PORTFOLIOMARIA AHN WALTHER

2011

MARIA AHN WALTHERarkitekt maa

Nørrebrogade 190, 4. tvDK – 2200 København N

+45 4014 7028walther_maria@hotmail.com

- - -

MINI PORTFOLIO

CV

Afgangs projekt - Et sted til Ny cirkus

Masterplans: Parallel opdrag - Campus Sundholm Syd

Parallelopdrag - Henriksholm Konkurrence - Åndalsnæs - ‘Millom bakkar og berg utmed havet’

Europan 10 - Rudkøbing havn

Udstillinger: Udstillingsdesign - Lousiana - ‘En grønnere arkitektur’ med projektet ‘Nordhavns gården’

Udstillingsprojekt - Venedig Biennalen - ‘Shanghai Sub City’

Facade renovering - Vallensbækvej

Sejerø Festival - En tømmerflåde

Tilbygning - Bitten

Renovering af Gildesalen - Sejerø

Teaterforestilling på Skuespilhusets Lille Scene - ‘Til Bords’

Referencer - anbefalinger

MARIA AHN WALTHERarkitekt maa

Nørrebrogade 190, 4. tvDK – 2200 København N

+45 4014 7028walther_maria@hotmail.com

- - -

CV

2011Terroir v. Gerard Reinmuth og Camilla Jensen-Thorup- Parallelopdrag for Henriksholm – i samarbejde med CUBO og Schønherr arkitekter, skitsering af to boligtyper samt udvikling og færdiggørelse af diagrammer og plantegninger.

Kontakt Camilla Jensen-Thorup tlf. +45 6126 5562

2009-2011W//W – Katrine West Kristensen & Maria Ahn Walther,- Skitseforslag til en tilbygning - privat bygherre af Funder by Funder, opføres 2010-11.- Ombygning af et gammelt hønsehus til jagthytte og offentlig udestue på Sejerø.- Tømmerflåde til Sejerø Festivalen 2011 - med støtte fra Dreyer Fonden.

Kontakt Katrine West Kristensen tlf. +45 5098 3807

2010Lene Mirdal Arkitekter, - Skitseforslag af mindre tilbygning til et hus på Amager - Medkoordinator og idéudvikler på teaterforestilling på Skuespilhusets Lille Scene,hvilket indebar research, design af lys, koordinering og planlægning af arbejdsopgaver og afvikling af forestillingen (mar. - apr. 2010).

Kontakt Lene Mirdal tlf: +45 2685 7220 2009Tanja Jordan Arkitekter, - Parallelopdrag for Sundholm Syd, omdannelse af gammelt hospitals område til nyt boligområde, koncept, planer, diagramudvikling og opsætning.- Sagsarkitekt på ny energirigtig facade af en lagerhal, samt renovering af gårdanlæg og indgangsparti til Titanhus.

Kontakt Tanja Jordan tlf: +45 2330 2327

2008MPH Consult Aps,- Skitseforslag til en facaderenovering på Frederiksberg, opmåling af ejendom, konstruere tegninger over eksisterende byggeri samt forslag til renovering af facade og baggård, udskiftning af vinduer og døre, samt ekstern kommunikation med bygherre (opført 2009).

Kontakt Mogens Puch Hansen tlf: +45 7025 2424

2006EFFEKT, (praktik)- Udstillingsprojekt “Shanghai Sub-City” til den danske pavilllon på Venedig Biennalen. En bæredygtig masterplan for forstad til Shanghai. Konceptudvikling, designfase, produktion og udstillingsdesign.

Kontakt Tue Hesselberg Foged tlf. +45 2628 2868

2004-2007HLA - Henning Larsen Architects, (studiemedarbejder)Modelbygger, grafisk arbejdeVesterbrogade 76, DK - 1620 Kbh. V.

Masterplan for EFFEKT udstillet på Venedig Biennalen 2006: ‘Shanghai Sub-Cities’

Parallelopdrag til Sundholm Syd med Tanja Jordan Arkitekter og PK3.

Parallelopdrag til Henriksholm med Terroir, Schønherr og CUBO.

Europan 10 - Et af akupunktur punkterne fra planlægningsstrategien til Rudkøbing havn - Bugten.

TEKNISKE:

Daglig brug af: - AutoCad, Adobe Pakken, 3D studio max, Microsoft Office

Kendskab til: - Sketch Up, Rhino

SPROGLIGE:

Daglig brug af: - dansk, engelsk

Kendskab til: - svensk, norsk, tysk

K O M P E T E N C E R

A R B E J D E

JAN

JUL

FEB

MAR

APR

MAJ

JUNAUG

SEP

OKT

NOV

DEC

Boldbaner

Strandbar

Vandaktiviteter

Campingplads

-volleyball

-bordtennis-svømning-petanque

-kajak udlejning-vandski + wakeboard-udspringsplatform-dykning

-telte

-kiosk-natteliv

Bugten

-underholdning

2010Sept. - nov. Åndalsnæs – “Millom bakkar og berg utmed havet” – masterplan for udvikling af havneområde i Åndalsnæs, ny profil for byen, hvor havnen stadig skulle kunne fungere som mindre industrihavn og indsejling til Cruise skibe. Jeg stod for koordinering af opgaver, udvikling af koncept, helhedsplan og præsentationsmateriale.

2009Feb. - jun. Europan 10 – “Arkipunktur af Rudkøbing havn” – havnestrategi for hvordan man kan profilere og planlægge en udvikling og omdannelse af et havneområde på en ø, hvor der er en jævn folkeflugt fra. Mine hovedopgaver i denne konkurrence var tekst, diagrammer, snittegninger og visualiseringer.

2008Sept. - okt.Gethsemane Kirke – “Relight my fire” – omdannelse og nyanvendelse af kirker på Vesterbro, hvor ny identitet, nyt program for kirken og dens omkringliggende park skulle udvikles. Jeg stod for tegning og visualisering.

2005Aug. - okt.Fremtidens Bibliotek – hvordan ser fremtidens bibliotek er, et interaktivt web-baseret forslag, hvor der blev rejst spørgsmål til biblioteket som fysisk manifestation, dens rolle som institution i samfundet og hvordan biblioteket transformeres fra fysisk sted til en virtuelt platform. (gruppep-ræmiering 2. præmie). Holdt efterfølgende debatoplæg på Århus Statsbibliotek til den årlige bibliotekar konference.

- Louisiana – “En grønnere arkitektur”, 1:20 interaktiv model udarbejdet hos TJA til hvordan man kan energirenovere muret byggeri fra 1940-1960’erne på en bevaringsværdig og forny-ende måde, uden at fratage de små lejligheder m2.

- Venedig Biennalen – “Shanghai Sub-City”, en visionær masterplan for et nyt byområde uden for Shanghai, udstillet i den danske pavillon, som vandt Guld Bjørnen for bedst pavillon. Film, model, plancher.

- DAC – “Kartografi, Morfologi, Topologi”, 280 s. katalog fra Sommerskolen Hydra – et forskningsbaseret projekt under Cort Ross Dinesen og Claus Peder Pedersen. En udvikling af tegningen som redskab. Samt en udstilling på DAC – hvor udvalgte tegneprojekter var udstillet, deriblandt mit.

- KASB – “Pilotprojekt Gropiusstadt” – fotoudstilling, der omhandlede bydelen Gropiusstadt tegnet og opført er Walter Gropius, om hvordan midlertidig kunst i det offentlige rum kan være med til at sætte gang i byudviklingen af området.

Tømmerflåde lavet til Sejerø Festivalen 2011.

Visualisering til afgangs projekt ‘Et sted til ny cirkus’

Koordinator og lys design til forestilling ‘Til bords’ på Skuespilhusets Lille Sene

2010Niels Brock – Projektstyring for arkitekter.

2002 - 2008Kunstakademiets Arkitektskole, afd. 6 – Arkitektur, rum og form ved Cort Ross Dinesen. Reference: Cort Ross Dinesen

2007ITU – 3D studio Max 8.

2006 - 2007UdK – Universität der Künste – Berlin, Studio Wiel Arets.

2002KTS – Københavns Tekniske Skole, Arkitektur og design, Grafisk kommunikation, DTP, Tegning og Illustration.

1996 - 1999Allerød Gymnasium - Sproglig student.

A K A D E M I S K B A G G R U N D

K O N K U R R E N C E R

U D S T I L L I N G E R

I N T E N T I O NIntentionen er at skabe et centrum for performance og undervisning til Ny cirkus i Danmark, der kan udtrykke den magi og råhed, der er relateret til den atmosfære, der skabes i en Ny cirkus forestilling.Konteksten taget i betragtning og den givne situation og transformation, som stedet spørger efter et urbant strukturelt foreslag, der indeholder evnen til at kunne forandre sig fremfor en statisk scene. Projektet stiller sig derfor spørgende og foreslagsstillende til, hvordan en scene til Ny cirkus kan skabes, for ikke at ligne et traditionelt teater eller en klassisk cirkusmanege eller telt, og hvordan det kan udnytte den allerede eksister-ende bygningsstruktur og bruge det som et konceptuelt udgangspunkt.

“ E T S T E D T I L N Y C I R K U S ” AFGANGSPROJEKT JUNI 2008 // AFD. 6 - ARKITEKTUR - RUM - FORM VED CORT ROSS DINESEN.

- et anlæg i enghave remise udviklet gennem tegningsmæssige eksperi-menter.

K O N T E K S TProjekt tog udgangspunkt i en plan-lægning af området i Enghave re-mise og de planer der lå for med dannelsen af StreekMekka og ud-videlsen af AFUK – Akademiet For Utæmmet Kreativitet.

F O R A N D E L I G H E DEt sted til Ny Cirkus er et anlæg der veksler mellem at have en flydende urban karakter af søjler og plateau-er til at være en plads, en tilbygning og til særlige lejligheder - en spek-takulært pavillon, en organisme der vokser op indenfor remisens ram-mer.

B E G R E B E RMed Ny cirkus og remisen som pro-gram og ramme bruges begreber fra disse verdener som værktøjer: - skinner, glidninger, mekanik, snore/tov, svingninger, kast, tyng-dekraft, rotationer, magi, mystik, il-lusioner, lys, forargelse.

M E T O D EHovedbegreberne blev knyttet til en optik og bearbejdet i snittet, planet eller transformationen / animation-en:

- PLAN Mekanikken fra det gamle remiseanlæg, sporene, det maski-nelle/industrielle blev igangsætter for planets udtryk.

- SNIT opløsningen af tyngdekraft-en, det bevægede, den svingende, roterende krop og et poetisk og sanseligt lag.

- ANIMATION opløsningen af de universelle former - cirklen over for kuben, cirkus manegen ooverfor den sorte boks.

- VISUALISERINGERBegivenheden - øjeblikket! Den lille særlige gnist/gys der opstår, når no-get ekstraordinært sker. Det midlertidige, det magiske som knyttes til billederne, lyset, stemnin-gen, og det flygtige i den måde artis-terne udfører deres kunstner på.

Projektet endte med at præsentere en af de mulige konstellationer den kan tage, for at give et konkret ek-sempel på en forestillingssituation, men lader stadig i sine billeder og tegningsmæssige anslag, fastslå at måden, den kan transformere sig på, forsvinde og genopstå i en ny udformning, eksisterer.

- et anlæg i enghave remise udviklet gennem tegningsmæssige eksperimenter.

FELT

Området ses som et felt, hvor i temaer fra det gamle remise-anlæg og cirkus bruges som begreber som igangsætter for bearbejdelsen af stedet.Igennem transformationer, frommæs-sige eksperimenter på tegningens præmisser og kroppens bevægelighed indarbejdes måder at åbne op for en in-dtagelse og beboelse af stedet.

PLAN

Tematikker for bearbejdelsen i plan:- spor af togskinner- mekanik som kan spores i bygningerne- gårdrummet som en lukket enklave- vand, gennemstrømning, bevægelser og forløb

SNIT

Begreber/krop/cirkus- tyngdekraften og ophævelsen af den- at svæve svinge, falde rotere, hænge, udspænde- det farlige, det usikre,chancen kastet- transparens hud skelet, telt, spindel-væv, stiativ

ANIMATION

- opløsning af form/manegens runde form og scenens firkantede boks- transformation over tid- moment/spændingsforhold

VISUALISERING

- magi, mystik, drama- sensorik- iscenesættelse/lys som forførelsesele-menter- fokus.

snit B

snit A

redskabsrumlager

studio

springsal

scene element

Forankring På samme måde som teltetrejser sig ved at fæstne sig i jorden, sætter denne scene også sit aftryk. Den vertikalescene stempler sig ned i sit underlag som en punpe, elementer forankres på samme vis. Begge bevarer de tanken om en hvis resonans eller foranderlighed ved at være mobile elementer. Her som vertikale bevægelser- elevatorer, hæve-sænke springgrave og trappekerner.

Glidning. I spalten mellem den gamle og den nye bygning etableres en passage som blotlægger et kig ind igennem hele anlægget . Man kan altså blot ved at passere forbi få et lille blik ind i hvad cirkusverdenen kan byde på, også uden for forestilling.

teknik

bar

wc

artist omklædning

produktionsscene

bagscene

passagekontor og administration

cafe

foyer

teknik og lager

snit CStabling - to rygrade, ved tilbygning placeres bar og toiletter og mindre lagerlokale til servicering af publikum ved forestillinger. Udover der fungere den delvis som mindre reception for scenedelen. Ved træningshallen placeres kontorer, administration, fælleslokaler, mindre køkkenfaciliteter, omklædning, teknik, lager mm.

punkter i væg og gulvtræk: 2 ton pr. 2 m

g e n n e m s t r ø m n i n g-1 MEKANIK

kontor og administration

b e h o l d e r e+1 TAGPLAN FRAGMENTER

springbaner

redskabsrum

studio

teknikrum og opbevaring

snit Emake up og quickskift

teknik

hall

passage til træningshal

transportkerne, mødet mellem artist og publikum

Flydende udveksling mellem artister og publikum, i foyeren krydses deres veje. Hovedscenen er i denne position hævet så man får en fornemmelse af at glide ind under et stor hænge klump. Hele området under scenen og i gårdrummet bliver til foyer. Dvs. at den nederste del af sceneetagen udgør en del af foyeren i gadeniveau.

Garderobe

produktionsscene

bagscene og teknisk lagerHovedscene

springbaner

redskabsrum

studio

wcomklædning og bad

træningshal

kontor

teknikrum og opbevaring

opoholdsrum klasserum

Gam3

passage ind til Gam3

snit DEn tilstræben på at skabe et scenerum med en karakter af vægtløshed, mulighed for at lege med tyngdekraften. Dybeste fald er fra tilrigningsloft til bund af elevatorskakt er 25 m.SCENE ELEVATORDet �ytbare sceneelement giver mulighed for at kunne eksperimenetere med at lave forestillinger i alle planer på samme tid, samtidigmed at kunne udvælge hvilken anskuelsesvinkel beskuerne skal se de forskellige forestillinger fra.

snit F

Vallensbækvej 46 | ny facade - illustrationer

Illustrationerne viser den nye dybde der opstår i faca-den og den variation der opstår når de enkelte paneler twistes fra lodret til vandret.

E N E R G I R I G T I G F A C A D E - R E N O V E R I N G A F L A G E R L O K A L E R

Vallensbækvej ligger der en gammel-lager hal i et plan, som trængte til en ansigtsløftning. Facaden blev udviklet som en ‘cowboy’ facade, dvs. Den bliver lagt uden på den eksisterende uden der pilles ved den.Den blev udviklet som en bæredygtig/

energirigtig ny hud/lag. Da facade er stiksydvendt generes de, som sidder og arbejder i den side af bygningen dagligt af det skarpe lys. Det ses ved de mange afskærmninger i vinduerne. Så den nye facade afskærmer både for solen, samt opsamler solens energi via solcellerne i den nye facade.

Vallensbækvej 46 | principsnit

principsnit igennem gangareal og ny facade

materiale referencer:perforeret stål og Photo Voltaic paneller

Hvis det flade areal på facadens dækkes af solpaneler svarer det til et areal på ca. 170 m2.Idag har de solceller der er i handlen almindeligvis en effektivitet på ca 15 % , hvilket vil producere ca. 12.000 kw/t/år.

Dette vil højst sandsynligt kunne dække elforbruget for de lejemål der forefindes i ejendommen.

V A L L E N S B Æ K V E JSKITSEFORSLAG TIL EN FACADEBEKLÆDNING MED INTEGRERET SOLCELLEPANELER FOR TANJA JORDAN ARKITEKTER

Vallensbækvej 46 | illustration

Projektet beskriver et forslag til en ny facadeløsning for ejendommen og beskæftiger sig derfor udelukkende med en ‘Western’ lignende kon-struktion der etableres uden på den eksisterende bygning uden nogen form for nævneværdig konstruktiv effekt på den eksisterende bygning.

Interiøret er ikke bearbejdet i projektet, da det udelukkende har be-skæftiget sig med en opgradering af facadeudtrykket, en reducering af det direkte sollys indfald og en mulighed for etablering af solceller.

De grønne gårdhaver foreslås genetableres som grønne oaser og er derfor indarbejdet som en faktor i udformningen af den let forhøjede facade.

Projektet forudsætter at der udføres en opgradering også af de indven-dige lokaler og overflader, ligesom det foreslås at efterisolere facaden indvendigt samt at isolere bygningens tag.

ny facade figur / solafskærmning med mulighed for solceller

Når alle de foregående faktorer sammenholdes fremkommer en ny figur der indeholder flere egenskaber:

- lyset diffusere så interioret skærmes mod det kraftige solindfald men stadig lader dagslyset ind

- giver mulighed for opsætning af solceller på facaden

- bibeholder de eksisterende adgangsveje

- trækker lys ind i gårdhaverne

- skaber en højere facade med smukkere proportioner

T Ø M M E R F L Å D E N

I forbindelse med Sejerø festivalen blev der bygget en tømmerflåde - en flydende scene, der skulle fungere som en pendant til Gild-esalen som året før lagde rum til hvad der skulle blive til Sejerø festivalens grundsten.Tømmerflåden er bygget i samar-bejdet med Katrine West Kristens-en og støttet af Dreyer Fonden.

Vallensbækvej 46 | ny facade - illustrationer

Illustrationerne viser den nye dybde der opstår i faca-den og den variation der opstår når de enkelte paneler twistes fra lodret til vandret.

Stueplan 1 : 100

AA

Entrè

Køkken Spisestue

Balkon

Terrasse

Stue

Bad/WC

Alrum Værelse

Værelse

75701500

5830

7300

7240

5390

1200

31503600

1360

3060

4640

2770 2530

Matr. nr.: 29AA Funder By, Funder

Emne: Fremtidige forhold, plan 1:100

Sag: Drejøvej 4, 8600 Silkeborg Tegn. nr.: 00.06

Dato: 05.07.2010

Opgaven lød på at tilføre huset to ekstra bør-neværelser og et badeværelse samt et fælles al-rum. Forbindelsen mellem stuen og haven skulle styrkes og overgangen mellem det nye og det gamle opholdsrum mere flydende. Dvs. at der ikke skal være nogen form for fysisk afskærmn-ing i form af døre eller etageadskilldes. Bygherrer stod selv for opførsel af byggeriet. Færdig 2010.

Øst facade set ude fra vejen.

Vest facade set fra eksisterende terrasse.

Sydvest facade set inde fra haven ved siden af eksisterende terrasse.

Facade vest 1 : 100

Facade øst 1 : 100

3270

4780

4780

Matr. nr.: 29AA Funder By, Funder

Emne: Fremtidige forhold, facade vest og øst 1:100

Sag: Drejøvej 4, 8600 Silkeborg Tegn. nr.: 00.08

Dato: 05.07.2010

B I T T E NTILBYGNING TIL HUS I SILKEBORG 45 m2 MED KA-TRINE WEST KRISTENSEN OG FUNDER BY FUNDER.

G I L D E S A L E N R E N O V E R I N G

Skitseforslag til en renovering af et gammel hønsehus på en af Se-jerøs kyststrækninger. Som en efterfølgelse af et tidligere pro-jekt lavet af Katrine West Kris-tensen og Kasper Lynge Jensen. De eksisterende forhold er så for-faldne i forhold til sikkerhed og of-fentlig brug, så derfor er der udarbe-jdet forslag til forbedringer i form af ny tagterrasse, ny udgang til baghave og nyt udekøkken, nye vinduer i sydfacaden og indsættelse af en brændeovn til de kølige dage, samt et nyt indgangsparti så man kan lukke huset af. Projektet er under udvikling.

1100

950

Mogens Kihl-Plambeck 31.05.2011

1100

950

Mogens Kihl-Plambeck 31.05.2011

Mogens Kihl-Plambeck

300

31.05.2011

Mogens Kihl-Plambeck 31.05.2011

Huset på stranden.

Eksisterende forhold.

Indgangspartiet. Reliefvæg.

Forslag til ny tagterrasse og udekøkken på bagsiden af Gildesalen.

60 m 55 m

conventional energy refurbishment destroys the original qualities of thebrick constructions

new energy refurbishment must develop alternative ways to optimize the energy consumption of existing brick constructions

+ m

+ community

+

+

2

22

V E R T I K A L T D R I V H U S Mange murede etageboligbyggerier er umoderne hvad angår in-dendørsklima og planløsninger, og står overfor en indlysende ud-fordring. Vi ønsker at bevare deres arkitektoniske kvaliteter, frem for at ødelægge det murede byggeris taktile og arkitektoniske udtryk. Mange traditionelle renoveringsprojekter har, i deres misforståede forsøg på at præservere dem tæt på deres oprindelige form, iklædt dem et tykt lag isoleringsmateriale, som både har inddraget boliga-real, men har også, forfejlet, skabt dårlige kopier.

Projektet viser, hvordan den eksisterende bygningsmasse kan op-fattes som et materiale, der kan moduleres og bearbejdes. Derfor optræder udstillingsmodellen, som en foranderlig størrelse uden et

endegyldigt udtryk, men som en facade, hvor publikum er en alter-nativ medspiller i dens udformning.Projektet udvikler et bæredygtigt alternativ ved både at udvide og tilføre den solide danske byggetradition noget nyt i form af øgede og forskellig artede lejlighedsstørrelser, forbedret lys-indtag og in-deklima, samt nye typer af fællesskaber og grønne uderum.Ved at etablere en glasskærm på bygningens sydside skabes en klimatisk bufferzone, der med passiv solvarme bidrager positivt til bygningens varmeregnskab. Lodrette skakte skaber med naturlig ventilation et højt luftudskifte og indblæsning af forvarmet luft til lejlighederne, når dette er ønskeværdigt. Dette mellemrum beplan-tes og tilfører bygningen et vertikalt grønt vækstrum for dens be-boere. Bygningens nye energiforbrug ligger, under lavenergiklasse 2, som er standard for nybyggeri.

V E R T I K A L T D R I V H U S // BEVAR GENNEM VÆKST!UDSTILLING PÅ LOUISIANA MAJ - OKT 2009FOR TANJA JORDAN ARKITEKTER.

En alternativ energirenovering af eksiste-rende muret etageboligbyggeri. Nordhavns-gården bygget 1935. En stor procentdel af den eksisterende byg-ningsmasse i Danmark står overfor snarlig renovering og krav om bedre energiudnyt-telse.

L I V I N G G R E E N H O U S E BIDRAG TIL UDSTILLINGEN ‘FREMTIDEN ER GRØN’ PÅ LOUISIANA - 2009

Shanghai is the gateway to the west. It is a

cosmopolitan paradise on steroids, steaming

ahead to become one of the world’s largest

economic and commercial centers.

The birthplace of the metropolis was Europe, but

the future of the city is being shaped in the wake

of the hypergrowth of the Asian economies. 1

million people are moving to the Shanghai region

every year. By 2025 Shanghai will be the fourth

biggest city in the world.

Shanghai is the hotspot of modern China; a city

buzzing with the concept of “lifestyle revolution”,

showcased in the architectural temples of art,

fine dining and contemporary urban living.

Shanghai urban life is a generous mix of Karaoke

TV, nightclubs and 24/7 shopping. Shopping has

become a local pastime in Shanghai.

So be prepared to jostle your way through big

crowds of Shanghainese looking for the latest

fashion outlet.

But the stakes are high as the city densifies and

expands vertically, leaving virtually no space on

the ground for the increasing amount of people

and cars. The flipside of rapid growth is pollution

and a hyperdense urban fabric almost devoid of

green spaces.

For decades and without success, government

planners have promoted decentralization to

ease the load on the old city center. Recently

a regional plan has been launched, promoting

decentralized and more sustainable urban

growth in Shanghai, moving 8 million people

moving out of the core.

IN THE RED

SHANGHAI

128

Shan

ghai

Sub

city

129

Shan

ghai

Sub

city

Site 245 ha, Gross density = FAR 1,5. Densify the program into an urban island half nature and half urban.

Bending the city outline maximizes the edge.

Maximize programmatic and typological diversity.

Reuse excess soil from site preparation to create artificial nature.

Connect the existing canals creating rivers and creeks.

Connect to existing infrastructure. Drive a Scenic route around the city!

The grid creates maximum connections to the landscape.

Placing car sharing stations at vital entry points.

Connected to Shanghai metro line by a local light rail circuit.

Regional connection to Jiading by bus rapid system.

140

Shan

ghai

Sub

city

141

Shan

ghai

Sub

city

“S H A N G H A I S U B - C I T Y “BIDRAG FOR EFFEKT TIL UDSTILLINGEN ‘CO-EVOLUTION’ I DEN DANSKE PAVILLON PÅ VENEDIG BIENNALEN - 2006

How to transform this rural / industrial

landscape of yesterday into the leisure /

knowledge city of tomorrow? How to attract

this new development? In Shanghai suburbia

the answer seems to be copy urbanism. New

towns imitating historical European cities

pop up around Shanghai, battling the sprawl

to attract new users - German Town, English

Town and Swedish town - just to mention a few.

To counter the image urbanism and deal

with the sprawl we suggest a city designed

as a giant sign, literally an urban scale

advertisement. The sign is both a powerful

image for the city and a beautiful outline,

emphasizing the close relation between city

and nature.

Nicknamed ‘The Automobile City’ Jiading has

become Chinas main cluster for the car industry.

The Jiading district is a landscape of industrial

and rural sprawl.

The “Detroit of China” is attracting car business

from all over.

English Town - Shanghai suburb 2006.

JIADING – THE AUTOMOBILE CITY

LOGO CITYThe new city creates a giant logo, the Chinese symbol “Che”, the word for car.

The state-of-the-art F1 track next to the site is

a $320m investment.

The F1 track next to the site is shaped as the

Chinese character “Shang”, meaning “going

upwards”.

The site is located in Jiading -The Car City of Shanghai, known for the car industry and trade. Today

the area is characterized by industrial sprawl, but the ambition is to turn the former industrial zone

into a regional node for all car themed activities, combining production with service, trade, R&D,

tourism and entertainment. Up until now $2.4 billion have been invested in the auto city, and another

$3.6 billion will be spent over the next three years.

136

Shan

ghai

Sub

city

137

Shan

ghai

Sub

city

stativ

udendørs laboratorium

eksperimentarisk arena

snit A

kiosk

stativ

udendørs laboratorium

eksperimentarisk arena

Promenade

Kunst Ø

Stade Ø

Cafe Ø

Bio ØParkering

Silo

Atelier boliger

nye boliger

Skulpturpark

vindmølle

gårdhave

snit A

snit B

snit c

snit D

snit E

snit F

gæsteboliger

bibliotekankom

stsal

energilabratorium

værksteder under halvtag

auditorium

arbejdsceller

0

STRAN

DBA

R

VOLLEY

badeområde

badebroagtig sti

kajakudlejningudlejn.hus

evt. p-plads

naturhegn

teltpladser

badebro der syer vandkanten sammen med landskabet

ligesom stioerne i bolig kvarterene

CAMPIN

GPLAD

S

FÆLLESBÅL O

MRÅD

E

badeanlæg

badebro

inddæm

metinddem

met badeom

råde

P

P -plads

???

bed

indre have

PARK

naturlegeplads

pergola

skatepark

MU

LIGH

ED FO

R FREM

TIDIG

E BÅDBRO

ER

[Fælleshuset] _ et nyt sam

lingspunkt for den nye bydel .

[Badeanstalten] _ en sam

men�etning m

ellem vand og land

[Markedspladsen] _

plads til nye potentialer

[Siloen - en ny højskole] _ Nyt sted til kunst og kultur

[Nyt havnebassin] _ udvidelse af lystbådehavn og badeareal

[VandLand] _ m

ulighedsfelt for vandaktiviteter : vandski, sur�ng, dykning, beachwolley, kajak

[Telt og campingplads] _

mulighed for etablering af steder til tem

porære ophold, lejrplads

...

[GrønLand] _ et eksperim

entarium i 1:1, byggeforsøg, skulpturpark, bibliotek, forskning om

kring bæredygtighed

[Lys over land] _ en ny belysning og design af passage gennem

parken

[Molebyen] _ broerne sam

men�etter vand og land + socialt grønt bolig fæ

llesskab

badeområde

E U R O P A N 1 0 R U D K Ø B I N G H A V N - A K U P U N K T U R S O M P L A N L Æ G N I N G S R E D S K A B

Som intentionen for planlægnin-gen af udviklingen af Rudkøbing Havn anvender vi akupunkturen, som metafor og behandler, ”de ømme punkter” - de problemom-råder kommunen peger på, meget lokalt.

I vores tilgang til at forstå og tænke logistik, transport og naturlig bev-ægelse, tænker vi i begreber som ‘gennemstrømninger’, ‘flydende relationer’ og ‘inddæmninger’,

og bruger vandet som endnu en metafor til at beskrive og åbne op for muligheder til hvordan man kan tænke planlægning på en an-den måde end sædvanligvis.Vi vil samle havnen og byen som en helstøbt organisme, og udnytte de potentialer der ligger i området gennem punktvis planlægning. Der skabes differentierede byrum langs havne strækningen og nye forbedringer af forbindelserne fra havnen til byen styrkes.

V I S I O N

spisekøkken

spisekøkken

wc

elevator

VÆRELSER

VÆRKSTED

FÆLLESRUM

UDSTILLING

VÆRELSER

TAGTERRASSERESTAURANT / NATKLUB

JAN

JUL

FEB

MAR

APR

MAJ

JUNAUG

SEP

OKT

NOV

DEC

Boldbaner

Strandbar

Vandaktiviteter

Campingplads

-volleyball

-bordtennis-svømning-petanque

-kajak udlejning-vandski + wakeboard-udspringsplatform-dykning

-telte

-kiosk-natteliv

Bugten

-underholdning

View af den nye bugt nord for lystbådehavnen.

E U R O P A N 1 0 R U D K Ø B I N G H A V N 2 0 1 0

Å N D A L S N Æ SMILLOM BAKKAR OG BERG UTMED HAVET 2 0 1 0

BIOPSIER

Vann / Land

Grønne områder

A

StastionsplassenHer møter vannet land. Tidevannet løfter det opp på de forskjellige nivåer som senker seg ned mot havoverflaten. I møtet mellom vann og land dannes en ny struktur.

B

Sjøfronten beveger seg langs med vannet og trekker byen med, helt ut på kanten. Kanten og dens store flate inviterer til opphold i forskjellige ærend.

C

SjøfrontenBåtplasser etableres langs promenaden. Der skapes dermed et møte mellom aktiviteter på promenaden og langs vannet.

D

BoligområdeAktiviteter og forbindelser til vannet får konsekvenser for kaikanten og det arealet som de knytter seg opp til. Kaikanten er fylt med aktivitet og gir avsett i planen omkring husene.

E

VindparkenStier, oppholdsområder. Vindsurfere som kaster seg ut på vannet. Drageflyvningsplasser. Grill-plasser, badebro, badehus,

G

StierGrønne forløp etableres mellom byg-ningerne. Turen blir et møte mellom vann, land, natur og by

J

MolenRammer skaber en takt som fanger øyet. De blir en markør i det langstrak-te landskapet

M

LegepladsForskjellige elementer som er gjen-kjennelig fra andre steder i byen – en

videreføring av andre spor av byen

N

NivauerNoen steder stikker skulpturelle elementer opp. Noen sitter på de, en andre driver med parkour og springer fra den ene til den andre.

P

KvartalsbebyggelseSøjler som er satt opp ”fyller” plassen når det er tomt, men danner også byromsmøbler – sit-teplasser og muligheter for markedsboder.

H

VindparkenParken blander det hurtige og det langsomme. Noen jogger forbi, andre stopper opp og lar seg fasinere av drager som flyr i vinden.

I

SportsplassenFotballbane, basketkurv, skatepark - ung-domsaktiviteter. Løpebaner, lengdehopp - aktiviteter for alle blir etableret i naturen.

L

SporparkenGjennom en sammenfletning mellom natu-rens premisser og byens struktur i det gamle baneterrenget etableres et urbant landskap, hvor byen og dens omgivelser flettes sammen

til én opplevelse.

F

SkaterbaneSærlige aktiviteter implementeres i det grønne

K

Legepladskjempegynger, klatrestativ, ‘skinner’ som rei-ser seg og løfter gridet opp i 3 dimensjoner

O

KvartalsbebyggelseNivåer danner hjørner, kanter og felter. Oppholdsområder i en hyggelig bakgård.

Industri / kultur

By

BIOPSIER

Vann / Land

Grønne områder

A

StastionsplassenHer møter vannet land. Tidevannet løfter det opp på de forskjellige nivåer som senker seg ned mot havoverflaten. I møtet mellom vann og land dannes en ny struktur.

B

Sjøfronten beveger seg langs med vannet og trekker byen med, helt ut på kanten. Kanten og dens store flate inviterer til opphold i forskjellige ærend.

C

SjøfrontenBåtplasser etableres langs promenaden. Der skapes dermed et møte mellom aktiviteter på promenaden og langs vannet.

D

BoligområdeAktiviteter og forbindelser til vannet får konsekvenser for kaikanten og det arealet som de knytter seg opp til. Kaikanten er fylt med aktivitet og gir avsett i planen omkring husene.

E

VindparkenStier, oppholdsområder. Vindsurfere som kaster seg ut på vannet. Drageflyvningsplasser. Grill-plasser, badebro, badehus,

G

StierGrønne forløp etableres mellom byg-ningerne. Turen blir et møte mellom vann, land, natur og by

J

MolenRammer skaber en takt som fanger øyet. De blir en markør i det langstrak-te landskapet

M

LegepladsForskjellige elementer som er gjen-kjennelig fra andre steder i byen – en

videreføring av andre spor av byen

N

NivauerNoen steder stikker skulpturelle elementer opp. Noen sitter på de, en andre driver med parkour og springer fra den ene til den andre.

P

KvartalsbebyggelseSøjler som er satt opp ”fyller” plassen når det er tomt, men danner også byromsmøbler – sit-teplasser og muligheter for markedsboder.

H

VindparkenParken blander det hurtige og det langsomme. Noen jogger forbi, andre stopper opp og lar seg fasinere av drager som flyr i vinden.

I

SportsplassenFotballbane, basketkurv, skatepark - ung-domsaktiviteter. Løpebaner, lengdehopp - aktiviteter for alle blir etableret i naturen.

L

SporparkenGjennom en sammenfletning mellom natu-rens premisser og byens struktur i det gamle baneterrenget etableres et urbant landskap, hvor byen og dens omgivelser flettes sammen

til én opplevelse.

F

SkaterbaneSærlige aktiviteter implementeres i det grønne

K

Legepladskjempegynger, klatrestativ, ‘skinner’ som rei-ser seg og løfter gridet opp i 3 dimensjoner

O

KvartalsbebyggelseNivåer danner hjørner, kanter og felter. Oppholdsområder i en hyggelig bakgård.

Industri / kultur

By

S U N D H O L M S Y D PARALLELOPDRAG FOR KBH. KOMMUNE ALM. BOLIG+JULI - AUG 2009 FOR TANJA JORDAN ARKITEKTER

Perspektiv fra Amagerfælledvej Perspektiv fra Drømmehaven

GRADER AF OFFENTLIGHED

I bebyggelsen skelnes der imellem private opholdsarealer på altaner og udearealer i tæt tilknytning til boligen, semi-of-fentlige pladsrum der giver den enkelte bebyggelse en sær-lig stemning, karakter og identitet, samt de offentlige land-skabsarealer og bearbejdede byrum der åbner sig mod de øvrige bydele. Landskabsarealerne udlagt i bebyggelsens pereferi integrerer Campus Sundholm syd med de mange forskelligartede omkringliggende bykvarterer ved at udlægge et stort tæppe der skaber glidende overgang mod syd. Da den centrale bebyggelsesplans friarealer i høj grad ��������������������������������������������������������grundlag for beskrivelsen.

PRIVATE OPHOLDSAREALER

Bebyggelsesplanen optimerer boligernes udearealerne ved at udnytte planens gode orientering i fht verdenshjørnerne i en forskydning af lejlighederne i det horisontale plan. Herved opnås solrige private opholdsarealer mod syd og vest udfor hver enkelte bolig. Bebyggelsen skaber en klar struktur i området, men opnår en varieret og foranderlig sammensætning af både lejlighed-styper, private udeopholdsarealer og egentlige byrum. Særlige situationer opstår omkring bebyggelsens hjørner, hvor der etableres gennemgange og centrale cykelrum, red-skabs- og skralderum. Her opstår også variationer over de almindelige lejlighedstyper.

PLADSRUMMENES IDENTITET

Ved at skabe et særligt markeret og karakterfuldt ankom-strum samler bebyggelsen beboerene omkring en fælles pladsdannelse. Der opstår et rum beboerne vil føle en særlig tilknytning til, et ejerskab til hele bebyggelsen og ikke alene til den enkelte lejlighed.

Man ankommer fra bebyggelsens inderside, og det er igen-nem dette semi-offentlige fællesrum at bebyggelsen får sin identitet, det er her man færdes og her der skabes et naturligt ejerskab i kraft af fælleskabet med de andre be-boere.

LANDSKABSSTRATEGI

Sundholm er karakteriseret af en karré struktur af ens murstensbygninger med særlige og forskellige haverum omkranset af en større campus. Landskabet i det nye Sundholm Syd, tager sit afsæt i den historiske, karakteristiske måde at skabe særlige steder og lokaliteter på.

Der udlægges en campus, der fortsætter grebet fra Sund-holm helt ned til Urban Planen. Campus´ beplantes med træer der tager udgangspunkt i det eksisterende udlagt grid. Beplantningen møder Urban Planen med enkle og ens træer og jo længere træerne er placeret inde på campus, des mere særlige bliver de, - de blomstrer, er forskellige og varierer særligt over årstiderne.

Bebyggelsens ydersider åbner sig mod de omkringliggende bebyggelser og skaber en glidende overgang der smelter de forskellige karakterer sammen i et stort landskabstæppe. Campus´en hægter sig på Urban Planen og danner en både rummelig og visuel kobling imellem de nye naboer. Sundhol-ms og Urban Planens campus bliver til et stort landskabeligt træk, der møder Ørestaden.

Der trækkes lokale stier igennem området, der forbinder alle nye rum med det eksisterende, stier lægges ud som et skift imellem belægningssten og græs

Langs de eksisterende veje etableres lokale, urbane lom-mer, der både kan strukturere parkering og variere vejens og Campus’en forløb ved at danne en ny kant imellem de to planer. Der etableres en ny plads ved starten af Urban Planen, der som pladserne i Sundholm Syd har en over-raskende havekarakter.Parkeringspladser ved Urban Planen tydeliggøres, males og streges op, - så det bliver noget særligt at parkere lige her.

De steder hvor bebyggelsen møder den omkringliggende tætte by etableres byrum af en mere urban karakter. Her opstår en konstrueret terræn bearbejdning der indeholder offentlige og udadvendte funktioner som f.eks. miljøhuset der skyder sig op igennem terrænet fra randbebyggelsens kælder og en pladsdannelse mod Amager Fælledvej der åbner op mod Ørestad Nord og skaber et markant rum ved ankomsten til bebyggelsen fra vest. Her indgår også randbe-byggelsens stueplan som en aktiv medspiller til en levende pladsdannelse.

INSTITUTIONER

I bebyggelsesplanen distribueres strategisk en række mere eller mindre offentlige institutioner, med et fokus på områ-dets periferi, således at der skabes et naturligt bevægelses-mønster igennem bebyggelsen og at mange områder akti-veres. Udover de velfungerende funktioner der knytter sig til Kul-turfabrikken, Sundholm Hospital og dagsaktivtietscenter, eta-bleres en børneinstitution og en udvidelse af Kulturfabrikken til atelier og galleriarealer. Et miljøhus for kvarterløftsområdet, en café og et areal til f.eks. medborgerhus eller liberalt erhverv reserveres i områ-det mod Ørestad Nord.

EKSISTERENDE GRØNNE FELTER

P

P

P

ANKOMST - TRAFFIK

TRAFIK OG PARKERING

Der er adgang til området fra hhv. Sundholmsvej og Amager Fælledvej med hver sin tilkørselvej. Fra Sundholmsvej støder man til den eksisterende øst-vest-gående vej, ved at køre igennem en port i randbebyggelsen der markerer ankomsten til Sundholm.Vejen giver adgang til hele området og det eksisterende vejsystem. Direkte efter porten er der nedkørsel til p-kælder under den nordligste del af randbebyggelsen.

Fra Amager Fælledvej fører adgangsvejen til den lavere billigbolig bebyggelse og forbinder ind til det eksisterende system, dog kun som en brandvej over pladsrum xx. Indkør-sel til p-pladser på terræn og til p-kælder under den nordlig-������������������������������������������������������������Amager Fælledvej.

En sekundær adgang, vendeplads og parkering etableres sydfra til daginstitutionen og Kulturfabrikkens containeran-læg.

PASSAGER I BEBYGGELSEN

UTIONER

Eksisterende aktiviteter

Nye aktiviteter

Privat gårdrum

Halv offentlig

Offentligt

GRADUERING AF OFF. OG PRIVAT SFÆRER

EJER FORHOLD

1

1 2

2

3

FASE INDDELING

P-plads og veje

Fri areal på bygningFri areal

Bolig areal

FRI AREAL

parkeringkt +0,5

parkeringkt +0,5

cykler/ren.kt +0,5

P - PLADSER 40 stk.

35 stk.

Parkering i P-kælder

Parkering på terræn

Renovation

SKRALDERUM OG CONTAINER

Renovation

EKSISTERENDE GRØNNE FELTER OG TRÆER

BEVARING OG FORSTÆRKNING AF EKSISTERENDE BEPLANTNING

.

Der etableres særlige haverum i boligernes gårdrum.Disse rum har en overvældende frodighed med forskellige typer af beplantninger og belægninger.Solhaven, Sportshaven, Terrassen, Pixlhaven, Bakken og Central-haven har hver deres karakter i valg af planter og måder at løse belægningen på i forhold til de enkelte funktioner.I alle haverum arbejdes der med et skift imellem belægning og be-plantning, således at de fremstår som grønne og ikke belagte, - et mix af byen og haven.De grønne kan vedligeholdes af Sundholms beboere uden megen faglig indsigt.

Snit AA 1:500

ALTERNATIVE LØSNINGSMODELLER

Undersøgelser af forskellige strategier for placeringen af den nye bebyggelse, viser at en bebyggelsenplan be-stående af stavbebyggelser i en Nord-Syd gående ret-ning skaber store skyggeliggende udearealer omkring bebyggelserne. Herved skabes der ikke optimale rum og mødesteder for bybyggelsens beboere og de omkringli-ggende aktørere.

Ved at bygge højt opnås et stort friareal, men pga. af beby-ggelsens markante retninger og de tilstødende store vol-umener omkring Urbanplanen opstår der risiko for kraftige vindtuneller omkring bygningerne.

tanja jordanarkitekter

Vej

Ekisterende hegnsbeplantning

Syren og mirabel

Mirabel

Æbler og pærer

Indkørsel

Parkering

Græsser

Græsarmering

Terrasse

Terrasse Terrasse

Terrasse

IndkørselGræsarmering

IndkørselGræsarmering

BunkerenMødestedet

HøjenUdsigtspunktet

Ekisterende beplantning

Faunapassagen

Områdegrænse

Haverne

Terrasse

Terrasse

Terrasse

Områdegrænse

Blommer

Blommer

Blommer

Græsser

Græsser

Æbler og pærer

Parkering

Æbler og pærer

Gårdhavehuse1-2 etgaer

Énfamilie boliger1 etage

Énfamilie boliger1 etage

Énfamilie boliger1 etage

Haverne

H E N R I K S H O L M M A S T E R P L A NPARALLELOPDRAG FOR FREJA EJENDOMME FOR TERROIR I SAMARBEJDE MED CUBO ARKITEKTER OG SCHØNHERR LANDSKABS ARKITEKTER MAJ-JUNI 2011

Fugleperspektiv over helhedsplanen.

Zig zag husene i skoven.

Kanthusene med udsigt over sletten.

Parkhusene med udsigt over sletten.

Parkhusene ligger t;t placeret s[ deres murer, danner gårdrum og små urbane lommer.