.

• •Midtvejs eval. af overordnet

handleplan for Internationalt Sekretariat

•Uddannelsernes handleplaner følges op

•Handleplan for Internationalt Sekretariat igangsættes

•Internationle indsatser per uddannelse fastlægges

•Årets første arbejdsmøde med IPV'ere

•Årlige evalueringer og beskrivelser af indsatsområder

•Årligt arbejdsseminar og drøftelse af nye indsatser for 2014



6




handleplan for Internationalt Sekretariat

•Uddannelsernes handle-

planer følges op

•Opdatering af kvalitetsarb. •SUP •Igangsætning af handleplan

for IS. •Internationale indsatser per

uddannelse planlægges • Første arbejdsmøde

IPV 'ere

•Årlig evalueringer og beskrivelser af indsatsområder




7




handleplan Internationalt Sekretariat

•Uddannelsernes handleplaner følges op

•Opfølgning på survey exact undersøgelserne

•Opdatering af kvalitetsarb. •SUP •Igangsætning af handleplan

for IS. •International handleplan for

hver uddannelse. • Første arbejdsmøde IPV'ere

•Årlig evalueringer og beskrivelser af indsatsområder




8


Bilag K4-9: Kvalitetspolitik for Teknologi og Medier

December 2013

1. INDLEDNING

Denne kvalitetspolitik for Teknologi og Medier (UCSJ IT) er en udmøntning af UCSJs overordnede kvalitetspolitik og –strategi (KPS), og har til formål at understøtte: • En klar vision og klare rammer og mål for UCSJs ydelser • Velbeskrevet organisatorisk set-up • Evaluering af indsatserne • Opfølgning på gennemførte evalueringer.

2. VISIONER OG RAMMER FOR UCSJ ITS YDELSER

UCSJ IT’s primære formål er at understøtte UCSJ på de digitale og it-tekniske områder, ved at give både studerende og medarbejdere sikker og stabil adgang til UCSJs IT systemer og digitale værktøjer. UCSJ IT understøtter udover driften, sikkerheden og brugen af IT, også udviklingen af IT i undervisningen samt digitalisering i administrationen. UCSJ IT skal skabe forudsætninger for at studerende i UCSJ har adgang til følgende: • Stabile, sikre og tilgængelige systemer herunder VLE, storage, netværk, email, wifi • Hurtig, præcis og sikker oprettelse og adgang i systemer • Stabil og sikker adgang til LMS systemer • Mulighed for print, kopi og scanning på UCSJs lokationer • Adgang til support og vejledninger på alle UCSJs systemer • Adgang til digitale kollaborations- og kommunikationsværktøjer, der fordrer samarbejde

mellem studerende og undervisere • Webbaseret adgang til UCSJs systemer fra egen computer eller device • Webkommunikation incl video- interaktion • Undervisere/undervisning via digital interaktion • Adgang til vejledninger, undervisning og support i UCSJs systemer. En løftestang i dette er, at UCSJ IT skal bidrage til at underviserne har mulighed for til stadig-hed at være teknologisk up-to-date. Dette tilgodeses via kurser, webinarer, netbaserede instruktioner, videovejledninger m.v. Til det formål har UCSJ IT udarbejdet en vision (jf. figur 1), som kvalitetsarbejdet skal understøtte. UCSJ ITs ydelser findes beskrevet i et ydelseskatalog. Formålet med ydelseskataloget er, at det er med til at afstemme forventningerne til opgaveløsningen for de medarbejdere som arbejder med opgaverne og alle øvrige interessenter i UCSJ. Ydelseskataloget og visionen skaber grundlaget og de rammer, som evalueringer af indsatsen skal vurderes op imod. Ydelseskataloget opdateres en gang årligt i januar måned.

1


Figur 1: Vision for UCSJ IT

3. ORGANISATORISK OPBYGNING OG MØDEFORA

UCSJ IT har nedenstående organisatorisk opbygning som bl.a. har til hensigt at sikre og udvikle kvaliteten af UCSJ ITs ydelser i den daglige drift.

Mediechefen: forestår ledelsesmæssig organisering samt sikring og udvikling af UCSJ ITs ydelser.

IT Drift: Er ansvarlig for drift, sikkerhed og udvikling af UCSJs nuværende infrastruktur.

IT Support: Er ansvarlig for support af brugere både telefonisk, elektronisk og ved on-site besøg. Enheden er derudover ansvarlig for udlevering, support og klargøring af udstyr samt brugeradministration. IT digitalisering: Er ansvarlig for udvikling, integration og drift af digitalisering i UCSJ

IT Teknologi og Metode: Har til formål at bygge bro mellem IT og didaktik samt IT og workflows. Kontorets opgaver inkluderer: Test og udvikling af systemer eller hardware; Monitorering af teknologiudvikling og afprøvning ift. mulig implementering af ny teknologi; Udvikling og vedligehold af vejledning til alle UCSJs brugere; Support og undervisning af brugere; Udvikling af LMS.

IT Programmering: Har til formål at udvikle scripts, middleware, webapplikationer, brugerinterfaces samt at levere teknologivurderinger til UCSJ.

• UCSJ IT vil gennem sikker og stabil drift af UCSJs grundliggende infrastruktur skabe grobund for videreudvikling og ny-udvikling af digitale muligheder for både studerende og medarbejdere

• Studerende og medarbejdere på UCSJ skal møde IT systemer som fungerer, og er up-to-date, samt kompatible med systemer udenfor UCSJ regi

• Studerende på UCSJ skal fra starten af deres studium vejledes i UCSJs systemer, og benytte anderledes og innovative redskaber, når de har behov for det.

• Studerende skal have adgang til support og vejledninger on-line 24/7 og on-site i faste intervaller

• Studerende og undervisere skal have fleksibilitet i tilgangen til UCSJs IT systemer og service dertil. Systemer og services skal så vidt muligt være webbaserede, og kunne tilgås fra ethvert device

• UCSJ IT skal understøtte og deltage i den fremtidige digitalisering på UCSJ • UCSJ IT skal bygge bro mellem det didaktiske og teknologiske/IT på UCSJ

UCSJ IT skal teknologisk understøtte den emergerende robotteknologi

2


Figur 2: Organisering af UCSJ IT

UCSJ IT på lokationerne. UCSJ har on-site servicebesøg på lokationer med 1-2 ugers kadence, afhængig af lokation. UCSJ IT har derudover tæt samarbejde med Facility Service på lokationerne.

UCSJ IT møder

• Mediechefen holder faste ugentlige møder med alle medarbejdere i UCSJ IT • Mediechefen afholder et årligt seminar med alle medarbejdere i UCSJ IT • Mediechefen afholder kvartalsvise møder med alle medarbejdere i UCSJ IT • 2 årlige seminarer med medarbejdere i UCSJ ITs koordinationsgruppe (gruppen består af

chefen samt medarbejdere fra alle enheder beskrevet ovenfor) • Der afholdes derudover møder med koordinationsgruppen efter behov • Der afholdes ad hoc møder mellem chef og de enkelte enheder • Mediechefen og projektleder afholder halvårlige møder med alle systemejere • IT afdelingen afholder kvartalsvise møder med Facility Service • Mediechefen deltager i chefmøder hver 14. dag • Mediechefen afholder møder med projektenheden efter behov • Mediechefen deltager i sektorens ca. 10 årlige møder for IT-chefer

Mediechef

Stabsfunktioner • Driftsenheden • Supportenheden • Kontoret for Teknologi og Metode • Projektkontoret

Lokationer •Support på lokationer hver/hver anden uge.

Support via mail og telefon alle ugens dage

3


4. EVALUERINGER AF UCSJ IT AFDELINGENS YDELSER

UCSJ IT benytter sig af følgende metoder til løbende at evaluere, om dets ydelser er tilfredsstillende og/eller skal forbedres: • Resultater fra Ennova: Undersøgelsen som gennemføres på alle uddannelser og giver et

indblik i de studerendes oplevelser af IT på UCSJ. • Evalueringer gennemført på uddannelserne: UCSJ IT har planlagt at foretage egne

evalueringer hos studerende en gang årligt. Første evaluering finder sted i foråret 2014. • Statistik i helpdesk system: UCSJ IT dokumenterer alle henvendelser i et helpdesk

system. Systemet er baseret på ITEL principper. • Statistik på diverse UCSJ IT websites: UCSJ IT publicerer flere websites med

vejledninger, information samt inspiration til både undervisere og studerende. Alle besøg på disse sites logges og dokumenteres.

• Service- og kvalitetskoordinering med Facility Service: UCSJ IT holder kvartalsvise møder med Facility Service for at samle op på systematiske fejl eller problemer på lokationerne samt generelle udfordringer der evt. kan løses med IT tekniske midler.


Der følges op på evalueringer på nedenstående organisatoriske niveauer.

1. Overordnet plan for opfølgning • Resultater fra Ennova undersøgelse evalueres af mediechefen med inddragelse af

medarbejdere i UCSJ IT. • UCSJ IT egen digital enquete gennemføres primo maj og evalueres efterfølgende af

mediechefen og medarbejdere på førstkommende personalemøde i UCSJ IT • På kvartalsvise medarbejdermøder i UCSJ IT følges der op på statistikker fra helpdesk

systemet. • På kvartalsvise medarbejdermøder i UCSJ IT følges der op på statistikker fra websites. • På kvartalsvise medarbejdermøder i UCSJ IT følges der op på samarbejdet med Facility

Service og on-site service besøg. 2. Lokale handlingsplaner på lokationerne On-site service medarbejdere besøger mindst 2 gange per måned lokale ledere og Facility Service for at sikre, at kvaliteten på IT leverancerne er i orden. On-site service medarbejdere som besøger lokationerne, kommer med input til handlingsplaner. For at sikre ens service på henover alle afdelinger og lokationer, behandles disse samlet på de kvartalsvise afdelingsmøder. Handlingsplanen har følgende fokusområder: • Opfølgning på gennemførte evalueringer

• Øvrige fokuspunkter fra hverdagen med behov for opfølgning.

Handlingsplanen implementeres på et personalemøde. Evaluering og opfølgning på handlingsplan januar/ feb, hvor punkter evt. rettes til eller punkter fjernes, hvis ikke længere relevant.

4


UCSJ IT inddrages i det omfang, det er nødvendigt og relevant for Facility Services handle-planer for de enkelte lokationer. 2. Kvalitetsgruppe evaluerer indsatsområder Hvert år i december måned holder kvalitetsgruppen for UCSJ IT et møde, hvor den årlige evaluering og beskrivelse af indsatsområder evalueres. I kvalitetsgruppen sidder 5 medarbejdere og mediechefen. I denne sammenhæng udarbejder gruppen ultimo året input til afdelingens status- og udviklingsplan (SUP).

6. OVERSIGT OVER UCSJ ITS KVALITETSSIKRINGSDOKUMENTER

• Ydelseskatalog som har til formål at afstemme forventningerne til ydelserne hos både

medarbejdere og studerende • Status og udviklingsplan (SUP) • Strategiplan for UCSJ IT 2014-2016 • Overordnet handleplan for UCSJ IT 2013; Inkluderer handleplan på baggrund af

studentertilfredshed (Ennova) • Digital enquete samt analyse • Årlig evaluering og beskrivelse af indsatsområder/Kvalitetsgruppe.

5


7. KVALITETSHJUL FOR UCSJ IT


Bemærkninger til figuren: Kvalitetshjulet/ årshjulet er en synliggørelse af hvordan, der arbejdes med evalueringen og kvalitetssikringen af UCSJ IT på ledelses- og medarbejderniveau samt i samarbejde med såvel studerende som andre enheder og afdelinger.

•Arbejde med strategiplan 2014-2016 igangsættes

•Arbejde med overordnet handleplan 2014-2015 igangsættes

•Opfølgning Ennova •Årlig evaluering af

indsatsområder pr lokation

•Evaluering - Ennova •Evaluering af strategiplan

2010-2013 •Evaluering af handleplan

2012-2013

•Beskrivelse af indsatsområder (kvalitetsgruppen)

•Færdiggørelse af strategiplan 2014-2016

•Kvalitetsgruppen udarbejder SUP



6



Bemærkninger til figuren: Se bemærkningerne for årshjulet for 2013.

•UCSJ ITs egen evaluering

gennemføres og analyseres •Status samt evaluering af

registreringer i Helpdesk (inkluderer Ennova)

•Årlig evaluering af indsatsområder pr lokation

•Opdatering af kvalitetsarbejdet

•Planlægning. ITs eval. 2014 •SUP færdiggøres •Overordnet handleplan 2014-

2015 igangsættes (inkl. Ennova)

•Lokal opfølgning med Facility service samt

on-site ansvarlige

•Beskrivelse af indsatsområder (kvalitetsgruppen)

•Kvalietsgruppen udarbejder SUP på baggrund af årets resultater. Omfatter at overordnet handleplan evalueres/suppleres



7



Bemærkninger til figuren: Se bemærkningerne for årshjulet for 2013

•UCSJ ITs egen evaluering gennemføres

•Status samt evaluering af registreringer i Helpdesk

•Årlig evaluering af indsatsområder pr lokation

•Lokal opfølgning med Facility service samt on-site ansvarlige


•Planlægning af IT egen evaluering 2015

•SUP på baggrund af årets resultater inkl. evaluering af handleplan 2014-15.

•Arbejde med overordnet handleplan 2016-17 igangsættes



8


Bilag K4-10: Kvalitetspolitik og -strategi for Studieservice

December 2013

1. INDLEDNING

Denne kvalitetspolitik for Studieservice, som også omfatter studievejledning, er en udmønt-ning af UCSJs overordnede kvalitetspolitik og -strategi, og har til formål at understøtte: • En klar vision og klare rammer og mål for UCSJs ydelser • Velbeskrevet organisatorisk set-up • Evaluering af indsatserne • Opfølgning på gennemførte evalueringer.

2. VISIONER OG RAMMER FOR STUDIESERVICES YDELSER

Studieservice understøtter uddannelserne, og skaber derved forudsætningerne for de stude-rendes læring, og herved for opnåelsen af gode læringsoplevelser i UCSJ inden for følgende områder: • Studieadministration • Skemalægning og booking af undervisningslokaler • Service- og personbetjening • Studievejledning. Vision for Studieservice fremgår af figur 1. Yderligere er studieservices ydelser beskrevet i henholdsvis et ydelseskatalog for det studie-administrative område og for studievejledningen. Formålet med ydelseskatalogerne er, at de medvirker til at afstemme forventningerne til opgaveløsningen, både i forhold til de medar-bejdere som arbejder med opgaverne og alle øvrige interessenter i UCSJ. Ydelseskatalogerne og visionen skaber derved det grundlag og de rammer, som evalueringer af indsatsen skal vurderes op imod. Ydelseskatalogerne opdateres en gang årligt i januar måned og behandles på det efterfølgende LSU møde. Enhedens kerneydelser er følgende:

• Studievejledningen: merit, fastholdelsesvejledning, studietrivsel, studiekompetencer, karrierevejledning og understøttelse af studiemiljø

• Studieadministrative opgaver: o Optagelse: KOT optagelse, optagelsesvejledning, efteroptag, optag merituddannel-

ser, optagelsesindberetning samt sektorløsning vedr. optagelsessamtaler på lærer-uddannelsen.

o Frontdesk opgaver: Personlig betjening, telefon, post, ad hoc opgaver der understøt-ter lokationens drift.

o Backoffice opgaver: Indskrivning, studenterbevægelser, udskrivning, SU, SPS, ske-malægning, eksamensafvikling, eksamensbeviser, international mobilitet, kontrol og ajourføring i forhold til lovgrundlag samt indberetning af STÅ produktion og vedlige-holdelse af diverse dokumenter og platforme.

1


Figur 1: Vision for Studieservice

3. ORGANISATORISK SET-UP OG MØDEFORA

Studieservice har nedenstående organisatoriske opbygning, som bl.a. har til hensigt at sikre og udvikle kvaliteten af enhedens ydelser i den daglige drift.

Studiechef forestår ledelsen af Studieservice herunder personaleledelse, samarbejde, sik-ring og udvikling af enhedens ydelser. Studiechef referer til uddannelsesdirektøren og indgår i dennes chefteam.

Lederteamet består af teamleder for studievejledning og de studieadministrative enhe-der/optagelsesteamet i henholdsvis Sorø samt Slagelse og Roskilde. Ledelsesteamet mødes hver anden uge med fokus på at ensarte serviceniveau, udvikling af ydelserne og samarbej-de på tværs af organisationen og den daglige drift.

Alle teamledere har tværgående opgaver, som er beskrevet.

På lokationerne indgår Studieservice i et tæt samarbejde omkring lokationens daglige drift sammen med Facility Service og lokationsansvarlig. Der er teamleder på tre af de syv lokati-oner, der varetager den daglige ledelse af de studieadministrative teams.

Mødevirksomhed

• Der afholdes årligt et 2-dages seminar samt tre personalemøder i studieservice, hvor studiechef fungerer som mødeleder. Derudover holdes lokale møder som tilrettelægges efter lokale behov – hvilket svinger fra en gang ugentligt til ca. 1 gang månedligt

• Der afholdes møder med ledelse (lokationsansvarlig) på hver lokation 4-6 gange årligt. Herudover afholdes uddannelsesspecifikke møder ca. 2 gange årligt

• Studiechef deltager i chefteamet ca. hver 14. dag.

Studieservice yder studieunderstøttende service til studerende, medarbejdere, ledelse og eksterne samarbejdspartnere af høj kvalitet – og med høj brugertilfredshed. Der er høj grad af tilgængelighed til serviceydelser for både eksterne og interne brugere. Ydelserne er tilrettelagt som digitale løsninger, der spiller effektivt sammen med den nødvendige personlige betjening. Det studieadministrative årshjul og de administrative processer er tilrettelagt og gennem-føres således, at uddannelserne bliver understøttet med et ensartet serviceniveau. De studieadministrative systemer er udviklet, og anvendes optimalt så de samlet set under-støtter procedurer og dokumentation, og bidrager derved aktivt til institutionsakkredite-ringsprocessen. Optagelses- og studievejledning er effektiviseret og digitaliseret. Vejledningsindsatsen un-derstøtter studenterfremdrift, og baserer sig på systematisk vidensopsamling og forskning på området. Studieservice fungerer som en samlet enhed, hvor der arbejdes i teams på lokationerne og på tværs af enheden. Studieservice bidrager til driften af lokationerne herunder effektiv skemalægning og book-ning af undervisningslokaler. Dette sker i et tæt samarbejde mellem Facility Service og den lokale ledelse. Studieservice er en attraktiv arbejdsplads. MUS-samtaler og APV viser, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø, og afspejler at medarbejderne har indflydelse, at jobbet er menings-fuldt, at den enkeltes kompetencer anvendes optimalt og udvikles samt at der arbejdes i et miljø med social støtte og transparente krav.

2


Figur 2: Organisering af Studieservice

4. EVALUERINGER AF STUDIESERVICES YDELSER

Studieservice benytter sig af følgende metoder til løbende at evaluere, om ydelserne er til-fredsstillende og/eller skal forbedres: • Resultater fra Ennova-undersøgelsen som gennemføres på alle uddannelser, og giver

et indblik i de studerendes oplevelser af deres uddannelse. I forhold til studieservice er det særligt følgende spørgsmål, der løbende følges op på ift. de studerendes vurdering af:

o Det studieadministrative område - spørgsmål: 16,17 og 22

o Studievejledning herunder understøttelse af studiemiljøet - spørgsmål: 23, 27, 31, 58, 59, 60, 61 og 62

• Evalueringer gennemført på uddannelserne, hvor der indgår spørgsmål i forhold til de studerendes oplevelse af fælles faciliteter og funktioner, herunder fx skemalægning og studievejledning. Spørgsmålene varierer fra uddannelse til uddannelse

• Evaluering af studievejledningen, her er det særligt de kollektive indsatser, der eva-luereres. Evalueringsmetoden er under udvikling

• Frafaldsanalyse, hvor der er særligt fokus på frafaldsmønstre for den enkelte uddan-nelse

Stud

iech

ef

teamleder studievejledning - medarbejdere i teams der har opgaver fordelt på lokationer

teamleder studieservice Sorø incl. optagelsesteam

teamleder studieservice Slagelse incl. det internationale

område

teamleder studieservice Roskilde

studieservice Næstved - (ingen teamleder)

studieservice Vordingborg - (ingen teamleder)

studieservice Nyk.F. - (ingen teamleder)

3


Endeligt gennemføres der hvert 3. år en APV. Denne vedrører ikke specifikt de ydelser, som studieservice leverer til de studerende, men vurderes trods dette hensigtsmæssigt at inte-grere i de løbende opfølgningsaktiviteter jf. nedenfor.


Der følges op på evalueringerne og øvrige spørgsmål på nedenstående organisatoriske ni-veauer. 1. Handleplan a) I forhold til de studieadministrative opgaver Udarbejdes hvert år i december. Medarbejdere giver input til handleplanen. Udkast udarbejdes af studiechef i samarbejde med lederteam. Studiechef gennemgår i samarbejde med teamleder/uden teamleder hand-leplan sammen med medarbejdere på lokationerne. Handleplan har følgende fokusområder: • Opfølgning på gennemførte evalueringer • Strategien • APV • Øvrige fokuspunkter fra hverdagen med behov for opfølgning.

Handleplan drøftes i LSU regi, og iværksættes umiddelbart herefter. Evaluering og opfølgning på handleplan 3. kvartal, hvor punkter evt. rettes til eller fjernes, såfremt de ikke længere vurderes relevante. b) I forhold til studievejledning Udarbejdes hvert år i december. Medarbejdere giver input til handleplanen. Udkast udarbejdes af teamleder for studievejled-ning i samarbejde med lederteam og studiechef. Teamleder for studievejledning gennemgår handleplan sammen med medarbejdere i studievejledningen. Handleplan har følgende fokusområder: • Opfølgning på gennemførte evalueringer • Strategien • APV • Øvrige fokuspunkter fra hverdagen med behov for opfølgning.

Handleplaner drøftes i LSU regi, og iværksættes umiddelbart herefter. Evaluering og opfølg-ning på handleplan i 3. kvartal, hvor punkter evt. rettes til eller fjernes, såfremt de ikke læn-gere vurderes relevante. 2. Kvalitetsgruppe evaluerer indsatsområder Hvert år i december måned holder kvalitetsgruppen for Studieservice det årlige evaluerings-møde, hvor indsatsområder evalueres. I kvalitetsgruppen sidder 6 medarbejdere (4 der har studieadministrative opgaver og 2 studievejlednings opgaver), 4 teamledere samt studie-chef. I denne sammenhæng udarbejder gruppen ultimo året input til enhedens status og ud-viklingsplan (SUP).

4


Hver andet år udskiftes halvdelen af medarbejdergruppen for at sikre, at alle medarbejdere i studieservice over tid bliver en del af kvalitetsarbejdet. 3. Lederteamet udarbejder en årlig handleplan for studieservice Ledelsesteamets handleplan og den overordnede handleplan følger kalenderåret. Denne ind-går i SUP.

6. OVERSIGT OVER STUDIESERVICES KVALITETSSIKRINGSDOKUMENTER

Studieservices ydelser: Ydelseskatalog for henholdsvis det studieadministrative område og studievejledningen, som har til formål at afstemme forventningerne til ydelserne blandt medarbejderne og interessenterne. Ennova tilfredshedsanalyse med kommentarer: Gør status på tallene fra undersøgelsen og viser prioriterede indsatsområder. Status og udviklingsplan (SUP): Angiver enhedens prioritering af indsatser samt evaluering heraf. Handleplan: Opsætter mål for studieservice som er afstemt med UCSJ strategi og udviklings-kontrakt. Følger UCSJs standarder på området. Følgende dokumenter understøtter den interne kvalitetssikring:

o Samarbejdsaftale mellem studievejledning, studieservice og uddannelserne o Notat vedr. IKV/RKV o Politik for merit og optagelse ”de studerende i centrum” o KOT vejledning o Procedurebeskrivelse ”fra ansøger til studerende” o Klagevejledning o Vejledning om studieaktivitet o Dokumentation af ekstracurriculære aktiviteter o Digital aflevering og plagiat o Workflow vedr. rekvirenter o Vejledning om STÅ indberetning o Vejledning om indberetning af internationalisering o Arkiveringsvejledning

5


7. KVALITETSHJUL FOR 2013, 2014 OG 2015


Bemærkninger til figuren Da den fælles studievejledning først er fuldt implementeret i 2014, er gennemførelsesstudie-vejledningen evaluereret sammen med uddannelserne i 2013.

•Målinger & opfølgning

Midtvejsevaluering af handleplaner

• Opfølgning fra uddannelserne og lokationsansvarlig på evalueringer


•Opfølgning fra uddan-nelserne og lokations-

ansvarlig på baggrund af evalueringer


•Afrapportering af handleplan •Udarbejdelse af SUP •Justering af ydelseskatalog



6



Bemærkninger til figuren: Da den fælles studievejledning er under implementering, sker der i 2014 en tilpasning af di-verse styringsdokumenter samt udvikling af evalueringsværktøjer, der er målrettet en fælles studievejledning.

•Målinger & opfølgning •Midtvejsevaluering af

handleplan •justering SUP

•Opfølgning fra uddannelserne og lokationsansvarlig på baggrund afevalueringer

•Evaluering og opfølgning på handleplan

•Samlet status på ydelser •Gennemgang og opdatering

af kvalitetsarbejdet •Opfølgning fra uddannel-serne og lokationsansvarlig på baggrund af evalueringer

•Årlig evaluering og beskrivelser af indsatsområder

•SUP •Handleplan



7



Bemærkninger til figuren: Afviger ikke fra årshjul 2014. Det forventes at studievejledningen er fuldt implementeret.

•Målinger & opfølgning •Midtvejsevaluering af

handleplan •justering SUP

•Opfølgning fra uddannelserne og lokationsansvarlig på baggrund afevalueringer

•Evaluering og opfølgning på handleplan

•Samlet status på ydelser •Gennemgang og opdatering af

kvalitetsarbejdet •Opfølgning fra uddannel-serne

og lokationsansvarlig på baggrund af evalueringer

•Årlig evaluering og beskrivelser af indsatsområder

•SUP •Handleplan



8


Redegørelse for kriterium 5: Uddannelsernes relevans

1. KRITERIET

”Institutionen har en praksis, som sikrer, at såvel nye som eksisterende uddannelser afspejler samfundets behov og løbende tilpasses den samfundsmæssige udvikling og ændrede behov på det danske arbejdsmarked.

Uddybning:


• at uddannelserne afspejler arbejdsmarkedets behov, og de studerende opnår relevante kompetencer,

• at relevante eksterne interessenter, herunder aftagersiden og dimittender fra uddannelserne, løbende og systematisk inddrages i dialog om uddannelserne, herunder disses mål, indhold og resultater, og at resultaterne herfra anvendes ved tilpasning af uddannelserne,

• at centrale eksterne interessenter, herunder aftagersiden og eventuelle autorisationsgivende myndigheder mv., inddrages i udvikling og vurdering af nye uddannelsesforslag,

• at dimittendernes beskæftigelsessituation og udviklingen på det danske arbejdsmarked løbende monitoreres, og at resultaterne herfra systematisk vurderes med henblik på nærmere fastlæggelse af, hvornår beskæftigelsessituationen giver anledning til særskilte initiativer.”


1. Uddannelsesudvalg. UCSJ har i flere år opereret med en uddannelsesudvalgsstruktur med

et udvalg for hver uddannelse, hvori aftagersiden udgør majoriteten af udvalgs-medlemmer (8 ud af 12 medlemmer). Uddannelsesudvalgene har tre ordinære møder årligt. Alle ordinære møder indeholder et element af tværprofessionalitet i form af en fællesdel hvor tværgående problematikker drøftes (typisk af en times varighed). Herudover en monofaglig del, hvor udvalget har mulighed for at gå mere i dybden ift. den enkelte uddannelses unikke kontekst og indhold (typisk to timers varighed). Endelig afholdes årligt et årsmøde, hvor udvalgsformændene, bestyrelsesformanden, direktionen og uddannelsescheferne drøfter udvalgsarbejdet i det forgange år samt eventuelle ak-tuelle problematikker relevante for udvalgsformændene. Et fast punkt på dagsordenen er kommentarer til den årlige beretning for udvalgenes arbejde, som udarbejdes af UCSJ som opsamling på de inputs udvalgsarbejdet har resulteret i. Konceptet for UCSJs uddannelsesudvalg udstikker de nærmere rammer for udvalgsarbejdet og beskriver mere detaljeret sammenhængen med organisationens videnflow og kvalitetssystem. Konceptet er vedlagt som bilag K5-2.

2. Aftagerdag. UCSJ implementerede i 2013 en årlig aftagerdag, som har særligt fokus på

højaktuelle tværgående tematikker af betydning for aftagerne af UCSJs dimittender. Det overordnede formål er at få direkte inputs fra det aftagende arbejdsmarked vedrørende trends og kompetencebehov med betydning for UCSJs uddannelser Målgruppen er bredt sammensat, og f.eks. inviteres i 2014 alle borgmestre, kommunale fagdirektører, forvaltningschefer, regionsråd, og relevante private arbejdsgivere i Region Sjælland. Konceptet for UCSJs Aftagerdag udstikker de nærmere rammer for arrangementet og


beskriver mere detaljeret sammenhængen med organisationens videnflow og kvalitetssystem. Konceptet er vedlagt som bilag K5-3.

3. Udviklingsdage. Som supplement til de mere strategisk orienterede uddannelsesudvalg

afholder hver uddannelse i UCSJ to udviklingsdage om året, hhv. ”uddannelsens udviklingsdag” og ”praktikkens udviklingsdag”. Her inviterer hver uddannelse lokale aftagere til at komme og give inputs til f.eks. undervisningens indhold, tilrettelæggelse, gennemførsel og videngrundlag samt praktikkens ditto, og er herved med til at sikre og udvikle uddannelsernes relevans. Hvor uddannelsesudvalgene er tiltænkt en strategisk rolle i UCSJs kvalitetssystem, som rådgivende organ, der kvalificerer diverse informa-tioner i videnflowet inden de bringes videre til uddannelsesledelse, rektor og bestyrelse, er udviklingsdagene således et mere praksisnært forum. Konceptet er vedlagt som bilag K3-4.

4. Digitale aftagerpaneler. Formålet med brugen af digitale aftagerpaneler er at få konkrete inputs fra aftagerne ifm. ændringer i uddannelserne, f.eks. ændringer i studieordninger, praktikregler, mv. Som høringsmetode udgør de digitale aftagerpaneler en kommunikationsplatform, som giver hurtig og nem adgang til en bred vifte af interessenter. Udvikling af koncept for digitale aftagerpaneler kører p.t. som et pilotprojekt på læreruddannelsen. Se bilag K5-4.

5. Dimittendundersøgelser. UCSJ gennemfører årlige dimittend-undersøgelser. I de senere år har dette koncept været baseret på en fælles spørgeskemaundersøgelse. Fra 2014 er vi gået over til at bruge kvalitative interviews, som arrangeres af den enkelte uddannelse, og som fra juni 2014 suppleres af et spørgeskema til studerende, når de afslutter deres uddannelse. Formålet med de kvalitative interviews er at sikre en tæt kvalitativ og opfølgende dialog, som uddannelserne kan lære af ved at møde dimittenderne direkte. Der henvises til bilag K5-5. Tidligere dimittendundersøgelser vil kunne rekvireres.

6. Beskæftigelsestal. Disse indhentes løbende fra Danmarks Statistik for de enkelte

uddannelser. Som eksempel henvises til bilag S4. 7. SUP Relevans. Som erstatning for de tidligere uddannelsesakkrediteringer foregår

kvalitetssikringen i forhold til det enkelte udbuds relevans nu via SUP Relevans, som finder sted for hver enkelt uddannelse årligt. Der henvises til bilag K5-1. De enkelte udfyldte SUPer for hver af uddannelserne kan rekvireres som dokumentation for faktiske og planlagte aktiviteter. Som led heri fastsætter uddannelserne mål for det kommende år. Der henvises til eksemplet, som fremgår af afsnit 3 nedenfor.

3. EKSEMPEL 3: SUP FOR SYGEPLEJERSKEUDDANNELSENS RELEVANS

A. Processen

En gang årligt udarbejdes for hver uddannelse en SUP Relevans jf. pkt. 7 ovenfor. SUPen er opdelt i to dele:

• Dokumentation af relevans (skema A)

• Status og udviklingsplan (skema B)

Til det formål tager uddannelsen udgangspunkt i vejledningen beskrevet i bilag K5-1.


Evaluering af relevansaktiviteter for året 2013 fandt sted primo 2014. Processen har for alle uddannelser været styret af uddannelseschefen, som primært har ansvaret for de eksternt rettede aktiviteter, og derfor er der ikke krav om medarbejderinddragelse på dette område. Kvalitetsenheden har givet feedback til de udfyldte skemaer, som uddannelsen derefter har lagt op på UCSJs Fronter-rum til kvalitetsarbejdet.

De specifikke skemaer udfyldt for hver uddannelse vil kunne rekvireres. Nedenfor bruges eksempler fra sygeplejerskeuddannelsen til at illustrere processen og resultatet af denne.

B. Dokumentation

Sygeplejerskeuddannelsen har ud fra skema A i vejledningen gjort status på følgende områder, som fremgår af skemaet:

1. Lokale relevansinitiativer

Uddannelsen har taget stilling til de relevans-initiativer, der har været gennemført i 2013:

• Klinisk Forum er afholdt fire gange med regionens sygehusvæsen m.v.

• Der er afholdt regelmæssige møder med samarbejdspartnere fra primær sundheds-tjeneste, somatiske sygehuse og psykiatrien.

• De kliniske vejledere, som er ansat hos aftagerne har deltaget i planlægnings- og evalu-eringsaktiviteter.

• Aftagerne er blevet inviteret til at deltage i fremlæggelser på valgfag, til bachelor formidlingsseminarer m.v.

• Dimittend-undersøgelser: På udbudsstederne Nykøbing, Roskilde og Slagelse har dimittenderne udfyldt et spørgeskema, der suppleres med en mundtlig evaluering. I Næstved er dimittend-undersøgelsen foregået som en mundtlig evaluering. Dertil kommer, at alle udbudssteder har inviteret dimittenderne til møde ca. 3-5 måneder efter, de har afsluttet uddannelsen med henblik på at drøfte, hvordan deres opnåede kompetencer gennem uddannelsen har været anvendelige i deres nye arbejde.

I skema A er uddannelsen også bedt om at redegøre for, hvordan der er fulgt op på input fra censorer. Her redegør uddannelsen for deltagelse i halvårlige møder med censorformandskaber, og at der kun har været meget få anmærkninger fra censorer, som har givet anledning til opfølgning. Endelig er uddannelsen også bedt om at redegøre for øvrige lokale indsatser. Her redegør uddannelsen bl.a. for, at aftagerne har været inviteret til at deltage i internationale dage og karrieredage.

2. Videnflow fra aftagerne ind i uddannelsen

Her bliver uddannelsen i skema A bedt om at redegøre for, hvordan viden fra aftagerne/dimittender er blevet anvendt til at sikre, at uddannelsen har et relevant indhold. Uddannelsen redegør her for, at viden fra aftagerne er blevet medtænkt i uddannelsen. Fx er den interne kliniske prøve på modul 12 og studerendes arbejde med port folio i de kliniske undervisningsforløb revideret i 2013 i samarbejde med de uddannelsesansvarlige fra de somatiske sygehuse i regionen. Dertil kommer, at aftagerne har givet forslag til emner til bachelorprojekterne, der anvendes gæstelærer m.v. Endelig er uddannelsen bedt om at redegøre for hvordan viden om aftagernes behov er blevet delt på tværs af udbudssteder. Uddannelsen redegør for at dette er sket via en række lokale ledermøder, fælles lærermøder og pædagogiske møder.


C. Status og udviklingsplan

Uddannelsen er derefter blevet bedt om at udarbejde et skema, hvor den på baggrund af de netop redegjorte aktiviteter redegør for stærke og svage punkter for relevansindsatsen, sætter mål for 2014 og udarbejder en plan for opnåelse af målene. Uddannelsen skal her inddrage resultaterne fra de studerendes udfyldelse af Ennova-undersøgelsen i april 2013.

Sygeplejerskeuddannelsen skulle ud fra vejledningen først se på resultater bl.a. i forhold til de studerendes oplevelse af uddannelsens relevans. Her redegør uddannelsen for, at uddannelsen får en tilfredshedsscore på 72 som er højere end landsgennemsnittet for uddannelsen på 70. Muligheden for at få job vurderes også højere, idet uddannelsen fra de studerende her opnår en score på 91 mod landsgennemsnittet på 88. Endelig fremhæver uddannelsen, at beskæftigelsestallene er gode. Som svagheder for uddannelsens resultater fremhæver uddannelsen, at uddannelsen opnår en score på 68 mod gennemsnittet på landsplan på 70 i forhold til spørgsmålet om undervisningen er i kontakt med professionen.

Derefter skal uddannelsen redegøre for styrker og svagheder ved selve relevansindsatsen. Her fremhæver uddannelsen det bl.a. som positivt, at uddannelsen har egne dimittend-undersøgelser og inviterer dimittenderne til opfølgningsmøder, ligesom tæt kontakt til aftagerne og kliniske vejledere vurderes positivt. Hvad angår svagheder fremhæver uddannelsen bl.a., at der kan gøres mere for at holde kontakt med dimittenderne flere år efter de har afsluttet uddannelserne, og at der er behov for at udvikle bedre evalueringsredskaber i forhold til de somatiske sygehuse, at aftagerne ikke deltager tilstrækkeligt ved fremlæggelse af valgfag og bachelorprojekter, og at der mangler en samlet videnbank i UCSJ for bachelor emner.

Derefter bliver uddannelsen bedt om at sætte mål for at styrke uddannelsens relevans på arbejdsmarkedet. Uddannelsen ønsker her bl.a. at få højere score i Ennova-undersøgelsen om de studerendes oplevelse af uddannelsens kontakt til professionen. Til slut skal uddannelsen sætte mål for relevansindsatsen og her fremlægger uddannelsen planer for at rette op på de svagheder, der blev nævnt på dette område overfor. Dertil kommer, at uddannelsen skal lægge en plan for uddannelsens og praktikkens udviklingsdage. De redegør for, at en række nøgleinteressenter fra praksis inviteres til udviklingsdagene bl.a. vicedirektører, oversygeplejersker, afdelingssygeplejersker, kliniske vejledere m.v. Her er der udarbejdet et fælles koncept i UCSJ (jf. bilag K5-4), som uddannelsen har tilpasset ved at gennemføre uddannelsens og praktikkens udviklingsdage som en samlet aktivitet, som finder sted den 21. august 2014. Uddannelsen redegør for at dagen arrangeres i samarbejde med FI.


29.1.14

Bilag K5-1 Vejledning SUP Relevans

Årlig status og udviklingsplan (SUP) for uddannelsens relevans 1. Introduktion .............................................................................................. 1 2. Processen .................................................................................................. 2 3. Planlægning af udviklingsdage .................................................................... 2 Skema A: Redegørelse for relevans initiativer i 2013 ........................................ 3 Skema B: Samlet SUP ...................................................................................... 4

1. Introduktion UCSJ skal jf. sin Kvalitetspolitik og -Strategi (KPS) kunne vise, at der på alle uddannelser er styr på kvaliteten og kvalitetssikringen i forhold til uddannel-sernes relevans. I afsnit 5 i KPS er det nærmere beskrevet, at kvalitetsarbejdet i denne sam-menhæng omfatter, at der gennemføres en række løbende indsatser hen over året, herunder at der løbende evalueres og følges op på en række delområder. I forlængelse heraf er der behov for, at der årligt udarbejdes en SUP omhand-lende den enkelte uddannelses relevans. Dette dokument beskriver, hvordan denne opgave løses på de enkelte uddannelser, så det dokumenteres, at ud-dannelserne lever op til kravene som fremgår af figur 1. Figur 1: Kriterier for relevans, som skal være opfyldt på hvert udbud

• Dimittenderne finder relevant beskæftigelse eller videre uddannelse. • Relevante eksterne interessenter, herunder aftagersiden og dimitten-

der fra uddannelserne, inddrages løbende og systematisk i dialog om uddannelserne, herunder disses mål, indhold og resultater, og resul-taterne herfra anvendes til udvikling og tilpasning af udbuddene og uddannelserne.

• Dimittendernes beskæftigelsessituation og udviklingen på det danske arbejdsmarked monitoreres løbende, og resultaterne herfra vurderes systematisk med henblik på at kunne fastslå, hvornår beskæftigel-sessituationen og/eller arbejdsmarkedets udvikling giver anledning til særskilte initiativer.

• Studieordningerne og dermed uddannelsernes læringsmål og indhold afspejler aftagernes behov.

Reference: Institutionsakkrediteringskriterium V og uddannelsesakkredi-teringskriterium I.


29.1.14

UCSJ lever op til disse krav via følgende indsatser: • Løbende dialog med aftagerne i uddannelsesudvalg

• Afholdelse af årlig arbejdsmarkedskonference (Aftagerdagen)

• Digitale aftagerpaneler (efter behov)

• Input fra censorerne

• Dimittendundersøgelser

• Diverse statistikker herunder beskæftigelsesstatistik

• Nyt fra primo 2014: Uddannelsens udviklingsdag

• Nyt fra primo 2014: Praktikkens udviklingsdag

• Øvrige indsatser planlagt og gennemført af den enkelte uddannelse

2. Processen

Processen for udarbejdelse af uddannelsens SUP Relevans er følgende: 1. Chefen/lederne for uddannelsen udarbejder et udkast til SUP Relevans ved

at udfylde skema A og B i dette dokument.

2. Som led heri planlægges uddannelsens og praktikkens udviklingsdage, jf. afsnit 3.

3. De udfyldte skemaer lægges på Fronter-rummet for uddannelsens kvalitets-arbejde i mappen ”relevans”.

4. Kvalitetsenheden kvalitetssikrer materialet efter klarmelding fra che-fen/lederne.

3. Planlægning af udviklingsdage

I konceptet for uddannelsens og praktikkens udviklingsdage er formålet, ar-bejdsgangene og sammenhængen med resten af kvalitetssystemet nærmere beskrevet. Bemærk: • UCSJ er i IA kriterium IV forpligtet til at inddrage eksterne eksperter til lø-

bende at give input til forbedring af indsatserne. Dette skal som minimum ske via uddannelsens udviklingsdag.

• Årlig afholdelse af disse to udviklingsdage er obligatorisk jf. konceptet. Det står uddannelsesledelserne frit for at afholde udviklingsdage herudover, så længe retningslinjerne i konceptet efterleves.

• I kan ofte med stor fordel tilpasse eksisterende aktiviteter, så de lever op til kravene for uddannelsens og praktikkens udviklingsdag.


29.1.14

Skema A: Redegørelse for relevansinitiativer i 2013

Nedenfor redegøres for de aktiviteter, som har fundet sted på din uddannelse i 2015. Udelad dog følgende aktiviteter, som gennemføres fælles for alle uddan-nelser i UCSJ:

• Løbende dialog med aftagerne i uddannelsesudvalg

• Årlig aftagerdag

• Dimittendundersøgelser gennemført af UCSJ

1. Lokale relevansinitiativer på uddannelsen i 2013 (samlet omfang ca. 2-3 sider)

A. Er der anvendt digitale aftagerpaneler? ☐ Ja ☐ Nej Hvis ja, hvad har de været brugt til:

B. Har egne dimittendundersøgelser (udover den fælles UCSJ-undersøgelse) været gennemført?

☐ Ja ☐ Nej Hvis ja, hvordan har det været grebet an?

C. Har øvrige egne dimittendindsatser været gennemført? ☐ Ja ☐ Nej Hvis ja, hvordan har det været grebet an?

D. Hvordan har dialogen med aftagerne/aftagernes praktikvejledere været or-ganiseret?

E. Hvordan har der været fulgt op på input fra censorer?

F. Har der været gennemført øvrige lokale indsatser, hvorigennem der er op-nået viden og dialog med aftagerne om deres behov?

Henvis evt. til relevante bilag.


29.1.14

2. Videnflow fra aftagerne ind i uddannelserne (samlet omfang ½- 1 side)

A. Hvordan bliver viden fra aftagerne/dimittenderne i 2013 overført til uddan-

nelsen? Fx i form af opdatering af undervisningsplaner, emner for bache-lor/afgangsprojekter, brug af gæsteforelæsninger, tilrettelæggelse af prak-tik m.v.

B. Hvordan sikrer I jer, at denne viden kommer alle udbudssteder til gode?

Skema B: Samlet SUP

1. Status på uddannelsens relevans for arbejdsmarkedet (resultater). Se note 1.

A. Hvad er stærke punkter?

B. Hvad er svage punkter?

2. Status på relevansindsatsen (processerne), som er beskrevet i skema A. Omfatter både egne og fælles UCSJ indsatser. Se note 2.

A. Hvad er stærke punkter?

B. Hvad er svage punkter?

3. Mål og planer for at styrke uddannelsens relevans på arbejdsmarkedets jf. pkt. 1 A og B.

A. Mål og planer realiseret i ultimo 2014 (5-8 punkter. Vær ambitiøs, men realistisk)


29.1.14

4. Mål og planer for at styrke relevansindsatsen (UCSJs processer) jf. pkt. 2 A og B.

B. Mål opnået i 2014 (5-8 punkter. Vær ambitiøs, men realistisk)

C. Plan for opnåelse af målene. Del I: Planlægning af uddannelsens ud-

viklingsdag i 2014 (vedlæg kort beskrivelse fx ½ side i bilag)

D. Plan for opnåelse af målene. Del II: Planlægning af praktikkens udviklings-

dag i 2014 (vedlæg kort beskrivelse fx ½ side i bilag).

E. Plan for opnåelse af målene i 2014. Del III: Planlægning af øvrige lokale indsatser (vedlæg kort beskrivelse fx ½ side i bilag)

A. Plan for opnåelse af målene i 2014: Del IV: Ønsker til styrkelse, tilpasning

og udvikling af nye fælles relevansaktiviteter

B. Eventuelle bemærkninger til udbudsspecifikke forhold (For hvert enkelt ud-budssted beskrives særlige udbudsspecifikke forhold (0-8 punkter. Alterna-tivt: begrund hvis der ikke er forskel)

Note 1: Vejledende bemærkninger til pkt. 1. A og B. Udfyldelsen skal baseres på resul-taterne af følgende: 1. Ennova-undersøgelsen1. 2. Nyeste beskæftigelsesstatistikker2. 3. Egne undersøgelser og andre beskæftigelsestal. 4. Kvalitativ viden. Note 2:

1 Tag stilling til de studerendes svar på følgende spørgsmål i Ennova-undersøgelsen, som ligger i Fronter-rummet under din uddannelses ”Tilrette-læggelse og gennemførelse” i mappen ”Nøgletal”:

• Spm. 36: ”Viden fra erhvervslivet/professions- eller aftagerfeltet og re-levante brancher bruges i undervisningen.”

• Spm. 37: ”I forbindelse med undervisningen har vi kontakt med er-hvervslivet/professions- eller aftagerfeltet.”

• Spm. 65 ”Uddannelsen giver mig mulighed for at få et job, jeg kunne tænke mig.”

2 Se nyeste beskæftigelsesstatistikker på Fronter-siden for kvalitetsarbejdet. Det ligger under ”Videngrundlag” i mappen ”Undersøgelser”

5


29.1.14

Feltet omfatter alle processer, evalueringer, tilgange, metoder mv. vi anvender til opretholdelsen og skabelsen af kontakt og læring af aftagerfeltet mhp. at udvikle og forbedre uddannelserne. Herunder generel dialog med aftagerne, brug af statistik, gennemførsel af dimittendundersøgelser m.m. Medtag i din vurdering også hvor godt du synes UCSJs fælles metoder og tilgange fungerer i forhold til relevansindsatsen.


Bilag K5-2: Koncept for uddannelsesudvalg

1.2.2014

Indhold 1. FORMÅLET MED UCSJS UDDANNELSESUDVALG .......................................................... 2

2. ÅRSAGEN TIL ET NYT KONCEPT ................................................................................ 2

3. MØDESTRUKTUR, –INDHOLD OG ARBEJDSGANGE ....................................................... 3

3.1 Ordinære møder ............................................................................................... 3

3.2 Formandsmøde ................................................................................................. 5

3.3 Aftagerdag ....................................................................................................... 6

3.4 Ekstraordinære møder ....................................................................................... 6

4. UDPEGNINGER ........................................................................................................ 7

4.1 Udpegninger og oversigter over udvalgsmedlemmer .............................................. 7

5. TRANSPORTGODTGØRELSE ...................................................................................... 7

6. KONTAKT ............................................................................................................... 7

OBS:

Udover uddannelsesudvalgene opererer UCSJ med en række andre kvalitetssikrings- og ud-viklingsaktiviteter, og tilsammen udgør de UCSJs kvalitetssystem. Dette notat begrænser sig til uddannelsesudvalgene. For flere informationer om resten af kvalitetssystemet henvises til UCSJs Kvalitetspolitik og –strategi.

1


1. FORMÅLET MED UCSJS UDDANNELSESUDVALG

Juridisk reguleres UC’ernes brug af uddannelsesudvalg i lovbekendtgørelse nr. 215 af 27. fe-bruar 2013 (Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser), senest ændret med lov nr. 1614 af 26. december 2013. Heraf fremgår det i § 18, stk. 2, at udvalgenes overord-nede formål er:

”[...] at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og om den regionale uddannelsesdækning […]”

Lovgivningen lægger endvidere op til, at uddannelserne i højere grad skal reflektere ar-bejdsmarkedets behov. Aftagerne er den direkte kilde til viden om, hvilke kompetencebehov, UCSJs dimittender mødes af hos arbejdsgiverne, og det er derfor af største vigtighed at ind-drage aftagerne direkte i sikringen og udviklingen af uddannelsernes kvalitet.

Et gennemgående fokus i kvalitetssystemet er at skabe stærk sammenhæng og synergi mel-lem systemets forskellige elementer, sådan at de spiller sammen og understøtter kvalitetsar-bejdet i hele organisationen – på tværs af hierarkiske og organisatoriske skel.

Ambitionen er et velfungerende ”videnflow”, hvor diverse inputs som f.eks. evalueringsresul-tater, statistik, analyser, høringer mv. opfanges og præsenteres for de rigtige vurderings- og beslutningsorganer. Her spiller uddannelsesudvalgene en central rolle, som krumtappen der er koblet direkte til videnflowet og fødes med informationer, som skal analyseres og vurde-res, inden udvalgene eventuelt fremsætter anbefalinger, opmærksomhedspunkter, ideer eller andet til bestyrelsen, rektor og/eller uddannelsesledelse. Rådgivning på dette niveau vurde-res i UCSJ til at have et naturligt strategisk perspektiv.

Uddannelsesudvalgene er rådgivende, og har dermed ikke nogen formel beslutningskompe-tence.

2. ÅRSAGEN TIL ET NYT KONCEPT

Dette koncept er en videreudvikling af det foregående (implementeret medio 2012). Revide-ringen tager særligt afsæt i:

• ændringerne i loven om professionshøjskoler som nævnt ovenfor,

• udviklingen af UCSJs overordnede kvalitetssystem,

• de erfaringer, ønsker og anbefalinger, som udvalgsmedlemmerne og organisationen lø-bende er kommet frem til siden implementeringen.

Intentionerne med et revideret koncept er bl.a. at:

• skabe bedre forudsætninger for samarbejde mellem udvalgene f.eks. vedr. arbejdet med tværprofessionalitetsdagsordenen,

• koble uddannelsesudvalgene endnu tættere sammen med resten af kvalitetssystemet,

• efterleve intentionerne i lovgivningen.

2


3 x ordinære møder • Alle udvalgsmedlemmer • Uddannelsesledelse • Repræsentation fra

direktionen

1 x formandsmøde • Udvalgsformænd • Uddannelsesledelse • Bestyrelsesformand • Repræsentation fra

direktionen

1 x Aftagerdag Aftagerne i udvalgene Andre relevante aftagere Bestyrelsesformand Repræsentation fra direktionen Relevante interne interessenter

3. MØDESTRUKTUR, --INDHOLD OG ARBEJDSGANGE

Alle udvalg har én formand og én sekretær. Sekretærfunktionen varetages af uddannelsesle-delsen for det pågældende område eller en af uddannelsesledelsen tilforordnet medarbejder. Det efterstræbes, at formandsposten besættes af en aftagerrepræsentant.

Strukturen for udvalgsarbejdet kan illustreres som i figur 1 nedenfor.

I det følgende gives en kort introduktion til hver af disse aktiviteter.

3.1 Ordinære møder

Der afholdes tre årlige ordinære møder i uddannelsesudvalgene. Som udgangspunkt holder alle udvalg møder på samme tidspunkt med en standardvarighed på samlet 3 timer, og mø-derne forsøges placeret i hhv. 1. 2. og 4. kvartal.

Som hovedregel opbygges de ordinære møder af I) en fællesdel, arrangeret af Ledelsessekre-tariatet, uddannelsesdirektør og rektor, hvor alle udvalg er samlede og II) en monofaglig del, arrangeret af udvalgsformændene og –sekretærerne, hvor hvert enkelt udvalg holder selv-stændigt møde med et uddannelsesspecifikt perspektiv. Udvalgene kan frit aftale at deltage i hinandens monofaglige møder, såfremt dette anses for hensigtsmæssigt.

Rækkefølgen af hhv. fællesdel og monofaglig del på det enkelte møde kan tilpasses, alt efter hvad der skønnes mest hensigtsmæssigt for det pågældende møde.

3.1.1 Praktisk

• Mødekadence: Fastlægges så vidt muligt for et år ad gangen og med hensyntagen til dels kvalitetssystemets årshjul, dels bestyrelsens og direktionens møder.

• Mødedatoer: Planlægges så vidt muligt i dialog med formændene for udvalgene, f.eks. ved brug af Doodle.

• Lokation: Som udgangspunkt afholdes alle møder på Ankerhus, Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø.

Figur 1 - Strukturen for udvalgsarbejdet i UCSJ

3


• Lokaler: Ledelsessekretariatet sørger for bookning af en af de store sale (B003 eller D002) til den fælles mødedel samt et mindre lokale til hvert udvalg til den monofaglige mødedel.

• Lokaleoversigt: Udsendes til udvalgene sammen med dagsordenen for fællesdelen af mø-det.

• Tilmelding og afbud: Op til møderne forsøger Ledelsessekretariatet at afklare reel møde-deltagelse, f.eks. ved tilmelding blandt alle udvalgsmedlemmer via Doodle. Ca. en uge in-den mødet, og igen dagen inden, sendes resultatet til udvalgsformænd, sekretærer, ud-dannelsesdirektør og rektor til orientering.

• Dagsordener:

• Ledelsessekretariatet er sammen med rektor og uddannelsesdirektør ansvarligt for ud-arbejdelse af dagsordenener for fællesdelene af udvalgsmøderne.

• Udvalgssekretærerne er ansvarlige for dagsordenerne til de monofaglige mødedele, som udarbejdes i samarbejde med og endeligt godkendes af udvalgsformændene. For at sikre dels tæt sammenhæng til kvalitetssystemet, dels lettere opfølgning på møder-ne, skrives de monofaglige dagsordener ind i en fælles skabelon leveret af Ledelsesse-kretariatet.

• Dagsordenener udsendes senest en uge inden mødetidspunkt.

• Referater:

• Udvalgssekretæren har ansvaret for at, der skrives beslutningsreferat af de monofagli-ge møder.

• Referater sendes til høring hos udvalgsmedlemmerne.

• For at sikre dels tæt sammenhæng til kvalitetssystemet, dels lettere opfølgning på mø-derne, skrives beslutningsreferater ind i en standardiseret dagsordenskabelonen leve-ret af Ledelsessekretariatet.

• Forplejning: Såfremt mødet afholdes om eftermiddagen, gives udvalgsmedlemmerne mu-lighed for at benytte sig af UCSJs frokostbuffet inden mødestart. Ledelsessekretariatet be-stiller følgende til selve møderne: Kaffe, the, vand, kage og frugt.

• Dokumentation:

• Når dagsordener og referater er endeligt godkendte, sendes de til uddannelsesudvalget med cc. til tovholderen for uddannelsesudvalgsarbejdet i Ledelsessekretariatet, som sørger for, at de lægges på ucsj.dk og journaliseres.

• Referaterne udgør en del af grundlaget for de status- og udviklingsplaner, som hver uddannelse en gang årligt udarbejder som led i kvalitetsarbejdet.

• Uddannelsescheferne er ansvarlige for at inddrage uddannelsesudvalgenes rådgivning i udviklingen og driften af den enkelte uddannelse.

• Dagsordener og referater udgør desuden grundlaget for den årlige årsberetning om ar-bejdet i uddannelsesudvalgene, som Ledelsessekretariatet udarbejder i samarbejde med uddannelsesdirektør og rektor.

4


3.2 Formandsmøde

En gang om året afholdes et møde mellem uddannelsesudvalgsformændene, bestyrelsesfor-manden, rektor og uddannelsesdirektør. Som udgangspunkt har mødet en varighed på tre timer, afholdes i 4. kvartal i tidsrummet kl. 17:00 – 20:00 og inkluderer en middag.

En fast del af dette møde er en gennemgang af årsberetningen for arbejdet i uddannelsesud-valgene, som Ledelsessekretariatet udarbejder i samarbejde med rektor og uddannelsesdi-rektør. Herudover drøftes centrale tematikker relateret til f.eks. kvalitetssystemet generelt og konkrete kvalitetsindsatser, den videre udvikling af udvalgskonstruktionen, forventede cen-trale emner for det kommende års udvalgsarbejde, mv. Formændene er velkomne til at frem-sætte forslag til dagsordenen, f.eks. med afsæt i en forudgående drøftelse i det enkelte ud-dannelsesudvalg.

3.2.1 Praktisk

• Mødedatoer: Planlægges så vidt muligt i dialog med formændene for udvalgene i samme omgang som høringen om tidspunkter for de ordinære møder, f.eks. ved brug af Doodle.

• Lokation: Som udgangspunkt afholdes alle formandsmøder hos centraladministrationen i Sorø, Slagelsevej 7.

• Tilmelding og afbud: Op til møderne afklarer Ledelsessekretariatet reel mødedeltagelse, f.eks. ved tilmelding blandt formændene via Doodle. Ca. en uge inden mødet, og igen da-gen inden sendes resultatet til udvalgsformænd, uddannelsesdirektør og rektor til oriente-ring.

• Dagsordener:

• Ledelsessekretariatet er sammen med rektor og uddannelsesdirektør ansvarligt for ud-arbejdelse af dagsordenen.

• Dagsordenener udsendes til udvalgsformændene og –sekretærerne senest en uge in-den mødetidspunkt.

• Referater: Ledelsessekretariatet har ansvaret for, at udbyttet af mødet dokumenteres.

• Forplejning: Som del af mødet bydes på middag – som hovedregel en ”koldt bord”-buffet. Til selve møderne sørges for kaffe, the, vand, kage og frugt.

• Dokumentation:

• Efter mødet sendes dagsordener og eventuelt opfølgninger til uddannelsesudvalgene med Cc. til direktionen og udvalgssekretærerne. Derudover lægges de på ucsj.dk og journaliseres.

• Ledelsessekretariatet tilpasser årsberetningen for uddannelsesudvalgenes arbejde iht. drøftelsen på formandsmødet. Herefter sendes beretningen til samtlige medlemmer af uddannelsesudvalgene og lægges derudover på ucsj.dk og journaliseres.

5


3.3 Aftagerdag

For mere fyldestgørende information henvises til konceptet for UCSJs Aftagerdag, som kan findes på ucsj.dk.

UCSJ afholder en gang om året Aftagerdagen. Dette er en større konference, hvor en bredere kreds af eksterne interessenter samt bestyrelsen inviteres til at komme med deres inputs til en eller flere for UCSJ højaktuelle centrale tematikker. Arrangementet er forankret i direktio-nen og Ledelsessekretariatet, og det efterstræbes at UCSJs interessenter tænkes aktivt ind, f.eks. som medskabere, oplægsholdere, mv.

Fra uddannelsesudvalgene inviteres som hovedregel kun de eksterne interessenter fra ar-bejdsmarkedet samt formænd og sekretærer.

Som udgangspunkt placeres Aftagerdagen enten direkte op til eller lige efter uddannelsesud-valgenes møde i 4. kvartal, og deltagerne på konferencen inviteres med til enten den første eller sidste time af uddannelsesudvalgenes møde.

• Deltagere: Udvalgsformænd, bestyrelsen, rektor, uddannelsesdirektør, aftagerne i uddan-nelsesudvalgene herunder faglige organisationer. Derudover inviteres en bredere kreds af interessenter, som enten ansætter eller potentielt kan tænkes at ansætte UCSJs dimitten-der som f.eks. erhvervsvirksomheder, kommuner, region, mv.

• Ledelsessekretariatet er i samarbejde med rektor og uddannelsesdirektør ansvarlig for til-rettelæggelsen af dagen , samt bookning af mødelokaler, forplejning, navneskilte, delta-gerlister mv.

• Der foretages digital tilmelding.

3.3.1 Praktisk

• Forplejning: Som del af Aftagerdagen bydes deltagerne på frokost. Derudover sørges for kaffe, the, vand, kage og frugt undervejs.

• Dokumentation:

• Konferencen tilrettelægges således, at de forskellige inputs, interessenterne måtte komme med, samles ind, f.eks. vha. digitale værktøjer ifm. workshops eller panelde-batter, og efterfølgende samles til en fyldestgørende opfølgning. Denne distribueres dels til deltagerne og uddannelsesudvalgene, dels til UCSJs Kvalitetsenhed, som har ansvaret for at bringe udbyttet videre i kvalitetssystemets vidensflow. Derudover gøres opfølgningen tilgængelig via ucsj.dk og journaliseres.

3.4 Ekstraordinære møder

Såfremt et uddannelsesudvalg finder det nødvendigt at afholde flere møder eller mødes på andre tidspunkter end de planlagte, står dette udvalgene frit for.

I tilfælde af ekstraordinære møder, skal tovholderen i Ledelsessekretariatet orienteres, og dagsordener og referater publiceres på ucsj.dk samt journaliseres.

6


4. UDPEGNINGER

4.1 Udpegninger og oversigter over udvalgsmedlemmer

• Som tovholder er Ledelsessekretariatet ansvarligt for at koordinere udpegningsprocessen op til nye funktionsperioder. Det er direktionen, som beslutter sammensætningen af ud-valgene.

o Det er direktionen, som beslutter eventuelle ændringer i udpegningsretter, såfremt der er tale om organisationer, som i sammensætningsnotatet er angivet ved navn.

o Det er udvalgssekretæren og Ledelsessekretariatet, som i fællesskab beslutter eventu-elle ændringer i udpegningsretter, såfremt der er tale om organisationer, som i sam-mensætningsnotatet er angivet som kategori.

o Udvalgssekretærerne og Ledelsessekretariatet samarbejder om løbende udpegninger ved behov samt ajourføring af oversigten over medlemmer af uddannelsesudvalgene.

• Mhp. størst mulig transparens kan der på ucsj.dk findes fuldt offentlige medlemsoversigter for hvert enkelt udvalg. Ledelsessekretariatet har ansvaret for at holde disse oversigter opdaterede.

• Udvalgssekretærerne har ansvaret for at give tovholderen i Ledelsessekretariatet besked om behov for nye udpegninger f.eks. pga. et medlems udtrædelse af udvalget.

5. TRANSPORTGODTGØRELSE

• Studenterrepræsentanter i uddannelsesudvalgene får igennem Ledelsessekretariatet re-funderet udgifter til offentlig transport eller transportgodtgørelse for kørsel i egen bil til lav takst (blanket og dokumentation fremsendes senest en uge efter mødet).

• Medarbejderrepræsentanters transport afholdes under den enkelte uddannelse og efter aftale med den pågældende medarbejders nærmeste leder/chef.

• Andre udvalgsmedlemmer modtager ikke godtgørelse af transportudgifter i relation til ud-dannelsesudvalgsaktiviteter.

6. KONTAKT

Spørgsmål til konceptet for uddannelsesudvalgsarbejdet i UCSJ kan rettes til:

Lasse Dalby Jensen Direktionskonsulent Mail: [email protected] Telefon: 7248 1492

7


Bilag K5-3: Koncept for aftagerdag

Februar (revideret oktober) 2013

Indhold 1. FORMÅL ................................................................................................................. 1

2. MÅLGRUPPE ........................................................................................................... 1

3. INDHOLD ............................................................................................................... 1

4. TIDSPUNKT ............................................................................................................ 2

5. EVALUERING OG OPFØLGNING ................................................................................. 2

1. FORMÅL

Aftagerdagen er et af de årlige elementer i UCSJs interessentstrategi og kvalitetsarbejde. De primære formål er, at:

1. etablere og vedligeholde relationer til og markedsføre UCSJs ydelser overfor interes-senterne.

2. få inspiration til at sikre og udvikle relevante uddannelser, som en del af UCSJs proak-tive kvalitetsarbejde.

2. MÅLGRUPPE

Jf. direktionens beslutning den 26. februar 2013 er den primære målgruppe for arrangemen-tet defineret som: ”personer i stillinger med potentielt ansættelses og/eller ledelsesansvar overfor UCSJ-dimittender”.

Det besluttes år for år, afhængigt af den aktuelle tematisering, hvilke organisationer og ledel-seslag, der fokuseres særligt på inden for denne overordnede målgruppe. Det maksimale del-tagerantal fastsættes ligeledes år for år.

Herudover inviteret altid eksterne medlemmer af uddannelsesudvalgene, uddannelsesud-valgsformændene, bestyrelsen, direktionen samt chefen for Center for Videreuddannelse, chefen for Forskning & Innovation samt én uddannelseschef udpeget af uddannelsesdirektø-rens chefteam.

Chefforum gives altid mulighed for at komme med inputs til sammensætningen af invitations-listen.

3. INDHOLD

Som følge af den dynamiske verden, UCSJ er en aktør i, fastsættes arrangementets faglige indhold først ca. 4 – 6 mdr. før afholdelse. Det specifikke indhold bestemmes på baggrund af

1


en tematisering, som lægger sig op af højaktuelle emner i uddannelsessektoren, og som rela-terer sig til UCSJs virke.

Afledt af de to primære formål med Aftagerdagen, er et kardinalparameter for indholdet, at konferencedeltagerne aktivt inddrages i dialog og drøftelser med særlig vægt på arbejdsmar-kedets udvikling og de kompetencekrav, som UCSJs dimittender står overfor såvel nu som i fremtiden.

Aftagerdagen er således ikke et forum, hvor vægten lægges på passive orienteringer og ens-rettede oplæg, men en dialogplatform på hvilken UCSJ arbejder for en endnu højere grad af inddragelse af vore eksterne interessenter bl.a. ift. uddannelsesudvikling, videndeling, forsk-ningssamarbejde, mv.

For at understøtte dialogen med vore interessenter på det aftagende arbejdsmarked yderlige-re afholdes i sammenhæng med Aftagerdagen også trepartsmøder. Her inviteres deltagerne ved Aftagerdagen til at møde uddannelsesudvalgene for at drøfte årets tematiserede mulig-heder og udfordringer med studerende og uddannelsesudvalg.

Endelig afholdes ordinære uddannelsesudvalgsmøder (kun for udvalgsmedlemmerne) i for-længelse af trepartsmøderne, sådan at udvalgene gives de bedst mulige betingelser for at drage nytte af Aftagerdagen samt trepartsmøderne.

4. TIDSPUNKT

Aftagerdagen var oprindeligt planlagt til årlig afholdelse i 2. kvartal og blev i 2013 afholdt 24. april.

Det er dog efterfølgende blevet klart, at afholdelse i efteråret er mere hensigtsmæssigt, bl.a. af hensyn til mødetidspunkter for uddannelsesudvalgene, hvorfor Aftagerdagen fremover af-holdes i en af efterårsmånederne.

5. EVALUERING OG OPFØLGNING

Direktionen beslutter, for hver gang Aftagerdagen afholdes, hvordan der vil blive evalueret og samlet op på resultaterne af arrangementet.

Cheferne for grunduddannelserne, CFU og CFV vil få til opgave at anvende erfaringerne til løbende udvikling af UCSJs uddannelser.

Henvendelse omkring UCSJs Aftagerdag kan rettes til:

Christian Moldt Kvalitetschef Mail: [email protected], tlf.: 7248 2258

Eller

Lasse Dalby Jensen Direktionskonsulent Mail: [email protected], tlf.: 7248 1492

2


Bilag K5-4: Pilotprojekt med digitalt aftagerpanel på læreruddan-nelsen 1. marts 2014

1. BAGGRUND

Læreruddannelsen har en lang og god tradition for samarbejde med aftagere, men ønsker som supplement til den eksisterende kontakt at undersøge mulighederne for også at have en digital kontakt, da den digitale form er hurtig og fleksibel og ikke har begrænsning på delta-gerantal. Der igangsættes derfor et pilotprojekt i 13/14 med digitalt aftagerpanel. Tiltaget bliver evalueret i efteråret 14 med henblik på fuld implementering fra 15.

2. MÅL

At øge UCSJs inddragelse af aftagere i hele region Sjælland samt at indhente aftagerperspek-tiver i forhold til udvikling og implementering af ny læreruddannelse.

3. INDHOLD OG FORM

Dialog via software fra SurveyXact ca. to gange årligt, hver gang med ca. 10 spørgsmål om-handlende form, indhold, struktur, udbud af uddannelsen. To gange årligt udsendes SurveyXact til de aftagere, der har ønsket at medvirke. De indhen-tede perspektiver behandles i Uddannelsesudvalget, der er det formelle organ for aftagerind-dragelse. Perspektiver fra det digitale aftagerpanel bidrager til at kvalificere drøftelserne i Uddannelsesudvalget.

4. DELTAGERE

Det Digitale Aftagerpanel startes i 2013 med samtlige skolechefer i region Sjælland. Skole-chefer har på møde med uddannelseschef for læreruddannelsen tilkendegivet, at de er inte-resserede i at deltage. Skolechefer i de 17 kommuner bliver UCSJ´s indgang til hver kommu-ne. Skolechefer videresender link til relevante skoleledere, praktikansvarlige mv. Direktører, KKR og aftagerrepræsentanter i uddannelsesudvalg inviteres ligeledes til at deltage. Det er muligt løbende at tilkoble nye medlemmer, og således vil flere repræsentanter kunne blive tilknyttet i takt med, at de tilkendegiver interesse herfor. Det er frivilligt at deltage, og afta-gerpanelet er et uformelt organ. Da det er et digitalt panel, er der ingen øvre grænse for an-tal af medlemmer.

5. DISTRIBUTION

Der findes flere muligheder for distribution af skema til aftagere: 1) Liste med e-mailadresser (+ evt. navne) der importeres til værktøjet og sender ud 2) Et selvoprettelseslink [https://www.survey-

xact.dk/LinkCollector?key=V7D8ANGW1K3K] som sendes ud eller kan tilgås fra web-siden.

1


3) Mail/postkort/brev sendes ud med tekst der fortæller formål, og at man via www.ucsj.dk/collect og nøglen V7D8-ANGW-1K3K kan få adgang til skemaet.

Fordelen ved 2) og 3) er, at vi i UCSJ har én indgang til hver af de 17 kommuner (fx skole-cheferne). Skolechefer kan som vores kontaktpersoner i de 17 kommuner videresende linket til potentielle respondenter indenfor deres egen kommune. Hver respondent bliver unik og får egen nøgle efter, at ovenstående er gennemført. Det skal i efteråret 14 evalueres, hvad der er den mest hensigtsmæssige distribution

6. KVALITETSSIKRING

Via det digitale aftagerpanel indhentes to gange årligt aftageres perspektiver på UCSJs læ-reruddannelse. De indhentede perspektiver opgøres statistisk og tjener som baggrundsin-formation for drøftelser i UCSJs Uddannelsesudvalg, i lærerråd, på ledermøder mv. Aftager-panelet har ingen formel vejledningsopgave, denne er fortsat forankret i uddannelses-udvalget.

7. EVALUERING

I efteråret 14 evalueres pilotprojektet. På baggrund af evalueringens resultater justeres kon-ceptet. Resultater fremlægges på UCSJs årlige aftagerdag med henblik på inspiration til øvri-ge uddannelser i UCSJ. Uddannelseschef for Læreruddannelsen UCSJ deltager i DEAs tænke-boks vedr. aftagerpaneler og indhenter herfra perspektiver fra DEA og tænkeboksens øvrige medlemmer hvad angår videreudvikling af initiativet.

8 FREMTIDSPERSPEKTIVER

Ideen med et digitalt panel kan udvides, og på læreruddannelsen overvejes at oprette et stu-denterpanel, et børnepanel og evt. et forældrepanel for at invitere andre grupper til at have en mening om fremtidens lærere, og hvilke kompetencer de skal besidde. Fremtidsperspekti-ver og videreudvikling drøftes i lærerråd og med uddannelsesudvalg i efteråret 14. Stina Løvgreen Møllenbach Uddannelseschef Læreruddannelsen University College Sjælland

2


Bilag K5-5: Koncept for dimittendundersøgelser fra 2014 1. marts 2014

1. Baggrund

UCSJ har som vision gennem høj faglighed, innovation og gennemslagskraft at udfordre va-netænkning og aktivt møde samfundets og borgernes foranderlige behov for uddannelser og faglige løsninger (vision 2012-2015).

Det er derfor afgørende at sikre en systematisk kontakt med dimittenderne med henblik på at:

• Fremskaffe viden fra dimittenderne til anvendelse for kvalitetsudvikling og -sikring af grunduddannelserne

• Fremskaffe viden fra dimittenderne til anvendelse for udvikling af efter/-videreuddannelsestilbuddene.

• Understøtte muligheden for at dimittender kan virke som ’ambassadører’ for UCSJ.

På den baggrund indeholder dette notat en plan for de fælles dimittendundersøgelser i de kommende år. Planen bygger på at UCSJ skal udbygge og styrke de relevans-aktiviteter (jf. UCSJs kvalitetspolitik og strategi), som allerede finder sted jf. figur 1.

Figur 1: UCSJs dimittend-aktiviteter i 2013

2. Plan fra primo 2014

1. Spørgeskemabaseret dimittendundersøgelse inklusiv evaluering af bachelorprojekter ved uddannelsernes afslutning

Det er oplagt, at UCSJ ved enhver uddannelses afslutning får følgende oplysninger og feed-back fra den enkelte studerende:

• Beskæftigelsestal indhentes fra Danmarks Statistik.

• Fælles dimittendundersøgelser planlagt og gennemført af Kvalitetsenheden.

• Uddannelsesudvalg hvor beskæftigelsessituationen løbende monitoreres og drøftes i samarbejde med aftagerne.

• Lokale aktiviteter som organiseres på uddannelserne efter behov.

• Kvalificering af ovenstående aktiviteter og opfølgning via dialoger i uddannelsesud-valg.

1


• Tilfredshed med vejledningen i de netop afsluttede bachelorprojekter.

• Oplevelse af om uddannelsen har været relevant sammenlignet med erfaringer fra praksis opnået i praktikken.

• Mail-adresse og øvrig kontaktinformation.

• Øvrige oplysninger om deres ønsker om at holde kontakt med deres medstuderende via Facebook, LinkedIn eller lign.

UCSJ opretter på basis heraf et system, hvor de studerende giver ovennævnte oplysninger elektronisk ved deres uddannelses afslutning. Systemet implementeres med pilotforsøg fra juni 2014.

2. Dimittendundersøgelse gennemført som et kvalitativt fokusgruppe-interview per uddannelse årligt

Da UCSJ har dårlige erfaringer med svarprocenter på den tidligere fælles dimittend-undersøgelser går vi nu over til i stedet at gennemføre fokusgruppeinterviews på uddannel-serne.

Interviewene tilrettelægges og gennemføres af uddannelserne men dog sådan, at kvalitets-enheden kan hjælpe med dele af processen herunder også med gennemførelse af interviewet. Kvalitetsenheden udarbejder skabeloner for invitationsbreve, indhold i mødet m.v. til inspira-tion, hvis der er interesse herfor.

Der skrives efter mødet med dimittenderne 10 læringspunkter ned, som vil fungere som do-kumentation. Kvalitetsenheden udarbejder et skema til formålet. Materialet indgår i næste års status og udviklingsplan (SUP).

På uddannelserne beslutter man selv:

• Hvilke dimittender der skal kontaktes herunder hvor lang tid der skal gå før de kaldes ind. Det kan være alt fra tre måneder efter de er færdige til flere år efter alt, hvad cheferne beslutter er mest relevant.

• Hvor mange der skal kontaktes. Dog skal minimum 14 studerende per uddannelse (ikke per udbud) inviteres hvert år til minimum en fokusgruppemøde. Forventningerne er, at 8-12 studerende vil deltage.

• Hvor og hvornår mødet finder sted. Det kan fx foregå sent eftermiddag/aften med af-tensmad og mulighed for at dimittenderne kan netværket. Dog skal en hel del af møderne finde sted inden udgangen af april, da møderne er dokumentation til institutionsakkredite-ringen.

• Om chef/ledere/udvalgte undervisere deltager på og evt. faciliterer mødet. Men det er en pointe, at der skal ske en videnoverførsel til uddannelsen. Derfor skal minimum leder/chef eller minimum 3 undervisere deltage.

• Om indsatsen kombineres med andre indsatser og med andre undersøgelser.

3. Indhentning af beskæftigelsesdata via Danmarks Statistik

UCSJ indhenter løbende beskæftigelsesstatistik fra Danmarks Statistik i forhold til de stude-rende, som er dimitterede fra UCSJ. Resultaterne heraf formidles årligt til uddannelserne.

2


4. Løbende opfølgning på de gennemførte aktiviteter

Uddannelserne vil i deres årlige SUP gøre status på uddannelsens relevans reflektere over, hvordan hvad der er lært af de forskellige undersøgelser, og hvilke opfølgende handlinger, som de giver anledning til.

5. Kobling til alumni-aktiviteter og efteruddannelsestilbud

Vi har endnu ikke noget fast fælles koncept for alumni-aktiviteter.

Men data fra de studerende (indsats beskrevet under pkt. 1) kan anvendes af uddannelserne og af CFV til opfølgning.

De konkrete indsatser beskrives i uddannelsernes og CFVs status og udviklingsplaner for re-levansaktiviteter.

3


Date post:	06-Aug-2020
Category:	Documents
Upload:	others
View:	0 times
Download:	0 times

Selvevaluering og dokumentation til institutions …...koordination og kvalitet på tværs af...

Documents